18 års rustent ægteskab og måske forelsket i ny

Kære læsere!
Jeg har brug for et godt råd, da jeg virkelig er i syv sind. Jeg er sådan en der vil have orden i tingene - også i ægteskabet. Jeg er en meget aktiv mand, både med arbejde, foreningsliv og fysisk (motion). MEN min kone sidder bare derhjemme og har ikke lyst til at "gå til noget" ud over sit arbejde. Hun har flere gange sagt, at vi ikke passer sammen, og jeg er efterhånden nok tilbøjelig til at give hende ret. Vi har to store teenagere, som det går godt med - de ser også problemerne mellem os og bemærker den trykkede stemning af og til.
Vi er begge i første halvdel af fyrrene - jeg ældst. Jeg føler bare, at hun bliver ældre og jeg bliver yngre. Nu er hun så heller ikke blevet mindre med årene ca. 115kg. MEN hun er ikke lige klar til en slankekur nu (det var hun heller ikke for 10 år siden). Humører kører op og ned - jo, vi har da også gode dage. Sexlivet er heller ikke som det var engang. Hun udviser stort set intet initiativ, og jeg bruger da vand og sæbe.
NU har jeg så i forbindelse med mit arbejde fået et bedre og bedre øje for/til en kunde. En meget sød og pæn kvinde godt 10 år yngre end mig. Jeg ved, at hun pt. er enlig. Vi taler godt sammen og laver sjov. Vi SMSér også lidt, men det er kun vittigheder - ikke andet. Jeg tror, at hun kan lide mig, men hvormeget aner jeg ikke. Hun ved at jeg er gift, så vil måske ikke ødelægge noget - hun kender dog ikke min kone eller noget til situationen. Jeg tænker på hende dag og nat - og er ved at blive lidt småskør. Skal jeg spørge hende, og evt. hvordan, så det ikke virker klodset og påtrængende? Vi skal også fremover kunne bevare et professionelt forretningsmæssigt forhold, hvis hun ikke har det som jeg.
Uha, jeg er i syv sind....lidt en kylling.!

bare klø på,få dig noget nyt ungt stramt kød det fortjener du.

Spørge hende (den yngre)om hvad? om hun er til et sidespring hvad havde du tænkt dig?
Det er klart dine tanker kredser om den anden - hun har jo noget du savner ved din egen kone - MEN helt ærligt fortæl dog din kone hvorledes landet ligger - det skylder du vel de mange års ægteskab.
Din kone lyder til at være gået i stå, nu skal der jo 2 til at blive lykkelige/tilfredse i et ægteskab..MEN så sandelig også 2 til at få det til at mislykkes...er du sikker på dine kone ikke lider af lavt stofskiftesygdom...som du beskriver hende kunne det nemlig være en mulighed (kan tjekkes ved en blodprøve)
Men mit råd, sæt dig og fortæl din kone hvordan du har det, hun er jo ikke tankelæser, vær ærlig, men hvis du VIL ud af ægteskabet så gør detINDEN en evt. afærre blir årsagen.
Vh. Hanne
(der har været gift i 30 år og stadigvæk finder det skønt) *s*

Jeg er selv en mand der er i omegnen af de fyrre. Og jeg kender din situation: ægteskabet er kort sagt kedeligt. Der sker aldrig noget spændende. Det hele drukner.
Well, jeg har været gift i femten år. Vi har også to børn. Min egen hustru er skam både sød og køn, men som hos dig, så gider hun aldrig noget, mens jeg selv mener at være udadvendt.
Jeg gjorde nøjagtigt det du tænker på at gøre, og jeg er i den situation, som du vil komme i: en mellemting mellem himlen og helvede.
Jeg har selv mødt en pige der er ti år yngre end jeg. Og hold da op, sikken en pige. Hun er til alle de interesser som min kone aldrig vil støtte op om. Når vi er sammen, så lever jeg virkelig. Både når vi går i byen, men ikke mindst når vi har sex. Det er forrygende.
Men der er et men.
Jeg har nemlig ikke nogen umiddelbare planer om at forlade mine børn. Min kone ville jeg godt kunne forlade, til fordel for min veninde/elskerinde. Men ikke mine børn. Dem kan jeg ikke gå fra, og gøre til kasteskyts i en skilsmisse.
Dertil kommer det værste: Når jeg er sammen med min veninde/elskerinde, er jeg hele tiden nødt til at lyve for dem derhjemme. Det er, ubegribeligt nok, ikke svært. Det er selvfølgelig let nok at sige, at jeg lige går en runde mere på golfbanen, eller at jobbet kræver lidt mere af mig. Jeg er endda tilmeldt et aftenskolekursus, som jeg aldrig har planer om at følge.
Se, det er jo ikke det du siger, det er løgnen i sig selv (som Sanne synger), du skal passe på. Det er i virkeligheden rigtigt modbydeligt, og når jeg kommer hjem, efter en aften med min veninde/elskerinde, føler jeg mig ikke som en lort fordi jeg har et forhold uden om mit ægteskab, men fordi jeg lyver.
Så hvis du "vil prøve" den anden kvinde, så tænk først over to ting: kan du leve med at bygge dit eget liv op på et netværk af løgne, og er du i virkeligheden klar til at blive opdaget?
Alternativt: hold dig væk fra den anden kvinde, eller bryd ud af ægteskabet.
Det er gratis at flirte, men dyrt at spise forbuden frugt, min ven.

præcis - reparer ægteskabet eller forlad det, når det slut

vil. Du er alligevel et dumt egoistisk sv.. , du er blot brændt varm på en anden, og nu sidder du og finder på en masse undskyldninger for, hvorfor du er "berettiget" til at nedlægge hende. I har stadig sex din kone og du, skriver du, så hvad er problemet ..udover du har lyst til lidt fremmed på den dumme?. Du kan se langt efter godt samarbejde med kunden hvis det ikke går med Jer to. Udover dette kan jeg da godt forstå du har lyst til lidt spænding...det tror jeg de fleste har..inklusive mig selv. Man vil jo gerne bekræftiges i at man stadig er attråværdig :o). men du bør ikke sidde og nedgøre din kone blot af den grund. Held og lykke.

Jeg har selv fundet en der er 10 år yngre, fra mit arbejde. Vi søgte begge et nyt job og det blev hende der fik et, så det blev løst rimeligt hurtigt. Det jeg dog klart kan anbefale er at du først bryder med din kone (uden at fortælle at der er en anden), da hun ikke lyder som om hun er værd at samle på. Lad så være med at flytte sammen lige med det samme, men giv det tid. Det er ikke altid så let lige at flytte fra den ene til den anden. Der er mange ting der kan komme til at virke uafsluttede med den første, fordi den anden vil holde på dig. Så husk dig selv. Jeg har selv børn og det var det hårdeste, men en ordning med en uge hos hver, kan anbefales. Held og lykke

inde under de 115 kg befinder måske den spændende pige med liv og lyst som du forelskede dig i.
Men skønhed kommer ofte indefra, og kræver krydring iform af ros, respekt osv fra dig. Giver du det og hjælper din kone finde sin egen lyst igen kan det måske komme dig tilgode
Er du sikker på du ikke elsker hende mere, jamen så kortene på bordet, så hun får en ærlig chance for at komme videre med sit liv, og måske som mange fravalgte kvinder, tabe sig og få ny identitet, mens manden på et tidspunkt når den nye spændende også bliver forkert, synker hen i bodegavom, selvmedlidenhed osv
Held og lykke herfra
husk med ærlighed kommer man længst

Hvis du er utilfreds med din kone/ jeres ægteskab, så afslut det. Som du beskriver det, er det jo ikke noget nyt fænomen og hvor stor er sandsynligheden så for at det ændre sig?
Mht. kollegaen så vent til dit live er gået i orden. Der er ikke noget mere pinligt end en panikken mand midt i en seperation, der render og prøver på at score ungre kvinder...og du skal jo se hende i øjnene gennem arbejdet i måske flere år:-(
Men tænk lige over om "sundhedsarbejderen" har ret i sit indlæg...tænk hvis du bare bruger din kone som undskyldning for at bolle uden om med "god" samvittighed? ...mee

Godformiddag. Tak for de noget forskellige svar.
Kezzer er nok den, der bedst har forståelse for situationen, hvor i mod "Sundhedsarbejder" nok ikke selv har prøvet at stå i sådan et dillema.
Kezzer, du kan tro, at jeg for alt i verden ikke vil forlade mine børn. Den yngste går i 9. klasse. MEN jeg tror at de vil blive boende, da jeg absolut ikke har planer om flytte eller sælge huset.
Dette handler jo ikke kun om sex og om at få noget på den dumme. Jeg har absolut ingen planer om at "bolle udenom". Selvom "Sundhedsarbejder" nok mener dette - for sådan er vi mænd jo. Hvorfor er det ikke tilladt at søge lykken? Hvorfor skal man bare gå og slide på hinanden. Når man så bliver gammel, kan man sidde og tænke tilbage på et "langt og kedeligt liv". Var det det man drømte om som ung.
Som jeg måske forsøgte at antyde i mit første indlæg, så har jeg igennem mange år talt med min kone om hendes vægtproblemer. Det skal jeg ikke blande mig i - hun har ikke overskud nu. For to år siden gav børnene hende en stepmaskine i julegave - den står stadig i skabet. Hun gider ikke cykle 5 km på arbejde, gå ture eller tage med til stranden eller hvad ved jeg. Hun har det absolut ikke godt med sig selv og sin vægt og hun gør ikke noget for at få det bedre. Vi har dog fået hende overtalt til et rygestop, men hun ryger stadig i smug. I vinters havde jeg tilmeldt os et foredrag om "overspisning" - hun ville ikke med, så jeg deltog selv. Hun vil ikke deltage i parterapi eller lignende, da andre ikke skal "bore" i, hvordan hun har det.
"Sundhedsarbejder" - du dømmer hårdt. Jeg er bare et svin i dine øjne og en egoist. Gør det noget, at man er lidt stolte af hinanden og glade for at følges i byen, til fester, ved stranden og lignende? Jeg ved godt, at jeg nok har et overskud lidt ud over det sædvanlige, men derfra og så til blot bare at lade stå til - se det forstår jeg ikke.
Som I også beskriver, så er det selvfølgelig bedst, at have været sig selv i en periode, efter et forlist ægteskab. MEN nu står hun jo der - kvinden, som jeg føler mig tiltrukket af. Hvad f..... skal jeg dog gøre? Spørge hende direkte om hun også føler sig tiltrukket af mig? eller skal jeg spørge hende diskret via en SMS. Og nej - jeg skærer det lige ud i pap - det er ikke med henblik på et sidespring, men med henblik på at få et lykkeligt liv, sammen med denne kvinde, hvor dejlig sex også skal indgå, som en naturlig del - som vi menneskers øvrige behov; mad og søvn, m.v.
I må alle há en dejlig dag..

Godformiddag. Tak for de noget forskellige svar.
Kezzer er nok den, der bedst har forståelse for situationen, hvor i mod "Sundhedsarbejder" nok ikke selv har prøvet at stå i sådan et dillema.
Kezzer, du kan tro, at jeg for alt i verden ikke vil forlade mine børn. Den yngste går i 9. klasse. MEN jeg tror at de vil blive boende, da jeg absolut ikke har planer om flytte eller sælge huset.
Dette handler jo ikke kun om sex og om at få noget på den dumme. Jeg har absolut ingen planer om at "bolle udenom". Selvom "Sundhedsarbejder" nok mener dette - for sådan er vi mænd jo. Hvorfor er det ikke tilladt at søge lykken? Hvorfor skal man bare gå og slide på hinanden. Når man så bliver gammel, kan man sidde og tænke tilbage på et "langt og kedeligt liv". Var det det man drømte om som ung.
Som jeg måske forsøgte at antyde i mit første indlæg, så har jeg igennem mange år talt med min kone om hendes vægtproblemer. Det skal jeg ikke blande mig i - hun har ikke overskud nu. Jeg kan godt spise slankemad, så det er ikke problemet. For to år siden gav børnene hende en stepmaskine i julegave - den står stadig i skabet. Hun gider ikke cykle 5 km på arbejde, gå ture eller tage med til stranden eller hvad ved jeg. Hun har det absolut ikke godt med sig selv og sin vægt og hun gør ikke noget for at få det bedre. I vinters havde jeg tilmeldt os et foredrag om "overspisning" - hun ville ikke med, så jeg deltog selv. Hun vil ikke deltage i parterapi eller lignende, da andre ikke skal "bore" i, hvordan hun har det.
"Sundhedsarbejder" - du dømmer hårdt. Jeg er bare et svin i dine øjne og en egoist. Gør det noget, at man er lidt stolte af hinanden og glade for at følges i byen, til fester, ved stranden og lignende? Jeg ved godt, at jeg nok har et overskud lidt ud over det sædvanlige, men derfra og så til blot bare at lade stå til - se det forstår jeg ikke.
Som I også beskriver, så er det selvfølgelig bedst, at have været sig selv i en periode, efter et forlist ægteskab. MEN nu står hun jo der - kvinden, som jeg føler mig tiltrukket af. Hvad f..... skal jeg dog gøre? Spørge hende direkte og hun også føler sig tiltrukket af mig? eller skal jeg spørge hende diskret via en SMS. Og nej - jeg skærer det lige ud i pap - det er ikke med henblik på et sidespring, men med henblik på at få et lykkeligt liv, sammen med denne kvinde, hvor dejlig sex også skal indgå, som en naturlig del - som vi menneskers øvrige behov; mad og søvn, m.v.
I må alle há en dejlig dag..

...hvorfor blive i et r*vsygt ægteskab for børnenes skyld? Som du selv skriver, mærker de stemningen og lige nu er du igang med at lære dine børn ikke at blive lykkelige...(jeg har flere veninder, hvis forældre først belv skilt, da de var flyttet hjemmefra og de ville ønske, at det var sket allerede før deres konfirmation...det er ikke fedt at vokse op med forældre der er ligegyldige for hinanden)
Du har jo alt at vinde og intet at tabe? Selv uden et forhold til din kollega er du bedre stillet end i dit ægteskab...Det er ingen skam at gå, når man har prøvet alt:-)
Håber at du får et godt og indholdsrigt liv med masser af aktivitet og udfordringer:-) ...mee

er til at brække sig over. Det gør deres koner - OG BØRN - helt sikkert også NÅR de bliver afsløret. Sikke et par tøsedrenge! Giv dog Jeres koner et frit valg om de vil deltage i Jeres panik-alder-sex-cirkus.

Moster Grethe - du kan godt finde spanden frem. Det kræver jo lidt indsigt i virkelighedens verden før man kan dømme andre. Sæt du dig bare tilbage i gyngestolen og strik videre bag de delvist nedrullede gardiner, mens livet passerer forbi derude....! MEN lad nu være at ændre i strikkeopskriften - for så bliver mønstret skævt og du biver ikke lykkelig eller hvad! Du skulle vel gerne have det godt med at gå med trøjen, og så skal den vel også passe til dig?
Ja, hent du bare en større spand..

for tror ærlighed og tillid er vejen frem for kærlighed og lykke, og at problemer løses via dialog og gensidig respekt frem for man løber hver sin vej og undrer sig over hvorfor man vokser fra hinanden.

hvis du kendte min virkelighed og baggrund for at mene som jeg gør.
Faktisk tror jeg ikke du nogensinde i dit liv har været udsat for andre problemer end dem du nu er ved at skabe for dig selv og din kernefamilie.

Samtidig naturligvis en uforbeholden undskyldning til begge d'herrer: Når man har en fed og trist kone har man selvfølgelig altid ret til sex med andre. Måske endda uforpligtende sex, - det er vel det I ønsker? -
Tag da f. h. og brug lidt tid og omsorg på konerne, så skal I bare se!

Men hvorfor er det mest koner, der kan se sammenhængen?, - nå jo, og så selvfølgelig alle de stakkels mænd, der er blevet klogere på den dyre måde og har mistet det de egentlig helst ville have bevaret!

Ved du hvad? Jeg er kvinde - og jeg forstår dig! Jeg synes du er i din gode ret til at kræve at din kone i det mindste gør lidt ud af sig selv. - at hun gør en indsats for at pleje hjeres forhold. Som kone kræver jeg da også at min mand gider gøre sig ulejlighed med at gøre sig lækker for MIG. Ligesom jeg gør en indsats dagligt for at holde mig pæn, indbydende og lækker for hans skyld(og min egen, selvfølgelig).
Det er da klart at du er nem at lede i fristelse! Stil hende et ultimatum. Kræv i går i parterapi, ud og spise, ud og opleve osv. At hun er overvægtig er hendes valg, men jeg kender mange smukke kraftige piger, som stadig gør en dyd ud af at gøre sig lækre med frækt undertøj, lidt make up m.m. Man skal altså heller ikke være så fedt-forskrækket, at det ikke er ok at sige til hende, at nu må hun skal tage sig lidt sammen.
jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre mht. den yngre kollega. Det må du jo selv beslutte. Men hvis du ved med dig selv at du aldrig kan gå fra dine børn, tænker jeg, at det måske ikke er fair overfor kollegaen?? Måske forelsker hun sig vanvittigt i dig. Jeg forstår godt din frustration. Men jeg har hørt rigtig mange gange, at hvis du skal gå, så gør det for din egen skyld, fordi du ville være gået aligevel, ikke pga. en anden.
Held og lykke.

Du siger at du ikke kan forlade dine børn. Ja men så må du bide smerten i dig, indtil de kan klare sig selv. Har selv valgt at blive i et forhold indtil mine børn er flyttet hjemmefra. Har gjort det på den måde, at min kone fik at vide, at hvis vores forhold ikke ændrede sig, så så jeg ingen anden udvej, end at vi måtte gå hver til sit. Uanset hvor ubehagelig en sådan snak er, så føltes det rigtigt da det var gjort. Nu hvor begge mine børn har fået afsluttet deres uddannelse med et godt resultat og er ved at etablere sig med deres kærester, fortryder jeg ikke, at jeg har prioriteret trygheden for dem højere end mine egne følelser. Jeg skal så bare tage det sidste svære skridt i løbet af de kommende måneder. Hvis/når du vælger at gå fra din kone, så gør det inden du finder en anden. I skulle jo gerne kunne være i samme hus, når børnene engang i fremtiden inviterer familien til festligt samvær.
Min erfaring er, at uanset snak, "trusler" om skilsmisse, forslag om parterapi mv., så bliver det ikke bedre. Når hverdagen trænger sig på, falder vi ind i den samme trummerum. Du bliver nok nødt til at træffe dit valg nu, og prøv for din egen skyld at undgå at skulle leve på en løgn. Held og ykke.