Væk for evigt?

Sidder i mørket
- en stille nat -
en tåre triller
- stille ned -
Hvorfor er
skæbnen så krank?
Hvad har jeg gjort
for at fortjene det?
Er det min skyld?
En stemme lyder
- fra det fjerne -
alt virker så
- så uendelig ligegyldigt -
Men hvorfor er
skæbnen så krank?
Hvad har jeg gjort
for at fortjene det?
Er det min egen skyld?
Den sidste tone
fra en før så klingen
- fuldendt stemme -
er nu borte,
væk som vinden
Væk for måske evigt...
Bare væk...
Nu står jeg her
og kigger på en stjerne
et øjeblik
er du her
er den her
bare et øjeblik
er alt så frydeligt..
Så lykkeligt...
Men det er kun
en illusion
intet mere
intet mindre...
Det er for evigt borte...
Eller er det?




Tanker fra en... pige... Skrevet ned fra et knust hjerte..

Man fornemmer stemningen i digtet, og skyldfølelsen er også genkendelig! ikke altid let at sætte ord på, når hjertet er knust, vel?
Hej, Brylcreme

...kender følelsen...men for mig galdt det gamle ordsprog "slår det dig ikke ihjel gør det dig stærkere". Håber det samme gælder for dig...

Skrev bare det der faldt mig ind...
Skæbnen er en ond ting...

Men hvor er det svært, når det man overlever på, bliver taget fra en...

Det var ment som et kærlighedsdigt... men ikke til en fyr... til musikken... som pt. er stjålet fra mig...

Det er et digt der kan dække mange ting, og det fik en tåre frem i mit øje, da jeg lige har måtte tage afsked med en meget dejlig ven...
Det gør meget ondt lige nu og er næsten ikke til, at bære, og så kigger jeg dit digt, og må sige, at det fik det til, at gøre mere ondt lige nu og her...
Men sådan er livet, vi snubler mange gange fra vi lære at gå, og vi må gang på gang op igen...
Og en aften som denne undre jeg , hvor længe mon vi ska blive ved med det...??
Jeg vil tillade mig, at sætte nogle ord ind her , som er skrevet af faglæren, dwer er ugens profil, og jeg tror godt, at jeg må uden at spørge hende...

"Livet og døden, starten og slutningen. Hvornår begynder livet? Ved undfangelsen, ved fødslen eller først den dag det giver mening? "

Nogle ord jeg også vil men man kan bruge i mange henseende...
Kærligst Mummi

Tusind tak,,, dine ord betyder meget!
Det var meningen, at jeg ville skrive, for at få det ud.. altså smerten ved at miste noget af det der holder mig i live...
Jeg læste ikke digtet før jeg sendte det ud... men efter den første kommentar vendte jeg tilbage, og jeg kan se hvad du mener...
Det er godt at græde, hvilket især en ven bliver ved med at fortælle mig...
Digtet rummer, tror jeg, måske mere end jeg rent faktisk aner...