Vær vågen og på vagt
I fortiden var der portvagter som gjorde tjeneste ved by- og tempelporte og i nogle tilfælde ved indgangen til private hjem. Portvagterne skulle sørge for at portene blev lukket om natten, og derudover tjente de som vagtposter. Det var en meget ansvarsfuld opgave, for byens sikkerhed afhang af at de advarede folket om enhver fare.
Jesus Kristus var bekendt med den opgave som portvagter, også kaldt dørvogtere, udførte. Ved en lejlighed sammenlignede han sine disciple med dørvogtere og tilskyndede dem til at holde sig vågne i forbindelse med afslutningen på den jødiske tingenes ordning. Han sagde: „Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde. Det er som en mand der rejste udenlands, som forlod sit hus og . . . befalede dørvogteren at holde sig vågen. Hold jer derfor vågne; I ved jo ikke hvornår husets herre kommer.“ — Markus 13:33-35.
I over 125 år har bladet Vagttårnet på tilsvarende måde viderebragt Jesu opfordring til at være vågen og på vagt. Hvordan? På side 2 i dette blad står der: „Det holder et vågent øje med verdensbegivenhederne og sammenholder dem med Bibelens profetier. Det trøster alle slags mennesker med den gode nyhed om at Guds rige snart vil fjerne dem der undertrykker deres medmennesker, og at dette rige vil gøre jorden til et paradis.“ Vagttårnet udkommer på 150 sprog i et oplag på over 26.000.000 eksemplarer og er således verdens mest udbredte religiøse blad. Ved hjælp af dette blad tilskynder Jehovas Vidner, ligesom dørvogtere i fortiden, folk overalt til at holde sig åndeligt vågne og på vagt fordi Herren, Jesus Kristus, snart vil vende tilbage og eksekvere dommen over denne tingenes ordning. — Markus 13:26, 37.