SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Religion & Livssyn
22tilføjet af jahnu
Virkelighedsturen
VIRKELIGHEDS-SIGHTSEEING
<Larm fra byen>
Et ældre ægtepar er lige ankommet til København.
-Nå, Sylvia, hvad synes du så vi skulle lave?
-Prøv at se den bus. Virkeligheds-sightseeing står der.
<en guides uforskammede stemme hørres i baggrunden>
-Virkeligheds-sightseeing kører nu. Alle stiger på bussen. Kom nu, hurtigt. Vi har ikke meget tid.!!
- Tænk Sylvia, tror du vi får nogle af de kendte at se?
-Karl, lad os prøve det. Det lyder da spændende.
<lyden af Karl og Sylvia og de andre passagerer, der går ombord på bussen>
<guide med høj, fræk, uforfalsket Nørrebro dialekt>
-Ok, godtfolk, så er det tid til vores første stop. Cancer-klinikken på Hvidovre Hospital. Kom nu folk, vi har ikke meget tid.
<på cancerklinikken - den usandsynlige lyd af 50 mennesker der hoster højt og vedvarende>
<guiden med saglig stemme over larmen>
-Her ser vi et udvalg af forskeligge former for kræft. Her i det her rum, har vi folk med lungekræft. Prøv at se fyren her med en slange ned gennem halsen. Hør hvor han raller. Han er snart færdig. Se her, der en anden. Halvdelen af hans kæbe er væk. Jeg tror han har røget for meget. Og her i det tilstødende rum har vi afdelingen for mave-og
tarmkræft...
<guidens stemme aftager i styrke, mens han fortsætter med at beskrive det ene horrible tilfælde efter det andet>
<over guidens bablen høres Sylvia>
-Du Karl, tror du, der måske ligger nogle af de kendte her, vi skal
kigge på.
Guide: -Ok folkens, så'r det nok. Tilbage i bussen. Hurtigt, vi har ikke meget tid.
<tilbage i bussen>
Guide: -Ok folk, her er vores næste stop. Hjemmet for evnesvage børn!!
<en lyd der øger i styrke da en gruppe retarderede børn nærmer sig bussen>
Sylvia med alarm i stemmen: -Se Karl, Gud jeg tror minsandten de har tænkt sig at komme ind i bussen.
-Rolig nu, Sylvia. Måske er det nogle af de kendtes børn.
<lyden af 20 retarderede børns mumlen og jamren stiger til et crescendo idet gruppen træder ind i bussen>
Sylvia med panik i stenmmen: -Karl! Få dem væk fra mig. Karl! (hun bliver hysterisk) Karl, de kravler op på mig!
Guide råber: -alright unger! Kravl ned fra damen. Sådan. Tilbage til afdelingen. Det var godt. Nu kører vi videre til vores næste bestemmelsessted! Slagtehuset!
<børnene fader ud af bussen>
<slagtehuslyd - kyllinger, grise, får, køer i en forenet skrækkens kakafoni>
Guide beskriver scenen henover lyden af halse der bliver skåret over, lemmer der bliver hugget af, indvolde der slasker ned på kakkelgulvet blandet med dyrenes ynkelige protest skrig:
-Her liner de køerne op til elektrisk stød. Prøv at se hvordan dyrenes panik tiltager efterhånden som de nærmer sig manden med pistolen. Her klynges de op i bagbenene og deres hals bliver skåret over endnu mens de er i live. Se hvordan den næste man ved samlebåndet krænger indvoldene ud med ét eneste veløvet snit fra bryst til anus. Prøv at se hvordan slagterne vader i slim og indvolde op til anklerne. Godt de har gummistøvler på.
Sylvia, nu nærmest i shocktilstand: -Åh Karl, jeg tror ikke jeg kan holde det her ud. Det er jo forfærdeligt. Du må snakke med det der uhyggelige menneske og kræve at få besked om, hvad det drejer sig om.
<Sylvia bliver askegrå i ansigtet. Hun har kvalme>
<lyden af Sylvia der kaster op i stråler ud på gulvet. Karl forsøger lamt at trøste hende>
Carl med vrede og uro i stemmen henvender sig til guiden: -Se nu, brutale fyr, hvad du har gjort med min kone. Vi troede vi sku' se virkeligheden. Jeg kræver en forkla..
Guide afbryder ham uforskammet: -Luk kajen, mand! Du sagde, du ville se virkeligheden.. well, det her er virkelighed for nogle. Kom nu bare og se virkeligheden. Hvad brokker du dig over? Du har betalt for det her.
Guide fortsætter sin gennemgang: - Se folkens på den der kæmpemæssige kødkværn. Al blodet, indvoldene og pløret fra gulvet bliver hældt der op i, og ud af den anden ende kommer der pølser og hamburgere og andre dejlige ting for ganen.
Sylvia jamrer sig over guidens stemme der fortsætter med at beskrive den helvedesagtige proces, der er igang på slagteriet:
-Karl, jeg kan ikke ta' det her mere. Der er den mest afsindige ulækre strank her inde. Jeg tror jeg skal brække mig igen.
<lyden af Sylvia der kaster op på gulvet igen>
Guide på sin opblæste facon: -Ok folks, så er det tid til at fortsætte turen. Næste stop er hos de prostituerede og junkierne. Derefter kigger vi indenfor på alderdomshjemmet og de hjemløses barak, og til sidst slutter vi så dagen i folketinget. Kom så kører vi. Der er ikke meget tid.
<Guidens stemme fader ud under den sidste del af hans opremsning>
Karl til Sylvia: -Kom skat, jeg har fået nok af det her. Den her virkelighed er lidt for meget for mig. Lad os skride.
<Sylvia samtykker>
Lyden af tivoli og paradeband stiger i det fjerne. En udråber høres:
-Velkommen mine damer og herrer. Prøv vores fabelagtige tur.. Stig kun på. Illusion-tours afgår om et kort øjeblik!!
Sylvia høres over de stigende uvæsen fra paraden der nærmer sig - håb i stemmen:
-Se Karl, en illusionsparade. (hun begynder at juble som et barn) Se! Dansende klovner og et hornorkester. Åh Karl, se ballonerne i alle farver - og candyfloss!
<Sylvia er nu helt ekstatisk>
-Kom Karl, lad os slutte os til dem. jeg har fået nok af den her virkelighed.
<Karl sammentykker>
-Slut-
tilføjet af Dennis d. II
Puha
Ja, virkeligheden kan være svær at håndterer når den er grim, men den kan også være smuk. De færreste går igennem livet, uden at opleve begge dele.
Hvis man vælger at flygte ind i en sekt, af den ene eller anden slags, så bliver man måske beskyttet for det grimme, men man oplever måske heller aldrig det virkelig smukke.
tilføjet af jahnu
Krishna er den smukkeste
Du glemmer, at mht. til at opleve det smukke i livet ligger jeg lysår foran dig. Det, jeg oplever af skønhed, kan du ikke engang fantasere om. Du er ligesom en mand, der kigger på et smukt maleri, Mona Lisa fx., og siger, men, men, der ingen der malede det. Leonardo DaVinci eksisterer ikke. Det er opstået af sig selv.
Du fatter simpelthen ikke hvor meget smukkere livet og naturen bliver, når man får øje på den geniale hånd, der ligger bag, for ikke at tale om når man begynder at tjene denne geniale hånd. For dig er en ko eller en gris blot et kødstativ, for mig er det et levende væsen, der har nøjagtig ligeså meget ret til at nyde livet som du og jeg.
Se, DET er smukt.
Krishna siger:
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)
Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)
tilføjet af Dennis d. II
Set i perspektiv
Nu er det jo sådan, at tingene skal ses i perspektiv, og vi har alle forskellige opfattelser af hvad smuk er, hvad et godt liv er.
Jeg ved godt, at du er blevet overbevist om, at din tilgang er den eneste rigtige, men den fungerer altså ikke for alle. Det kan du ikke vide, hvis du ikke kan sætte dig i andres sted. I min kultur kalder vi det empati. Man er født med evnen, men der skal arbejdes på at udvikle den. Det er en af de fineste menneskelige egenskaber.
Lad mig prøve at forklare dig. Du har ingen mulighed for at vide, hvor grim eller hvor smuk jeg ser verden, fordi den er en individuel opfattelse. Jeg kan finde skønhed i ting der er meget små for andre mennesker, fordi jeg har oplevet tragedier i mit liv, så store at jeg ikke tror du evner at forestille dig smerten (hvis du kan, har du selv oplevet det, og det håber jeg ikke for dig).
Sådan er vi alle et produkt af de oplevelser vi har haft. Så når du påstår, at jeg ikke begriber hvad smukt er, så er det en påstand uden vægt. Du ved det jo ikke. Man kan selvfølgelig sige, at du ikke har den store interesse i at vide ting generelt. Tro er nok for dig.
tilføjet af jahnu
Årsagen til al skønhed
Jeg har aldrig sagt, at du ikke ved hvad smukt er. Du har selvfølge den opfattelse af smukt du har lært i Coca-cola samfundet. Du ikke har set det smukkeste. Du har ingen ide om hvad det er. Årsagen til al skønhed er virkelig smuk. Krishna er den smukkeste, den rigeste, den stærkeste, den klogeste, den mest berømte og den mest forsagende.
Når nogen nærer modvilje mod halvguderne, der er repræsentanter for Guddommens Højeste Personlighed, mod Vedaerne, der giver viden, mod køerne, mod brahminerne, Vaishnava'erne, og yderst set mod Mig, den Højeste Personlige Guddom, vil en sådan person samt hele hans
civilisation hurtigt blive udryddet.
--Srimad Bhagavatam 7.4.27
tilføjet af Dennis d. II
Njaeh altså
som jeg også prøvede at udtrykke, så mener jeg skønhed er en meget individuel ting. Det jeg finder smukt, kan være uendelig grimt og afskyeligt for dig. Omvendt er det selvfølgelig også tilfældet.
Her er et eksempel på, hvad jeg finder uendelig smukt, noget der for mig rummer ufattelig skønhed. For nogen vil det være grimt og afskyeligt. For mig giver det varme i "sjælen", og stor, stor nydelse. Det er det tætteste jeg kan komme på en gud, men forestiller mig det giver mig samme nydelse, som det at dyrke en gud kan give andre.
Vurder selv: http://www.youtube.com/watch?v=1GSpbuFSr2o
... og jo. Det er et produkt af coca-cola-monstret, der altså også kan indeholde skønhed, for dem af os der forstår det.
tilføjet af jahnu
hahaha :)
Du ville ikke kunne genkende virkelig skønhed, om den så faldt ned i hovedet på dig.
Hvad har man forstået af skønhed, når man kigger ud på verden og alle dens vidunderlige levende væsener, og så dumt og bøvet siger, men, men, det må altsammen være opstået af sig selv ud af en bunke kemikalier. Der er ingen, der har lavet den.
Krishna siger:
De, der er fri for falsk prestige, illusion og falsk omgang, som forstår det evige, som er færdige med materiel lyst og begær, som er blevet befriet for dualiteterne lykke og lidelse, og som vejledt af korrekt kundskab ved, hvordan man skal overgive sig til den Højeste Person, opnår det evige rige. (Bhagavad Gita 15.5)
tilføjet af Dennis d. II
Hysterisk grinende
Ja, det forstår du selvfølgelig ikke noget som helst af.
Kunsten er, at kunne finde skønhed i livet, selvom det kan se grimt ud.
Kunsten er, at vide at man kan komme ovenpå og være lykkelig igen, selvom
man er hårdt ramt af modgang.
Kunsten er, at kunne og at turde se realiteterne i øjnene, så man ikke er nødt til at
gemme sig i en religiøs sekt, for at undgå virkeligheden.
Det kan være svært for nogen.
tilføjet af jahnu
Ægte skønhed
Kunsten er at opleve den virkelige skønhed i verden. Den opdager man, når man forbinder sig med sig med ophavet til al skønhed - Krishna.
Før man har oplevet det, ved man ikke hvad skønhed er. Ser du, forskellen på dig og mig er, at jeg taler af erfaring. Jeg har noget at sammenligne med. Du har intet oplevet i livet, som jeg ikke har. Tværtimod. Jeg har prøvet mange flere ting end du her, og jeg kan fortælle dig med absolut sikkerhed, at når Krishna kommer ind i billedet, så ser man skønhed. Ikke før. Indtil da var alt den skønhed, man oplevede, som glaskår i sammenligning.
En, der har forsaget sin materielle pligter for at hengive sig til Herrens tjeneste, kan falde ned, så længe han endnu ikke har nået et modent stadie, men han er alligevel garanteret succes. På den anden side vil ikke-hengivne, selvom de udfører deres beskæftigelsesmæssige pligter perfekt, ikke opnå noget.
(Srimad Bhagavatam 1.5.17)
tilføjet af Dennis d. II
Siger du det?
"Ser du, forskellen på dig og mig er, at jeg taler af erfaring. Jeg har noget at sammenligne med. Du har intet oplevet i livet, som jeg ikke har"
Det vil jeg da ikke håbe for dig. Jeg har mange oplevelser, jeg godt kunne have været foruden. Men ingen kunne knække mig så hårdt, at jeg søgte ly i en drømmeverden.
Iøvrigt aner du ikke hvem jeg er, og din påstand bliver, som alle dine andre påstande, derfor ligegyldig.
Jeg får mere og mere lyst til at mødes med dig, så vi kan få afgjort alle de påstande du er så hurtig til at slynge ud. Lad os måle intelligens og erfaring. Hvad siger du?
tilføjet af jahnu
Jeg ved nøjagtig hvem du er
Du skrev:
Iøvrigt aner du ikke hvem jeg er, og din påstand bliver, som alle dine andre påstande, derfor ligegyldig.
Jeg ved nøjagtig hvem du er. Du er en stakkels vildledt tåbe - offer for de udegudelige kræfter, der styrer verden. Du er total på sindets platform. Du har ikke engang hjerne til at reflektere over dine egne tanker og værdier. Du glemmer desuden at når man kender videnskaben om naturens tre kvaliteter, kan man med det samme aflæse en person.
To dage sammen med dig, og jeg kan forudsige din skæbne i store træk. Ved at se hvordan du lever, hvad dine vaner og tendenser og mål i livet er, kan jeg fortælle dig, hvad der vil ske i dit liv.
Og så skrev du:
Jeg får mere og mere lyst til at mødes med dig, så vi kan få afgjort alle de påstande du er så hurtig til at slynge ud. Lad os måle intelligens og erfaring. Hvad siger du?
Kom du bare igang. Hvordan har du tænkt dig at måle intelligens og erfaring? Lad os høre.
Bortset fra det, så kan enhver uanset, hvad han tror på, opleve, at han er en konstant eller evig observant i tilværelsen.
Krishna siger:
Ligesom den legemeliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom og til alderdom, vandrer sjælen ligeledes over i en anden krop ved døden. En forstandig person, forvirres ikke af en sådan forandring. (Bg 2.13)
Det, Krishna siger her, er, at ens krop forandrer sig konstant fra barndom til ungdom til alderdom. Men selvet eller jeg'et indeni forbliver konstant. Ens sind og intelligens ændrer sig - man formodes at blive klogere med alderen, ens tanker, følelser, vilje og fornemmelser ændrer sig sig efterhånden som livet skrider frem.
Men det er den samme jeg-fornemmelser, der oplever alle forandringerne. Det er den samme observant. Personligheden forbliver den samme på trods af alle forandringerne i materien. Det er den evige sjæl. Det er den samme person eller sjæl, der sidder indeni barndomskroppen som den, der sidder i alderdomskroppen. På den måde kan enhver opleve deres egen evighed.
Det er et spørgsmål om absorbtion - enten er man absorberet i materien, der ændrer sig hele tiden. Man er absorberet i sine tanker, følelser og vilje. Sindets funktion er at tænke, føle og ville. Eller også er man absorberet i sit evige selv, dvs. man er absorberet i at observere sine tanker, følelser og vilje, man er absorberet i sin egen bevidsthed.
Det er et valg, man har. Og ens valg vil være et resulatat af den måde hvorpå, man er blevet påvirket af materien.
Når ens valg er motiveret af at ville blive FRI af materien, så begynder ens åndelige rejse tilbage til evigheden.
Krishna siger:
En person, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker - der som floder løber ud i havet, selvom havet forbliver uberørt – kan alene finde fred, men det kan den, der forsøger at tilfredsstille sådanne ønsker, ikke. (Bg 2.70)
Den, der har opgivet alle former for lyst til sansenydelse, som lever fri for lyst, som har opgivet enhver form for besiddertrang, og some er fri for falsk ego – kun en sådan person kan opnå fred. (Bg 2.71)
Dette er vejen til et åndeligt og guddommeligt liv efter at have opnået hvilket, man aldrig mere vil blive forvirret. Hvis man er således situeret selv på dødstidspunktet, kan man træde ind i Guds rige. (Bg 2.72)
tilføjet af Dennis d. II
Du kan jo måle siger du.
"Kom du bare igang. Hvordan har du tænkt dig at måle intelligens og erfaring?"
Nu er det jo så dig, der påstår at være så uendelig meget mere intelligent og erfaren end mig. Så du må jo have en eller anden målestok den slags ting. Jeg synes derfor du har bolden.
Og nej, du har virkelig ingen anelse om hvem jeg er, men det er en nem påstand at slynge ud, og du gør det flittigt.
tilføjet af jahnu
Har du tænkt dig at tage mit ord for det?
Så du har altså tænkt dig at acceptere den vediske måde at måle intelligens og livskvalitet på?
Hardcore materialister og ateister har det med at bedømme det oprindelige vediske samfundssytem ud fra de værdier og fordomme, de er blevet tillærte i den vestlige kultur, de er vokset op i.
Det vediske samfundssystem - varnashrama - findes over hele verden, for det er skabt af Krishna.
Krishna siger:
Ifølge naturens tre kvaliteter og de handlinger der er forbundet med dem, blev menneskesamfundets fire afdelinger skabt af Mig. Og selvom Jeg er skaberen af dette system, bør du vide, at Jeg alligevel er den, der ikke handler, eftersom Jeg er uforanderlig. (Bg. 4.13)
I alle menneskelige samfund kan man obsevere 4 mennesketyper - arbejder- og håndværkertypen, købmands- og forretningstypen, kriger- og statsmandstypen, og den intellektuelle, præste- og forskertypen.
Disse 4 mennesketyper går igen i alle samfund, og varnashrama systemet er blot en videnskabelig beskrivelse og organisering af disse forskellige mennesketyper i samfundet. Læg i øvrigt mærke til, hvad Krishna siger - det er ikke fødsel der bestemmer ens kaste men ens evner og tilbøjeligheder. Det moderne kastesystem er blevet misbrugt af brahminerne,
Læg mærke til, at før amerikanerne (efter WWII) kom med deres Coca-cola og Hollywood kultur og ødelagde de gamle traditioner, levede man stort set efter varnashrama samfundssystemet i Europa.
Det var kirken, der var gav vejledning og moral, kongen der styrede og som var den udøvende magt, købnmanden der handlede, og arbejdere og kunstnere der arbejdede og underholdt. At Kirken så med tiden blev korrupt og misbrugte deres magt, er en anden sag. Det samme skete med varnashram samfundssystemet, der med tiden blev forvrænget og misbrugt af brahminerne.
I et ideelt samfund styrer staten samfundet i henhold til vismændenes og de skriftkloges anvisninger. Men det moderne samfund bliver styret af økonomi. Det er handelsstanden, der styrer samfunder og fastsætter dets værdier og moral. Det er derfor det moderne samfund går ad helvede til.
Samfundet ksn sammenlignes med en krop. Brahmanaen (den intellektuelle, filosoffen, den lærde, præseten, underviseren) er hovedet, kshatriyaen (krigeren, kongen, politikere, militær, politi) er armene, vaishyaen (bonden, købmanden og forretningsmanden) er maven, og shudraen (arbejedere, håndværkere, kunstnere, musikere, skuespillere, og alle der tjener de andre kaster) er benenene.
Kroppen er beregnet til at blive styret og dirigeret af hovedet. Armenes funktion er at beskytte kroppen, mavens funktion er at nære kroppen og distribuere energi, og benenes funktion er at bære kroppen her og der.
Den moderne Coca-cola kultur er en kultur, der bliver styret af maven. Det er handelstanden der regerer. Det burde være hovedet, men det moderne samfund er hovedløst. Det er blottet for intelligens og klarsyn. Et sådan samfund, skadeligt og destruktivt som det er, vil selvfølgelig ikke få lov til at herske længe. Naturen er helt i stand til at regulere sig selv. Og det gør hun så. Det er derfor naturen i øjeblikket er ved at afmontere den moderne vestlige kultur. Den er simpelthen for skadelig for naturen og hendes indbyggere til at få lov til at fortsætte.
Krishna siger:
Der er ingen handlinger, der berører Mig; ej heller stræber jeg efter frugterne af Mine handlinger. Den, der forstår denne sandhed om Mig, vil heller ikke blive indviklet i handlingernes resultater (de karmiske bindinger). (Bg.4.14)
Alle de befriede sjæle fra fordums tid handlede i denne indsigt om Min ophøjede natur. Derfor bør du udføre din pligt og følge i deres fodspor. (Bg. 4.15)
Selv en intelligent person forvirres, når han skal afgøre, hvad der er handling (karma) og hvad der uvirksomhed (frihed fra karma). Nu skal jeg forklare for dig, hvad handling (karma) er, og når du ved dette, vil du blive frigjort fra alle ulykker. (Bg. 4.16)
Forviklingerne omkring handling (karma) er meget svære at forstå. Derfor bør man behørigt forstå hvad handling (karma) er, hvad forbudte handlinger (vikarma) er, og hvad uvirksomhed (akarma) er. (Bg. 4.17)
tilføjet af Dennis d. II
Nå på den måde.
Ahaaa, det var intelligens efter din egen hjemmelavede målestok. Jamen der er du da helt sikkert den klogeste og mest erfarne i hele verden.
Undskyld.
tilføjet af jahnu
Du lagde ud med at ville måle
Det var dig der foreslog vi skulle måle intelligens og erfaring. Så spørger jeg dig, hvordan vi skal måle det? Det har du ikke noget svar på, men hævder at jeg skal anvise metoden. Den vediske metode angiver, hvordan man kan måle intelligens og erfaring. Vi du acceptere den?
Krishna siger:
Absorberede i indbilsk, falsk prestige, og således vildledte, tiltrukkede som de er af det midlertidige, sværger de dæmoniske altid til urene handlinger. (Bg 16.10)
De tror på, at sansetilfredsstillelse er den vigtigste nødvendighed i den menneskelige civilization. Lige til det sidste er der ingen ende på alle deres ængstelser. Indviklet i et netværk af hundred og tusindvis af længsler og absorberede i lyst og vrede, sikrer de sig gennem ulovlige metoder penge til sansetlfredsstillelse. (Bg 16.11-12)
tilføjet af sveland
en fordømmende test
hvis du vil tage en mere anerkent test, skulde du nok tage den her. http://mensa.dk/testiq.xml
men med den inteligens du har vist indtil videre, vil jeg anbefale dig at lade være, da du sikkert vil blive frygteligt skuffet!
tilføjet af jahnu
og du hader det...
Du glemmer, at når det kommer til erfaring, viden, en fungerende intelligens, et tilfredsstillende og meningsfyldt liv, ligger jeg kvantespring foran dig.
Krishna siger:
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)
tilføjet af sveland
tja, jeg er nu meget god til at se inteligens,
og du har det ikke, du har en masse fordomme intet kærlighed, og overskud til andre mennesker.
du har ikke det inteligente overskud til at kunne svare folk sagligt på deres spørgsmål, og det er derfor at du ikke har den inteligens som du mener du har.
du er indbilsk. og det er ikke det samme som inteligents.
tilføjet af Dennis d. II
Mensa?
Ja, du spurgte mig hvordan vi skulle måle det, og jeg gik ud fra du havde svaret, da du har målt din egen intelligens meget højere end min flere gange. Så må du jo også have en måde at måle den på, og det viste sig at være din egen hjemmelavede metode.
Den synes jeg ikke vi kan bruge til noget, så jeg vil da foreslå mensas gode gamle måde at gøre tingene på.
Erfaring er lidt sværere at måle, men vi kan da sætte os ned med glas cola, og tale om hvilke livserfaringer vi har gjort os. Sådan mand til mand.
tilføjet af Dennis d. II
Og igen
Kan du måle en anden debattørs intelligens. Jeg må her gøre opmærksom på, at det er din egen hjemmelavede intelligenstest du bruger, og den kan vi andre ikke rigtig bruge til noget. Er det blot endnu en påstand du ikke kan gøre rede for, eller er du frisk på at finde ud af, hvor intelligent du virkelig er, sammenlignet med os andre?
Det er for nemt bare at slynge ud, hvor klog du er. Så må du jo bevise det.
tilføjet af jahnu
Intelligens? Dig? hahaha :)
Du ville ikke kunne genkende intelligens, om den så faldt ned i hovedet på sig. Det eneste, vi hører fra dig, er de sædvanlige myter og dogmer, som du har lært i populær-kulturen. Du har ikke en eneste selvstændig tanke i hovedet. Du ville helt på Herrens mark, hvis du ikke havde TV, aviser og ugeblade til at fortælle dig hvad du skulle tro og tænke.
Den dag, du kommer med et ordentligt spørgsmål eller en eftertænksom kommentar, skal jeg nok svare på det. Din evindelige klynken og jamren og snotfordomme gider jeg da virkelig ikke at spilde tid på.
Krishna siger:
Den Højeste Personlige Gudom sagde: Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)
tilføjet af sveland
så du har hemmelige super krafter?
da din sekt bog siger til dig at du har fået denne "klogskab" så er du også inteligent.
det er da bare sjovt at vi andre ikke kan se det inteligente i dine udsagn ;)
du er ikke i stand til at tænke selvstændigt, du kopirer en masse fra hvad andre har sagt, gerne meget usavlige kilder.
du kan ikke dokumentere din tro, du stikker af fra svar ad, fordi de ikke giver dig ret, som du tilbeder en ateist, da din gud ikke tilbeder nogle.
din sekt er anklaget for pædofili, men du er straks hurtigt til at mene det er de ugudelige der gør sådan noget, men det er nu i din sekt det foregår, lige som man ser det i andre sekte, som jehovas vidner.
jeg er ikke indbilsk, men det syndes jeg bestemt at du er, da du mener en masse ting, men kan ikke vise det for os andre.
du kan ikke overskue at forsvare din tro, du falder hele tiden igenne, du stikker af fra svar.
men det er vel fordi du skal spilde dig liv, med tåbelige lange mantraer, at din hjernen dør indvendigt.
tilføjet af Tibia CLAUSa
tsætte mennesker i bås!
Citat: I alle menneskelige samfund kan man observere 4 mennesketyper - arbejder- og håndværkertypen, købmands- og forretningstypen, kriger- og statsmandstypen, og den intellektuelle, præste- og forskertypen. Citat slut.
Her glemmer man kunstnertyperne, lige fra gøglertyper til emsige pedant-typer, og ikke alle præster er af den intellektuelle type uanset universitetsuddannelse, men mere krigertyper og af en mere hård skole. Visse håndværkere er kunsthåndværkere, mens andre arbejder mere eller mindre på ordreproducerende virksomheder.
og især musikbranchen (hvor ikke alle, der spiller musik er fagligt organiseret som ”musikere”)
Og så hele det internationale fnidder mellem klassisk og ”uklassisk” musik (alle kender til eksistensen af begge nævnte musik-arter uanset om man har valgt (slag-)side), og begge former er styret af en X-factor-agtig konkurrencementalitet, og man arbejder ofte helt i udkanten af arbejdsmarkedet, ofte uden mulighed for fuldtidsansættelse og/eller årsværk, også uden normale arbejdstider.
Nu tilhører jeg ikke Hare Krishna, men har kristen indstilling uden at det er på den voldsomme muslim-lignende indremissionske/middelalderkatolske måde.