Naturligvis holder det, jeg siger ikke.
Man kan ikke lige fra dag 1 gøre, som jeg siger.
Det vil tage tid at nå derhen, men vi skal da begynde et sted.
Det vi skal til at forstå er,
at vi ikke kan opretholde vor kæmpestore velfærdssamfund,
og så sidde med hænderne i lommen og kræve ind.
Hvad er det mest basale?
Er det at en familie på offentlig forsørgelse,
skal have råd til hver sin mobiltelefon?
Er det at have råd til villa, Volvo og vovhund o.s.v.
Hvis vi har ret til det,
hvorfor har alle i Afrika så ikke samme ret?
Afstanden mellem offentlig ydelse og et lønnet arbejde,
skal efter min opfattelse være mærkbar i fremtiden,
hvis vi vil have en chance for at begå os,
i den globale landsby.
Du siger, vi skal leve af kvalitet og pålidelighed,
uden at konkurrere med f.eks. kineserne?
Det bliver nok meget svært,
idet kineserne kan levere begge dele lige så godt som os,
og i mange tilfælle endda bedre.
Kineserne kan levere det hele.
Det er kun et spørgsmål om, hvad du vil betale,
derfor bliver vi nødt til, at se dette i øjnene.
Inden vi går i 1 til 1 konkurrence med Kina,
kunne vi lige kigge lidt på Sverige, Tyskland og hele Østeuropa.
Hvad er forskellem mellem dem og os?
Her ligger den første tilnærmelse,
i vore produktioner og vore vaner.
Naturligvis vil det komme til at gå ud over vort velfærdssamfund.
Spørgsmålet er om man kan opretholde et sådant på længere sigt.
Som jeg ser det, kan vi ikke.
Min pension har jeg betalt til gennem hele mit liv,
og er særdeles tilfreds med mine 6544,00 kr. hver måned.
Jeg taler ikke for en lønforhøjelse,
men heller ikke for en nedsættelse,
idet dette beløb er samfundets laveste sats til levende borgere,
men måske skulle mange andre offentlige ydelser herned ad,
for at det kan hænge sammen.
Når jeg og fruen kan leve godt og sundt af denne pension,
mener jeg osse andre bør kunne det.
Men der er ikke råd til det liv, der føres idag.
Vi må se i øjnene, at vi alle skal spare!
M.v.h.
Charlee
Nb. Jeg ved udmærket, at dette vil gøre av av på en masse mennesker,
men det skal det osse, for at vi kan overleve alle sammen.
Det holder ikke rigtig det du siger, for som det ser ud nu, så vil billigere produceret varer ikke betyde en større ordre, da forbruget i hele verden er nede på et minimum. Det vil derimod skabe færre arbejdspladser, fordi færre arbejdere kan lave den samme produktion. En lavere løn for at gøre produkterne billigere, vil kun yderligere minimere afstanden mellem offentlig ydelse og gå på arbejde, hvilket ikke ligefrem er nogen motivationsfaktor til at få et arbejde.
Og selvom vi skulle gå ned i løn for at prøve at konkurrere med f.eks. Kina, så vil vi aldrig kunne komme derned hvor vi kan konkurrere med prisen. Det vi har levet og på og som vi fremover også skal leve på, er kvalitet og pålidelighed.
Desuden skal man også tænke på at der er en minimums grænse for hvor meget vi kan gå ned i løn og samtidig have råd til det mest basale. Og hvis man begynder at komme så langt ned i sin iver efter at konkurrere på prisen i andre lande, vil vi også blive nødt til at lette skattetrykket, hvilket igen vil gå udover det velfærdssamfund vi har i dag, hvor man kan få gratis uddannelse og blive repareret gratis hvis man går i stykker eller bliver slidt op. Og hvis det fortsætter, vil din folkepension også ryge, hvis det da ikke er en du har sparet op til ved siden af.
[quote="charlee" post=2502202]@"tviborg"
For en gangs skyld er vi i gang med substansen i denne problematik.
Jeg betvivler på ingen måde dit job,
som iøvrigt er irrelevant i denne debat.
Naturligvis skal det været en stats styret beslutning,
idet hele samfundsøkonomien er berørt.
Ved at arbejde længere og til en lavere hyre,
kommer vi tættere på dem, vi konkurrer imod.
Kan vi komme i den situation,
kan vi osse afsætte det, vi produkserer,
og igen der vil opstå behov for arbejdspladser,
der vil investere i Danmark
Så er vi på rette spor.
Måske vil vi engang omme i en fjernere fremtid,
få råd til at leve, som vi mener vi har krav på.
Som det er idag, kører vi helt skævt i samfundet,
med den kræveind mentalitet der udvises.
Dem der har allermest behov for arbejde,
er dem der nedbryder samfundet aller mest.
Dem der har arbejde og alle dem, der er rige,
er da ligeglade med mine teorier.
Derfor sker der absolut intet,
før samfundet er kørt så langt ned i støvet,
at vi kan slikke det op med tungen.
Det jeg skriver her er frygteligt,
men desværre sandheden.
M.v.h.
Charlee