For lidt samvær med børnene

Jeg er i den situation at jeg (mand 40 år) har mine 2 teenage børn boende hos mig. Børnenes mor har fundet en ny mand for flere år siden og de har nu fået et barn sammen og bor i en villa sammen.
Først aftalte vi at børnene skulle bo 1 uge hos os hver. Men der opstod problemer da børnene ikke brød som om deres nye stedfar. Han er højtråbende og de er ganske enkelt bange for ham og ville så ikke derop mere.
Så vi gik væk fra at hun skulle have dem 1 uge af gangen og de skulle bo hos mig til hun fandt på noget. Så hun lejede en lejlighed hvor hun kunne være med børnene nogle weekender, samtidig med at hun boede hos sin nye kæreste.
Men problemet er nu at hun ser aldrig børnene mere end en enkelt lørdag hvor de tager på tur mens jeg er på arbejde.
Jeg har aldrig en eneste dag helt for mig selv uden børn. Og hun bliver ved med at sige at det kan ikke lade sig gøre at se dem, bare en enkelt weekend, selv om hun rent faktisk har fundet et sted hvor hun kan være med dem.
Jeg kan vel ikke kræve at hun skal se sine egne børn, men ville da gerne have at hun så dem mere så jeg kunne få bare en smule tid til mig selv uden børn. Bare hver 14 dag.
Samtidig modtager jeg heller ikke nogen børnepenge selv om de bor hos mig......
Jeg ved godt at for dem som ser deres børn hver 14 dag er det nok helt absurd at beklage sig over at have sine børn for meget. Men det kan godt være krævende, især da den ene er lidt vanskelig (damp,adhd symptomer).

ikke finde dig i. Hvorfor modtager du ikke børnepenge. Er det fordi i havde en aftale 50/50. Den eksisterer ikke længere, og det skal statsforvaltningen have at vide, så din ex. kan begynde at betale til dig......Jeg kender godt det med at have børnene altid. Jeg blev alene med tvillinger da de var 1 år. faderen har ALDIG haft dem bare så meget som 1 time. han er kommet her i hjemmet, men aldrig aflastet på nogen måde, og det er rigtig hårdt. jeg har dog gjort brug af mine forældre og resten af familien....Gudskelov

Hej
Jeg har det samme problem, men med modsat fortegn. Her er det faren der ikke vil/gider eller tør se sin teenagedatter. Han lover og lover, og ingenting bliver det til. Ved ikke om han ikke gider eller om han ikke må for den nye kæreste, der har været en del problemer med at hun er jaloux på hans fortid. Men her løser det sig selv nu, for datteren er 16 og skal på efterskole efter sommerferien. Og så har han efterhånden svigtet så meget og vist at han ikke er der for hende, at hun er blevet ligeglad.
For dit vedkommende synes jeg du skal få noget hjælp, kan noget familie eller venner hjælpe med at aflaste...???? Ellers kan du evt. gå til kommunen og få dem til at hjælpe med en aflastningsfamilie. Det er klart du har brug for at "holde fri", ellers kører du nemt ned, og det er der ikke nogle der kan bruge til noget.....slet ikke dine børn.
M.h.t. det manglende bidrag, det kan du nemt løse ved at henvende dig til statsforvaltningen, så sætter de hende i bidrag, hvorefter du henvender dig til kommunen og får dem til at drive dem ind. Det er hårdt at skulle derud, men nødvendigt hvis moren ikke betaler.
Venlig hilsen
Sanne

Meningen var at jeg skulle modtage børnepenge, men banken overførte dem ikke da der ikke var penge på hendes konto til at dække det. Så tror det bliver rigtig svært at få de penge, selv om de kan trække det fra hendes løn, men så vælter hele hendes budget jo også. Så håber at finde en løsning uden at inddrage alle mulige instanser....
Min far døde sidste år og min mor er ved at være en ældre dame nu så kan ikke bruge familien så meget.
Blev tilbudt aflastning af kommunen da jeg var deroppe og snakke med min søns sagsbehandler, men jeg sagde at det var der ikke brug for. Synes ikke at det er samfundets problem at vi ikke kan finde ud af det som forældre.
Men kan virkelig føle mig træt nogle gange efter en lang arbejdsdag og så hjem til to teenagers som til tider ikke kan enes særlig godt.....

Hej tak for svar.
Der er ingen som kan aflaste mig, andet end deres farmor som de besøger nogen gange, men det er ikke så tit da hun er 73 år nu og ikke har det store overskud.....
Jeg vil ikke have en aflastningsfamilie da jeg synes at det er mit problem og ikke kommunens.
Jeg kunne da godt sætte hende i bidrag som du siger, men tror ikke engang hun har pengene og hendes økonomi er værre end min og børnenes, så det vil ikke gavne nogle. Så skal hun bare låne pengene af mig for at kunne betale og det ønsker jeg jo heller ikke.

Bede om et møde på statsforvaltningen ang. fastsættelse af bidrag til dine børn. Ved dette møde vil du blive spurgt om du vil søge forskudsvis udbetaling via. kommunen og det skal du sige JA til. Derefter vil du modtage bidrag udbetalt pr. halve år og det er derefter ikke længere dit problem at inddrive bidrag til dine børn.
Hvem får iøvrigt dine børns børnecheck udbetalt? Den tilfalder jo børnene der hvor de har bopæl og opholder sig, så hvis de har bopæl hos dig, så skal du have de penge udbetalt på dine børns vegne.

hvad er problemet - sådan har det været/er det for tusindvis af enlige kvinder med børn!!
Så stop piveriet og klem ballerne sammen, du har det ikke mere hårdt end så mange andre!!

Jeg får børnechekken udbetalt. De har bopæl hos mig. De går også i skole her vor jeg bor og jeg betaler alle deres udgifter til tøj, sfo etc......
Jeg ville da gerne gå i statsamtet, men tror nu nok at børnene ville hade mig hvis jeg gjorde det mod deres mor. De er teenagers og forstår godt hvad der sker og især min datter er på nakken af mig hvis hun opfanger at vi snakker om penge i telefonen. Så det er en svær balance gang.
Jeg har sagt til hende at jeg er komplet ligeglad med de børnepenge bare hun kan tage dem hver anden weekend så behøver jeg ikke de penge selv om jeg er ufaglært og ikke får en kæmpe løn og godt kunne bruge de penge til tøj etc. Så kommer hun og tager dem i 4 timer på en lørdag mens jeg er på arbejde og når jeg så kommer hjem så er børnene allerede hjemme igen.
Bare en enkelt dag ville give mig et meget større overskud end jeg har lige nu......

Og hvad kan jeg lige bruge denne historie lektion til.
Det er jo præcis det jeg gør, prøver at få det til at fungere. Men mener at når man nu engang er 2 forældre, så kan man vel også forlange at den anden tager sig a sine børn eller hvad?

Nu snakker du om ansvar - mn hele dit indlæg oser af, at hun skal tage børnene, så du kan holde "fri" - det har intet med medanvar at gøre!!!

HVIS din ex vælger at være sammen med sine børn - skal det være for dem - og IKKE for at aflaste dig!!

Far, der er rigtignok mange mødre der har været i dine sko, mange af dem har været alene med deres børn i 18år og mere, mange børn har virkelig aldrig kendt deres far overhovedet. De mødre der ALDRIG i 18 år har oplevet, at far til børnene har set deres børn, ja, de er ALDRIG blevet aflastet, så jeg er sikker på, at du som stor stærk mand nok skal klare den.
Taberne i disse tilfælde er helt sikkert børnene.....forældrende selv klarer den for det meste, i hvert fald de af forældrende som på egoistiske vis har nok i sig selv og lader børn være børn. Så mit råd til dig er, at når dine børn i alvorlig grad bliver svigtet af deres mor, så kræver det dobbelt af dig som far......du er for dine børns skyld simpelthen nød til at glemme dig selv for en tid og give 100% opmærksonhed.
Et stort ansvar for dig....Ja, men tænk hvordan dine børn ville ende med HELE TO forældre som har svigtet......RET DIN RYG, og giv dit liv til dine børn......de har KUN dig...

...Lad os lige stoppe op og tage hatten af for en far der gerne vil sine børn. Her er sgu ikke tale om piveri.
Ved ikke om du er blevet brændt på en eller anden måde, men det er nogle helt regulære spørgsmål der stilles her, hvilket er det der bør tages stilling til.
Enig i at sådan er det for mange kvinder, men hvis trådopretter havde været en kvinde, erjeg sikker på at du ville have vist mere forståelse..
Så tøv en kende og læs hvad der står....

... og oven i købet anonym... det siger vist alt....
Du skulle skamme dig, for det er da tydeligt at det her er en far der har det svært, men trods alt ikke skrider fra lorten...
Tsk tsk til dig anonym.....

nogen grimme modbydelige svar i giver trådstarter,
hvis ex´en kan få børn og oveni få et mere,så kan hun da også tage sin del af slæbet.
Børnepenge skal du kræve nu!

Jeg er da sikker på at mange mødre har været i den samme situation som jeg er i nu. Men det gør det ikke nemmere for mig at vide at andre er i den samme situation.
Jeg synes nu nok at jeg har glemt mig selv. Jeg arbejder fuldtid som de fleste andre mennesker, et fysisk krævende job som gør at når jeg kommer hjem er der ikke meget energi tilbage til at tage nogle steder hen, andet end hen i supermarkedet og handle, gå hjem og lave aftensmad og så gå tidligt i seng omkring kl 9 så jeg kan stå op på arbejde tidligt om morgenen igen.
Så der er kun opmærksomhed på børnene. Har ikke haft en date i 2 år snart for kan ikke skaffe en barnepige og overlader dem ikke til fremmede mennesker som jeg ikke kender og har heller ikke pengene til at betale for en babysitter.

Du har ganske ret i at jeg nok burde holde op med at tænke på hende og få de penge. Men samtidig ved jeg at hun har større penge problemer end jeg har. Så det er svært bare at kræve de penge. Og det er jo også meningen at hun skal finde en lejlighed hvor hun kan have børnene boende i weekenden, det tager bare sin tid........
Det jeg har brug for er tid, ikke penge. At kræve de penge vil bare være endnu en tidskrævende proces som tager endnu mere tid og kræfter.
Det jeg har tænkt på er at gå i amtet og få lavet en aftale om hvornår hun "skal" se børnene. Der er allerede en aftale fra dengang hvor børnene boede hos hende og jeg kunne se dem hver 14 dag. Problemet er bare at hun har krav på samvær, men kan jo ikke tvinges. Og der ligger hele problemet at når vi aftaler at hun kommer og henter børnene om fredagen og tager dem med på en tur nogle timer, så aflyser hun kl 16 om fredagen og skriver bare en sms hvor der står hun ikke kommer. Så hvordan kan man ligge nogensomhelst planer på den måde.
Børnene elsker deres mor, ingen tvivl om det. Problemet er at hun har valgt en mand som ganske enkelt er jaloux og ustabil. Har flere gange smidt dem ud af huset da børnene i starten kom op til dem i weekenden. Selv da hun en dag tog dem på "Bakken", blev han sur over at hun tog sine børn med på bakken.

profil tiltrods - så er du vel også ganske anonym!
Dum - ja måske efter dit hoved - og hvad så!!!!
Enlige fædre har det med at gøre lidt for stor nummer ud af dem selv..........

Skrev du ikke det var teenagere? Du vil da for fanden ikke sætte en babysitter på to teenagere? Skulle de ikke kunne være alene uden at lave ulykker, fordi du går en aften? Hvilke pligter har de egentlig i hverdagen?
For mig lyder det som om, du er alt for meget "på". I er (næsten) tre voksne mennesker, der skal leve sammen. Se at få dem udrustet med de færdigheder, de får brug for om ganske få år, for at klare sig selv.
Desuden har de vel også den alder, at vil de se deres mor kan de opsøge hende.
Men iøvrigt, så se at få kradset de børnepenge ind. Hvorfor skal dine børn have mindre end nødvendigt er?

Men som du selv har erfaret, så kan man ikke tvinge nogen til at tage sig af sine børn, hvis de ikke har lyst. Så må du jo indrette dig, så du kan holde det ud.
Kvinder er gode til at lave netværk, der kan støtte, når det er nødvendigt. Det skulle du måske overveje og så har dine børn vel også bedsteforældre på begge sider, som de kunne besøge.

skal der tages hatten af fordi det er en far der har sine børn. Der er sgu da ikke nogen der specielt tager hatten af for en enlig mor, og situationen e rikke anderledes for ham end for en kvinde. Lad da være med at sætte ham op på en piedestal bare fordi børnene bor hos ham

Jo det er teenagers, men når man har adhd og angst som den ene har så skal der altså ikke meget til før han bliver bange og risikerer at gå i panik. det kan være over en lille ting som han pludselig ikke kan overskue uden en voksen i nærheden......
De har ikke rigtig nogen pligter i hverdagen, jeg ordner det hele, med undtagelse af deres værelser, med mindre det trænger til noget hovedrent.
Så det er ikke helt så enkelt som du beskriver.
Og de kan netop ikke opsøge deres mor pga hendes mand som de ikke bryder sig om. Og så bor hun ikke lige om hjørnet, men cirka 50 km væk.

Nej jeg har ganske enkelt ikke noget netværk. Vi har min mor tilbage, både deres farfar og morfar er døde og deres mormor kan ikke klare sig selv så hun ser dem ikke så tit.
Og så har jeg brudt forbindelsen til andre familemedlemmer da de blandede sig for meget i mit liv, så til sidst gad jeg ikke det mere.
Så der er kun mig og deres farmor.......
Nu er det så blevet ferie og hun har taget dem i 5 dage ud af en skoleferie som jo er på 6 uger. Vi har allerede været på ferie og resten af ferien skal jeg arbejde, så igen spørger jeg om det er så meget forlangt at hun kunne have dem bare 2 uger ud af 6 uger så de kunne opleve nogle ting, nu kommer de til at være hjemme hos min mor som er 73 år gammel, i stedet for at være hos deres mor og lave en masse sjove ferie ting.

Prøv at spørge alle de mødre, hvor faren aldrig viser sig, hvad de gør.

Du er vist fuld af løgn.

Der er sgu da ingen der stopper og tager hatten af for en kvinde, der er 100% alene om at tage sig af børnene.
Der er ingen som helst grund til at vise nogen som helst form for beundring, fordi en forældre klarer det alene. Hvor svært kan det være? Af personlig erfaring ved jeg, at det kun er svært hvis man sidder og ynker sig selv.
Læg kortene på bordet, og tag dem et af gangen. Det er måden at overleve på, uden at hensynke i selvmedlidenhed.

Hvordan kan du overhovedet få den tanke, at sende dine børn 14 dage hen et sted, hvor de er uønsket?
Du kan ikke forlange noget som helst når det kommer til samvær. Hvis den anden forældre ikke gider, så gider den anden forældre ikke. Så er der ikke mere i den sag. At du så er så dum at du ikke forlange at hun betaler børnepenge - hvilket er det eneste du reelt kan forlange - det kan man jo så undre sig over.
Vidste du, at mange fædre der bliver sat i bidrag, så også forlanger at se deres børn? De har sådan en idé om, at når de betaler, så vil de også have noget for pengene, og det eneste de kan få er jo samvær. Måske virker det også for din eks.

Et sted skriver du at hun har fundet en lejlighed - og her skriver du at hun jo bare skal finde en, så samværet kan komme i stand.
Andre steder skriver du at dine børn er teenagere - men at du har udgifter til SFO.
Og så kalder du ansøgning om børnebidrag for en tidskrævende proces - det er bare en blanket der skal udfyldes og sendes.
Der er så mange selvmodsigelser i dine indlæg, at man kunne få den tanke at du bare forsøger at komme på forsiden over mest læste indlæg.

... måske forkert formuleret af mig... Lad mig ændre "tage hatten af" til at jeg mener at det er dejligt at der kommer lidt fokus på at det ikke ALDID er faderen der forsvinder.
Det mener jeg personligt at vi hører for lidt om, og derfor synes jeg det er forkert at bede trådopretter tage en tudekiks og ønske ham velkommen til den verden mange kvinder lever i hver dag.
Det var ikke min opfattelse at det var det opretter bad om, samt er jeg sikker på at hvis opretter var en kvinde, ville der ha været mere sympati fra andre.

...børn... Hvor gamle er de?
Du har ikke haft en date i 2 år!!! jeg er alene med en søn på 11 og en datter på 16, og det kan sagtens lade sig gøre at gå på date. Det kræver lidt planlægning, men er under ingen omstændigheder umuligt.
Mine børn kan sagtens være alene nogle timer. Stik dine unger en biograftur, eller gør deres aftensmad klar, køb lidt guf og en dvd de kan hygge sig med... Vær kreativ, sørg for at du ikke er for langt væk og vær ved din mobil hvis de får brug for dig.
Hvis du glemmer dig selv er det dit ansvar, og hvis din datter er meget ind over dig, når hun hører du taler med deres mor, er det dig der skal ændre noget.
Husk at hvis du vil ændre noget i dine børn, skal du starte med at ændre noget ved dig selv. Dine børn har ALTID følehornene ude, og det mindste kan gøre udsving i deres trygge hverdag.
DE SKAL UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER HØRE AT DU ER UENIG MED MOR, OG SLET IKKE AT I TALER OM BØRNEPENGE......
Du får det du beder om, og din eks. træder på dig i det omfang du tillader hende det. Sig stop og vær tro mod dig selv og dine børn...

Nu har jeg sidet og læst to tråde helt igennem, og er ret sikker på at det er dig der har skrevet dem begge, denne og så den med at kvinder ikke kan opdrage børn...
HER er lige kopieret noget, som er skrevet i den anden tråd, af trådstarter!
Det er jo helt forkert det du skriver der. Personligt var jeg med til fødslen og har taget mig af mine børn nu i flere år. Nogle gange kommer moderen ikke engang hver 14 dag, men det hænder da at der kommer en sms på deres mobil. Jeg tænker ikke så meget på mit arbejde, jeg tænker på mine børn og de bor hos mig og det vil de blive ved med at gøre......
Så der er kun mig der bliver ældre og tager mig af mine børn, mens moderen sidder sammen med sin nye mand og deres 1 år gamle dreng i deres millionvilla i nordsjælland og jeg sidder alene med børnene i en almen bolig på 2 sal, men sådan er livet åbenbart. Sådan er kvinder åbenbart. (citat slut)
Kan godt være at jeg tager fejl, men tror jeg næppe, for trådstater i den anden tråd, besvarer alle på samme måde, som du... Med et RE:plus modpartens overskrift😕
Ville nu egentlig bare sige, at mænd, som først sviner kvinden til, for derefter at få medlidenhed af alle andre, har minus respekt fra min side🙁

Da de bor hos mig.

Jeg prøver bare at finde ud af om der ikke er nogen mulighed for at få den anden forældre til at tage ansvar for sine børn. Jeg sidder ikke og ynker mig selv, det har jeg ikke tid til med fuldtidsarbejde og 2 børn. Du spørger hvor svært det kan være. Ret svært når den ene har et handicap som gør at han kræver utrolig meget opmærksomhed.De er møder med psykologer,lærere, psykiatrisk afdeling etc. Alt sammen tager en masse tid, tid som jo også går fra den yngste. så jeg prøver at undersøge mulighederne for få det til at fungere, ikke hensynke i medlidenhed som du skriver.

Børnenes mor vil jo gerne se børnene, hun har bare ikke et sted at være med dem lige nu. Jeg ved udmærket at jeg ikke kan sende dem op til hende med hendes nye kæreste, men mindre kan gøre det.
Børnepengene er en anden ting. Jeg har helt sikkert krav på dem, men samtidig så har jeg jo kendt moderen i snart 18 år og ønsker ikke at ødelægge venskabet totalt over nogle penge. Jeg synes ikke at det gør mig dum som du siger, men det gør mig til et menneske som ikke kun tænker på hvad jeg har krav på, men også på hvad der egentligt er muligt. Som jeg har sagt til moderen, jeg ønsker ikke børnebidraget, jeg ønsker at hun har børnene noget mere hos sig.
Jeg ved ikke noget om at fædre skulle forlange at se deres børn fordi de betaler bidrag til dem. Men jeg har sagt at den bedste ordning ville være en uge hos hende og en uge hos mig. Men det sker bare ikke.

Den ene er snart 11 år og den anden snart 14 år.
Børnene kræver ganske enkelt utrolig meget tid. Så date er ikke muligt. Hvis jeg går et par timer kan jeg med garanti være sikker på at de kommer op og skændes. De er så forskellige og kan være ret modbydelige overfor hinanden til tider og nogle gange de sødeste børn.
Jeg har da overvejet aflastning til børnene, men synes det er synd at skulle sende dem ud til fremmede mennesker så jeg kan holde lidt fri. Især da de jo har en mor!!!!

er hun dømt til at betale statsforvaltningen har du fået et stykke papir og med i hånden går du på kommunen og beder dem indrage pengene med tilbage virkende kræft. Hun blive blive kontaktet af kommunen som så vil betale hvis hun ikke kan, og de skal så "slås" med hende om pengene.
Har du ikke fået det papir i statsforvaltningen, så kontakter du dem med det sammenog så sørger de for at du får papiret og derefter kan gå på kommunen.
Du kan ikke tvinge moderen, bare håbe at hun kommer til sig selv og ellers må de lærer at leve uden mor. Det er hårdt, men jeg ved hvad du går igennem. Min søn ser ikke sin far, her er der dog alkohol inde i billedet og en ny kæreste til faderen, som virkelig drikker.
Aflastning kan være en super god ting, hvis det er det rette sted.Du kan dog ikke gøre for at moderen svigter af den ene eller anden grund.
Hjælper de at sige at det bliver bedre med at enes når de bliver voksne??? Smiler
Sender mange varme tanker.

Teenagere er faktisk først ved det 13. år. Så du har en teenager, og en pre-teen.
Men det forklarer jo at du - indtil nu - har betalt for SFO. For den yngste. Men det slutter vel nu, og der kommer den langt billigere klub istedet.
Dernæst:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=2095389
"Så hun lejede en lejlighed hvor hun kunne være med børnene nogle weekender, samtidig med at hun boede hos sin nye kæreste. "
Men nu er det lige pludselig kun planen at hun skal leje en lejlighed.
Ta' dig sammen!

Hvis den forældre der ikke har børnene boende, ikke gider have dem på samvær, så er det bopælsforældren der sidder alene med ansvaret.
Fat det dog!

Men børnenes mor bør altså også betale børnepenge til dig hver månedet, 1.170-Kr er normal beløbet Pr barn, jeg tvivler på at hun ville lade dig slippe hvis det var hende der havde børnene, men det er lidt mærkeligt at hun ikke kan afse mere tid til dem, men prøv at tage kontakt til "far", de hjalp mig, jeg fik 3 børn og er også enlig far, nu er den ene godt nok blevet 20, men pigerene er 12-15, og nogle gange tænker man godt nok på ham med " Det er fandernedme ikke let at være enlig far"😉.
Men held og lykke med det, du kan skrive til mig hvis du vil havde en at tale med privat.
Venlig Hilsen Poul jørgensen

Hvis hendes børn havde været vigtige nok, havde hun for længst skrottet den mand der ikke vil lade hende se dem.
Hun bruger ham bare som en dårlig undskyldning, for at undslippe ansvaret og besværet med at være samværsforældre. Fuldkommen som utallige mænd gør det.

Planen er at hun skal leje en lejlighed hvor hun kan være med børnene, resten af tiden bor hun hos sin nye kæreste og deres fælles barn. Hun blev så smidt ud af den lejlighed da det var en andelsbolig og den måtte ikke ikke lejes ud. Så ja det er som jeg siger stadig planen at hun skal leje en lejlighed igen hvor børnene kan komme hver 14 dag.

Jeg er fuldstændig klar over at jeg har ansvaret. Og jeg kan ikke tvinge hende til at tage sine børn.
Men jeg ville da ønske at kunne, ikke kun for at aflaste mig så jeg kunne få tid til andet end børn, men også fordi de begge er i en svær alder hvor der sker rigtig mange ting.
Der er mange ting som jeg ikke kan tale med min datter om som deres mor meget bedre ville kunne snakke med hende om.

og et barn på knap 11.

Men ikke til børnepenge. Ved du hvad. Lad hende være i din lejlighed og være sammen med børnen og tag du så på en tiltrængt weekend og kig lidt dame ud.

SFO´en kan du få til reduceret pris, hvis dine økonomiske forhold taler derfor, hvilket trådstarterens gør. Det kan du til gengæld ikke til klubben, det er en ren selvbetaler.

Hun duer ikke. Det du kan gøre for din datter er at sørge for, der kommer andre voksne kvinder i jeres hjem, så hun kan have en rollemodel. Ergo, du er pisket til at finde ud af at fremmede godt må røre ved dine børn og dine børn ville have godt af også at være væk fra dig af og til.-

jeg kan godt forstå at du gerne vil være alene lidt...
kan ikke forstå hvorfor hun ikke skulle kunne have dem hver 14 dag, eller 1 gang om mdr...
hvad siger børnene til det knuz mariann66