Valg af partner?

Jeg er en kvinde midt i tyverne - som er ved at gøre lidt status :-)
Jeg er alenemor til 2 dejlige børn på 8 og 4 år og halvvejs i min uddannelse.
Jeg har igennem 1 års tid set en mand, som jeg elsker meget højt og følelserne er gengældte :-)
Der er stor aldersforskel på os (20 år) - men på det personlige plan matcher vi hinanden utrolig godt.
Vi snakker utrolig godt sammen.
Griner af de samme ting.
Elsker begge to naturen.
Har samme smag indenfor litteratur.
Har samme syn på familie - vi elsker de børn vi har, men ingen af os ønsker at få flere.
Karrieremæssigt er vi ikke det samme sted. Han har klatret op ad karrierestigen og har i dag et rigtig godt job, hvorimod jeg ikke er færdiguddannet endnu.
Jeg læser til pædagog og glæder mig til at blive færdig og komme ud i "det virkelige liv". Jeg har ikke de store ambitioner om at skulle ud og klarte på karrierestigen, når jeg er færdig. Jeg vil gerne have et job som jeg er glad for, men privatlivet betyder rigtig meget for mig. Det at have overskud og være noget for mine børn og dem jeg holder af, betyder mest for mig.
Vores forhold holder vi for os selv på nuværende tidspunkt. Da vi vil være sikre på hinanden før vi indvolverer omverdenen.
Kan det mon blive os to?
på trods af alderforskellen...
Mine tanker er, at vi kunne få en rigtig dejlig tid sammen. Vi vil jo ikke blive gamle sammen - men er det det man skal vælge sin partner ud fra?
Jeg har også tænkt tanken, at jeg måske burde finde en jævnalrende partner.
Men så kan der blive problemer i forhold til det der med børn. Mange mænd på min alder, har endnu ikke fået børn og vil sikkert gerne have det på et tidspunkt. Det har jeg slet ikke lyst til. Jeg elsker de børn jeg har, men nyder at se dem blive ældre og nyder den frihed det giver.

Alder betyder noget når man er teenager, men på trods af at du er ung, så er du mor så det betyder, at du garanteret er ældre/mere moden end nogen på din egen alder der ikke har børn. Kærlighed har ingen alder og hvis I elsker hinanden så er der kun een vej, og det er en fælles vej, den tid der går godt kommer ikke dårligt igen. Jeg har kun eet spørgsmål til dig, for det lyder lidt som om han er gift! Er han det?

Og vi her på debatten er nok de sidste der vil kunne råde i så følsomt et emne her: Om du elsker din kæreste nok til at se bort fra alderen.
Men når den sætning kommer frem at du evt. også kunne finde "ÈN" der var på din egen alder, jamen så har den mand - du siger du elsker - ikke nok tag i dig. For så kommer de tanker overhovedet ikke frem omkring èn jævnaldrende, der evt. var bedre... sådan når man tænker på fremtiden.
Hvem i alverden har garanteret dig at leve i morgen eller i overmorgen og frem til du bliver gammel? Måske dør du i morgen... måske bliver du tussegammel - eller han gør!!
Hold da op, må give den mand ret(husker ikke lige hans navn) der beskriver unge kvinder for at planlægge deres liv i stykker, fremfor at LEVE det. Hvis du elsker manden her, jamen så kan det vel ikke være bedre - eller kan det?
Forstå dog at livet består af en masse NU`er - og er du som ung ikke i stand til at leve i dit NU, så bliver du med garanti dødkedelige, konform og en tristesse, når du bliver ældre!
Som gammel en vil du højst sandsynlig ende som en person, der lever sit liv i FORTIDENs (altid søde;) minder..hm! - og hvor NU`et og fremtiden er at leve livet andenhånds - genem børnene/børnebørnene og gennem deres liv og KUN det.
Prøv at tænke lidt mindre, når det gælder dit kærlighedsliv. Det gør det mere spændende at være til stede i livet, ja i det hele taget at være menneske!

Held og lykke med din kærlighed. Nej alder betyder INTET, hvis følelserne altså er stærke nok, så det er nok mere det du skal se at finde ud af om de er...
Pusser :-)

Alderen har intet at sige, når det drejer sig om blot 20 år. Du får på denne måde en måske mere moden mand, som med garanti også virker mere rolig, fattet, opmærksom osv end de fleste på din egen alder. Desuden er modne mænd bedre elskere end de unge vatnisser! Så gå du bare løs på ham den modne - er bestemt ikke unormalt i dagens verden - så bare rolig!

... han er ikke gift. Han har været gift gennem mange år med moderenb til hans børn, men de har været skilt i næsten 5 år.

Det er bestemt ikke fordi jeg ikke elsker ham, eller fordi han ikke har nok tag i mig...
Jeg er nok planlæggeren, der tænker lidt for meget på det store billede istedet for udelukkende at leve nuet.
Det kan være båpde godt og skidt:-)

Det bliver næppe "bedre" med anden partner. Uanset alder. Anderledes jo, og måske (hvis du er heldig :o) lige så smukt. Men næppe bedre (sagt ud fra den fine nærhed jeg synes skinner igennem i din beskrivelse af jer to sammen).
Og, som du lufter, at du tror I ikke kan blive gamle sammen... hmm. Det er kun hvad du "statistisk" kan forvente. Der er også de, hvor det går lige omvendt. (Min mor var 14 år yngre end min far, men døde 19 år før... - så det var min gamle far, der blev gammel alene, altså uden hende...!)
Hvis jeg skal se på valg af livspartner, så har du vist en meget smuk mulighed i din nuværende partner. - vil du virkelig satse og bevæge dig ud i andre, alene pga. alderen? Især når du ikke har ønsker om flere børn?
Og med din alder, har du "råd" til at "prøve" jeres forhold af et år el. to mere :o) - men har han!!??? Så I må vist vende det her sammen også, for begges skyld.
Min ærlige mening: Kærligheden er vigtigere end alderen (når begge er voksne og det er et frit valg).
kh med ønsker om at du tør realisere den kærlige hverdag du ønsker for dig og din familie.

Hej tanksomme,
Unskyld alle mine "fejl" men jeg bor i Frankrig og har ikke dansk tastatur.
Jeg synes bare du skal leve livet i nu'et som det allerede er blevet sagt. Jeg kender flere par hvor der er mellem 10 og 30 aars forskel og hvor det fungere helt forrygene.
Jeg vil nu udnytte din debat for ogsaa at stille et sporgsmaal til jer alle:
Jeg lever i et forholdsvis komplikeret forhold til en mand der er 10 aar aeldre end mig (jeg er 28). Problemet er at han har meget svaert ved at acceptere mit job som professionnel rytter. Det er rigtig at jeg er meget vak til konkurrencer og ligende og at jeg med en master uddannelse sagtens kunne finde et andet arbejde. Problemet er bare at jeg er lykkelig med mit job og ikke har lyst til at skifte.
Mit nuvaerende problem er at jeg fornylig havde "en affaire" med en af ejerne af mine heste. Han er 60aar og gift og jeg ved han ikke lader sig skille, men der har laenge vaeret folelser mellem os. Og han forstaar fuldt ud min passion for mit job.
Er han for gammel? jeg har ikke selv noget problem med hans alder for han ser godt og yngre ud (Jeg fandt forholdsvis sent ud af hans alder).
Er det egoistisk fra min side hvis vi indleder et forhold? og tror i han bare vil have en ung elskerinde?

din mavefornemmelse.
Sorter alt fra og lyt til din mavefornemmelse.
Hvad fortæller den dig? Kun du ved det.

hvis du indleder en forhold til ham..og det er han også.Hans motiver er vel at han er lun på dig...kun du kan afgøre om han er værd at satse på, altså om hans følelser virker stærke nok til at du vilindlede et forhold!
Meen..jeg forstår dig godt lidt her. Ham på 60 forstår og respekterer jo din lidenskab for at være rytter, så din forelskelse i ham kan meget vel være at at han bekræfter dig i den person som DU har lyst til at være (modsat din mand?). Derfor synes jeg bestemt du skal gå efter det og indlede et forhold til ham på 60år, og netop fordi han jo bekræfter dig i dit livsprojekt også. Og er det ikke ethvert menneskes pligt at værne om sig selv og de dybeste behov hver enkelt har for at gøre det man inderst inde brænder for? Det er nu min livsfilosofi :-)
Din nuværende mand vil åbenbart styre dig i hans egen retning, hvilket er meget dumt af ham. Min mand forsøgte det samme og hvad skete der? Jeg fandt mig en elsker, der netop gav mig den inspiration til min egen kunst som jeg higede efter,men i en længere periode (hvor det var ved at gå mig godt) netop IKKE fik fra min mand...så jeg indledte et forhold til en gift mand efter et års overvejelser.
Så mit svar er: Tag det eventyr med i dit liv, men du må nok på et tidspunkt se i øjnene at du skal vælge, for ellers vælger livet for dig, og det bliver ikke altid den bedste løsning!
Pusser..held og lykke med din passion mht. at være rytter/elskerinde :~)

Tusind tak for dit svar.
Jeg vil lige sige at je (heldvis) ikke er gift og at mit dilemma er at hvis jeg siger ja til Jean Paul (60 aar) gaar jeg fra min nuvarende kaereste for jeg vil ikke skade ham.
Mit dilemmea er at jeg ikke aelsker Jean Paul, men det at vare elskerinde passer mig egentligt meget fint for jeg er traet af altid at kaempe med maend om mit job og min personlighed der er meget forskellig fra de franske piger.
Hvis jeg vaelger Jean Paul faar jeg alt hvad jeg vil have: "frihed" (okonomisk men isaer psysisk), sex og en at dele min passion med. Jeg er bare bange for hvad folk vil taenke for han er rig og meget aeldre en mig....
Jeg er bange for at folk vil se paa mig som billig eller det der er varrere.

For jeg går ud fra jeres forhold skal holdes hemmeligt, da JP jo er en gift mand og kke vil skilles. Så ingen får det vel at vide ?
Iøvrigt regnes det ikke for utroskab i Frankring hvis det IKKE opdages, har jeg hørt.
Lyder som du går en spændende tid i møde. Så gå efter det gode liv - især hvis du kan leve med han har to kvinder, er der da ikke noget at betænke sig over. Han har sandsynligvis ikke hjemmeboende børn i den alder.
Næh han behøver jo ikke ligne en 60-årig pga. sin faktuelle alder, det afhænger jo af hvordan ens udseende er her og nu og ikke hvad der står på dåbsattesten. Jeg vurderes heller ikke til at være 55år. Alder er meget individuelt - især i vor tid!
Nyd dit liv :-)
Pusser

hos mænd på din alder er lig 0. Derfor forstår jeg godt at du er glad for de børn du har. Derfor bør der ikke være den store risiko for at få flere hvis du vælger en jævnaldrende mand, hvorimod den 20 år ældre alphahan måske stadig har potentiale i sit udstyr til at gøre dig gravid endnu engang. Derfor må mit absolutte råd være til dig at vælge en jævnaldrende mand, både ud fra den beskrevne vinkel og ud fra at du vel foretrækker samme 'far' til dine børn. Mænd lever statistisk væsentligt kortere end kvinder og ud fra den synsvinkel bør du igen absolut vælge en jævnaldrende mand eller endog en noget yngre af slagsen. Den ældre mand vil også snart blive kedelig og slap i det. Så der betyder alderen alligevel noget. Men jeg vil lade alt være op til dig. Må du få et lykkeligt liv med dine børn og din kommende mand.
Mvh
Den spontane