Vold og kærlighed?! Hjælp!
Jeg har brug for noget hjælp!
Jeg har en kæreste på 22 år(5 år i sind)... vi har været sammen i 19 måneder og jeg elsker ham virkelig.... men han er begyndt at blive voldlig anlagt... især når han drikker, som han er begyndt på tit alene (Han er generelt ubehagelig når han drikker)
For mindre end 2 uger siden havde han fat i mig med kvælertag, men div. skub og holdens op ad en væg... hvor jeg måtte forsvare mig med næb og klør... Heldigvis hørte naboen jeg skreg om hjælp og politiet kom... det her var ikke første gang, og politiet måtte tage ham med...
Jeg var SÅ dum at gå tilbage til ham, hans trusler, løgne og hemmelighedkammeri!
Jeg står et dumt sted... jeg elsker ham... og jeg har ikke andet... det sørger han for hver gang der er det mindste... han har ødelagt min mobil, alle mine BH'er, et par bukser i sin tid... han smider mig ud af vores fælles lejlighed hver uge, han er voldig både psykisk og fysisk (Han er en del større end mig da jeg er 167 com og vejer 48 kg. han tjekker mine ting, mobil, mail, MSN, kalender, mine papirer... jeg har endda fundet papirer han har kopiret så han har ALLE mine venner og families numre så han kan holde øje med mig. Han gider mig kun når jeg spreder ben... og det har jeg gjort flere gange uden at ville bare for at undgå skænderier.
Da jeg var gravid og begyndte at bløde var han ingen steder at finde... selvom han lovede at komme hjem på et bestemt tidspunkt og at han kunne nås via mobil... jeg kunne ikke få fat på ham og jeg var SÅ bange... han kom først hjem tidligt om morgen og lå sig til at sove...
Jeg fik en af mine venner, som ikke vil snakke med mige mere pga. af ham, til at køre mig på skadestuen hvor jeg mistede barnet... da min kæreste endelig dukker op fortæller han mig at der var noget vigtigere... at være i byen og tage stoffer... en af hans tilsynladende narkovenner havde mere brug for ham...
Og det er bare en lille del af alt sammen.... jeg orker ikke at skrive det hele... da det nemt kommer til at virke som om det er noget jeg har fundet på.
Jeg er træt i hovedet... jeg er konstant ked, jeg har ikke lyst til at spise... jeg kan bare ikke klare mere psykisk terror og jeg har ingen steder at henvende mig. Jeg er alene.
Jeg er 23 år gammel og har absolut intet... alle mine venner har vendt mig ryggen pga. af ham... de fleste tror jeg lyver... for hvem kan være sådan?
Hvad gør man?
Jeg har en kæreste på 22 år(5 år i sind)... vi har været sammen i 19 måneder og jeg elsker ham virkelig.... men han er begyndt at blive voldlig anlagt... især når han drikker, som han er begyndt på tit alene (Han er generelt ubehagelig når han drikker)
For mindre end 2 uger siden havde han fat i mig med kvælertag, men div. skub og holdens op ad en væg... hvor jeg måtte forsvare mig med næb og klør... Heldigvis hørte naboen jeg skreg om hjælp og politiet kom... det her var ikke første gang, og politiet måtte tage ham med...
Jeg var SÅ dum at gå tilbage til ham, hans trusler, løgne og hemmelighedkammeri!
Jeg står et dumt sted... jeg elsker ham... og jeg har ikke andet... det sørger han for hver gang der er det mindste... han har ødelagt min mobil, alle mine BH'er, et par bukser i sin tid... han smider mig ud af vores fælles lejlighed hver uge, han er voldig både psykisk og fysisk (Han er en del større end mig da jeg er 167 com og vejer 48 kg. han tjekker mine ting, mobil, mail, MSN, kalender, mine papirer... jeg har endda fundet papirer han har kopiret så han har ALLE mine venner og families numre så han kan holde øje med mig. Han gider mig kun når jeg spreder ben... og det har jeg gjort flere gange uden at ville bare for at undgå skænderier.
Da jeg var gravid og begyndte at bløde var han ingen steder at finde... selvom han lovede at komme hjem på et bestemt tidspunkt og at han kunne nås via mobil... jeg kunne ikke få fat på ham og jeg var SÅ bange... han kom først hjem tidligt om morgen og lå sig til at sove...
Jeg fik en af mine venner, som ikke vil snakke med mige mere pga. af ham, til at køre mig på skadestuen hvor jeg mistede barnet... da min kæreste endelig dukker op fortæller han mig at der var noget vigtigere... at være i byen og tage stoffer... en af hans tilsynladende narkovenner havde mere brug for ham...
Og det er bare en lille del af alt sammen.... jeg orker ikke at skrive det hele... da det nemt kommer til at virke som om det er noget jeg har fundet på.
Jeg er træt i hovedet... jeg er konstant ked, jeg har ikke lyst til at spise... jeg kan bare ikke klare mere psykisk terror og jeg har ingen steder at henvende mig. Jeg er alene.
Jeg er 23 år gammel og har absolut intet... alle mine venner har vendt mig ryggen pga. af ham... de fleste tror jeg lyver... for hvem kan være sådan?
Hvad gør man?