Venstreorienterede og vismænd er uansvarlige
Under Anker Jørgensen vurderede vismændene, at problemerne var midlertidige, så finanspolitikken blev slækket for at holde gang i tingene, indtil vendingen kom af sig selv. Det viste sig at være en forkert holdning.
Da Poul Schlüter endelig som modsvar låste den danske krone fast til datidens DM og strammede finanspolitikken, sagde de, at det ville føre til højere ledighed og økonomisk krise. Her tog man også fejl.
Fra 2004-2007 forudså vismændene store lønstigninger, der ville ødelægge dansk økonomi. De kom aldrig.
Men når man læser de værker, vismændene igennem tiderne har produceret, vækkes der ingen undren. Man fortabes i lange, uigennemskuelige matematiske ligninger. Da de forudsætninger, der puttes ind i ligningerne, er skønnede størrelser, og ligningernes sammenhænge baserer sig på gætterier og antagelser, kan man uden fornærmelse fastslå, at resultaterne ikke siger noget om virkeligheden.
I dag ser vismændene så sort på konjunktursituationen i Danmark, at det drejer sig om at holde mest mulig gang i hjulene ved at øge det offentlige forbrug og de offentlige investeringer. Det betyder reelt set, at statens nuværende årsunderskud på ca. kr. 100 mia. bør gøres endnu større, så kommende generationer skal afdrage på gælden og de stigende renteudgifter ved højere skatter, dårlige velfærd eller reaktionære reformer, fx afskaffelse af efterlønnen, forkortelse af dagpengeperioden eller andre lignende tiltag.
Da Poul Schlüter endelig som modsvar låste den danske krone fast til datidens DM og strammede finanspolitikken, sagde de, at det ville føre til højere ledighed og økonomisk krise. Her tog man også fejl.
Fra 2004-2007 forudså vismændene store lønstigninger, der ville ødelægge dansk økonomi. De kom aldrig.
Men når man læser de værker, vismændene igennem tiderne har produceret, vækkes der ingen undren. Man fortabes i lange, uigennemskuelige matematiske ligninger. Da de forudsætninger, der puttes ind i ligningerne, er skønnede størrelser, og ligningernes sammenhænge baserer sig på gætterier og antagelser, kan man uden fornærmelse fastslå, at resultaterne ikke siger noget om virkeligheden.
I dag ser vismændene så sort på konjunktursituationen i Danmark, at det drejer sig om at holde mest mulig gang i hjulene ved at øge det offentlige forbrug og de offentlige investeringer. Det betyder reelt set, at statens nuværende årsunderskud på ca. kr. 100 mia. bør gøres endnu større, så kommende generationer skal afdrage på gælden og de stigende renteudgifter ved højere skatter, dårlige velfærd eller reaktionære reformer, fx afskaffelse af efterlønnen, forkortelse af dagpengeperioden eller andre lignende tiltag.