Jeg spørger for jeg har lige fået leveret en palle vådrumsgips som vi ikke har plads til indenfor endnu...
Nu hørte jeg lige det kan blive omkring 0 grader om natten, så vi har flyttet pladerne ind i garagen på højkant.
Men kan de godt tåle at stå ude nu? (med pressening over) 😖
tilføjet af dommeren
Ja, de tåler at stå ude.
Vådrumsgips er en gipsplade som tåler vådrum. Det betyder ikke at den ikke kan optage vand eller tage skade af vand.
Hvis du LÆGGER dine plader udendørs med pressening over og ventilation under, eventuelt på rigeligt med brædder så de ikke står i direkte vand, så er de sikrede.
De tåler stænk og såmænd også regn, men de tåler ikke at være våde i længere tid.
En gipsplade tåler sagtens frost.
Det som gør gipspladen sårbar er ikke at gipsen bliver våd i sig selv. Gips er calsiumsulfat som er vandmættet. Faktisk indeholder dine gipsplader 20% vand.
Dette vand svarer faktisk til 50% af volumen. Så har du 40 vådrumsplader i din garage, så er halvdelen af bunken faktisk vand. 😉
Men dog kun ca 250 liter.
En gipsplade tåler sagtens frost. Selvom at den har et meget hørt vandindhold, så frostsprænger de naturligvis ikke.
Det som gør dine gipsplader sårbare overfor vand er kartonet som er udenom gipsen. Selvom dette papir er imprægneret, så har det ligesom alt andet papir også en forholdsvis levetid hvis du mætter det med vand. En ting er at det med tiden vil rådne, hvis det altså konstant er vådt, en anden ting er at dine gipsplader vil knække hvis papiret er gennemblødt på pladerne. Over 80% af pladens styrke sidder faktisk i papiret.
Skulle dine gipsplader stå udækkede i en kraftig regnbyge, så fortvivl ikke.
Tør dem forsigtigt af for klart vand når solen kommer frem og lad dem stå et stykke tid indtil at de virker tørre.
Du vil finde ud af at om så at de havde stået i regn hele dagen, så ville det kun være den øverste som virker våd/fugtig. Flyt denne forsigtigt og arbejd videre med dem nedenunder. Læg den fugtige ovenpå de resterende til fyraften eller brug den til sidst, så er den tør nok.
Opbevar altid dine gipsplader liggende.
Der er risiko for at de slår sig skæve hvis de står oprejst. Det betyder egentligt heller ikke noget, blot at de er noget sværere at håndtere.
God arbejdslyst.
tilføjet af gipsmanden
Super svar. Tak
Vi skynder os at blive færdig med isoleringen og ser at få pladerne indendørs.
Er nu også sjovest når tingene skrider fremad 😉
Tak for godt svar 🙂
tilføjet af Africa suck´s
Ja utroligt
Så meget en dommer ved om gips.... Man skulle tro han havde været i brancen.. 😉