0tilføjet af

Ændrer ansigt

Ændrer ansigt,
kysser din kind,
flygter fra abstinenserne,
bliver skilt fra følelserne,
de selvfortærende øjne,
forsvarsløse udtryk,
der æder min nektar,
i mindernes poesi,
for at blive min egen.

Ændrer mit ansigt,
Kravler ind under huden,
og ser hvordan venerne lever,
i et ophav af flammer,
tortur der går hånd i hånd,
med gåsehud,
når blikket vender vrangen ud,
på mit sinds handlinger,
og ser hvor jeg ligger,
som jeg har redt.

Ændrer mit ansigt,
tager din hånd i min,
prøv at forstå,
jeg er ikke Samson eller Batman,
jeg er ikke i en projektion,
af en anden mands virkelighed,
der er flygtig og berigende,
for en svag sjæl,
men noget nærmere,
et giftigt produkt,
af verdens henkastning,
af deres bølgede fragmenter,
de hænger ud,
i håbet om,
at nogle,
stjæler dem.

Ændrer mit ansigt,
kikker ind i din verden,
forstå at jeg er din danser,
tegneserieglad danser,
et ophavsprodukt,
der ikke må forbruges,
eller benyttes af andre,
som var du et forkælet,
utaknemmelig barn.

Ændrer mit ansigt,
lader vores tårer mødes,
når drømmende møder skriget,
i det afsavn der ligger affødt,
i de nærliggende tunneller,
der fører os sammen,
i endnu en løgn,
gemt for morgendagen.

Ændrer mit ansigt,
aer din kind,
erstatter hudens tråde,
og kikker med facaderne skiftende,
flyver igennem farvehavet,
og gransker din sjæl for mening,
søger din dybde,
og sætter mig fri,
fra dine stjålne minder,
dine rettigheder,
for at blive min egen.

Ændrer mit ansigt,
puster tanken om dig bort,
og slipper fri fra anernes tag,
væk fra forrige tiders forventninger,
og træder på egne krøllede stier,
hvor det er tilladt,
at leve beriget,
snuble og falde,
for at få et ansigt,
der er mit eget,
måske endda,
med et smil.
http://anglicismo.smartlog.dk/-ndrer-ansigt-post215668
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.