Ud og se med DSB

DSB oplever for tiden så mange klager fra kunder, som især skyldes dårlig informationsservice.
I et andet transport erhverv sker ligeså mange aflysninger og forsinkelser, men med langt mindre klager.
Hvorfor? informations og serviceniveauet er langt højere, rigtig god service kan fjerne eller ophæve mange klager.
I stedet for kontrollører skal DSB´s ansatte minde mere om stewardér og stewardesser.
Få passagerne til at føle de er gæster i stedet for kunder,samt langt mere information formidlet på en måde alle forstår.
Så tror jeg DSB vil få flere "smiley´s"

Kære El-amante,
Jeg cykler og kører bil. Det er yderst sjældent at jeg tyr til offentlige transportmidler.
Men jeg bor i city, hvor parkering er umulig, og regn gør det "rigtigt sjovt" at cykle.
Mit problem er, at når jeg så skal bruge mit klippekort, hyler automaten - billetten forældet.
Jeg når aldrig at opbruge et klippekort, før det er ugyldigt og forældet.
Mange af min "anti-offentlig-slave-transport-offer", magter ikke at sætte os ind i komplicerede køreplaner.
Busserne i Kbh hedder både Arriva, Combus og værrer. Så er der DSB og vist nok Metro (der vist aldrig - eller kun sjældent kører).
Så nej, jeg har opgivet offentlige transportløsninger - og siger som Harry og P. Pallesen. "Hvis tiden er vigtig...".. Hit med min cykel og bil!
Profeten

DSB burde bruge flere penge på at servicere Deres kunder.
Men i stedet bombarderes sagesløse fjernsynskiggere med en irriterende og utrolig grim bamse, hvis næse ligner en nyskidt hundelort. Denne ækle bamse optræder konstant i selskab med en tredjerangsskuespiller, og skal åbenbart bilde folk ind, at det er hurtigt, nemt og billigt at bruge DSB.
Derfor er mit råd til DSB - Drop den hjernedøde reklame og betjen jeres kunder ordentligt.

Jeg kan oplyse dig, at omtalte reklamekampagne, med Søren Pilmark og Harry, (Med Søs Egelins sprøde stemme), foreløbig har kostet 287 millioner kroner!. Dem ska brugerne af offentlige transportmidler selvfølgelig betale tilbage. Jeg overanstrenger mig som du ser ikke desangående.
Paradokset er, at vi aldrig betænker os, når noget fungerer. Vi opdager det først, når det ikke gør det - og forbavses og ophidses til følge!.