Vil flytte sammen, men...

Hej alle
Jeg står og skal til at flytte sammen med min kæreste (i hans lejlighed) og jeg glæder mig meget! Der er bare én lille ting, som jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal håndtere.
Han har i en periode røget en del joints/hash, for at dulme nedtrykthed. Vi var på ferie sammen (da var vi lige blevet kærester) da jeg fandt ud af det og blev enormt chokeret, for jeg har kendt ham længe og anede ikke, det var noget han gjorde.
Han sagde / lovede så, at han ville lade det være, da han ikke længere havde behov for det.
Nogle uger efter vi kom hjem, fandt jeg ud af at han stadig røg og blev virkelig ked af, at han holdt det hemmeligt for mig. Han skammede sig over, at han stadig havde lyst til at ryge, og derfor ville han ikke sige noget om det. Han bedyrede dog, at det ikke var pga nedtrykthed han røg, men af ren og skær lyst. Ok, sagde jeg, så længe han kunne stå inde for det og det ikke tog overhånd, så var det hans sag og jeg ville ikke blande mig i det mere.
Har nogle gange prøvet at finde ud af, om han stadig røg, men ikke spurgt direkte. Som sagt, det var hans sag.
Nu snakker vi så om, at jeg skal flytte ind til ham. Vi har det rigtig dejligt sammen, og ovenstående er faktisk den eneste ting, der er imod os.
Jeg har før ladet ham om det, men nu hvor vi skal dele hjem, føler jeg ikke jeg kan acceptere det. Nok mest fordi, det er en side af ham, jeg slet ikke kan forstå.
Hann ryger altid alene, der er ingen af hans venner der rør den slags.
Han siger, han ryger for at 'falde ned' og kunne slappe af efter arbejde.
Jeg ved, hvor han 'gemmer' sit ryge-grej og har lige set efter, om der er tegn på han stadig ryger. Han har en lille klump liggende, men jeg aner ikke hvornår han sidst har rørt det.

På en måde har jeg lyst til at tage det og gemme det væk, for at se, hvor lang tid der går før han finder ud af, at det er væk. Jo længere tid der går, jo mere rolig vil jeg vel være.
Tror han véd, at det er mig har taget det, hvis det er.
Men jeg respekterer ham, og det vil være at gå bag om ryggen på ham...
Mit store spørgsmål er, om jeg kan tillade mig at forbyde ham at ryge, når hans hjem bliver 'vores' hjem??
Vi har kendt hinanden i flere år, og kender hinanden meget godt. Men den ene del af ham, bryder jeg mig ikke om og tager afstand fra det. Jeg forstår og kender ikke den side af ham.
Er det fair af mig, at bede ham om at holde sig væk fra hash'en, når jeg flytter ind hos ham - og at jeg ikke flytter ind, førend han har smidt sin æske med alt det der grej ud???
Mvh
*H

Hej,
Jeg ser to problemer at din ven ryger hash og at i ikke kan tale ærligt med hinanden.
Det første vil jeg se bort fra, men det andet bekymrer mig. Hvorfor kan han ikke være ærlig overfor dig?
Det forekommer mig at du optræder dominerende overfor ham, hvad ikke forekommer godt for et gensidigt forhold. Man kunne spørge sig, og du har noget at gøre med hans behov for at ryge?
Hvis ikke i kan træne jer i at tale bedre og mere åbent sammen, tror jeg desværre ikke det bliver nogen succes?
Trods alt held og lykke med prokaktet!
f

Hej med dig
Jeg kender selv en som ryger hash, men det er pga hans har angst en sygdom og han ik kan tåle det medicin man kan få mod det, så siges det at hash kan hjælpe, jeg ved nu ik om jeg tror på det, men han ryger det os pga lyst...
Vi har været sådan lidt sammen, men ikke kærester, da han ikke har tid til en kæreste. Vi er begge meget forelskede i hinanden men der er ik meget ved det når man kan ses en gang i mdr..
Jeg har os lidt svært ved at han ryger hash, for ejg føler at sådan nogen mennesker skal man holde sig fra...
Jeg mener godt, at nu hvor i skal flytte sammen så bør han droppe hashen.. Når han siger han ik har brug for den mere men kun rgyer det af lyst, så burde du godt kunne sige til ham at nu må han finde noget andet og ha lyst til en hash.. Noget som ikke er ulovligt.. Sig han kan ryge en alm smøg eller tage et stykke frugt eller et eller andet i stedet for hash, det kan selvfølgelig være svært, men du er derjo til og hjælpe ham.. man kan jo blive afhængig af hash ligesom af koffein og sådan, men man kan os vænne sig fra det igen :)
Håber du kan bruge mit svar..

hej og tak for dit svar...
Vi har et godt forhold og er generelt også ærlige
overfor hinanden.
hash-emnet har dog været et punkt vi har skøjtet uden om, og fordi man er kærester, behøver man jo ikke dele ALT med hinanden. Man har da ret og behov for at have et og andet for sig selv, så længe det ikke gør den anden part ondt i sidste ende. Og det gør det her til en vis grad heller ikke.
jeg kunne jo bare spørge ind til det, hvis jeg ville, og han ville svare. Men som sagt har jeg ladet ham om hash'en, indtil nu...
mvh
*H
ps - jeg er ikke direkte dominerende...vi er 2 forskellige mennesker med forskellige personligheder, men vi er lige i det her forhold og sætter hinanden uendeligt højt..

Hej og tak for dit svar
Han ryger ikke smøger (heldigvis) og jeg mener ikke, han er direkte afhængig af den hash. Så på sin vis ku han godt lægge det på hylden uden problemer.
Jeg vil tage det op med ham, næste gang vi ses...han véd udemærket godt at jeg har svært ved hans hash-rygning, så jeg tror egentlig han bare venter på, at jeg tager det op med ham...og ja, jeg tør nu godt at bede ham om, at lægge det på hylden, smide det ud, holde sig væk fra det.
Mvh
*H

Hej
Du står i en meget svær situation. Har selv i 3 år prøvet at "frelse" min – nu - ex. Vidste godt han røg da vi flyttede sammen - men jeg vidste ikke hvor meget. Lidt efter lidt kom det frem, at han røg en del. Prøvede flere gange at sætte ham stolen for døren - men det lykkedes ikke.
Du gør dig selv en bjørnetjeneste ved at flytte sammen med din kæreste hvis du inderst inde ikke kan leve med hans hashmisbrug - du vil komme til at gå rundt med en konstant irritation i maven over hans forbrug. Beklager meget men det er virkeligheden - ved kun alt for godt selv.
Gør op med dig selv - ikke med hjertet men med hjernen om du vil det som du er i gang med.
Der er desværre ingen nem løsning når kærlighed og stoffer blandes sammen.
Held og lykke - må du træffe den rette beslutning for dig.
Knus
Ladybird

Jeg har intet at gøre med hans behov for at ryge.
Han røg meget i en periode efter han eks havde slået op med ham og han havde det rigtig dårligt med sig selv - hun havde ikke været særlig sød ved ham.
Han har fået det meget bedre, især efter vi blev kærester, og jeg behandler ham altså ret pænt! :)
Jeg vil for alt i verden ikke gøre ham ked eller støde ham.
Han ryger for at stresse af efter arbejde, siger han. Og dén køber jeg altså.
*H

hej og også tak for dit svar
Ja, der er sq ingen grund til at undvige emnet med ham....og jeg har i den grad også tænkt mig at sætte ham stolen for døren.
Jeg ved nu, at jeg godt kan tillade mig at bede ham om at droppe hashen - og at jeg ikke flytter ind, førend han har lagt det 100% på hylden!! For jeg kan altså ikke bo med ham, hvis han ryger. Kan ikke acceptere det.
Har ikke rigtig noget aning om, hvor meget han i realiteten ryger. Vi ses nogle gange om ugen, og han virker ikke til at have 'abstinenser', de aftner vi er sammen. Så umiddelbart tror jeg ikke han ryger så meget, men jeg kan jo blive overrasket, som du.
Har lige skrevet til ham, at der er et emne jeg gerne vil vende med ham...og jeg glæder mig sq til at høre hvad han har at sige! :9
Mvh
*H

Du er ikke flyttet ind endnu, men er allerede igang med at bestemme om han skal ryge - skal du også bestemme "hvad han ellers har lyst til" -
Jeg ville bede dig holde dig væk fra min matrikel, så er det sagt. Du har jo ingen respekt i handling, det er bare et ord du skriver....

Du lægger nogle ting ind i MIN kontekst, som i realiteten ikke er der...
Jeg holder mig gerne væk fra din matrikel, så længe du holder dig væk fra min kontekst.

rode med sådan noget, lad være med at flytte ind i det der, det ville være nydeligt hvis i fik børn, og fatter sidder der og er skide skæv.
For mange år siden, dengang jeg var soldat røg jeg også hask, og det gjorde jeg i 1 1/2 år, og det lagde jeg på hylden, fra den ene dag til den anden, man bliver ikke afhænnig af hash, det man savner er mere samværet, også for ham, hashen er som før omtalt ikke vanedannede, men for en svag sjæl, kan den nemt være vejen frem til de hårde stoffer. så sig fra NU
God vind

Hej igen
jeg tog det op med ham her til aften, og han havde selv tænkt, at han skulle stoppe, når jeg flyttede ind. Sagde også, at han heller ikke ville have lyst til det, når jeg var hos ham det meste af tiden.
Jeg er spændt på, om han kan holde det - men det skal lige siges, at han aldrig har haft et voldsomt forbrug; synes selv det er meget, hvis han ryger 3 gange om ugen (synes jeg altså også!!).
Det skal dog ikke skille os ad, hvis han 'falder i' en gang imellem. men han får lov at høre for det. Han er fuldt ud klar over, at jeg er imod hans rygning, og han vil også gerne stoppe. At jeg flytter ind hos ham, er kun en god grund - og motiverende - til at stoppe helt.
Det skrækeksempel du satte op, Jens, kommer ikke til at ske. Min kæreste er et ærligt, godt og moralsk anlagt menneske og han vil ikke have den slags i huset, når vi får børn. Han bliver den bedste far, det er jeg ikke i tvivl om.
Jeg flytter ind hos ham - man må tage det sure med det søde, og heldigvis opvejer det søde alt det sure.
*H

for dig, og håber på at det kommer til at køre for jer.
jeg ville være meget betænklig ved det der, jeg ville vente med at springe ud i det, til han havde bevist, at det med hash, er et afsluttet kapitel
God vind