Vindende uvæsen

Jeg er for følsom
har lægens ord for det
skal på afføling -
var det så bare
en overgang -
som ræven sagde
da man trak
pelsen af den.
Jeg tænker for meget,
kan ses på min
musculus frontalis.
Selv synes jeg
det er let
at være tankeløs,
især når det blæser
og specielt i modblæst.
Slår og sparker
ud efter vindstød,
uden rygstød.
Og havde man så bare
mere viljestyrke
og ikke rygrad som
en medisterpølse!
Der findes ingen tabletter
for det og hvis
kunne jeg ikke tåle dem.
I stedet kræver det
øvelse og øvelse,
øver mig på at øve.
Lægen har nu rystet
så meget på hovedet
at han får behandlinger
for nakkeinfiltrationer.
Så måske har ordsproget
alligevel ret:
Tiden sårer alle læger.
"Improvisationer"

"spirende"
Digtet du her har fremtryllet er bestemt en inspiration. Håber mange vil læse og påskønne et spirende talent.