unge forældre???

mig og min kæreste har store problemer! vi skændes en hel del efter vi blev forældre i januar, og hver gang skælder og smælder han over alt muligt jeg gør forkert og siger at jeg ikke respekterer ham osv. til at starte med synes jeg han var dybt uretfærdig men nu er jeg kommet i tvivl om jeg virkelig er for strid og forlanger for meget??? jeg har brug for jeres mening.
han arbejder normalt 48 timer om ugen mens jeg går hjemme på barsel. lige nu og de næste 4 uger er det dog "kun" 30. Jeg står for madlavning og alt tøjvask og regngøring og egentlig også for oprydning, af og til beder jeg om en hånd hvis det er meget slemt og uoverskueligt. Jeg tager vores barn om natten og om morgenen de da dage han skal møde tidligt eller har været på nat, og forventer lidt at han aflaster mig de andre dage. når han kommer hjem, synes jeg det er fair at han tager sig lidt af vores søn og at vi skiftes til ar made og putte ham (han får flaske) derudover er jeg begyndt at blive meget træt på det sidste så den sidste id har jeg snupper 1/2-1 time på sofaen mens han tog sig af vores søn det ikke noget vi har aftalt og han har ikke givet udtryk før nu at det ikke passer ham.Jeg synes måske han er lige lovlig streng da jeg synes jeg tager hensyn til ham men har enormt svært ved at modargumentere ham da jeg så fir at vide at jeg er doven og piver og tilmed lyver hvad mener i kræver jeg vitterligt for meget af ham?

Du er mega træt -
For pokker da, du har alt for meget om ørene og ikke megen hjælp fra din mand -
Det skal jo ikke være sådan, at du skal føle dig taknemmelig for at han tager barnet 1 time vel -
Han er FAR for da -
At han skælder dig ud for at være doven, er temmelig strengt og meget ukærligt -
Men mange fokusere på at kvinden er på barsel, og fatter ikke at der er meget at lave, og meget lidt søvn oven i købet -
Desuden husker jeg min gamle sundhedsplejeske engang fortalte mig, at få er klar over, at en kvindes krop er 2 år om at komme sig helt igen efter graviditet og fødsel - altså 2 år om at vende tilbage til den hormonale, hypofysemæssige tilstand, som før graviditeten -
Dette medfører for kvinden : ekstra træthed, kulde og varme fornemmelser, samt ekstra behov for omsorg fra en meget kærlig mand -
Måske skulle han have den glæde at opleve, at være hjemme med sønnen i 1 uge ( se om han så overlevede det ) stå for det hele - du ved bytte rollerne om -
Det ville seriøst give ham et andet billede af, om man bare slapper af eller hvad -
Knuz og SOLsmil til dig
Du trænger til det
guller

at blive forældrer der sker en stor omvæltning i ens liv
jeg snakker af erfaring (men er ikke sammen med min søns far mere)
jeg syntes ikke du er for strid da et barn er fælles ansvar, men tænk på jeres lille dreng der skal hører på jer skændes i er nød til at snakke sammen og han er nød til at forstår at selvom du ikke arbejder er det et 24 timers job at have et lille barn
få en stille snak i sær for knægtens skyld eller vil jeg sige af egen erfaring det er bedre at være alene end skændes men det er så også meget hårdere :-/
håber det kan hjælpe jer det er helt sikkert også hårdt for ham men i har fået det barn i fællesskab og drengen har ikke bedt om at blive født...
god vind til jer alle 3 knus fra folly

Jeg syntes du er smadder urimelig, din mand arbejder 48 timer om ugen, så forlanger og forventer du også han tager del i det hjemlige og barnepasningen.
Jeg syntes det er ok at man deles om opgaverne når begge er udearbejdende, men det er ikke tilfædet for jer, du går hjemme og kan ikke klare et barn og de øvrige sysler.
Jeg har været alene om et barn og en syg mand, ingen hjlæp fra nogen overhovedet, så ja jeg syntes du er pivet ud over alle grænser.
Din mand må være træt når han kommer hjem, du kan da sove når den lille sover.

Hejsa
hmmm du fødte i Januar hvilket vil sige at jeres søn er ca 5 mdr. I den alder sover de meget og du kan sagtens få lavet det du skal. Jeg synes nu ikke at du skal forlange for meget af din mand , da han har lange arbejdsdage.
Jeg har selv en datter på 1 år og er 6 mdr gravid, jeg er hjemmegående og laver det meste herhjemme. Min mand hjælper så tit han kan, men det er ikke noget vi skændes om, man er nødt til at acceptere at manden er lige så træt som du er. Vil du hellere have at din mand hjælper dig derhjemme, men kommer ukoncenteret og træt på arbejde, eller pjækker fra arbejde, som kan medføre at han bliver fyret?
Ville det måske ikke være en god idé hvis du lavede en liste over hvad du skal lave, hvor lang tid det tager og planlægge dagen lidt bedre? Det vil helt klart være nemmere for dig?

Din mand har ret i at du er pivet og doven.
Du er hjemmegående og har hele dagen til dine gøremål, du kan ikke være bekendt at pådutte din mand at han skal tage over efter en lang arbejdsdag, du må tage opgaven som en kvinde og mor.
Mænd gider ikke pjevsede kvinder.

Hold da lige op. Det her drejer sig ikke om jeres superpraestationer, men om en ung mor der er traet efter en foedsel. Tag lige og gem jeres "vi kunne, saa kan du ogsaa" attituder vaek. Faktisk synes jeg det lyder ganske urimeligt at en nybagt far arbejder 48 timer om ugen. Hvad skal der ske med barnet naar mors barsel er slut og hun skal igang igen? Far arbejder vel stadig 48 timer om ugen til den tid. At faa et barn er et liv man vaelger TIL, og naar man vaelger noget til, vaelger man ogsaa noget fra. At vaere foraeldre er en opgave for BAADE en mor og en far, saa er det helt urimeligt at forvente/forlange/kraeve at farmand er far paa fuldtid, og saa arbejder ved siden af? 40 timer om ugen maa kunne goere det. Det efterlader yderligere 8 timer i hans kalender som han meget passende kan bruge paa barnet. Det er lidt over en time om dagen, hvor mor kan vaere sig selv og ikke mor (eller blot tage en lur).
Til den traette mor: Jeg haaber I hitter ud af det og finder en loesning der fungerer for begge parter.
Tanker.....

Utroligt du kan være så dum..

Jeg syntes bestemt ikke du er doven og lad, tværtimod...
Når din mand siger det, så er det fordi han ikke har prøvet at være hjemmegående, og ikke ved hvor meget arbejde der er i at få en husholdning til at løbe rundt...
Dernæst bliver jeg ked af på dine vegne, at høre at du for dårlig samvittighed fordi du forventer at han tager sig lidt af SIN EGEN SØN...
Han er da for pokker faderen, ikk....
I skal sætte jer ned og tale om disse ting, for ellers bliver det ikke anderledes...
Du skal tænke på hvor hårdt han arbejder, og han skal respekterer at du også gør et stort stykke arbejde der hjemme...
Held og lykke til jer..
knus rie

til at manden arbejder så meget...
Men han er s** da far til drengen, og de år som han så vælger ikke at deltage i nu, for han jo aldrig tilbage, vel...
At få børn er en fælles opgave, og hvis man ikke er indforstået med det, så skal man ikke have dem,,,, heller ikke selv om man arbejder 48 timer om ugen....
Synd for dig, at det var så hårdt, da du havde små børn. Og bare fordi du klarede det,gør det jo ikke absolut til den rigtige løsning vel.

være i hans egen og babys interesse, at han tog sin del af slæbet?
Jeg har selv haft en fraværende far der ikke tog del i noget som helst. Måske han skulle overveje at skære lidt ned på arbejdet? Det kan være han kommer til at fortryde det en dag....

så må hendes mand lade være med at arbejde så meget
du vidste måske din mand var syg men valgte at få barn hun regner med de er 2 om et ansvar der er så stort som et barn

gider ikke en mand der ikke hjælper til

fornuftige mennesker på en sol debat jeg har været enlig mor med et 37 timers job
ikke for at pive men hvis faren hyavde lagt bajerne på hylden og hjulpet til ville det have været ganske rart
idag sidder der en mand uden kendskab til hans søn første leveår