Vejen til Paradiset

Bliver du ikke glad når du ser grønne marker og enge dækket med smukke blomster? Eller når du betragter solens spil i skyerne? Er det ikke herligt at betragte en sommerfugl der flagrer rundt i en blomstrende have? Er lyden af en rislende bæk, fuglenes sang og løvets raslen ikke en fryd for øret? Nyder du ikke den dejlige duft af dugvåd jord, urter eller blomster? Det gør du sikkert.
Alt dette er ikke menneskeværk frembragt af en kunstner, musiker eller parfumefabrikant. Det er alt sammen noget Gud har frembragt, og det er blevet skabt til pris for Gud og til glæde for menneskene.
Men måske spørger du hvordan man kan finde glæde når sygdom og død gør livet så svært. Hvordan kan man være lykkelig når verden er fyldt med krig, had og stridigheder? Konflikter breder sig som pest. Nogle viger ikke tilbage for skånselsløst at tortere og dræbe hinanden på de mest bestialske måder. Familier bliver opløst ved separationer og skilsmisser. Verden er gennemsyret af ondskab.
Gud frembragte ikke den skønhed der omgiver os, for at det blot skulle være som et kunstværk ingen har tid til at nyde. Det var ikke meningen at livet skulle være formålsløst. Gud skabte os ikke blot for at vi skulle leve, men også for at vi skulle glæde os over livet.
Guds hensigt har ikke ændret sig. Han ønsker stadig at vi skal leve og glæde os over livet. Det er i harmoni med hans egenskaber og alt hvad han har skabt. Han ønsker at vi skal have en tilfredsstillende tilværelse og et godt helbred og leve i fredelige og trygge omgivelser. Det er hans vilje at vi skal leve sammen som brødre og søstre der ikke er splittede på grund af hudfarve, race eller grænser, at vi skal være forenede og leve under retfærdige forhold med lige rettigheder til alle. Gud ønsker også at familierne skal være lykkelige og have rigeligt at spise og drikke. Han har nedlagt et naturligt ønske i os om alt dette.
Er det ikke paradoksalt at livet meget ofte er fyldt med sorger, når vi har et naturligt ønske om at glæde os over det? I de forgangne århundreder har menneskene kæmpet forgæves for at overvinde de hindringer der har gjort livet vanskeligt for dem. Det viser at menneskene ikke er i stand til at løse deres problemer på egen hånd, og at de har brug for råd og vejledning fra en højere magt der kan lede dem sikkert gennem de problemer de kommer ud for. Hvem andre end Gud er i stand til at vejlede menneskene? Kan man overhovedet forestille sig at han ville undlade at give menneskene hjælp og vejledning?
Lige siden skabelsen har Gud vist at han interesserer sig for menneskene. Først vejledte han Adam. Senere vejledte han menneskene gennem profeter, deriblandt Enok (Idris), Noa (Nuh), Abraham (Ibrahim), Job (Ayyub) og Moses (Musa). Fra og med profeten Moses’ tid inspirerede Gud nogle bøger som findes den dag i dag. Gud ønskede at alle skulle lade sig undervise af Ham og glæde sig over at følge Hans vejledning.
Ifølge Koranen har vi pligt til at tro på disse bøger: „Hver (af dem) [de troende] troede på Gud, Hans engle, Hans bøger og Hans sendebud.“ (al-Baqarah [2]:285) Koranen taler også om troende „som tror på det der er blevet dem åbenbaret, og på det der er blevet åbenbaret før deres tid, og som (i deres hjerte) har forvisningen om det kommende“. (al-Baqarah [2]:4) Men hvad menes der med „det der er blevet åbenbaret før deres tid“?
De Hellige Skrifter er bøger fra Gud. De blev skrevet før Koranen, som ofte nævner dem og understreger at de indeholder vejledning fra Gud. Vi læser i al-'Imran [3]:3, 4, NJD: „Han har åbenbaret dig Bogen med sandheden, som bekræfter de skrifter der var før den; for Han har allerede åbenbaret Toraen og Evangeliet [Indjil på arabisk] til vejledning for mennesker.“ (Se også al-Ma?idah [5]:46, 47.) I al-Nisa’ [4]:163 siges der desuden: „Vi gav David Salmerne.“ Koranen opfordrer også til at man går tilbage til disse bøger: „Hvis du er i tvivl om det Vi har åbenbaret dig, så spørg dem der læste Bogen før dig.“ — Junus [10]:94.
Hvad vil det sige at tro på bøgerne fra Gud? Det indebærer mere end at erkende at de findes. Hvis man virkelig tror på dem, vil man læse i dem, finde ud af hvad de indeholder, og leve efter det der står i dem. Når vi får breve fra slægtninge og venner, læser vi dem ivrigt. Vi er mere interesserede i brevene og i den der har sendt dem, end i den der er kommet med dem. Det må gælde i endnu højere grad når Gud sender breve gennem sine sendebud. Vi må gøre alt hvad vi kan, for at få fat i disse breve så vi kan læse dem og lade os vejlede af ham. Vi respekterer Guds sendebud, men vi er først og fremmest interesserede i at lytte til Gud og adlyde ham. Vi bør leve efter det der står i hans bøger, og ikke gøre forskel på hans profeter.
Gud har vogtet og bevaret sine bøger og gjort dem tilgængelige for os der lever i dag. Det vil aldrig lykkes nogen at tilintetgøre eller ændre Guds ord. Det er nemlig Guds bøger, ikke menneskers. Gud har givet dem til os for at lede os til den rette vej. Når du finder ud af hvilket budskab de indeholder, vil det gøre dybt indtryk på dig.
Tror du at alle der hævder at tro på Gud, lever efter det der står i hans bøger? Mange jøder og kristne siger at de tror på Gud, men viser deres gerninger at de retter sig efter hans bøger? Vi bør ikke dømme De Hellige Skrifter efter hvordan de der hævder at følge dem, opfører sig. Mange er veget bort fra den sande tro og lader sig ikke lede af Gud. — Jævnfør Titus 1:14, 16.
Kunne du tænke dig at få slukket din tørst efter kundskab om Gud? Så bør du være ivrig efter at finde svarene på følgende vigtige spørgsmål: Hvad var Guds hensigt med at skabe mennesket? Hvor anbragte Gud mennesket? Hvad er årsagen til menneskenes lidelser? Hvilken løsning har Gud tilvejebragt for at vi kan glæde os over livet og få opfyldt vore naturlige ønsker? Kunne du ikke tænke dig at få svar på disse spørgsmål?
Venlig hilsen, Svar til Iman.

Af dit indlæg kan afledes, at du ikke har fattet noget af al den "klogskab" du forsøger at sprede.
Paradiset, Gud, Allah, Jesus, Jehova mv. er ikke noget der befinder sig et andet sted!
Disse "ting" er lige her hvor du er, og at påstå at Gud skiver bøger er det totale vås.
Det er kun mennesker som skriver bøger, og påstå at bøger er skrevet med Guddommelig befaling er ren blasfemi.
Gud er iblandt os. Taler til os hver dag, og hvis du ellers gider at lytte ville du ikke fremture med al dit vrøvl.
Guds fred

Hvordan kan du da modsige dig selv?
"Sig: Den, der er en fjende af Gabriel - thi han er det, som på Allahs bud har åbenbaret den [Qur'ânen] til dit hjerte, SOM EN BEKRÆFTELSE PÅ DET, DER VAR FØR DEN, og som retledning og glædeligt budskab til de troende -
Den der er en fjende af Allah og Hans engle og Hans sendebud og Gabriel og Mikael, (skal vide) at Allah visselig er en fjende af de vantro.
- Qur'ân, Sûra 2:98,99.
Du kan derfor ikke være Gabriel.

Det er hvordan vi takler disse problemer, der gør at vi " går et skridt op af stigen".
Et skridt op a stigen, hvad hjælper det når det er som distance til månen, et skridt gør ikke meget. Det er vores tro på g_d der frelser! Det bliver til regnet os. Efter min overbevisning, tror man fordi man tror, ikke fordi man vil frelses eller fordi man vil være ophøjet!

Du har fået et svar og insisterer fortsat i at leve i uvidenhed ved endnu en gang at opliste hvad andre synes du skal mene.
Hvad siger gud til DIG? Hvad er dit EGET forhold til den Gud der taler til dig?
Fred med dig

Du skriver: " Guds skabte menneskene og djinnerne, kun for at de skulle tilbede Ham,swt." Ja, Gud skabte menneskene for at de skulle gøre hans vilje og bringe ham ære. Det indbefatter at de skulle tilbede ham, og forblive lydige mod ham, men hvor anbragte Gud menneskene? Ved du det?

Paradiset er en fantastisk åbenbaring af Guds tanker. Paradiset er en evolution af design i koder af DNA og lagret og derfor latent i atomer og molekyler. Her udtrykker den hvidglødende energi som stansede sin temperatur og det fysiske tog form og et univers, ja universer blev dannet.
Vi ser tilbage i tiden til begyndelsen.
Samtidig har Gud åbenbaret sine karaktertræk i sin væsensart i den hvidglødende energi hvori alting forvandler sig eller åbenbare hvad ”gemmer” sig der.
Gud har åbenbaret sig selv, hvem Gud egentlig er.
Således "skabte" Gud mennesket, i sit billede "skabte" Gud mennesket, som mand og kvinde.
+
Jeg har før her på Debatten forklaret, at alt hvad vi ser og erkender, som " af vor dimensions" fysisk stof, har sin oprindelse i Gud. ( hvad vi forstår om Gud er ikke erkendt, men projekteret. I vor ”ånd” oplever vi og erkender vi delvis Gud)
Vi kender ikke til Guds person-væsensarts stoflighed, men kun Guds egenskabers person-identifikation, så vi kan relatere os til Gud og opleve Gud i ”vore egne” egenskabers person-identifikation.
Af den grund har vi et sammenligningsgrundlag for, hvordan vi skal leve med hinanden for overhovedet, at kunne tillade os at sige, at vi tror på Gud og at Gud overhovedet betyder noget for livet, vort liv og ” de andres liv”.
” De andres” liv hænger nøje sammen med vort eget liv. Ingen har nogen autoritet til at bestemme over ”nogens” liv kun ansvar for at livet fortsætter uanset hvilken orientering den enkelte vælger. Livet er ”helligt”.
Ligesom ”alt” var ”indeholdet” i Gud og allerede var ”designet” i Guds videnverden eller ”eksistens”, således eksisterede ”det” og ”vi” faktisk allerede i Guds ”tanke” i tiden før tiden.
Vi ”var” så at sige ” i Gud” og vi ”levede” i den dimension i den kolossale temperatur af energi, som hvis vi skulle måle dens temperatur var mere ende 1000 milliarder grader varm.
Når energien kommer op på disse temperaturer, forandre ( forvandler) ”stoffet” sig og en ny dimension opstår, ”i og ud” af hvilket en anden dimension eksistere. Dette er af en sådan beskaffenhed, at vi ikke kan begribe det. Dette er en ”verden” hvor Gud befinder sig ”i sig selv”. ”Inden for” denne verden i en parallel verden, er der mulighed for at nye dimensioner kan opstå.
Enheder af en størrelse der er lig med et atom, kan indeholde nok energi til at frembringe vort univers, med alt hvad der findes i det af fysisk stof. Alle stjernerne, alle atomerne og molekylerne og alle ”design”. Denne enhed, af størrelse = et atom, indeholder en energi der i sin egen væsensbeskaffenhed indeholder ”den mulige masse” af fysisk stof, som vi kender det i dag.
I en udvikling af æterisk-tidsorienteret fusion og emussion knækkes koderne een for een og i et forløb på milliarder af år udvikler denne ” universale” ”verdensfabrik” alt det, som vi kender og alt levende både dyr og mennesker.
Alt dette har haft et forløb, i en ganske bestemt rækkefølge og det stemmer med det, som står i Bibelen.
Derfra og så til vor tid og vore drømme, er der gået; *først tiden før tiden, *derefter en lyskilde af hvidglødende energi, *derefter energiens ”afkøling” og *endelig 20 milliarder af år, *derefter 5 milliarder af år og *derefter den pre-arkæologiske tidshistorie, *den arkæologiske tidhistorie og *endelig den historiske tid for ca. 10.000 år siden hvoraf vi i dag besidder 10.000 skriftlige vidnesbyrd fra tiden i originalform og til sidst den beretning som Bibelen relatere sig til og nedskriver på den forrige baggrund af Moses ca. 3.500 år siden.
I dag; vor egen historie og nyheder. Intet mere og intet mindre.
Vore drømme har sit udgangspunkt i dette og i vor ånd ”neshama”, som både universet og vi er i besiddelse af er altså vort link til kosmos.
Derfor: Vi er alle i een stor sammenhæng og derfor ejer ingen hverken Gud eller noget som helst, men vi burde opleve os som een stor fælles homogen ”familie” af væsener, som vi betegner mennesket.
Når nogen siger de ejer Gud eller besidder noget, som andre skal dræbes for, fordi de ikke enten har eller vil have, så er det dæmoniske kræfter, destruktive kræfter, som forsøger at tilintetgøre den proces, som jeg lige har beskrevet og som faktisk ikke er fuldendt endnu,.
Derfor, når Islam taler, taler den som en fortsættelse af en samtale mellem gud og mennesket. Denne samtale forsøger nogen såkaldte muslimer at ødelægge, så forbindelsen mellem Gud og mennesket forstyrres.
Det gør de ved terror og terror er ikke fra Allah, men fra en.
Derfor har jeg advaret mange gange disse vanhellige muslimer, der i deres "fanatisme", misforstået nidkærhed, dræber dagligt og skænder dagligt og udføre onde handlinger dagligt både her i landet og på hele jorden.
De er ikke fra Gud Allah, men fra djævelen. Deres onde gerninger afslører dem. De vil forgå og verden vil aldrig tolerere dem. De vil blive dræbt og derfor fjernet fra jorden for, at vi kan opleve det jordiske paradis.
Ingen muslim, der siger ”rakka” til sine medmennesker vil overleve. Det er Gud Allah lov. Når mennesket gør sig til Gud opfyldes Gud Allas ord på dem. Gud Allah vil aldrig tolerere nogen som stiller sig op over Allah. Om de bøjer sig 10 gange om dagen i ”bøn”, vil ikke forandre noget. Deres hjerter er fjernt fra Allah.
Ærlige og kærlige muslimer der respektere Allah, vil kunne leve i fred med kristne og jøder, ja alle mennesker og hjælpe når det er påkrævet.
” Dette skal være tegnet: Den muslim som bekender Allah og Koranen som vejledning fra Profeten Muhammed pbh, den muslim er en sand muslim og vil leve i fred og kun derfor vil den sande muslim kunne sige: Jeg lever i det jordiske paradis, og jeg vil leve i det ” himmelske” paradis.”
Fred være med jer.
Enoch

du kommer tættere på Allah, swt. Jo tættere du er på Gud, jo bedre har du det. Og jo tættere er du på Paradiset.
Iman

Et skridt op af stigen skal så forståes med stadig dybere dimension i tro på g_d, visdom får man jo netop af prøvelser. Ingen prøvelser ingen visdom!
Men hvis det skal forståes at det er i kraft af dine handlinger, og overholdelse af regler og love, så mener jeg det er forkert!

af tålmodighed og taknemlighed til Gud. Acceptere alt man bliver udsat for, og vise sin lid til Gud.
Iman

Han er fuldstændig uafhængig af os. Allah, siger: O´min e tjenere, hvis alle skabte væsener fra de første til de sidste og menneske og Djinn havde deres Gudsfrygt i eet fælles hjerte, ville det ikkeforøge mit Kongerige det mindste.
....O´mine tjenere, Hvis alle skabte væsener fra de første til de sidste og menneske og djinn, stod sammen om at anmode MIg om noget, og Jeg gav jer hver og een hvad de ønskede. de ville ikke formindske hvad jeg har mere, end havet blev formindsket ved en nåls fald deri. O´mine tjenere, det er kun jeres handlinger Jeg regner med og belønner jer for. Så lad dem finde noget godt, Prise Allah, og lad dem som finder det modsatte kun bebrejde sig selv. ( Muslim)

Måske har du aldrig læst De Hellige Skrifter, Guds bøger som er skrevet forud for Qur'ânen. Mange muslimer vender sig bort fra Guds Hellige Bøger, fordi de ser på hvad jøderne og de kristne kirker har gjort, men vil det ikke være forkert?
Her er nogle af jødedommens og kristenhedens forkerte gerninger og falske læresætninger
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
1) Nogle tvivler på at Gud, Skaberen, findes, og tror at mennesket har udviklet sig fra laverestående dyr.
2) De praktiserer umoralitet, og deres historie er fyldt med krige og udgydelsen af uskyldigt blod.
3) De har forladt Guds ord i hans bøger og har vendt sig til menneskers overleveringer.
4) De såkaldte kristne fremmer afgudsdyrkelse ved at bruge kors, gudebilleder og ikoner i deres kirker og i deres gudsdyrkelse.
5) De fleste af dem der kalder sig kristne, tror på treenigheden og hævder at Faderen, Sønnen og den hellige ånd er én Gud. De tilbeder Jesus som Gud og ærer også Maria og „helgenerne“ og tilbeder således ikke den eneste sande Gud.
6) De fejrer højtider af hedensk oprindelse, deriblandt jul og påske.
7) De har dannet en præsteklasse som er hævet over det jævne folk.
Her er hvad Gud siger i De Hellige Skrifter
--------------------------------------------------------
1) „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mosebog 1:1.
2) „[Gud] har en retstrætte med landets indbyggere . . . Man forbander og bedrager og myrder og stjæler og begår ægteskabsbrud i større og større omfang, og blodsudgydelse følger på blodsudgydelse.“ — Hoseas 4:1, 2.
3) „Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.“ — Mattæus 15:8, 9; Esajas 29:13.
4) „Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede . . . Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem.“ — 2 Mosebog 20:4, 5.
„Børnlille, vogt jer for afguderne.“ — 1 Johannes 5:21.
5) „[Herren] vor Gud er én.“ — 5 Mosebog 6:4; Markus 12:29, 32.
„Det er [Herren] din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ — Mattæus 4:10.
6) „Hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? . . . ’Hold op med at røre det urene’“ — 2 Korinther 6:14, 17.
7) „Men I, I skal ikke lade jer kalde rabbi, for én er jeres lærer, og I er alle brødre.“ — Mattæus 23:8.

... hvis vi lever vort liv til ære for ham, på samme måde som en blomst bringer Gud ære ved sin skønhed. Gud er helt uafhængig af os, dette har du ret i, men vi glæder Guds hjerte ved at opføre os sådan som han ønsker.

Tak for det!
Iman