Vil ikke spise

Jeg har nu i to dage ikke spist og ikke forladt mit værelse. Jeg er 19 bor alene i København og har helt mistet lysten til at forlade mit værelse igen, hvilket har resulteret at jeg har intet i køleskabet og derfor ikke har spist, kun drukket lidt vand i går. Fatter selv ikke at jeg ikke er sulten. Jeg sover kun, self. kroppen har jo ikke meget energi.
Hvordan kommer jeg i gang? Jeg ved at jeg skal sætte mig små mål osv. men selv målet om at komme ud og handle er for meget.
Jeg plejer at være fyldt med energi studere fra morgen til langt langt ud på natten.
Jeg har besluttet(af mange forskellige grunde) at droppe det studie jeg startede på til sommer, og det har jeg det meget skidt med, det er ikke min stil at stoppe når jeg først er begyndt på noget.
Jeg føler mig helt ude af den, jeg er slet ikke mig selv mere.
Nogen der har nogle råd?

Søde du, ved ikke om du er mand eller kvinde. Jeg har to døtre på 20 og 22, en af dem har næsten haft det som du.
Det bedste jeg kan råde dig til er at ringe til den telefonrådgivning, som er åben dagligt fra morgen til kl. 24. Den varetages af foreningen Sind og er en hotline til alle mennesker, der har brug for en hjælpende hånd, måske et råd, her og nu. Hvis du har lyst, kan du ringe nu med det samme til 35 36 26 00
Kærlige varme tanker til dig
fra en kvinde på 54 ved navn Gerd

du skulle tale med en læge,det jo ikke smart for dig at leve på den måde.
held og lykke.

... at det du beskriver er symptomerne på en depression? Det er helt normalt at føle sig ensom, når man er flyttet hjemmefra, måske til en ny by og ikke har det store netværk. Når du så samtidig har fornemmelsen af at have "svigtet" i forhold til dit studie, så er det altså ikke uforståeligt, hvis du er på vej ud i en depression. Det gør det dog ikke mindre farligt. Søg hjælp nu!!!! Tal med din læge. Ring til en krise læge. Tag hjem til dine forældre. Bare gør noget, og gør det NU.
Jeg er sikker på, at du nok skal finde det studie der passer til dig, og at du nok skal finde en masse nye venner i København, men lige nu bliver du nødt til at indse det alvorlige i situation.
Jeg håber at du snart får det bedre.
Bekymrede hilsner
Tøsepigen