Værste julefrokost
Jeg var ude for noget meget ubehageligt som jeg gerne vil have jeres mening om.
Jeg var til julefrokost med mine medstuderende og vores lærere var med. hyggeligt nok indtil jeg kommer i snak med en af mine lærere som tilkendegiver at han synes jeg er lækker og han altid har synes der var noget specielt ved mig. En stolthed som han kendte fra sig selv. Fint nok tænker jeg, manden har da lov til at være ærlig. Senere siger an så at han gerne vil ligge sammen med mig. Jeg er 22 og han er 53 år. Jeg siger at jeg synes det er lidt mærkeligt at han skal sige sådan noget når han jo er en af mine undervisere.
Jeg går væk fra ham og tænker egentlig ikke mere over det. Efter et par timer hiver han fat i mig og vil gerne hjem. Jeg finder hans jakke og siger "god jul", hvorefter han siger "Jamen hvad synes du vi skal gøre ved det her?", jeg tænker lidt og spørger "Hvad mener du?". han svarer "Du ved jo godt at vi har noget sammen os to. Vil du ikke med mig, det ved jeg du vil, og du skal ikke fornægte det. Du vil jo gerne. Kom med" Jeg siger at jeg synes han er temmelig klam at hører på hvorefter han begynder at kysse mig på halsen og tager mig på røven... jeg trækker mig væk og går min vej. Helt forvirret over hvad der er sket. Det skal lige siges at han er MEGET fuld på det her tidspunkt og det er jeg også. Men jeg kunne ikk lade være med at tænke meget over det.
Da jeg vil til at hjem ser jeg ham... han er åbenbart ikke taget hjem alligevel, så jeg går hen og konfrontere ham og siger at jeg ikke synes det var særlig rart at hansiger sådan noget. Han begynder at kalde mig en tøjte og løgnagtig lille lort. Jeg bliver gal og selvom jeg ved at jeg burde gå min vej pga jeg ikke vil få noget ud at en diskussion alligevelnår han er så fuld. Men jeg bliver altså meget gal og forarget og det ender med at jeg står og råber ad ham og bliver utrolig ked at at han kalder mig horetøs og at jeg selv er ude om at mædn gerne vil ligge i lag med mig når jeg er som jeg er.
næste morgen har jeg det ad helv... til og kan ikke tænke på andet. Han skal trods alt undervise mig det næste halve år. Han ringer til mig dagen efter og undskylder men siger at han ikke kan huske så meget. Jeg forklarer ham hvad han har sagt og er meget afmålt i telefonen. Jeg ved han er ked af det, men jeg synes bare ikke det kan hjælpe noget! Han er lærer og burde have en vis form for afstand selvom han bliver fuld. Han er gift og har børn på min alder. Jeg selv har en kæreste som jeg elsker højt og han blev utrolig gal da han hørte hvad der var sket. Han insistere på at jeg skal klage.
Hvad synes i?
Jeg var til julefrokost med mine medstuderende og vores lærere var med. hyggeligt nok indtil jeg kommer i snak med en af mine lærere som tilkendegiver at han synes jeg er lækker og han altid har synes der var noget specielt ved mig. En stolthed som han kendte fra sig selv. Fint nok tænker jeg, manden har da lov til at være ærlig. Senere siger an så at han gerne vil ligge sammen med mig. Jeg er 22 og han er 53 år. Jeg siger at jeg synes det er lidt mærkeligt at han skal sige sådan noget når han jo er en af mine undervisere.
Jeg går væk fra ham og tænker egentlig ikke mere over det. Efter et par timer hiver han fat i mig og vil gerne hjem. Jeg finder hans jakke og siger "god jul", hvorefter han siger "Jamen hvad synes du vi skal gøre ved det her?", jeg tænker lidt og spørger "Hvad mener du?". han svarer "Du ved jo godt at vi har noget sammen os to. Vil du ikke med mig, det ved jeg du vil, og du skal ikke fornægte det. Du vil jo gerne. Kom med" Jeg siger at jeg synes han er temmelig klam at hører på hvorefter han begynder at kysse mig på halsen og tager mig på røven... jeg trækker mig væk og går min vej. Helt forvirret over hvad der er sket. Det skal lige siges at han er MEGET fuld på det her tidspunkt og det er jeg også. Men jeg kunne ikk lade være med at tænke meget over det.
Da jeg vil til at hjem ser jeg ham... han er åbenbart ikke taget hjem alligevel, så jeg går hen og konfrontere ham og siger at jeg ikke synes det var særlig rart at hansiger sådan noget. Han begynder at kalde mig en tøjte og løgnagtig lille lort. Jeg bliver gal og selvom jeg ved at jeg burde gå min vej pga jeg ikke vil få noget ud at en diskussion alligevelnår han er så fuld. Men jeg bliver altså meget gal og forarget og det ender med at jeg står og råber ad ham og bliver utrolig ked at at han kalder mig horetøs og at jeg selv er ude om at mædn gerne vil ligge i lag med mig når jeg er som jeg er.
næste morgen har jeg det ad helv... til og kan ikke tænke på andet. Han skal trods alt undervise mig det næste halve år. Han ringer til mig dagen efter og undskylder men siger at han ikke kan huske så meget. Jeg forklarer ham hvad han har sagt og er meget afmålt i telefonen. Jeg ved han er ked af det, men jeg synes bare ikke det kan hjælpe noget! Han er lærer og burde have en vis form for afstand selvom han bliver fuld. Han er gift og har børn på min alder. Jeg selv har en kæreste som jeg elsker højt og han blev utrolig gal da han hørte hvad der var sket. Han insistere på at jeg skal klage.
Hvad synes i?