TRÆLse og lunefuLDE Måne

Fuldmåne. Fed fuldmåne endda. Den er "fed", når den står lavt på himlen og er stor og gul -helt over i det orange- Det er uendelig smukt...det konstaterer vi med respekt HVER gang...men det den gør ved mig er altså komplet irriterende og ubrugeligt og jeg gad godt være fri for det...jeg kan ikke bruge det til en skid....
I det døgn det bliver fuldmåne, der er jeg ekstra følsom. Dvs. de følelser jeg render og har til daglig, de blive forstærkede. Jeg bliver mere sensitiv. Når jeg ligger i min seng kan jeg ikke finde ro og jeg kan ikke sove. Ind imellem lykkes det mig at dale ned i en "næsten søvn". Jeg sover ikke men billeder danser for min indre storskærm som om jeg sov...det må jeg simpelthen vågne fra, det er ubrugligt skrald, men fordi min krop trænger til rigtig søvn og ikke kan få det, bliver den træt, sløv og langsom...kan ikke rigtig noget, bare sidde og stene....Det er altså irriterende jeg SKAL noget i morgen...man kan sgu ikke regne med mig op til fuldmåne...det er et døgn man ikke skal lave aftaler med mig...det er jeg nødtb til at notere mig i min lommebog, når jeg laver aftaler med mine kunder. Jeg KAN sgu ikke komme ud og undervise, når kysen er bedøvet af træthed....efter en søvnløs nat.
Jeg skal ansættes i næste måned til at passe 1 barn i 4 måneder...At ringe til fotældrene og sige jeg ikke kan komme fordi det var fuldmåne i nat! Det er sgu en dårlig grund. Tror lige,
der er en samtale, vi skal have på det opmråde....
Nå men forøget energi på fælelserne kan vel rense dem ud, et eller andet skal det måneshow altså bruges til. Og mit lille barnebarn hedder Luna....Victoria (Sejrfulde måne)....det er hende jeg skal passe i 4 måneder. Gad vide om hun også er påvirkelig på den måde jeg er...
Nå...det var lige en tilstandsrapport. Jeg havde lyst til at sige det til nogen, men kan ikke rige veninderne op nu vel? ;o)

men mit er ikke så slemt som dit.
Jeg har ikke sat til min omgivelser, at de ikke kan regne med mig, jeg tager bare selv højde for det. Søvnproblemet løser jeg med en sovepille, for jeg har sjældent mulighed for bare at lade stå til. Jeg SKAL fungere, hvad enten det er fuldmåne eller eller ej.
På den anden side hygger jeg mig lidt med det. Det bekræfter mig i, at der er noget, der er større end mig. Det er egentlig en dejlig og også tryg fornemmelse.

have en selvforstærkende effekt, den der såkaldte månesyge?
jeg mener, hvis man hele tiden følger i, hvornår månen er fuld, så kan man ligesom forberede sig på eller bilde sig selv ind, at man skal havde det dårligt?
Jeg må indrømme, at jeg mest af alt tror det er indbildning....men nu lider jeg heller ikke af månesyge - aner faktisk aldrig hvornår månen er halv- eller helfuld, så månen har i hvert fald ingen magt over mig!

når det er fuldmåne. :o)
Men månesyge❓nej ikke hos mig. Jeg sover lige godt om den er aftagende, tiltagende eller fuld.
Jeg kan godt nyde synes at den, netop fordi jeg synes den er smuk, men den har altså ikke nogen som helst mærkbar indvirkning på min sinds tilstand.
hvordan andre har det, ja det ved de kun bedst selv :o)
Kærlig hilsen
Carmen

alt det du siger, det har bare ikke noget med mig at gøre.
Jeg anede ikke det var fuldmåne, før jeg kiggede ud af vinduet i nat, så kunne jge konstatere at det var ligesom det plejer at være. Så slog jeg det på på Tycho Brahe Planetariets hjemmeside for at læse lidt om det.
Nu er det så DIG der klader det månesyge og ikke mig! I gamle dage kaldte man epilepsi for månesyge, fordi der var flere anfald omkring fuldmåne.
Det ved jeg fra da jeg selv havde epilepsi. Det fik jeg som følge af meninghitis og encephallitis. Det er holdt op igen for mange år siden, men derfor kan det da godt være der er en forbindelse der.
Jeg VED ikke noget, jeg mærker det bare.
Men du mærker ingenting...og det er da bekymrende...for en ting er helt sikker.....min cyklus hænger sammen med månens cyklys...den er ikke til at tage fejl af og ikke noget man kan tro på eller ej. Det ER sådan. Men der er det jo nødvendigt at kende sig selv. På mig virker det som om du afviser alt og der gør du nok dig selv en bjørnetjeneste...men det er dit valg. Ikke et valg jeg har gjort...eller ret mange jeg kender gør.

at jeg har egen virksomhed og selv bestemmer min arbejdstid. Men jeg har endnu ikke været ude i at skulle planlægge undervisningen efter, hvornår det var fuldmåne. Kan også godt være det er et lidt drastisk skridt.
Nu skrev jeg det her i nat og var temmelig påvirket af min irritation over det, og det bragte mig til at tænke lidt ekstreme tanker.
Men giv det lige en tanke eller to....hvordan lærer jeg at leve med det her shit som sker næsten en gang om måneden?
Uanset hvad andre oplever, og hvad de TROR om det jeg siger, så er fakta for mig en gang om måneden SØVNLØSHED...og jo...jeg har også sovepiller...Jeg havde også taget en igår, men hvis jeg tager flere, så ødelægger jeg dagen efter søvnen. Jeg bliver totalt splattet, og kan slet ikke blive mig selv igen. Det er sgu ikke et nemt problem det her og ikke nohet overdrevet overtroisk pjat...det er møgirriterende, ikke andet!
Jeg sidder jo heller ikke her som 46'årig og klykner over det, hvis ikke alle de tilgængelige muligheder var afprøvet. Jeg sidder heller ikke her i min alder og position og OPFINDER et eller andet "spændende" problem. Det er ligesom om der er nok problemer i tilværelsen i forvejen til at, man behøver flere. Og hvis det var LET at løse det her problem, så var der vel heller ingen grund til at snakke om det...
Men det har været sådan her i årevis, og det slider mig op indvendig. Det tager enormt meget på mig....
Og jeg bliver IKKE frisk af at smide tøjet og løbee ud i natten, og finde en person, hvis blod jeg kan drikke!!! Ikke fordi jeg har prøvet det, men det er da bestemt en dybt godnat ting at snakke om (det er ikke dig, der har nævnt det, men MANGE har nævnt det for mig gennem tiden, fordi de selvfølgelig ikke tager det jeg siger alvorligt). Jeg har ikke behov for at drikke blod eller overfalde andre mennesker, og jeg tror ikke det løsningsforslag vil LØSE et problem, nok snarere skaffe mig en hel del flere!!! Og så vil det oprindelige problem ikke være løst alligevel.
Nej Kære Dulkis....et af mine problemer er, at folk ikke tager mit problem alvorligt.
For noget tid siden var jeg til kiropraktor fordi jeg havde så meget migræne, så jeg tænkte at han måske kunne sætte det på plads. Vi snakkede lidt om tingene og så nævnte han at migrænikere ikke bryder sig om at være i solen. "TAK! hr kranievrider...det var sgu rart!" Rart at der var en forklaring på at jeg ikke finder det fortryllende at rende rundt og blive solbrændt...jeg kan lide nætterne, og det er helt almindeligt når man er migræniker.
På samme måde tror jeg der er en naturlig forklaring på den her månepjat...skal bare finde den....kunne være nogen her i SOL-en havde den...
Og jojo jeg har også arbejde jeg skal passe...bliver jo heller ikke syg af sollys....der er alt for mange myter om varulve og vampyrer, der ligger nedenunder dette emne til at folk kan forholde sig direkte til problemet som det er.
Skal vi ikke bare lade være at kalde det "månenesyge"...det er et andet begreb end øget sensibilitet og søvnløshed.
Og der er RIGTIG mange der mærker det. Det kan jeg jo læse rundt omkring på nettet...så man kan sgu da bare åbne det op, hvis det er der...man ved jo godt selv man ikke er en varulv....det kunne ihvertfald være en mulighed for at finde en vej til løsning....og en måde at få folk til at lade være at være så overtroiske som de tilsyneladende er!

Tak for dit svar, Jo månen er smuk. Fed måne er endnu smukkere. Derom ingen tvivl.
Jeg interesserer mig nu primært for at få nogle råd til at løse mit problem med "månesøvnløshed". ;o)
jeg ville gerne sige lidt mere til dig angående om man selv vælger at være påvirket af det eller ej...men det giver vel egentlig sig selv, at når det er noget, der har været et problem for en i årevis, så er det vel ikke ligefrem et personligt valg. Det er også stærkere nogen gange end andre gange...men generelt bare irriterende...
Jeg har skrevet et svar under Dulkis' svar, som jeg godt kunne tænke mig du læste og kommenterede hvis du har lyst. Her står ihvertfald nogle af de ting, jeg ville sige til dig, og det er lidt fjollet at skrive dem to steder....

eller på anden måde give udtryk for at jeg ikke tror der findes menensker der har det som dig.
Havde en kolega engang, som også var ret påvirket af fuldmåne.
Jeg tror ikke jeg har nogen løsning, nok fordi jeg ikke personligt kender til det på min egen krop. Og de forslag jeg evt kunne komme med, har du sikkert prøvet.
Men hvis du i andre situationer kan bruge musikken til at abstrahere fra generende elementer, ( larmende naboer, eller andet ) kunne det så ikke bruges her også ???
Hvad med yoga eller andre former for meditation ?
Nej jeg har reelt ikke noget bud på en løsning, men håber da for dig at nogen kan komme med de forløsende ord.
Selvom jeg ikke selv har prøvet det, kan jeg godt forestille mig hvordan du må have det.
Kærlig hilsen
Carmen

havde anvendt den lidt for fordømmende tone i dit svar til mig, ville jeg såmænd gerne gå ind i en nærmere diskussion omkring månens påvirkning af det sindet, MEN du aner da intet om hvad jeg mærker eller ej, så du har vist allerede afskåret mig fra at forklare nærmere.Husk på, at selvom men ikke ser virkeligheden fra dit synspunkt kan man sagtens være et godt menneske!
Det der ER for dig behøver slet ikke at eksistere i en andens verden! Giv nu lidt plads til os uden månesyge også!

Naturligvis har jeg musikken kørende...as allways ;o). Hvorfor det ikke virker, kan jeg ikke forklare dig.
Og meditation? Jeg er ikke koncentreret eller trænet nok til at fordybe mig i den situation.
Du har ikke såret mig.