18 år og rettigheder i forhold til forældrene

Hej
Jeg har nogle meget kontrollerende, emsige og bestemmende forældre. Eller det er egentlig mest min mor, men min far kan ikke mande sig op og følger bare hende. Jeg har især i min ungdom lidt meget under dette. Jeg har altid fået lov til MEGET mindre end mine jævnaldrende kammerater, og det selvom jeg ikke har været noget vanskeligt barn. Okay der har været uheldige episoder med alkohol, men det er ikke noget der er værre end ved så mange andre unge. Jeg får gode karakterer i skolen og klarer mig godt. Alligevel har jeg ikke fået lov til særlig meget, og de har når jeg skulle i byen altid krævet, at jeg skulle komme hjem på bestemte tidspunkter. Den eneste grund til, at jeg har kunne holde det ud var tanken om, at jeg ville blive 18 år, så jeg selv kunne bestemme med loven på min side. Nu er jeg så for få uger siden blevet 18, men de vil stadig bestemme ligeså meget over mig som før. Jeg skal stadig være hjemme på bestemte tidspunkter og må ikke gå ligeså meget ud som jeg vil. Mit spørgsmål er så om mine rettigheder som 18 årig ikke siger, at jeg selv må bestemme sådanne ting? Jeg bor godt nok stadig hjemme, så de siger, at husreglerne siger, at jeg skal være hjemme der og der. Siger mine rettigheder som 18 årig så ikke også, at jeg så kan beslutte at overnatte ved venner? Altså siger mine rettigheder som 18-årig ikke, at jeg kan gøre nogenlunde som jeg vil og gå i byen som jeg vil uanset, hvad husreglerne siger (de må jo smide mig ud, hvis de ikke er tilfredse). Hvis en på 25 stadig boede hjemme ville hans forældre jo heller ikke unne bestemme, hvor lang tid han måtte være i byen. Det må jo være det samme ved en 18 årig. Det kunne også være dejligt, hvis du kunne henvise til nogle steder, hvor det står, så mine forældre selv kan læse det og altså se, at jeg har loven på min side.

MEN
Deres hus, deres regler.....
Flyt hjemmefra hvis du vil bestemme selv.
Prøv evt. at snakke med dem om det, sig at du bliver nød til at flytte, hvis de ikke giver dig mere frihed!

Som 18 årig kan du ikke bare bestemme nogenlunde selv, du kan bestemme det hele selv.
I følge loven er du myndig nu og det betyder at det er dig der bestemmer over dit liv og ikke dine forældre.
Det ved dine forældre også godt, men for dem vil du altid være deres lille barn, uanset hvor gammel du bliver.
Som min mor siger, så stopper man aldrig med at bekymre sig om sine børn, uanset hvor gamle de er.
Jeg er 34 år og min mor ringer stadig til mig, hvis hun hører en ambulance eller om en ulykke. Sådan er forældre, og gudskelov for det.
Så du kan jo fortælle dine forældre, at du har brug for at begynde at tage dine egne beslutninger og selv bestemme hvornår du er hjemme, eller hvordan du bruger din tid.
Men du skal så også være klar over, at dine forældre ikke er tvunget til at have dig boende hjemme, nu hvor du er myndig.
Så du kan risikere at de beder dig om at flytte, hvis du ikke følger husets regler.
Det har de ret til. De har ikke forsørgerpligten over dig mere.

der bestemmer uanset hvor gammel du end bliver, for så længe du bor hjemme hos dem, så er det også dem der har bukserne på.
Jeg syntes nu det er i orden, at dine forældre ville ha' at du skulle være hjemme kl xx, for efter kl xx, så er folk i byen ved at være fulde, og alt det ballade, har du været forskånet for.
Så der er kun at sige, ret ind eller flyt hjemme fra, så vil du, hvis du vælger det sidste, så også finde ud af, at det er ret dyrt, at rejse hjemme fra, og der så slet ikke er de samme penge til at fyre af ude i byen..
God Vind

Tak for svarene. Kan godt se, at de kan bestemme tidspunkter man skal være hjemme når det er deres hus, men har jeg ikke ret til så at sove ved en ven når jeg går i byen? Der er også en ferie med mine venner de ikke vil lade mig tage afsted til. Kan jeg ikke også 100% selv bestemme disse to ting? Her kan man vel dårligt sige, at husreglerne kan gælde?

Hej med dig. Du er en svær situationen. Men uanset hvordan, så er man som 18-årig selvbestemmende. Du er stemmeberretiget, kan få kørekort og med videre. Men når du lever under andre menneskers tag, så er det dem, der bestemmer det meste. Måske betaler de oven i købet også for din mad, logi og hygiejne, og så er det lidt svært at kræve mere oven i. Men jeg forstår dig sgu godt.
Jeg synes du skal udbede et officielt møde med din far og mor, skriv ned hvilke ønsker du har, forklar dem, at du altså er blevet ældre, 18 år og hvilke regler der gælder for voksne mennesker (stemmeret etc), at du ønsker at få udvidet dine rettigheder til at være et helt menneske, og skitser så hvilke krav du har. Gå efter at finde et midte.
På mig lyder det som, at du er vokset fra din mor, og gerne vil stå på egne ben. Gå til kommunen og hør hvilke klub-værselses-muligheder der er for dig i den kommune du bor i. (og ja, det hedder klub-værelse!)...
Det jeg læser er at din mor elsker dig over alt på jorden og har ikke lige fanget at du er blevet en voksen ung mand. Husk derfor at forklare hende det på den meste gelente måde. Med tiden siver det ind, tro mig!
Held og lykke - husk din mor skal nok forstå det hele med tiden - der er lys!

Et er at Du har nogle (ikke alle behagelige) rutiner hjemme, men det Du skriver om samvær med vennerne er altså meget tæt på ulovlig indespærring.
Se at komme væk hurtigst muligt så Du kan nyde Din resterende ungdom, og hold tæt indtil det næsten er på plads.
Sig mig engang, Dine forældre har vel ikke selv levet under sådanne forhold ???

hvis du er så utilfreds!
Dine forældre kan ikke forhindre dig i at flytte. På den anden side er dine forældre, som en anden også skriver, heller ikke mere forpligtet over for dig. De skal altså ikke nødvendigvis huse dig mere, hvis de ikke har lyst. Du kan gøre nøjagtig, hvad du selv vil - bare du flytter hjemmefra. Vis dig som en voksen - og flyt! Du kan selvfølgelig også vise dig som et barn, der skal afprøve grænser, f.eks. overnatte hos venner, som dine forældre er i mod - og så komme i opposition til dine forældre, som selvfølgelig har ret til at "smide dig ud", nu du er voksen.
Vælger du alligevel at blive boende hjemme, ja - så skal du naturligvis følge husreglerne. Det er jo muligt, at disse husregler kan forhandles. Det kommer an på så meget, som ingen herinde har en chance for at komme med bud på.

Du bor hjemme, også skal du opføre dig som dine forældre siger, jeg går ud fra at du også skal betale 1/3 del af alle de faste udgifter, mad, tøjvask, og klippe hæk, slå græs, tage opvasken Osv.
Sagt på en anden måde, du er "voksen" og så længe du bor hjemme, så er det dine forældre der bestemmer, med mindre du betaler 1/3 del, for så er du i din gode ret til at havde 1/3 del at skulle havde sagt.
Er du så brandhamrene træt af dem, så flyt, så kan du bestemme der hvor du bor, med mindre du bor tilleje, for så bestemmer værten altså over lejemålet.
Næhe du!, VELKOMMEN til den voksne verden.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Det er ikke fordi de vil bestemme over dig, det er simpelthen fordi de vil passe på dig. De elsker dig, og vil gøre deres til at sikre, at der ikke sker dig noget ondt. Ja - selvom det er belastende nu, vil du en dag kunne kigge tilbage på tiden med en vis varme over, at de elsker dig og kun vil dig det bedste.
Af hvad jeg kan læse af dit indlæg, så handler dine problemer med dine forældre primært om når du skal i byen, til fester eller ferier. Og med sprutten og alkohol og sene nattetimer, ja, så går fornuften ofte ud, og man kan sætte sig i nogle potentielle "farlige" situationer. Og det gør man jo - og det er nok dér skoen trykker.
Jeg havde samme "problem" da jeg var 18. Jeg boede hjemme indtil jeg var 21. Jeg satte mig sammen med mine forældre, at tog nogle snak med dem løbende. Ikke noget med, at jeg krævede min frihed og selvbestemmelse - og hvad mine venner fik lov til (det er komplet irrelevant) men mere en god snak om, hvordan og hvorledes vi kunne få det til at fungere sammen - både så jeg kunne gå i byen med vennerne og være voksen (som jeg da klart følte jeg var som 18 årig) - men også så de følte sig tryg.
Prøv at vende den lidt om - og spørg dine forældre hvad der skal til for, at de kan føle sig tryg ved at du er ude, uden at diktere bestemte kom-hjem-tider. Istedet for at blive sur, prøv at få dem til at fortælle deres bekymringer, og lytte til dem, og sammen med dem finde en løsning. Det er jo også en forandring for dem.
Jeg aftalte med mine forældre nogle "tryghedsregler" - som egentlig bunder i, at når man bor sammen, så viser man den respekt for dem man bor sammen med, så de ikke skal blive bekymret. Det er sådan set heller ikke anderledes nu (hvor jeg er 26 og bor sammen med min kæreste). At vide hvor man er, og hvornår man kommer hjem er jo almen praksis og viser respekt over for hinanden.
Det vigtigste var tilliden til reglerne. Og med tiden blev det mere og mere fleksibelt. Vi aftalte hvornår jeg var hjemme, jeg fortalte hvilken veninde jeg var med og gav dem hendes nummer, og sov jeg ude, fortalte jeg på forkant hvor og hvem. Og jeg lovede at ringe hvis der var noget, eller hvis jeg skulle et bestemt sted hen lidt længere væk, så ringede jeg når jeg kom fra, og ringede når jeg var på vej hjem. Og jeg var ærlig. Ikke fordækte historier. Det lyder lidt omstændigt - men det blev mere fleksibelt over tid. De skulle også vænne sig til det, og jeg lagde heller ikke ud med en by-tur til kl. 07 om morgen lige da jeg fyldte 18.
Så istedet for, at finde lovparagraffer frem og blive sur og hidsig og kræve dine rettigheder - så prøv at sætte dig lidt i dine forældres sted, og tag en god snak med dem om hvordan I sammen kan få mere frihed i din færden, også henover tid, samtidig med at de føler sig trygge. De vil dig jo kun det bedste.

Når du er blevet 18, er du personlig myndig. D, v, s. du har stemmeret, pligt til at aftjene din værnepligt m. m. Derfor bestemmer du selv hvad du vil, men når du bor hjemme, så skal man da indrette sig lidt efter husets regler, hvilket ikke betyder at du skal være hjemme på bestemte tidspunkter og sådan, Du har stadig din frihed til selv at bestemme. Så hvis du ikke kan lide røgen i køkkenet, så flyt. Du har pligt til at forsørge dig selv.

Du er som 18 årig myndig, men du får næppe nogen til at håndhæve loven for dig i og med du stadigvæk bor hjemme, for som de siger, så er det deres husregler der gælder.
Jeg stod i samme situation da jeg var på din alder. Gode karakterer, fornuftige venner, aldrig ballade og heller aldrig uheldige episoder med alkohol og alligevel så skulle jeg være hjemme på bestemte tidspunkter på hverdagene og i weekenderne. Fik en enkelt gang lov til at tage på weekendtur med en kæreste og nogle venner, men kun fordi vennernes forældre også ville være til stede og de forsikrede mine forældre om at de nok skulle "holde øje med mig".
Jeg måtte ikke finde mig et efter skoletidsarbejde for så ville jeg få dårlige karakterer, hvis jeg var syg og blev hjemme fra skolen, så fik jeg læst lektien af min mor med "Hvis du er gravid, så slår jeg dig ihjel" - og så selvfølgelig den med at så længe du bor i vores hus, så gælder vores regler.
Det tog jeg så konsekvensen af og jeg flyttede som 17 årig og ja, det var hårdt og et knoklearbejde, men slet ikke så hårdt som det havde været at bo hjemme - og tænk sig. Jeg blev ikke gravid, blev ikke sendt til udpumping, kom ikke i fængsel, blev ikke alkoholiker eller narkoman, tværtimod fik jeg min studenter eksamen, kom på universitetet, blev gift med en dejlig mand...og alt det selvom de ikke var der til at "kontrollere" mig.