dagen oprandt

vidste den kom
vidste jeg blev tvunget ind i helvedeshuset igen
vidste de ikke så sig istand til at forstå at jeg omsider
var tæt på at få genoprettet mit liv
nu er lykken væk
depressionen er over mig
låst inde
de tror jeg vil gøre skade på mig selv
de fylder mig med kemien igen
og jeg føler intet
tror ikke der er håb for at slippe ud af deres trange fængsel,presset
de skal ikke ødelægge mig igen
denne gang vil jeg ændre taktik
ikke være medgørlig til at blive ødelagt igen
det blir min død
havde fået evne til at tænke klart,huske ja,næsten kunne føle lykke-men kun den mindste smule
vidste at de ville stoppede mit liv-og det jeg var igang med at få igang
nu ligger jeg grædefærdig,og roder på gulvet
ønsker udelukkende at få fred for deres tilstedeværelse
at de ikke står,og skader mig ved ikke at kunne rumme sandheden
fordi den er umulig at bevise nu
men ligemeget hvor meget de gør
vil jeg ikke endnu engang gå med til at lade mig skade
vil kun gøre det jeg vil!og intet andet vil jeg lade blive til noget..ved hvor det fører hen
været der
kunne sige magter!men magter intet ønsker at følge min vilje som jeg fra start skulle have hadlet udfra
viser chancen sig tager jeg væk,og
stopper aldrig

er du, hvor du er?
At blive fyldt med kemi mod sin vilje er ikke rart. Men desværre tit "systemets" løsning, fordi man ikke evner andet og ikke har tålmodighed til at gå andre veje.
Har selv snuset til systemets "vilveje", ,men jeg evnede heldigvis at stå af i tide og fandt andre veje til at bearbejde mit sind.
Har du forsøgt andre veje!?
Uddyber gerne mit indlæg, hvis du er interesseret og henvender dig igen her:
Må du komme på sporet af livet - en STOR buket roser til dig ;-)