5tilføjet af

Vægten..hvorfor?

Jeg er en pige på 18, som vejer omkring de 57 kg og er 167cm høj. ifølge min bmi er min vægt tilpas, men når jeg ser mig selv i spejlet ved jeg godt, at jeg skal veje mindre. Har meget tydelige "lovehandels" og mine lår er også pænt store. Da jeg var mindre var jeg altid tynd, havde ikke et gram fedt på kroppen, dér var jeg tilfreds, men de seneste 2-3 år, er det gået ned af bakke, sammen med min selvtillid. Der skal ingenting til, før jeg begynder at tage på. Hvis jeg går på vægten om morgen kan der stå 56 kg, men når jeg så er på vej i seng kan der stå 58 kg, hvilket vil sige, jeg har taget 2kg. på, på en dag. Det kan bare ikke passe s; Jeg spiser nogenlunde sundt, der er selvfølgelig undtagelser et par gange, men det er ikke tit. Min morgenmad består af frugt, og når jeg er i skole, spider jeg en rugbrød og et æble, ellers spiser jeg ikke noget, før til aften. Så det kan jo ikke være fordi, at jeg spiser for meget. Jeg laver øvelser derhjemme, da jeg er alt for flov til aet gå nogen stedet hen, pga. mit udseende min drømme vægt ville være at veje 53 kg, men lige så snart jeg begynder at nærme mig den, stiger vægten igen...
Men hvad er forklaringen på, at jeg tager så meget på og hvorfor kan jeg ikke tabe mig?
- Er der egentlig nogle bestemte øvelser jeg kan lave for at minimere mine problemområder.
tilføjet af

Accept

Hej pige på 18. Jeg var i samme situation som dig da jeg var 18, så blev jeg voksen og fik andre udfordringer i livet - og så var det pludselig ikke så vigtigt længere... Det handler om at du skal acceptere dig selv som du ser ud - stor eller lille - ellers får du aldrig den selvtillid du BØR HAVE og det liv DU VIL OG ØNSKER AT HAVE!
Badevægten er god nok at have men altså ikke én du kan gå ud fra!
Muskler vejer og dem skal du selvfølgelig have flere af jo ældre du bliver!
BMI holder ikke - det er noget du kan gå ud fra - den siger intet om hvor sund du er!
Drik vand og spis grønt i alle farver dagligt - læs en bog i stedet for et dameblad ;-)
Nb. Sex-idolet Marylin Monroe var størrelse 42 og vejede 70 kg. i 1970erne!
Mændene ser ikke dine såkaldte "lovehandels", og hvis de ser dem synes de at de er dejlige... Hvis de mænd du går efter er godt vil de 10 gange hellere at du har selvtillid, er kærlig og intelligent/kan diskutere!
tilføjet af

kan variere

Ingen panik. De to kilo, du tager på i løbet af en dag, er ikke rigtigt taget på, altså det er ikke fedt. Det kan sagtens være din vægts naturlige variation i løbet af et døgn. Det er udtryk for, at du efter en lang nat har fået fyldt mad og drikke indenbords, måske får du lidt væske i kroppen, hvilket også vejer. Men i løbet af natten sveder du det ud igen, og den indtagne mad bliver omdannet til energi osv.
Du skal ikke veje dig flere gang samme dag. Det er kun til at blive deprimeret af. Du skal nøjes med at veje dig selv én gang om ugen (samme tid hver gang - og din vægt er mest tilregnelig om morgenen).
Dernæst skal du acceptere, at du er ved at blive en voksen kvinde. Inden du gik i pubertet havde du en drenget krop, og den kan sagtens have været uden et gram fedt. Men voksne kvinder HAR rundere former. De skal have lidt mere fedt på kroppen. Mændene tænder på rundere former, og de er ikke interesseret i drengede kroppe uden fedt og nogle som ligner to gajoler på et strygebræt.
Så altså, lær at være glad for, at du er blevet voksen.
Men selvfølgelig skal du passe på din vægt og dit BMI. Lav dine øvelser, og spis sundt, så skal du nok holde dig smuk og slank.
mvh hønemor1001
tilføjet af

Pyha...

Du blander mange ting sammen og mangler også noget basal viden.
1) BMI er en tommelfingerregel du kan bruge som en VEJLEDNING i om din vægt er passende. Men den fortæller ikke noget om fx. din fedtprocent, og den tager heller ikke højde for om du måske træner meget. Desuden er den ikke beregnet til børn under 18 år, da deres krop fortsat udvikler sig, og derfor ikke skal have "voksen-vægt" endnu. Du er ganske vist 18 år, men vi udvikler os jo forskeligt, så måske er din krop stadig lidt "barnlig".
2) Det er helt galt at du tror du har taget 2 kilo på fra morgen til aften, fordi vægten viser det. Hvis du skal kunne sammenligne to vejninger, skal de naturligvis foretages under de samme forhold. Om morgenen - efter toiletbesøg - får du den mest korrekte vægt. Din vægt svinger op og ned i løbet af dagen. Hvis du fx. drikker ½ liter vand, som jo vejer ½ kilo, så vejer du ½ kilo mere end du gjorde minuttet før. Men det betyder jo ikke at du har taget ½ kilo på. Og så skal du slet ikke veje dig hver dag. Een gang om ugen er passende. Derfor er det også noget vrøvl når du skriver at "der skal ingenting til før jeg tager på". Den opfattelse kan man godt få, hvis man vejer sig flere gange om dagen. Lad være med det.
3) Hvis du har svært ved at komme ned under en bestemt vægt, så er det måske fordi det er din naturlige vægt. Du træner derhjemme. Det er udmærket, hvis du ellers har mulighed for at lave de rigtige øvelser. Men husk at på muskler er tungere end fedt, så hvis du træner styrke og skifter fedt ud med muskler, så vil din vægt STIGE. Men samtidig vil din fedtprocent falde, og fedtprocenten er faktisk vigtigere end din vægt - med mindre din vægt er extremt lav eller høj. Men det er jo ikke tilfældet med dig.
4) Jeg kan ikke vurdere om du spiser rigtigt. Det er fint at spise sundt, men du skal også huske at spise NOK. Mange tror at man blot skal spise mindre, men så kommer de til at spise for lidt. Du skal jo bruge en vis mængde energi, for at klare dagen, og når du træner, så skal du bruge mere energi, end hvis du ikke lavede noget. Det er i øvrigt sundere at spise flere små måltider, end få og store. Du behøver ikke lade være med at spise om eftermiddagen hvis du føler dig sulten. Et stykke frugt er fint. Tænk i øvrigt over din morgenmad. Den er vigtig, fordi den skal give dig energi til at komme i gang. Den må gerne give maven noget at arbejde med. Fx. rå havregryn med mælk. Det er en god start. Bare så du ikke flytter hele din kost over på frugt. En skive rugbrød og et æble lyder ikke af meget i mine ører, men måske passer det til dig. Du er trods alt noget mindre end jeg er 🙂 Men lyt til din krop, og spis gerne et eller andet, hvis du føler dig sulten. Husk: Det er faktisk sundere at være en smule overvægtig, men samtidig røre sig jævnligt, end det er at være åleslank, men ikke få motion overhovedet. Kroppen er skabt til at blive brugt.
5) M.h.t. træning så kan man desværre ikke selv bestemme, hvor man taber fedt henne. det sker jævnt over det hele. Men du kan styrke musklerne på dine "problemområder". Det vil stramme op, så dine "lovehandles" ser mindre ud. Maveøvelser er vejen frem til at styrke mavemusklerne. Generelt gælder den regel, at hvis du skal forbrænde fedt under træning, skal pulsen op. Cykling, løb, svømning, spinning, aerobics, what-ever.... Der er meget at vælge mellem. Men du skal have pulsen op og banke og åndedrættet skal også i gang, hvis du for alvor vil forbrænde fedt ved din træning.
Puha. Det blev en del længere end jeg egentlig havde regnet med. Hvis du eller hænger på endnu, er du velkommen til at skrive igen, hvis der er noget du er i tvivl om, i det jeg har skrevet.
tilføjet af

Meget stor grund til du ikke taber dig.

For at tabe dig, er det aller vigtigste du spiser varieret!! Jo langsomere du taber dig, desto bedre holder det. Og det er ikke unormalt at vægten kan svinge mellem 1-2 kg om dagen. Det er utroligt vigtigt du ikke sulter dig selv, for SÅ tager du nemlig ligeså hurtigt på når du spiser normalt igen. Når du sulter dig, ved kroppen det, og derfor stopper den forbrændingen, så du kan tage på af de mindste måltider.
Derfor bare spis en masse sundt, gennem hele dagen, der skal højst gå 2-3 timer mellem hver måltid. Altså her gælder det både de små og de store. såsom en gulerod eller et æble, men maven skal hele tiden have noget at arbejde med. og husk motion, men kost er det vigtigste hvis man vil tabe sig, motion strammer bare kroppen ind, og giver en højere forbrænding generalt så du kan tilade at spise lidt mere.
Problemet er faktisk, du spiser for LIDT! Din morgenmad er slet ikke god nok, du skal starte dagen med fibre så din mave kan fungere ordenligt! Jeg kan se meget tydeligt hvorfor du ikke taber dig.. jeg er nede på 48 kg, og spiser hele tiden et eller andet mad.. og motioner rigtig meget.
Held og lykke med det!
tilføjet af

Åhh gud!

De ting du skriver er simpelthen så top dumme, at jeg sidder og slår hovedet ind i computerskærmen! Hvad grunden til du ikke taber dig er? Jo den er såmænd nok at du ikke vejer for meget, tror du ikke? Din krop holder simpelthen fast i det sidste sølle gram fedt, som sidder og klamrer sig til din spinkle skeletkrop. Og bare så du ved det, så vejer man mindst om morgenen, og mest om aftenen. Jeg vejer nogen gange tre kg mere om aftenen, og det er altså ikke fordi jeg har proppet mig med flødekager og fedtemadder, men det er helt normalt! Tag og vågn op, og indse at du ikke kan tabe dig mere uden at det går ud over dit helbred, og lad være at sidde og ynke herinde, som den sølle spaghettihjerne du er! Det er da vel nok frygteligt at du ikke vejer det samme, som dengang du var en 8-årig underudviklet pige på 20 kg, men det er desværre det der sker når man begynder at blive voksen, så vokser man som regel da man ikke kan blive ved at være et lille pattebarn! Og det er så åbenbart der det er begyndt at gå ned ad bakke for dig. Og hvad i alverden mener du dog med, at du let tager på? Eftersom du vejer 57 kg lyder det ikke til du tager specielt let på. Du skriver at da du var yngre, havde du ikke et gram fedt på kroppen. Er du klar over hvor usundt det er? Hvad fanden er det for et hysteri der gør, at folk tror fedt er farligt?! Fedt er altså noget helt normalt, som man er nødt til at have, ligesom så meget andet!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.