undersøg din tro siger vagttårnet

http://youtu.be/7XZrqwXIVnc
hvorfor er det så forbudt for dem nu?

http://youtu.be/7XZrqwXIVnc
hvorfor er det så forbudt for dem nu?

Men det er det heller ikke sveland. Så længe de bare holder sig til JVO's egen litteratur. Så kan de undersøge alt det de vil. 🙂
Ha' en god fredag aften. 🙂

[quote="sveland" post=2630092]http://youtu.be/7XZrqwXIVnc
hvorfor er det så forbudt for dem nu?[/quote]
Men det er det heller ikke sveland. Så længe de bare holder sig til JVO's egen litteratur. Så kan de undersøge alt det de vil. 🙂
Ha' en god fredag aften. 🙂

I Jehovas vidners litteratur er der henvisninger til katolske, protestanstiske og jødiske skrifter samt en del andet. Mon ikke det er for vi kan undersøge det, og vi får endda hjælp til at finde det. Jeg mener hvorfor gøre sig den ulejlighed hvis ikke det er meningen vi kan undersøge det, hvis vi vil.
Men der er måske en forklaring fra jer om hvorfor der er så mange henvisninger.
Her er bare et eksempel6A Jesus — gudlignende; guddommelig
Joh 1:1 — „og Ordet var en gud (guddommeligt)“
Gr.: καὶ θεὸς ἦν ὁ λόγος (kai theos′ ēn ho lo′gos)
1808 — „og ordet var en gud“
The New Testament, in An Improved Version, Upon the Basis of Archbishop Newcome’s New Translation: With a Corrected Text, London.
1864 — „og en gud var Ordet“
The Emphatic Diaglott (J21, interlinear ordlyd), Benjamin Wilson, New York og London.
1879 — „og Ordet var en gud“
La Sainte Bible, Segond-Oltramare, Genève og Paris.
1928 „og Ordet var et guddommeligt væsen“
La Bible du Centenaire, Société Biblique de Paris.
1935 — „og Ordet var guddommeligt“
The Bible — An American Translation, J. M. P. Smith og E. J. Goodspeed, Chicago.
1950 — „og Ordet var en gud“
— New World Translation of the Christian Greek Scriptures, Brooklyn, New York (på dansk 1974).
1975 — „og en gud (el.: af gudekategori, „Gott von Art“) var Ordet“
Das Evangelium nach Johannes, Siegfried Schulz, Göttingen, Tyskland.
1978 — „og af guddommelig art var Logos“
Das Evangelium nach Johannes, Johannes Schneider, Berlin.
1979 — „og en gud var Logos“
Das Evangelium nach Johannes, Jürgen Becker, Würzburg, Tyskland.
Disse oversættelser bruger ord som „en gud“, „guddommeligt“ eller „af guddommelig art“ fordi det græske ord θεός (theos′) på dette sted står prædikativt foran verbet og ikke har den bestemte artikel. Der er forskel på om theos′ står med den bestemte artikel eller uden. I samme vers siges der at Ordet, eller Logos, i begyndelsen var „hos Gud“, og her står theos′ med den foranstillede bestemte artikel ho (ὁ θεός).
Substantivet med artikel betegner en bestemt identitet, en bestemt person, mens substantivet i ental uden artikel, når det står prædikativt foran verbet, betegner en egenskab ved subjektet. Derfor betyder Johannes’ udtalelse om at Ordet eller Logos var theos′ ikke at han var den samme som den bestemte Gud som han var hos, men at han havde egenskab af en gud, at han var „guddommelig“ eller „af guddommelig art“.
I den græske tekst er der mange tilfælde hvor et substantiv uden artikel og i ental står prædikativt foran verbet, fx Mr 6:49; 11:32; Joh 4:19; 6:70; 8:44; 9:17; 10:1, 13, 33; 12:6. Disse steder anbringer mange oversættere den ubestemte artikel foran det prædikative substantiv for at vise at det beskriver en egenskab eller noget som kendetegner subjektet. Eftersom man anbringer den ubestemte artikel før det prædikative substantiv i sådanne tekster, må det være lige så berettiget at gøre det før det artikelløse θεός der står som prædikat i Joh 1:1, så der i oversættelsen kommer til at stå „en gud“. De Hellige Skrifter bekræfter som helhed at denne gengivelse er korrekt.
I artiklen „Qualitative Anarthrous Predicate Nouns: Mark 15:39 and John 1:1 [Egenskabsbeskrivende artikelløse prædikatssubstantiver: Markus 15:39 og Johannes 1:1]“, offentliggjort i Journal of Biblical Literature, årg. 92, Philadelphia 1973, siger Philip B. Harner på side 85 at sætninger som den i Joh 1:1, „med et artikelløst prædikatsled foran verbet, hovedsagelig er egenskabsbeskrivende. De betegner at logos har theos-natur. Der er ikke grundlag for at betragte prædikatet theos som bestemt.“ På side 87 i artiklen konkluderer Harner: „I Johannes 1:1 mener jeg at prædikatsleddets egenskabsbeskrivende karakter er så fremtrædende at substantivet ikke kan betragtes som bestemt.“
Her følger en liste over nogle steder i Markusevangeliet og Johannesevangeliet hvor forskellige oversættere har gengivet artikelløse prædikatssubstantiver i ental som står foran verbet, med en ubestemt artikel for at betegne deres ubestemte og egenskabsbeskrivende karakter i forhold til subjektet. (I de tilfælde hvor substantivet er gengivet uden artikel, er det dog også tydeligt at der er tale om en egenskab, en art eller en kategori.)
Skriftsted: Markus 6:49
Ny Verden-Oversættelsen: et synsbedrag
Seidelins oversættelse: et spøgelse
Aut. dansk overs. 1992: et spøgelse
Schindlers oversættelse: et Spøgelse
Aut. dansk overs. 1907: et Spøgelse
Skat Rørdams oversættelse: et Spøgelse
Skriftsted: Markus 11:32
Ny Verden-Oversættelsen: en profet
Seidelins oversættelse: en profet
Aut. dansk overs. 1992: en profet
Schindlers oversættelse: som Profet
Aut. dansk overs. 1907: en Profet
Skat Rørdams oversættelse: en Profet
Skriftsted: Johannes 4:19
Ny Verden-Oversættelsen: en profet
Seidelins oversættelse: en profet
Aut. dansk overs. 1992: en profet
Schindlers oversættelse: en Profet
Aut. dansk overs. 1907: en Profet
Skat Rørdams oversættelse: en Profet
Skriftsted: Johannes 6:70
Ny Verden-Oversættelsen: en bagvasker
Seidelins oversættelse: en Djævel
Aut. dansk overs. 1992: en djævel
Schindlers oversættelse: en Djævel
Aut. dansk overs. 1907: en Djævel
Skat Rørdams oversættelse: en Djævel
Skriftsted: Johannes 8:44
Ny Verden-Oversættelsen: en manddraber
Seidelins oversættelse: en morder
Aut. dansk overs. 1992: en morder
Schindlers oversættelse: Morder
Aut. dansk overs. 1907: en Manddraber
Skat Rørdams oversættelse: Manddraber
Skriftsted: Johannes 8:44
Ny Verden-Oversættelsen: en løgner
Seidelins oversættelse: løgner
Aut. dansk overs. 1992: løgner
Schindlers oversættelse: falsk
Aut. dansk overs. 1907: en Løgner
Skat Rørdams oversættelse: en Løgner
Skriftsted: Johannes 9:17
Ny Verden-Oversættelsen: en profet
Seidelins oversættelse: en profet
Aut. dansk overs. 1992: en profet
Schindlers oversættelse: en Profet
Aut. dansk overs. 1907: en Profet
Skat Rørdams oversættelse: en Profet
Skriftsted: Johannes 10:1
Ny Verden-Oversættelsen: en tyv
Seidelins oversættelse: en tyv
Aut. dansk overs. 1992: en tyv
Schindlers oversættelse: en Røver
Aut. dansk overs. 1907: en Tyv
Skat Rørdams oversættelse: en Tyv
Skriftsted: Johannes 10:13
Ny Verden-Oversættelsen: en lejet mand
Seidelins oversættelse: gør det kun for penge
Aut. dansk overs. 1992: daglejer
Schindlers oversættelse: Lejesvend
Aut. dansk overs. 1907: en Lejesvend
Skat Rørdams oversættelse: Lejesvend
Skriftsted: Johannes 10:33
Ny Verden-Oversættelsen: et menneske
Seidelins oversættelse: et menneske
Aut. dansk overs. 1992: et menneske
Schindlers oversættelse: et ganske almindeligt Menneske
Aut. dansk overs. 1907: et Menneske
Skat Rørdams oversættelse: et Menneske
Skriftsted: Johannes 12:6
Ny Verden-Oversættelsen: en tyv
Seidelins oversættelse: en tyv
Aut. dansk overs. 1992: en tyv
Schindlers oversættelse: en Tyv
Aut. dansk overs. 1907: en Tyv
Skat Rørdams oversættelse: en Tyv

Hov her minsanten en til.
5C „Marterpæl“
Gr.: σταυρός (stauros′); lat.: crux
„Marterpælen“ i Mt 27:40 nævnes i forbindelse med henrettelsen af Jesus på Golgata, der betyder Hovedskalsted. Der findes ingen afgørende vidnesbyrd om at det græske ord stauros′ her skulle betyde et kors som det hedningerne havde brugt som religiøst symbol i mange århundreder før Kristus.
På klassisk græsk betød ordet stauros′ en simpel, opretstående pæl eller stolpe eller en funderingspæl til et hus. Verbet stauro′ō betød at indhegne med pæle eller at rejse et pæleværk eller en palisade. De Kristne Græske Skrifters inspirerede skribenter skrev på fællesgræsk (koinégræsk) og brugte ordet stauros′ i samme betydning som på klassisk græsk, nemlig en simpel pæl eller stolpe, uden tværbjælke af nogen art. Der er ikke ført bevis for andet. Apostlene Peter og Paulus anvendte også ordet xy′lon om det torturredskab som Jesus blev naglet til, og det bekræfter at der var tale om en opretstående pæl uden tværbjælke, for det er dét xy′lon betyder i denne sammenhæng. (Apg 5:30; 10:39; 13:29; Ga 3:13; 1Pe 2:24) I LXX finder vi xy′lon i Ezr 6:11 (1 Esdras 6:11), hvor det bruges om en bjælke som lovovertræderen skulle hænges på, ligesom i Apg 5:30; 10:39.
Med hensyn til betydningen af stauros′ siger W. E. Vine i An Expository Dictionary of New Testament Words (genoptryk 1975), bd. I, s. 256: „STAUROS (σταυρός) betegner først og fremmest en opretstående pæl eller stolpe. Misdædere blev henrettet ved at blive naglet til sådanne. Både substantivet og verbet stauroō, at fæste til en pæl eller en stolpe, skal i sin oprindelige betydning holdes adskilt fra den kirkelige brug af ordet om et kors bestående af to bjælker. Udformningen af sidstnævnte stammer fra oldtidens Kaldæa og blev brugt som symbol på guden Tammuz (idet det havde samme form som det mystiske Tau, forbogstavet i hans navn) i dette land og i flere nabolande, deriblandt Ægypten. Hen imod midten af det 3. årh. e. Kr. var kirkerne enten afveget fra visse af den kristne tros lærdomme eller havde gjort dem til den rene parodi. For at øge det frafaldne kirkesystems anseelse lod man hedninger optage i kirkerne uden at de var blevet genfødt ved troen, og de fik i vidt omfang lov at beholde deres hedenske tegn og symboler. På denne måde kom Tau eller T, i sin almindeligste form, med tværstykket sænket, til at stå for Kristi kors.“
Den latinske ordbog af Lewis og Short angiver som grundbetydningen af crux „et træ, en ramme, eller andre henrettelsesredskaber af træ, som forbrydere blev pælfæstet eller hængt på.“ „Kors“ er en betydning som crux først får senere. En enkelt pæl til pælfæstelse af en forbryder blev på latin kaldt crux sim′plex. Et sådant torturredskab er afbildet i bogen De cruce libri tres af Justus Lipsius (1547-1606), Antwerpen 1629, s. 19. Billedet af crux simplex er reproduceret på side 1576.
Bogen Das Kreuz und die Kreuzigung af Hermann Fulda, Breslau 1878, s. 109, siger: „Der var ikke træer til rådighed alle de steder der blev valgt til offentlig henrettelse. Derfor blev en simpel bjælke sat ned i jorden. På denne blev forbryderne bundet eller naglet, med hænderne øverst, eller fødderne, hvilket ofte var tilfældet.“ Efter at have fremlagt et betydeligt bevismateriale konkluderer Fulda på s. 219, 220: „Jesus døde på en simpel dødspæl: Til støtte herfor taler (a) den almindelige brug af denne henrettelsesmetode i Orienten, (b) indirekte selve beretningen om Jesu lidelser, og (c) mange udtalelser af de tidlige kirkefædre.“
Paul Wilhelm Schmidt, som var professor ved universitetet i Basel, har foretaget et grundigt studium af det græske ord stauros′ og redegør for det i Die Geschichte Jesu, bd. 2, Tübingen og Leipzig 1904, s. 386-394. På s. 386 siger han: „σταυρός [stauros′] bruges om enhver opretstående pæl eller træstamme.“ Om Jesu henrettelse siger han på s. 387-389: „Foruden piskning, ifølge evangelieberetningerne, er det kun den simpleste form for romersk korsfæstelse der kommer i betragtning med hensyn til at påføre Jesus straf, ophængningen af det afklædte legeme på en pæl, som Jesus i øvrigt måtte bære eller slæbe til henrettelsesstedet for at forstærke den nedværdigende straf. . . . Alt andet end simpel ophængning udelukkes af de massehenrettelser der ofte blev udført på denne måde: 2000 på én gang af Varus ifølge Jos. Ant. XVII 10. 10 [Josefus, Jødernes Oldtidshistorie, 17. bog, 10. kapitel, 10. afsnit], af Quadratus ifølge BJud. II 12. 6 [Josefus, Jødernes Krig mod Romerne, 2. bog, 12. kapitel, 6. afsnit], af prokuratoren Felix ifølge BJud. II 15. 2 [13. 2], af Titus ifølge BJud. VII. 1 [V 11. 1].“
Der er med andre ord ingen beviser for at Jesus Kristus blev henrettet på en pæl med tværstykke. Vi ønsker ikke at lægge noget til Guds skrevne ord ved at indføje det hedenske korsbegreb i de inspirerede skrifter, men gengiver stauros′ og xy′lon i overensstemmelse med grundbetydningen af disse ord. Eftersom Jesus brugte stauros′ som billede på den lidelse, skam og tortur hans disciple ville blive udsat for (Mt 16:24), har vi oversat stauros′ med „marterpæl“ for at skelne det fra xy′lon, som vi har oversat med „pæl“ eller, i fodnoten, med „træ“, som i Apg 5:30.
[Illustration på side 1576]
Afbildning af crux simplex
Som man ser er der ikke mere henvisning til Grebers bibel.
Dem kan man få ved at se de links der vises fra dem der siger det er forkert at henvise til Greber. Ja verden er mærkelig.

Uha.. det næste vi ser er at i brander bøger på bålet der ikke er godkend af sekten som god læsning.
Og hvor er det lige vi har set det henne før????

[quote="eks-vidne" post=2630093][quote="sveland" post=2630092]http://youtu.be/7XZrqwXIVnc
hvorfor er det så forbudt for dem nu?[/quote]
Men det er det heller ikke sveland. Så længe de bare holder sig til JVO's egen litteratur. Så kan de undersøge alt det de vil. 🙂
Ha' en god fredag aften. 🙂[/quote]

I Jehovas vidners litteratur er der henvisninger til katolske, protestanstiske og jødiske skrifter samt en del andet. Mon ikke det er for vi kan undersøge det, og vi får endda hjælp til at finde det. Jeg mener hvorfor gøre sig den ulejlighed hvis ikke det er meningen vi kan undersøge det, hvis vi vil.
Men der er måske en forklaring fra jer om hvorfor der er så mange henvisninger.
Her er bare et eksempel6A Jesus — gudlignende; guddommelig
Joh 1:1 — „og Ordet var en gud (guddommeligt)“
Gr.: καὶ θεὸς ἦν ὁ λόγος (kai theos′ ēn ho lo′gos)
1808 — „og ordet var en gud“
The New Testament, in An Improved Version, Upon the Basis of Archbishop Newcome’s New Translation: With a Corrected Text, London.
1864 — „og en gud var Ordet“
The Emphatic Diaglott (J21, interlinear ordlyd), Benjamin Wilson, New York og London.
1879 — „og Ordet var en gud“
La Sainte Bible, Segond-Oltramare, Genève og Paris.
1928 „og Ordet var et guddommeligt væsen“
La Bible du Centenaire, Société Biblique de Paris.
1935 — „og Ordet var guddommeligt“
The Bible — An American Translation, J. M. P. Smith og E. J. Goodspeed, Chicago.
1950 — „og Ordet var en gud“
— New World Translation of the Christian Greek Scriptures, Brooklyn, New York (på dansk 1974).
1975 — „og en gud (el.: af gudekategori, „Gott von Art“) var Ordet“
Das Evangelium nach Johannes, Siegfried Schulz, Göttingen, Tyskland.
1978 — „og af guddommelig art var Logos“
Das Evangelium nach Johannes, Johannes Schneider, Berlin.
1979 — „og en gud var Logos“
Das Evangelium nach Johannes, Jürgen Becker, Würzburg, Tyskland.
Disse oversættelser bruger ord som „en gud“, „guddommeligt“ eller „af guddommelig art“ fordi det græske ord θεός (theos′) på dette sted står prædikativt foran verbet og ikke har den bestemte artikel. Der er forskel på om theos′ står med den bestemte artikel eller uden. I samme vers siges der at Ordet, eller Logos, i begyndelsen var „hos Gud“, og her står theos′ med den foranstillede bestemte artikel ho (ὁ θεός).
Substantivet med artikel betegner en bestemt identitet, en bestemt person, mens substantivet i ental uden artikel, når det står prædikativt foran verbet, betegner en egenskab ved subjektet. Derfor betyder Johannes’ udtalelse om at Ordet eller Logos var theos′ ikke at han var den samme som den bestemte Gud som han var hos, men at han havde egenskab af en gud, at han var „guddommelig“ eller „af guddommelig art“.
I den græske tekst er der mange tilfælde hvor et substantiv uden artikel og i ental står prædikativt foran verbet, fx Mr 6:49; 11:32; Joh 4:19; 6:70; 8:44; 9:17; 10:1, 13, 33; 12:6. Disse steder anbringer mange oversættere den ubestemte artikel foran det prædikative substantiv for at vise at det beskriver en egenskab eller noget som kendetegner subjektet. Eftersom man anbringer den ubestemte artikel før det prædikative substantiv i sådanne tekster, må det være lige så berettiget at gøre det før det artikelløse θεός der står som prædikat i Joh 1:1, så der i oversættelsen kommer til at stå „en gud“. De Hellige Skrifter bekræfter som helhed at denne gengivelse er korrekt.
I artiklen „Qualitative Anarthrous Predicate Nouns: Mark 15:39 and John 1:1 [Egenskabsbeskrivende artikelløse prædikatssubstantiver: Markus 15:39 og Johannes 1:1]“, offentliggjort i Journal of Biblical Literature, årg. 92, Philadelphia 1973, siger Philip B. Harner på side 85 at sætninger som den i Joh 1:1, „med et artikelløst prædikatsled foran verbet, hovedsagelig er egenskabsbeskrivende. De betegner at logos har theos-natur. Der er ikke grundlag for at betragte prædikatet theos som bestemt.“ På side 87 i artiklen konkluderer Harner: „I Johannes 1:1 mener jeg at prædikatsleddets egenskabsbeskrivende karakter er så fremtrædende at substantivet ikke kan betragtes som bestemt.“
Her følger en liste over nogle steder i Markusevangeliet og Johannesevangeliet hvor forskellige oversættere har gengivet artikelløse prædikatssubstantiver i ental som står foran verbet, med en ubestemt artikel for at betegne deres ubestemte og egenskabsbeskrivende karakter i forhold til subjektet. (I de tilfælde hvor substantivet er gengivet uden artikel, er det dog også tydeligt at der er tale om en egenskab, en art eller en kategori.)
Skriftsted: Markus 6:49
Ny Verden-Oversættelsen: et synsbedrag
Seidelins oversættelse: et spøgelse
Aut. dansk overs. 1992: et spøgelse
Schindlers oversættelse: et Spøgelse
Aut. dansk overs. 1907: et Spøgelse
Skat Rørdams oversættelse: et Spøgelse
Skriftsted: Markus 11:32
Ny Verden-Oversættelsen: en profet
Seidelins oversættelse: en profet
Aut. dansk overs. 1992: en profet
Schindlers oversættelse: som Profet
Aut. dansk overs. 1907: en Profet
Skat Rørdams oversættelse: en Profet
Skriftsted: Johannes 4:19
Ny Verden-Oversættelsen: en profet
Seidelins oversættelse: en profet
Aut. dansk overs. 1992: en profet
Schindlers oversættelse: en Profet
Aut. dansk overs. 1907: en Profet
Skat Rørdams oversættelse: en Profet
Skriftsted: Johannes 6:70
Ny Verden-Oversættelsen: en bagvasker
Seidelins oversættelse: en Djævel
Aut. dansk overs. 1992: en djævel
Schindlers oversættelse: en Djævel
Aut. dansk overs. 1907: en Djævel
Skat Rørdams oversættelse: en Djævel
Skriftsted: Johannes 8:44
Ny Verden-Oversættelsen: en manddraber
Seidelins oversættelse: en morder
Aut. dansk overs. 1992: en morder
Schindlers oversættelse: Morder
Aut. dansk overs. 1907: en Manddraber
Skat Rørdams oversættelse: Manddraber
Skriftsted: Johannes 8:44
Ny Verden-Oversættelsen: en løgner
Seidelins oversættelse: løgner
Aut. dansk overs. 1992: løgner
Schindlers oversættelse: falsk
Aut. dansk overs. 1907: en Løgner
Skat Rørdams oversættelse: en Løgner
Skriftsted: Johannes 9:17
Ny Verden-Oversættelsen: en profet
Seidelins oversættelse: en profet
Aut. dansk overs. 1992: en profet
Schindlers oversættelse: en Profet
Aut. dansk overs. 1907: en Profet
Skat Rørdams oversættelse: en Profet
Skriftsted: Johannes 10:1
Ny Verden-Oversættelsen: en tyv
Seidelins oversættelse: en tyv
Aut. dansk overs. 1992: en tyv
Schindlers oversættelse: en Røver
Aut. dansk overs. 1907: en Tyv
Skat Rørdams oversættelse: en Tyv
Skriftsted: Johannes 10:13
Ny Verden-Oversættelsen: en lejet mand
Seidelins oversættelse: gør det kun for penge
Aut. dansk overs. 1992: daglejer
Schindlers oversættelse: Lejesvend
Aut. dansk overs. 1907: en Lejesvend
Skat Rørdams oversættelse: Lejesvend
Skriftsted: Johannes 10:33
Ny Verden-Oversættelsen: et menneske
Seidelins oversættelse: et menneske
Aut. dansk overs. 1992: et menneske
Schindlers oversættelse: et ganske almindeligt Menneske
Aut. dansk overs. 1907: et Menneske
Skat Rørdams oversættelse: et Menneske
Skriftsted: Johannes 12:6
Ny Verden-Oversættelsen: en tyv
Seidelins oversættelse: en tyv
Aut. dansk overs. 1992: en tyv
Schindlers oversættelse: en Tyv
Aut. dansk overs. 1907: en Tyv
Skat Rørdams oversættelse: en Tyv

Hov her minsanten en til.
5C „Marterpæl“
Gr.: σταυρός (stauros′); lat.: crux
„Marterpælen“ i Mt 27:40 nævnes i forbindelse med henrettelsen af Jesus på Golgata, der betyder Hovedskalsted. Der findes ingen afgørende vidnesbyrd om at det græske ord stauros′ her skulle betyde et kors som det hedningerne havde brugt som religiøst symbol i mange århundreder før Kristus.
På klassisk græsk betød ordet stauros′ en simpel, opretstående pæl eller stolpe eller en funderingspæl til et hus. Verbet stauro′ō betød at indhegne med pæle eller at rejse et pæleværk eller en palisade. De Kristne Græske Skrifters inspirerede skribenter skrev på fællesgræsk (koinégræsk) og brugte ordet stauros′ i samme betydning som på klassisk græsk, nemlig en simpel pæl eller stolpe, uden tværbjælke af nogen art. Der er ikke ført bevis for andet. Apostlene Peter og Paulus anvendte også ordet xy′lon om det torturredskab som Jesus blev naglet til, og det bekræfter at der var tale om en opretstående pæl uden tværbjælke, for det er dét xy′lon betyder i denne sammenhæng. (Apg 5:30; 10:39; 13:29; Ga 3:13; 1Pe 2:24) I LXX finder vi xy′lon i Ezr 6:11 (1 Esdras 6:11), hvor det bruges om en bjælke som lovovertræderen skulle hænges på, ligesom i Apg 5:30; 10:39.
Med hensyn til betydningen af stauros′ siger W. E. Vine i An Expository Dictionary of New Testament Words (genoptryk 1975), bd. I, s. 256: „STAUROS (σταυρός) betegner først og fremmest en opretstående pæl eller stolpe. Misdædere blev henrettet ved at blive naglet til sådanne. Både substantivet og verbet stauroō, at fæste til en pæl eller en stolpe, skal i sin oprindelige betydning holdes adskilt fra den kirkelige brug af ordet om et kors bestående af to bjælker. Udformningen af sidstnævnte stammer fra oldtidens Kaldæa og blev brugt som symbol på guden Tammuz (idet det havde samme form som det mystiske Tau, forbogstavet i hans navn) i dette land og i flere nabolande, deriblandt Ægypten. Hen imod midten af det 3. årh. e. Kr. var kirkerne enten afveget fra visse af den kristne tros lærdomme eller havde gjort dem til den rene parodi. For at øge det frafaldne kirkesystems anseelse lod man hedninger optage i kirkerne uden at de var blevet genfødt ved troen, og de fik i vidt omfang lov at beholde deres hedenske tegn og symboler. På denne måde kom Tau eller T, i sin almindeligste form, med tværstykket sænket, til at stå for Kristi kors.“
Den latinske ordbog af Lewis og Short angiver som grundbetydningen af crux „et træ, en ramme, eller andre henrettelsesredskaber af træ, som forbrydere blev pælfæstet eller hængt på.“ „Kors“ er en betydning som crux først får senere. En enkelt pæl til pælfæstelse af en forbryder blev på latin kaldt crux sim′plex. Et sådant torturredskab er afbildet i bogen De cruce libri tres af Justus Lipsius (1547-1606), Antwerpen 1629, s. 19. Billedet af crux simplex er reproduceret på side 1576.
Bogen Das Kreuz und die Kreuzigung af Hermann Fulda, Breslau 1878, s. 109, siger: „Der var ikke træer til rådighed alle de steder der blev valgt til offentlig henrettelse. Derfor blev en simpel bjælke sat ned i jorden. På denne blev forbryderne bundet eller naglet, med hænderne øverst, eller fødderne, hvilket ofte var tilfældet.“ Efter at have fremlagt et betydeligt bevismateriale konkluderer Fulda på s. 219, 220: „Jesus døde på en simpel dødspæl: Til støtte herfor taler (a) den almindelige brug af denne henrettelsesmetode i Orienten, (b) indirekte selve beretningen om Jesu lidelser, og (c) mange udtalelser af de tidlige kirkefædre.“
Paul Wilhelm Schmidt, som var professor ved universitetet i Basel, har foretaget et grundigt studium af det græske ord stauros′ og redegør for det i Die Geschichte Jesu, bd. 2, Tübingen og Leipzig 1904, s. 386-394. På s. 386 siger han: „σταυρός [stauros′] bruges om enhver opretstående pæl eller træstamme.“ Om Jesu henrettelse siger han på s. 387-389: „Foruden piskning, ifølge evangelieberetningerne, er det kun den simpleste form for romersk korsfæstelse der kommer i betragtning med hensyn til at påføre Jesus straf, ophængningen af det afklædte legeme på en pæl, som Jesus i øvrigt måtte bære eller slæbe til henrettelsesstedet for at forstærke den nedværdigende straf. . . . Alt andet end simpel ophængning udelukkes af de massehenrettelser der ofte blev udført på denne måde: 2000 på én gang af Varus ifølge Jos. Ant. XVII 10. 10 [Josefus, Jødernes Oldtidshistorie, 17. bog, 10. kapitel, 10. afsnit], af Quadratus ifølge BJud. II 12. 6 [Josefus, Jødernes Krig mod Romerne, 2. bog, 12. kapitel, 6. afsnit], af prokuratoren Felix ifølge BJud. II 15. 2 [13. 2], af Titus ifølge BJud. VII. 1 [V 11. 1].“
Der er med andre ord ingen beviser for at Jesus Kristus blev henrettet på en pæl med tværstykke. Vi ønsker ikke at lægge noget til Guds skrevne ord ved at indføje det hedenske korsbegreb i de inspirerede skrifter, men gengiver stauros′ og xy′lon i overensstemmelse med grundbetydningen af disse ord. Eftersom Jesus brugte stauros′ som billede på den lidelse, skam og tortur hans disciple ville blive udsat for (Mt 16:24), har vi oversat stauros′ med „marterpæl“ for at skelne det fra xy′lon, som vi har oversat med „pæl“ eller, i fodnoten, med „træ“, som i Apg 5:30.
[Illustration på side 1576]
Afbildning af crux simplex
Som man ser er der ikke mere henvisning til Grebers bibel.
Dem kan man få ved at se de links der vises fra dem der siger det er forkert at henvise til Greber. Ja verden er mærkelig.

Og alt dette er pillet fra hinanden op til flere gange. Bla Joh. 1:1. Hvad i alverden får dig så til at tro, at jeg har overskud til og orker at gennemgå alt det andet.

du skal bare gøre hvad de siger i toppe ftg, eller du kan skride ud af sekten.
der er ikke meget indflydelse du har på den fortolkning sekten har.

Det er derfor der somme tider sker justeringer i vores tro.
Det er det I har så ondt af, og som vi hele tiden bliver kritiseret for,
men Jehovas Vidner vil være sikre på, at det de tror på er sandheden.
Med venlig hilsen, ftg.

Med venlig hilsen, ftg.

Det er vores forståelse af Bibelen der bliver mere og mere nøjagtig.
Med venlig hilsen, ftg.

Det er vores forståelse af Bibelen der bliver mere og mere præcis efterhånden som tiden går.
Jehovas Vidner studerer under ledelse af Guds hellige ånd, Sveland.
Med venlig hilsen, ftg.

Det er vores forståelse af Bibelen der bliver mere og mere præcis efterhånden som tiden går.
Jehovas Vidner studerer under ledelse af Guds hellige ånd, Sveland.
Med venlig hilsen, ftg.

hvis I ikke har fået nyt lys har X-vidne ret
Jehovas vidner bliver opfordret til at undersøge deres egen tro
ved hjælp at vagttårnets egen litteratur

specifikt , hvad er så blevet mere klart i den tid du har været JVer