Jeg har betalt til en venteliste i 20 år, og når jeg så vil have en lejlighed, så får jeg en af de mindst eftertragtede, som jeg skal bo i i mindst 2 år, før jeg kan søge en bedre lejlighed på en intern liste (den interne liste går nemlig forud for den eksterne, uanset hvor længe man har stået på den eksterne. Den interne liste er kun for boligselskabernes beboere). Selvom jeg kan begynde at søge efter 2 år kan der være op til 7-8 års ekstra ventetid på næste flytning.
Hvis jeg derimod aldrig har været skrevet op og har børn, så kan jeg gå op på kommunen og blive skrevet op på deres akutliste, hvor jeg efter et par uger kan få en af de mest eftertragtede boliger fra starten af. Her skal jeg ikke igennem det system med at starte med en af e mindst eftertragtede.
Synes I det er rimeligt at kommunens akutliste skyder genvej? Eller ville det være mere rimeligt om dem på den liste også måtte nøjes med at starte med de mindst eftertragtede?
Eller skulle man helt fjerne akutlisten (hver 3. lejlighed går dertil), for at gøre ventelisten kortere for alle? Så kunne man åbne et par mødrepensionater, for dem der ikke selv kan finde ud af at leje et værelse, mens de venter på lejlighed.
tilføjet af marconi
en forkert misundelse
"åbne et par mødrepensionater, for dem der ikke selv kan finde ud af at leje et værelse "
Og det synes du er helt i orden at tilbyde børn?
Skal børn straffes for at deres forældre eksempelvis bliver skilt, må flygte fra en voldelig far/mor? eller forældre der bliver fyret, taber økonomisk, spillegæld ?
Akut boliglisten er ikke lavet for de stærkeste, men de svageste.
Vær du glad for at du ikke tilhører dem og har børn du skal tage dig af i tilæg, istedet for at få ondt i livet af at ikke blive priviligeret - din forkælede tøs!
tilføjet af Dronning
Du glemte
at tage stilling til hvorfor akutlisten i det mindste ikke burde få de eksterne lejligheder som startbolig til dem der står på listen...
tilføjet af Mormor
Du vrøvler
Det er ikke bestemte typer boliger der er knyttet til akutlisten.
tilføjet af anonym
Dansk "velfærdslatterlighed"
når det er bedst. Danmark er landet for taberne, indse det.
tilføjet af mor-31
Forklaring
Systemet er sådan fordi kommuner er forpligtet til at sørge for at børnefamilier har et sted at bo, således at børn ikke kan blive hjemløse i Danmark.
Det synes jeg er en god ide, er det ikke åbenlyst??
Der bliver kun hjulpet dem som som har en lille indkomst og ikke har mulighed for at købe egen bolig. Mange steder er det umuligt at finde en privat lejelejlighed man har råd til at betale, og det kan derfor være umuligt at finde en lejlighed, medmindre man flytter langt væk fra netværk og venner.
Og nej en familie kan altså ikke bo på eet værelse.
Det kan godt være du er misundelig, men helt ærligt tag dig sammen!!!
tilføjet af Bøllen
Forskel fra kommune til kommune......
Det må der være.......En eneste gang i mit liv har jeg bedt kommunen om hjælp,..Nemlig da jeg akut stod på gaden med 2 små børn, men den eneste hjælp de kunne tilbyde, var at henvise til krisecenter......Når man ikke er på kontanthjælp, så hjælper kommunen ikke....uanset om man kun har en lille indtægt.
Efter at have boet på 9 kvm med mine børn i 3 mdr og efter at have undersøgt alle muligheder for at få en lejlighed(Med negativt resultat)endte det med, at jeg måtte KØBE en bolig, hvilket var mig meget imod. Jeg orkede slet ikke tanken om selv at skulle stå med ansvaret for egen bolig og hvad dette indebærer når man kun har råd til noget gammelt skrammel........Jeg havde meget mere lyst til at bruge mine kræfter på børnene..
tilføjet af anonym
Du har ikke fakta
Hver 3. bolig går i vilkårlig rækkefølge til akutbolig. Dvs. det ikke kun er de eftertragtede steder der går til akutlisten. Du kan være heldig at få et lækkert rækkehus, men også være mindre heldig at få en lejlighed i et meget belastet kvarter. På akutlisten må du ikke sige nej... eller jo, det må du godt. Du får bare ikke tilbudt en anden bolig. Når du søger lejebolig selv, har du dog retten til at sige nej. Hvilken luksus!!!
Jeg skammer mig over folk, der brokker sig over tiltag i samfundet tilrettelagt for at hjælpe dem der ikke har ressourcerne til det selv!!! Det kunne være dig, der fik brug for hjælp en dag!
tilføjet af Anonym
Du ter dig
som dit nick "Dronning".
Hvilket boligselskab har du været skrevet op i ?
Hvis du kun har været skrevet op i kommunen er det da selvforskyldt. Du burde følge med i hvad der foregår de steder du er skrevet op.
Loven bliver hele tiden ændret,og det skulle gerne være til det bedre,så de svage ikke står på gaden med små børn!
Jeg har selv prøvet at leve i en plastikpose i 1år efter en skilsmisse,selvom jeg forinden havde været skrevet op til lejlighed i kommunen flere år,og boet i kommunen gennem 20år,var der ingen hjælp at hente fordi jeg ikke havde små børn!
Jeg fik 1 tilbud fra kommunen på en mega dyr lille lejlighed i et område jeg absolut ikke havde lyst til at bo i - men det var bedre end at bo i en plastikpose rundt om hos familie og venner.
2 år går hurtigt,og så kan man bytte sig til anden bolig,men allerede efter 1år kan man skrives på listen til anden bolig i selskabet.
Akutlister skal bevares.
tilføjet af Dronning
Pointen er
at de går forud for ALLE lister. Hvorfor tager man ikke kun de lejligheder som ingen ville have på den interne liste? Ligesåvel som man gør til dem på den eksterne liste.