Verdens frelse?
Ifølge UN-statistikker stiger Jordens befolkning med over 300.000 om dagen.
Da det daglige fødselstal nærmer sig 750.000, betyder det, at cirka 400.000 mennesker dør hver dag.
Der er mere end 6.000.000.000 (seks milliarder) mennesker på Jorden.
Nogle mener, at det er alt for mange til, at vi kan leve uden at ødelægge planeten.
Og situationen forværres hastigt ifølge øverste linie.
Gode mennesker håber, at velstand til alle mennesker vil bryde tilvækstkurven.
For erfaringer fra rige lande, hvor mænd og kvinder er ligeberettigede, viser fald i befolkningerne.
Børn fravælges ofte, da især kvinderne belastes ved reproduktionen og afhængigheden af børn.
Men det er langtfra givet, at velstanden således vil overhale befolkningstilvæksten.
Den moderne medmenneskelige etik fordrer - gavmildhed, medlidenhed, barmhjertighed, mildhed, tolerance og kærlighed – i lige mål til alle medmennesker.
Dog skal konsekvenserne ved at opføre sig således være acceptable?
Ligeledes er dydig adfærd i overensstemmelse med etikken betinget af, at man har med dydige mennesker at gøre?
Men konsekvenserne ved at følge etikken er så frastødende, at vi rask væk lader folk i fjerne lande dø af sult og sygdomme, selvom vi kunne hjælpe i betydeligt omfang.
For vi vil ikke undvære egen velstand.
Ligeledes kan man opfatte mennesker, der får mange børn, som hensynsløse, da de beslaglægger "lebensraum" for mennesker i fremtiden, der skal vindes i konkurrence med og på bekostning af andre.
Betingelserne for at skulle efterleve den medmenneskelige etik er dermed ikke opfyldt.
Med denne erkendelse åbnes andre muligheder for at få velstanden til at overhale befolkningstilvæksten, så mennesket kan leve uden at ødelægge planeten og dermed i sidste ende sig selv?
Når hensynet til individet bringer arten i fare, må etikken ændre karakter til en kollektiv etik?
Bestanden må reguleres, som jægerne siger, når en art truer balancen i naturen.
Måske kan man ved at påtvinge hele verden en nådesløs økonomisk konkurrence sikre, at kun de overlever, der er kvalificerede eller opfører sig på en måde, der er gavnlig for arten?
Da det daglige fødselstal nærmer sig 750.000, betyder det, at cirka 400.000 mennesker dør hver dag.
Der er mere end 6.000.000.000 (seks milliarder) mennesker på Jorden.
Nogle mener, at det er alt for mange til, at vi kan leve uden at ødelægge planeten.
Og situationen forværres hastigt ifølge øverste linie.
Gode mennesker håber, at velstand til alle mennesker vil bryde tilvækstkurven.
For erfaringer fra rige lande, hvor mænd og kvinder er ligeberettigede, viser fald i befolkningerne.
Børn fravælges ofte, da især kvinderne belastes ved reproduktionen og afhængigheden af børn.
Men det er langtfra givet, at velstanden således vil overhale befolkningstilvæksten.
Den moderne medmenneskelige etik fordrer - gavmildhed, medlidenhed, barmhjertighed, mildhed, tolerance og kærlighed – i lige mål til alle medmennesker.
Dog skal konsekvenserne ved at opføre sig således være acceptable?
Ligeledes er dydig adfærd i overensstemmelse med etikken betinget af, at man har med dydige mennesker at gøre?
Men konsekvenserne ved at følge etikken er så frastødende, at vi rask væk lader folk i fjerne lande dø af sult og sygdomme, selvom vi kunne hjælpe i betydeligt omfang.
For vi vil ikke undvære egen velstand.
Ligeledes kan man opfatte mennesker, der får mange børn, som hensynsløse, da de beslaglægger "lebensraum" for mennesker i fremtiden, der skal vindes i konkurrence med og på bekostning af andre.
Betingelserne for at skulle efterleve den medmenneskelige etik er dermed ikke opfyldt.
Med denne erkendelse åbnes andre muligheder for at få velstanden til at overhale befolkningstilvæksten, så mennesket kan leve uden at ødelægge planeten og dermed i sidste ende sig selv?
Når hensynet til individet bringer arten i fare, må etikken ændre karakter til en kollektiv etik?
Bestanden må reguleres, som jægerne siger, når en art truer balancen i naturen.
Måske kan man ved at påtvinge hele verden en nådesløs økonomisk konkurrence sikre, at kun de overlever, der er kvalificerede eller opfører sig på en måde, der er gavnlig for arten?