Vi skal have forrentet vores investeringer i arbejdskraften..
Det er vi sikkert allesammen enige i. Akademikere der ikke er i arbejde har mistet otte års indtægter (minus SU- ca. 3500 udbetalt/mdr) og ofte taget lån.
Det er halvanden million mindst i tabt arbejdsfortjeneste, hvis de i stedet for at dygtiggøre sig havde arbejdet f.eks. i Netto.
Og ydermere har staten brugt ca. 100,000 inkluderet SU pr. studieår, hvis man har taget en af de billigste uddannelser.
En universitetsuddannet humanist koster faktisk kun ca. 40,000 at uddanne pr. år, hvorimod en skolelærer koster 100,000 fordi studieformen på seminarerne ikke er baseret på at de studerende i samme grad selv skal tygge sig gennem stoffet.
Rundt regnet er der altså investeret ca. to millioner kroner i folks uddannelser. Det er måske ikke så snedigt så at sende folk ud som ufaglærte selv om mange ser det som indlysende rigtigt at smide 2 millioner i at uddanne folk til at gå med aviser.
Jeg vil i stedet foreslå at man efteruddanner de folk til noget som der er brug for f.eks. gymnasielærere som vi kommer til at mangle om nogle få år som ind i helvede og det tager to år at blive gymnasielærer, så vi kan gøre det nu.
Jeg vil f.eks. også gerne efteruddanne mig indenfor økonomi eller marketing, da der er en stigende efterspørgsel på økonomer. Men det kan ikke lade sig gøre som det er nu, da det kun hedder én kandidatgrad pr. næse og man som akademiker generelt ikke får tilbudt efteruddannelse, da man mener man har fået uddannelse nok.
Det har man også, men det er jo den forkerte åbenbart. Det vidste jeg sgudda ikke noget om, da jeg startede i 1999 og der var fuld tryk på kedlerne pga. IT-bølgen.
Det er halvanden million mindst i tabt arbejdsfortjeneste, hvis de i stedet for at dygtiggøre sig havde arbejdet f.eks. i Netto.
Og ydermere har staten brugt ca. 100,000 inkluderet SU pr. studieår, hvis man har taget en af de billigste uddannelser.
En universitetsuddannet humanist koster faktisk kun ca. 40,000 at uddanne pr. år, hvorimod en skolelærer koster 100,000 fordi studieformen på seminarerne ikke er baseret på at de studerende i samme grad selv skal tygge sig gennem stoffet.
Rundt regnet er der altså investeret ca. to millioner kroner i folks uddannelser. Det er måske ikke så snedigt så at sende folk ud som ufaglærte selv om mange ser det som indlysende rigtigt at smide 2 millioner i at uddanne folk til at gå med aviser.
Jeg vil i stedet foreslå at man efteruddanner de folk til noget som der er brug for f.eks. gymnasielærere som vi kommer til at mangle om nogle få år som ind i helvede og det tager to år at blive gymnasielærer, så vi kan gøre det nu.
Jeg vil f.eks. også gerne efteruddanne mig indenfor økonomi eller marketing, da der er en stigende efterspørgsel på økonomer. Men det kan ikke lade sig gøre som det er nu, da det kun hedder én kandidatgrad pr. næse og man som akademiker generelt ikke får tilbudt efteruddannelse, da man mener man har fået uddannelse nok.
Det har man også, men det er jo den forkerte åbenbart. Det vidste jeg sgudda ikke noget om, da jeg startede i 1999 og der var fuld tryk på kedlerne pga. IT-bølgen.