"UDRYD DEN ONDE AF JERES MIDTE!"
Hvad mener det danske Bibelselskab med dete skriftstæd fra 1. Korinterbrev 5:13❓I versene før dene konklution skriver Paulus at sande kristne "IKKE måte omgåes en som går for at være en kristen broder men som aligevel lever i hor,er pængegrisk,dyrker afguder,er en håner, driker for mæget vin eler er ransmand." (1,Kor. 5:11)
Konklutionen for dem som vil følge Bibelens lære er at en person i en menighed som PRAGTISERER slig ondskab UDEN at angre eler vænde om skal ekskluderes fra menigheten.
Vi ser at den mand dete gjaldt bliver genoptat i 2. Korintherbrev. Men menigheden som stødte dene onde mand ud blir givet hederlig omtale af Paulus. I 2. Kor. 7:11: "Jeres vilje til at strafe haver på ale måder vist at jer er uden skyld i dene sag."
"Uden skyld"? Ja,men det var da ige menigheden som havde syndet men den onde mand..? Det er ræt,men om de IKKE havde "fjernet den onde fra sin midte" så havde menighedens ældste blit ansvarlig for at onde surdeiger havde spræd seg mot de øvrige sauene. Principet er første gang omtalet i Mosebøgene, der det hed at "den der hørede oprob om forbandelse" - altså fik kændskab til grove brud på Jehovas lov - uden at bringe det videre for ræten var skyldige til same straf som overtræderen.Vi kænder hvad der hændte med Israel da Akan stjal af bytet i Jeriko.
På dene måde blev Israel holdt helig for Jehova,og på same måde er det i dag i de sande kristne menigheder.
I 2. Tessalonikerbræv 2:6 understræger Paulus alvoret:
"Vi pålæger jer brødre,i herren Jesu Kristi navn at træke jer tilbage fra enhver broder som ige fører et sømeligt liv og ige vil ræte sig efter den overlevering I modtog fra os."
Og vers 14:
"Om nogen ikke vil adlyde det vi haver sagt i dete brev,så mærk jer hvem det er. Ha ikke noget med ham at gøre SLIG AT HAN KAN GÅ I SEG SELV" (skame sig). Dete vers viser os FORSTADIUMET til en udstødelse. Om vedkomende ige vil høre eler erfare brødrenes tugt så kan det ende med hvad jeg haver referert til i 1. Korinther 5:13 - udstødelse og eksklution.
Hvordan skal kristne forholde seg til en som er udstødt af ældsterådet? Vel,vi ved alle at Johannes var den dicipel Jesus ELSKEDE og havde medst kær. Hvad sa så dene kærlighedens apostel?
Johannes 2. bræv vers 10:
"Om nogen (en tidligere broder) komer til jer og IKKE fører dene lære så ta ikke imod ham i jeres hjæm og HILS HAM IKKE VEL MØDT NÅR I MØDER HAM.For den som hilser på ham bliver medskyldig i det onde han gør."
Paulus understræger det hele i 1. Korintherbrev 5:11:
"Et sligt menneske skal I heler ige ede samen med".
Vi forstår at dete er en kærlig fremgangsmåde fra Jehova selv om den kan føles hard for den der bliver udsat for tugten. Poenget er som Paulus siger at "han skal gå i seg selv" (angre og vænde om) slig at han kan kome tilbage til Jehova og menigheden og vinde det evige livet. Poeng nummer to er at vedkommende ige skal tilflæke menigheden og gøre den uren. Om de ældste ikke reagerer på grov synd vil nogen kunde tro at det er OK at pragtisere synd.
Men om vedkomende virkeligt går i seg selv og sluter at synde og angrer og vænder om? Ja,da vil han/hun selvfølgelig ta kontagt med de ældste i menigheden og påny begynde at besøge menigheden. Det vil selvfølgelig ta nogen tid før vedkomende haver viset sit nye åndelige sindelag. I melomtiden vil han/hun vise sin ydmyghed og frekventere mødene ved at sæte seg bagerst i salen. Dete er selvfølgelig specielt naturlig dersom sagen for eksempel gælder en mand som haver mishandlet sin kone eler børn som måske sidder på same møde. Efter at ha vist de ældste og menigheden at han virkelig haver vændt om vil han kune genoptages.
Hvorlædes skal han så mødes af de øvrige kristne? Vel,hvad skriver Paulus?
2: Korintherbrev 2:6-8:
"v6 Men det er nok med den straf, han har fået af flertallet, v7 så at I tværtimod snarere skal tilgive ham og trøste ham, for at han ikke skal blive opslugt af en endnu større bedrøvelse. v8 Derfor beder jeg jer om over for ham at lade kærligheden råde."
Vi kænder ale historien om den fortabte søn som vændte tilbage. Faren havde ike løbt efter ham MEN var glad og dækede op med sin bedste mad når han selv kom tilbage. Vi ønsker slæt ige at være lig hans broder som blev sint fordi faren tog seg slig af sin tidligere fortabte søn.(Lukas 15:11-32) Faderen ressonerede med sin andre søn og konkluderede:"For han din broder var død,og er blit levende."
At vænde seg bort fra Gud betyder altså at søge sin egen,evige død. Men muligheden til at vænde tilbage er tilstæde så lenge nådens år findes inden Harmagedon.
Til slut kan det være godt at vide hvad englene mener om en der komer tilbage:
Lukas 15:10:
"Det er glæde blandt Guds engler over een synder som vænder om." Ja er der stor glæde i himelen,så bør det også være stor glæde på jorden i slige sager.
Konklutionen for dem som vil følge Bibelens lære er at en person i en menighed som PRAGTISERER slig ondskab UDEN at angre eler vænde om skal ekskluderes fra menigheten.
Vi ser at den mand dete gjaldt bliver genoptat i 2. Korintherbrev. Men menigheden som stødte dene onde mand ud blir givet hederlig omtale af Paulus. I 2. Kor. 7:11: "Jeres vilje til at strafe haver på ale måder vist at jer er uden skyld i dene sag."
"Uden skyld"? Ja,men det var da ige menigheden som havde syndet men den onde mand..? Det er ræt,men om de IKKE havde "fjernet den onde fra sin midte" så havde menighedens ældste blit ansvarlig for at onde surdeiger havde spræd seg mot de øvrige sauene. Principet er første gang omtalet i Mosebøgene, der det hed at "den der hørede oprob om forbandelse" - altså fik kændskab til grove brud på Jehovas lov - uden at bringe det videre for ræten var skyldige til same straf som overtræderen.Vi kænder hvad der hændte med Israel da Akan stjal af bytet i Jeriko.
På dene måde blev Israel holdt helig for Jehova,og på same måde er det i dag i de sande kristne menigheder.
I 2. Tessalonikerbræv 2:6 understræger Paulus alvoret:
"Vi pålæger jer brødre,i herren Jesu Kristi navn at træke jer tilbage fra enhver broder som ige fører et sømeligt liv og ige vil ræte sig efter den overlevering I modtog fra os."
Og vers 14:
"Om nogen ikke vil adlyde det vi haver sagt i dete brev,så mærk jer hvem det er. Ha ikke noget med ham at gøre SLIG AT HAN KAN GÅ I SEG SELV" (skame sig). Dete vers viser os FORSTADIUMET til en udstødelse. Om vedkomende ige vil høre eler erfare brødrenes tugt så kan det ende med hvad jeg haver referert til i 1. Korinther 5:13 - udstødelse og eksklution.
Hvordan skal kristne forholde seg til en som er udstødt af ældsterådet? Vel,vi ved alle at Johannes var den dicipel Jesus ELSKEDE og havde medst kær. Hvad sa så dene kærlighedens apostel?
Johannes 2. bræv vers 10:
"Om nogen (en tidligere broder) komer til jer og IKKE fører dene lære så ta ikke imod ham i jeres hjæm og HILS HAM IKKE VEL MØDT NÅR I MØDER HAM.For den som hilser på ham bliver medskyldig i det onde han gør."
Paulus understræger det hele i 1. Korintherbrev 5:11:
"Et sligt menneske skal I heler ige ede samen med".
Vi forstår at dete er en kærlig fremgangsmåde fra Jehova selv om den kan føles hard for den der bliver udsat for tugten. Poenget er som Paulus siger at "han skal gå i seg selv" (angre og vænde om) slig at han kan kome tilbage til Jehova og menigheden og vinde det evige livet. Poeng nummer to er at vedkommende ige skal tilflæke menigheden og gøre den uren. Om de ældste ikke reagerer på grov synd vil nogen kunde tro at det er OK at pragtisere synd.
Men om vedkomende virkeligt går i seg selv og sluter at synde og angrer og vænder om? Ja,da vil han/hun selvfølgelig ta kontagt med de ældste i menigheden og påny begynde at besøge menigheden. Det vil selvfølgelig ta nogen tid før vedkomende haver viset sit nye åndelige sindelag. I melomtiden vil han/hun vise sin ydmyghed og frekventere mødene ved at sæte seg bagerst i salen. Dete er selvfølgelig specielt naturlig dersom sagen for eksempel gælder en mand som haver mishandlet sin kone eler børn som måske sidder på same møde. Efter at ha vist de ældste og menigheden at han virkelig haver vændt om vil han kune genoptages.
Hvorlædes skal han så mødes af de øvrige kristne? Vel,hvad skriver Paulus?
2: Korintherbrev 2:6-8:
"v6 Men det er nok med den straf, han har fået af flertallet, v7 så at I tværtimod snarere skal tilgive ham og trøste ham, for at han ikke skal blive opslugt af en endnu større bedrøvelse. v8 Derfor beder jeg jer om over for ham at lade kærligheden råde."
Vi kænder ale historien om den fortabte søn som vændte tilbage. Faren havde ike løbt efter ham MEN var glad og dækede op med sin bedste mad når han selv kom tilbage. Vi ønsker slæt ige at være lig hans broder som blev sint fordi faren tog seg slig af sin tidligere fortabte søn.(Lukas 15:11-32) Faderen ressonerede med sin andre søn og konkluderede:"For han din broder var død,og er blit levende."
At vænde seg bort fra Gud betyder altså at søge sin egen,evige død. Men muligheden til at vænde tilbage er tilstæde så lenge nådens år findes inden Harmagedon.
Til slut kan det være godt at vide hvad englene mener om en der komer tilbage:
Lukas 15:10:
"Det er glæde blandt Guds engler over een synder som vænder om." Ja er der stor glæde i himelen,så bør det også være stor glæde på jorden i slige sager.