ulykkepiller ?

Bliver man lykkelig af lykkepiller ?
Det er begyndt at gå op for folk, at de bliver holdt for nar.
Medicinen skader mere end den gavner, og burde nok betegnes som gift.
Det har man faktisk vidst i lang tid, og alligevel er der fortsat mennesker, der tjener penge på at få folk til at spise gift og enda i nogle tilfælde med tvang.
Hvornår bliver de skyldige stillet til ansvar og dømt ?
Håber det bliver snart, for psykiatriens løgne er ufatteligt dyre for samfundet: flere førtidspensioner, tabt arbejdsfortjeneste, medicinudgifter, osv.
Det værste er dog de menneskelige omkostninger !
Her er et link med lidt info:
http://www.dagensmedicin.dk/debat/2011/04/08/psykiaterne-har-ukritisk-a/index.xml
PS: Inden det sædvanlige hylekor sætter igang, så lad mig understreje at dette intet har med Scientology at gøre.

og så skal alle bare tvangsordineres denne pille, for så bliver verden et dejligt sted at opholde sig i.😃
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1533287.ece

Hvor ialverden har du hørt at det er sundt at indtage forskellige former for medicin? Lykkepiller har aldrig været vitaminpiller, plus det er ikke specielt nemt at få recept på lykkepiller, først skal du en tur forbi din læge, som vil vurdere om du ligner en der har brug for f.eks. anti dep medicin, derefter får du en henvisning til en psykiater, som du skal snakke med, som så vil vurdere om du har brug for det, og det bliver næppe besluttet efter kun 1 session. Forresten er den artikel du henviser til, løgn. Artiklen nævner bla. paroxetin, som jeg ved, ærligt informerer brugeren omkring de bivirkninger der kan opstå. Paroxetin kan du dog godt få recept på, fra din egen læge. Men det er ingen hemmelighed at bivirkningerne kan være svinske, samt at en vis procent del af pillerne er placebo's, sådan er det nu en gang at tage medicin.

. . Lovene gives Orden og Kraft, at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god, hæderlig borger, Lykkelig.
.. . ved Retfærdig Lov giver Kiærlighed til Fædreland, Mod til dets Værn, Lyst til Kundskab, Attraae til flid, Haab om Held.
. . sådan a pro pos . .

synes det er df´s fremmede strategers skyld at det ikke går godt nok !

Klar besked, dejligt.
jeg har samme erfaringer. Medicin er gift. Nogle gange nødvendigt gift i en periode til kroppen eller psyken bliver rettet op, ind, ud osv.
men aldrid i de rå mængder som nutidens læger, de fleste, foreskriver. de er medicinpushere.
og de egentlige bagmænd, medicinalfirmaerne+, bliver ikke stillet til ansvar, som du skriver.
venlig hilsen!!
tnr🙂

Både pillerne og psykiatrien hjælper altså virkelig mange, det er det såkaldt store tavse flertal som Du ikke har regnet med.
Dertil kommer de mange som deres egen læge styrer uden om psykiatrien og blot udskriver recept på ganske få piller.
Den store fejl man begår er konstant at skære ned på ressurcerne og sengepladser på¨afdelingerne, folk får jo blot een nats indlæggelse hvor de havde behov for en hel uge....uden piller.

Kære Anonym: Er det dig med motorcykel-skvuppelidut-og Pløffelidøfferne? eller en helt anden? Man ved ikke hvem maan svarer.
Alene det, at man i forbindelse med pensionssager ofte sendes om ad en psykiater. Jeg har selv været sendt yil en sådan, som var min kommune, der havde sendt ,ig til en privat erhvervskompetancebedømmende aktør, der havde deres af kommunen btalte privatpraktiserende psykiatriske lægekonsulent, der samtidig var hospitalsoverlæge.
Jeg fik et "stempel" men skulle ikke have den form for medicin. Dette og så at man vil spare det halve "Sankt Hans" væk hænger elendigt sammen. (de psykofarmaka som jeg lige fik efter jeg blev benamputeret, blev taget fra mig igen)
I øvrigt spørgsmålet om ikke den stærke medicin kunne gøre det farligt i trafikken, ganske som spiritus?

For det allerførste, så giver det ingen mening, at du henviser til et debatindlæg, som du tilsyneladende bakker op om, og samtidig ikke tager debattørens ord til efterretning. Du bruger den misforståede og nedladende titel "lykkepiller" - stik mod professorens holdning, idet han skriver "misvisende kaldt for ’lykkepiller´".
Herefter spørger du retorisk, om man bliver lykkelig af lykkepiller. Lykkepiller eksisterer ikke, og ingen har nogensinde markedsført, ordineret eller indtaget ssri med det formål at give/opnå lykke. Derfor er spørgsmålet skudt helt forbi.
Man kunne lige så vel kalde insulinindsprøjtninger for "lykkesprøjter" - hvis man altså mener, at når syge mennesker får medicin, der dæmper eller helt fjerner sygdomssymptomerne, så bliver de lykkelige. Det er groft fornærmende over for brugerne af medicinen at insistere på brugen af ordet "lykkepiller". Og udtryk for, at man fuldstændigt har misforstået medicinens formål og effekt.
Jeg ved ikke, hvem de "folk" er, som er begyndt at opdage, at de bliver holdt for nar. Er det naive og uvidende patienter, som blåøjet tror, at medicinen bringer dem evig glæde og lykke? Er det patienter, som tror, at medicin uden bivirkninger findes, og som ikke søger information om dette, før de indtager medicinen? Eller er det folk som dig, der har misforstået, hvad depressive mennesker søger behandling for?
Hvis "folk" er brugere af ssri, så må jeg melde pas - jeg har taget medicinen i henved 20 år og skal formentlig tage den livet ud, med mindre, en bedre type antidepressiva bliver udviklet. Jeg har fået præcis, hvad jeg har forventet, ved at tage medicinen: Muligheden for en tilværelse, hvor jeg kan have en normal hverdag og ikke bliver væltet omkuld af opgivenhed, sortsyn og depression. Muligheden for at undgå selvmordstanker. Muligheden for at være der for min familie og for at kunne passe mit arbejde. Er alt dette at blive holdt for nar? Blev min far, som ligesom jeg led af depressioner, holdt mindre for nar, fordi han ikke tog antidepressiva? Så lader jeg mig gerne holde for nar - han begik selvmord som 34-årig.
Medicinen har (i mit tilfælde ganske begrænsede) bivirkninger - som jeg på forhånd var informeret om. Er dét at blive holdt for nar?
Jeg har i øvrigt, i mine medicinfri perioder, været fuldstændigt fri for følelsen af afhængighed. Hver gang fik jeg til gengæld en depression efter en tid. Gør det mig afhængig? Måske - men på samme plan, som diabetikeren er afhængig af insulin.
Selvfølgelig fejlordineres ssri. Selvfølgelig sker der fejl. Selvfølgelig er der bivirkninger. Det gør ikke medicinen til et "forkert" eller "suspekt" produkt. Al medicin skal udskrives og indtages med forsigtighed og på et korrekt grundlag - og HER sker utvivlsomt fejl. Det har blot INTET at gøre med, om "lykkepiller gør lykkelig".

De bliver misvisende kaldt for lykkepiller, kom over det.
Og nej man bliver ikke lykkelig (ja mit spørgsmål var retorisk), faktisk øger de sandsynligheden for at man begår selvmord.
Din argumentation mht. din far og hans selvmord, er helt hen i vejret.
Det svarer til at påstå at rygning ikke er skadeligt, fordi bedstefar røg dagligt og blev 90 år gammel.
Pas på med at tro at du kan regne det hele ud, blot ved at kigge på din egen situation, der er en grund til at der bliver lavet statistiske undersøgelser, og der er en grund til at nogle af disse skjules for patienterne.
Du kan iøvrigt heller ikke vide om pillerne har hjulpet dig, for du ved ikke hvordan det ville have gået dig, hvis du ikke havde spist pillerne.
Som det også nævnes i artiklen jeg linkede til, så er det fx meget almindeligt at man bilder patienten ind, at han har brug for pillerne, fordi han bliver depressiv af at holde op. Sandheden er at der ofte er tale om abstinenssymptomer/rebound-effekt (man har omdøbt det til SSRI discontinuation syndrome).
Andre gange bilder man patienten ind at man endelig har fundet de rigtige piller, når patienten i virkeligheden har fået det bedre, fordi han er stoppet med de forige.
Sådan er der så mange profitable løgne, og de desperate patienter falder nemt for dem.
Nu kender jeg ikke din situation, og det kan jo også være at du er en af de mere heldige, jeg kan jo ihvertfald konstatere at du er i live, men du kan ikke komme uden om, at mennesker dør i Danmark pga. løgnene, og at lykkepiller skader mere end de gavner.

Du forstår jo ikke hans/hendes argumentation. Udgør lungekræft en relativt stor risiko for rygere? Ja. Udgør selvmord en relativt stor risiko for depressive? Ja.
Af to storrygere dør den ene af lungekræft, mens den anden ved hjælp af medicin stopper med at ryge og ikke bliver syg. Kunne det tyde på, at den overlevende har haft gavn af at stoppe med at ryge? Ja.
Af to depressive dør den ene af selvmord, mens den anden tager medicin og ikke mere har depressioner. Kunne det tyde på, at den overlevende har haft gavn af medicinen?
Din "bedstefar-argumentation" passer bedre til dine holdninger: Bedstefar var kronisk deprimeret, men han blev 90 år gammel.

Du har ikke linket til en artikel. Du har linket til et debatindlæg. Det gør en RET stor forskel.

Ja hvad er den ?

Du kan ikke konkludere at den overlevende ryger har haft gavn af at holde, da du ikke ved hvad der ville være sket hvis han var fortsat.
Men alt ville da være noget nemmere hvis man kunne bruge din logik :)

Jeg synes vi skal se på både ret og vrang her.
For det første er de færreste kronisk syge vel i tvivl om at medicin er lige så meget gift som det er hjælp. Er man kronisk syg og får medicin på fast basis så har man som oftest en eller anden form for bivirkninger, men til gengæld opvejer man dem nok også mod en evt. virkning.
Jeg er selv modstander af den skødesløse udskrivning af lykkepiller. I mange tilfælde virker de ikke efter hensigten, men har til gengæld mange alvorlige bivirkninger som man glemmer at oplyse om, eller i tager alvorligt. Der er også mange tilfælde hvor de praktiserende læger burde henvise til psykiatere eller psykologer i stedet for at få patienterne vurderet af en ekspert inden man sætter behandling i gang. Specielt fordi praktiserende læger ofte er tilbageholdene med at prøve andet end lykkepiller og ikke selv overvejer at der kan ligge andet end en forbigående "normal" depression bag patientens dårlige tilstand.
Til gengæld må jeg også sige at psykiatrien i stor stil svigter patienterne, så det er et tveægget svær. Men jeg har selv oplevet at få særdeles god og kompetent behandling hos en privatpraktiserende psykiater og det betyder at jeg også kan se det gode i det. Det allervigtigste er nok at en psykiater har kompetencen til at vurdere om der er andet galt med patienten end blot depression eller angst - og iværksætte en langt mere effektiv og knap så skadelig behandling.
Jeg er selv manio-depressiv og efter mange år hvor jeg bare cyklede rundt i systemet på SSRI-hæmmere (såkaldte lykkepiller) kom jeg til en psykiater som ret hurtigt fandt ud af hvad der var galt. Det betyder at jeg i dag tager 4 små piller dagligt og så kører jeg næsten normalt. Jeg er hypersensitiv over for stress og jeg bliver hurtigt træt, men til gengæld har jeg oplevet at være nærmest lykkelig (bortset fra enkelte kriseperioder, bragt frem af livs-begivenheder jeg ikke kunne have taget styring over) i nogle år nu og rent faktisk trives.
Lige nu synes jeg faktisk at jeg lever de bedste år nogensinde. Jeg er i gang med en uddannelse, jeg har styr på mit familieliv, gode venner og efterhånden et veletableret netværk - og det er i høj grad fordi jeg fik den rette diagnose og medicin. Idag bruger man f.eks. antiepileptika som stemningsstabiliserende medicin og det er ikke af det onde. Det har meget få bivirkninger i forhold til f.eks. lithium og remeron som blev brugt førhen og jeg kan da mærke en klar positiv virkning i forhold til de andre typer medicin der blev prøvet før i tiden. Jeg har næsten ingen bivirkninger og kender en del af andre sindslidende som får samme behandling med god effekt og minimale bivirkninger. Det har vist sig effektivt mod både sindssvingninger ved manio depressive, borderlinere og i nogen tilfælde også en hvis effekt på depressive perioder his skizofrene og det synes jeg er positivt. Men det handler om at man som patient kræver den bedste behandling og står fast på det, for den findes.
Jeg synes ikke man skal udelukke nogen behandlingsmuligheder, men man skal til gengæld kræve en ordentligt behandler og diagnosticering inden man accepterer blot at få fyldt piller i hovedet. Og jeg vil da også anbefale at man så vidt muligt forsøger at undgå indlæggelse, for de psykiatriske afdelinger er IKKE stedet at få hjælp. De er overfyldte, underbemandede og der sker mange tilfælde af hvad jeg vil kalde overgreb. Enten i form af unødvendig fiksering eller i form af overmediciering/forkert medicinering.
Man må ikke afskrive alvorlige sindslidelser, psykoser eller suicidale tilstande som noget der går over og kan snakkes væk. Der er jo tale om kemiske ubalancer i vigtige synapser og det er farligt at negligere. Men man bliver også nødt til at forstå at der er forskel på almindelige depressioner og angst, og så de dybt invaliderende sindslidelser. De kræver meget forskellig behandling og ikke mindst længden af behandlingen er markant forskellig. De fleste dybere sindslidelser skal jo behandles resten af livet, mens almindelige depressioner og angst-lidelser behandles godt med samtaleterapi og kognitiv adfærdskorrigering. Det handler om viden om og erkendelse af ens egen situation og mulighederne for behandling af den.

Først og fremmest vil jeg gøre opmærksom på at de såkaldte lykkepiller ER antidepressiv medicin - det er SSRI-hæmmere som bl.a. hæmmer genoptagelse af serotonin, det såkaldte "lykkehormon". Det bruges til behandling af moderat til svær depression i såkaldte enkeltepisoder. Dvs. at man ikke tidligere har haft depressive episoder/perioder.
Og de udskrives i flæng af mange læger. Paroxetin er blot ét af de mange stoffer der udskrives, men mange praktiserende læger er tilbøjelige til at udskrive dem også ved lette depressioner hvor henvisning til samtale ellers er det mest effektive. Det er bare nemmere at skrive en recept hvis en patient henvender sig i nedtrykt tilstand eller med angst-lignende symptomer. Patienten accepterer som oftest denne løsning og det er billigt for samfundet som et hele.
Jeg vil mene det er en anelse naivt at tro at de piller de SSRI-hæmmere der udskrives er placebo. I så tilfælde synes jeg godt nok de kalk-piller har nogle meget usædvanlige og alvorlige bivirkninger der kræver væsentligt mere "kreativt" indhold end normal placebo som netop består af kalk.

Jeg vil gerne vide hvad din egen erfaring med lykkepiller er?
For ærlig talt lyder det ikke som om du ved hvad en sindslidelse er. Eller hvad pillerne reelt gør.
Du har ganske ret i at pillerne de første uger kan øge risikoen for selvskade og selvmord, men det kan morfinpræparater f.eks. også, malariamedicin kan udløse akut psykose og mange andre lægemidler kan føre til mental påvirkning. Men dem brokker ingen sig jo over, for de redder liv.
Jeg har personligt mærket hvordan det føles at trappe helt ud af medicinen. Jeg bliver totalt utilregnelig, uligevægtig og farlig for mig selv. Og det er vel og mærke OGSÅ efter det halve år rebound-effekten menes at være til stede.
Jeg medgiver at nogle typer medicin kan forøge tilstandens farlighed. Visse typer er også blevet afsløret som førende til øgede aggressioner og selvskadende adfærd, men det afhænger bl.a. af den enkelte patients tilstand og det er derfor det kræver eksperthenvisning før man medicineres så kraftigt.
Det gør mig helt ærligt gal at du er så afvisende over for medicinen. Jeg har personligt erfaret både ved mig selv og med mange andre patienter at vi har været ekstremt afvisende over for medicin, pga. dårlige erfaringer. Og en dag kan det blive fatalt som det desværre gør for mange hvert år. De tager livet af sig selv eller invaliderer sig selv i unødvendig grad - for derefter at blive behandlet med medicin som kunne have hjulpet dem meget før.
Medicin af den rigtige type, i de rigtige mængder kan godt være positivt. Det er ikke altsammen gift og det er ikke alt der kan snakkes væk! Det er farligt og uansvarligt kun at argumentere mod afholdenhed over for medicin. Det er nærmest det samme som at sige at sindslidelser ikke er virkelige og det er et stigma masser af psykiatriske patienter allerede lider under og som gør deres situation værre.

...tale om en subjektiv holdning til et emne, som du ikke kan bruge som dokumentation, samtidig med at du selv argumenterer mod andre debatører personlige erfaringer med psykiatrien.
Jeg finder det interessant at du bruger en subjektiv udlægning af historien, når det du her opfatter som subjektive erfaringer ikke kan komme i spil. At man er professor i noget betyder ikke at man ikke kan være subjektiv - det er der faktisk rigtig mange der er, så måske skal du lige balancere din indgangsvinkel en anelse og modtage alle subjektive indlæg med et åbent sind eller også kan du finde nogle objektive vurderinger af emnet til at starte med.
Nogen af os har trods alt så mange års erfaring med psykiatrien at vi har noget at have det i. Har du det?

Tak fordi du deltager i debatten med din subjektivitet, det værdsætter jeg.
Vi kan selvfølgelig ikke undvære subjektiviteten, så ville det hele vist blive lidt for kedeligt.
Min subjektive holdning er dog, at videnskabelige undersøgelser der påviser tobaksrygnings skadelige effekter skal tillægges større betydning, end den personlige beretning om bedstefar der røg dagligt og blev 90 år gammel.
Er du ikke enig heri ?
Jeg synes du er lidt for hurtig til at affærdige professoren med begrundelsen, at han er subjektiv.
Hvis du vil kritisere ham, så bliver du nødt til at være mere specifik i din kritik !

Jeg mener at virkningen ved lykkepiller bliver overdrevet og bivirkningerne bliver underdrevet. Dette i en grad, så der reelt er tale om løgn, og der lyves for at tjene penge. Konsekvenserne for patienterne og samfundet er enorme.
Det er ikke sådan, at jeg generelt er imod medicin, og i mange tilfælde vil lykkepiller sikkert være en bedre behandling, end ikke at modtage behandling, men det er en sindsyg måde at vurdere dem på.
Sikkert er det hvertfald, at de bliver brugt alt for ofte, i for lang tid, af de forkerte, på de forkerte og uden at patienten er blevet undersøgt i bund.
Du snakker jo også om "skødesløse udskrivning", så vi kan vel tildels være enig i kritikken af samfundets brug af lykkepiller.
Jeg er så desuden ret kritisk over for selve lykkepillerne, og det er måske her vi er mest uenige.
Jeg mener ikke, at psykiske sygdomme ikke eksisterer, og jeg er ked af, hvis du har fået den opfattelse. Dog er jeg ret sikker på, at mange patienter fejler en hel ordinær fysisk sygdom, der giver psykiske symptomer, men de er aldrig blevet undersøgt.
Mht. til min egen erfaring, ja jeg har taget lykkepiller, men det er bare ikke så væsentligt for diskussionen.

Ja det er da en ret tosset forståelse af placebo-effekten: Nogle af pillerne er lavet af kalk. Punktum.
En detalje: Du skriver flere gange SSRI-hæmmere.
Men I'et i SSRI står for inhibitor, altså hæmmer på engelsk, så det er vel mere korrekt blot at skrive SSRI eller SSRI'er.

det tog mig præcist 35 minutter om at få en recept på lykkepiller. Jeg er ikke depressiv :)