2 ting! hvornår fejre jøderne sabbat?

Ærede debattører og gode borgere.
Nu kunne jeg tænke mig, at blande to ting sammen. Først; Guds gave til dig og mig; til hele verden i disse dage. Det begyndte her midt i Påsken 2009, på jødernes Sabbat.
Når du nu ”pakker” din gave op, vil du sikkert forstå mig. Jeg vil sige som andre; det er den smukkeste stemme jeg nogen sinde har hørt (ja, det siger man jo hver gang, men…). Det er mere end det, det er selve personen.
Her kommer hun så Susan Doyle; http://www.youtube.com/watch?v=RxPZh4AnWyk&feature=related
-----------------------------------------------------------------------------
Nogen gange har man brug for noget man ikke rigtig ved hvad er. Midt i debatten der køre på mine præmisser om hvornår Påsken egentlig er (som om det skulle være et tema), men det er det altså.
Midt i den debat stiller denne Susan Doyle sig op på scenen og synger lige fra sit gode hjerte. Det er smukt. Tak kære Gud for det.
Men, den anden ting; mit ærinde er faktisk at udfordre dig. Jeg vil stille dit et simpelt spørgsmål:
Hvornår fejre jøderne Sabbat?
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Den ugentlige Sabbat bliver af jøderne afholdt på den syvende dag i ugen, hvilket i forhold til vores kalendersystem falder på en Lørdag. (Fredag aften til 3 stjerner kan observeres Lørdag aften)
Derudover er der sabatterne i de syv årlige højtider, som er beskrevet i bibelen. Disse sabbatter falder ikke nødvendigvist på samme tidspunkt som den normale ugentlige sabbat.
Heraf af har vi den omdiskuterede Påskehøjtid, hvor at der afholdes Sabbat den første og sidste dag i Påskeugen. Her falder den første Sabbat d. 15. Nisan.

mvh
billen76

Hej billen76,
Tak for et ”enkelt svar”. Det er altid lidt nemmere når vi forenkler tingene. OK, jeg acceptere det du skriver. Jeg citere dig:
”Den ugentlige Sabbat bliver af jøderne afholdt på den syvende dag i ugen, hvilket i forhold til vores kalendersystem falder på en Lørdag. (Fredag aften til 3 stjerner kan observeres Lørdag aften).
Citat slut.
Kommentar:
Ja, det mener jeg også. Det vil altså sige at vi kan blive enige om, at sabbatten starter fredag aften efter solnedgang? Når solen ”går ned” fredag aften begynder sabbatten (lørdag) eller den 7.dag i ugen.
So far so good.
Nu mener du sikkert ikke at vide, at Jesus blev begravet på sabbatten(lørdag)? Du mener sikkert heller ikke, at Jesus blev begravet om Fredagen, vel?
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Det interessante er vel, hvordan at vi skal forstå, at Jesus lå i graven 3 dage og at han blev oprejst på tredjedagen.
🙂

mvh
billen76

Hej billen76,
Tak for svar. Du skriver:
”Det interessante er vel, hvordan at vi skal forstå, at Jesus lå i graven 3 dage og at han blev oprejst på tredjedagen. ”
Citat slut.
-----------------------------------------------------------------------------
Kommentar:
”Det er også interessant, men der er også noget andet der er interessant og det er:
”…..om vi kan blive enige om, at sabbatten starter fredag aften efter solnedgang? Når solen ”går ned” fredag aften begynder sabbatten (lørdag) eller den 7.dag i ugen. ”
”Jesus blev altså ikke begravet på sabbatten (lørdag)? Du mener sikkert heller ikke, at Jesus blev begravet om Fredagen, vel? ”
Hvornår blev Jesus så begravet?
Ikke om lørdagen, ikke om fredagen, men…………….?
Det vil sige, at lørdag starter Fredag aften. Skal man holde sabbat den 7.dag skal man begynde om aftenen den 6.dag efter solnedgang.
Skal man holde høj-sabbat dagen før, altså om Fredagen, skal man begynde Torsdag efter solnedgang.
Den 5.dag strækker sig fra Onsdag efter solnedgang til Torsdag solnedgang. Her begynder den 6.dag Fredagen. Så fra Torsdag aften efter solnedgang til Lørdag efter solnedgang er altså kun 2 dage og de er ”høj hellige”.
.....................5.dag....................6.dag ................7.dag..................1.dag
Det hedder [Onsdag Torsdag] og [Torsdag Fredag] og [Fredag Lørdag]. [Lørdag Søndag]
Derfor spiste man Påskelam og Nadver Onsdag efter solnedgang d. 5. dag og den 5.dag strækker sig til Torsdag solnedgang hvor den 6.dag begynder. Den er i dette tilfælde ”høj hellig”.
Det betyder, at Jesus ligger i graven; 5.dag, 14.Nisan; nat + dag - 6.dag, 15.Nisan; nat + dag - 7.dag, 16.Nisan; nat + dag og opstår den 1.dag i ugen d. 17.Nisan. (og det blev aften og det blev morgen d. 7.dag.)
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

I så fald har Jesus ligget i graven 3 dage.
(stadigt konflikten ved, at var det det traditionelle påskelam ved højtiden de indtog, ville den følgende dag være en Sabbat)
Der er også den mulighed, at dette ikke skal forstås direkte bogstaveligt.
At Jesus taler om, at han på tre dage vil nedbryde og genopbygge templet.
Her kan Sabbaten på Højhelligdagen falde sammen med den normale Sabbat.
1. Dag. (14. Nisan, 6. dag i ugen): Starter aftenen ved indtræden til d. 14. Nisan med Den Første Nadver.
1. Dag efter natten (14.Nisan): Jesus korsfæstes på tiden hvor at påskelammene slagtes (mellem de to aftener) og begraves af Zakari'as inden mørkets frembrud.
2. Dag. (15. Nisan, 7. dag i ugen): Højhelligdag og Sabbat. Jesus forkynder for ånderne i fangeskab den nye pagt.
3. Dag.(16. Nisan, 1. dag i den følgende uge): Jesus opstår i kødet på tredjedagen.

Dette skulle passe med Johannesevangeliet's fortælling.

mvh
billen76

1. Mos. 1:24-31 (Da92)
(d. 6. dag.)
"v24 Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete; v25 Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.
v26 Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« v27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. v28 Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« v29 Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. v30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. v31 Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag."
1. Mos. 2:1-3
(7. Dag. Guds Sabbat)
"v1 Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. v2 På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. v3 Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte."

Og hvornår og hvordan startede en ny uge?

mvh
billen76

Hej billen76,
Tak for dit indlæg. Du mener altså, at du mener;
Fredag den 6.dag i ugen er 14.Nisan og den 7.dag Lørdag er d.15.Nisan? (15. Nisan, 7. dag i ugen): Højhelligdag og Sabbat. ”
Citat slut.
Kommentar:
Det bliver da værre og værre. Jeg fastholder, at Jesus blev korsfæstet om Torsdagen, om eftermiddagen lige før sabbatten hvilket gør at man har spist Nadver sent Onsdag aften.
Om Onsdagen der for os vare til kl. 24:00; men ikke for jøderne der om aften efter solnedgang Onsdag altså er den 6.dags begyndelse for jøderne. Her begynder så den 6.dag Torsdag efter solnedgang, som vare ved til Fredag aften solnedgang og sabbatten d.7.dag begynder.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Jeg nævnte ikke noget om "Fredag, Lørdag, onsdag eller torsdag".
Jeg nævnte tallet på ugedagene i den bibelske uge, og forholdte mig i dette indlæg ikke til, hvornår d. 14. Nisan startede i år. Jeg talte om dengang.
Hvad er det vi diskuterer nu?

mvh
billen76

Nu falder ugedagene i kalenderen ikke nødvendigvist sådan, at den 1. dag i Nisan svarer til den 1.dag i ugen. d. 1. Nisan kan uden problemer have været f.eks. d. 5. dag i ugen. Dette varierer fra år til år.

DENGANG har der, som det må forstås ud fra Johannesevangeliet, været et sammenfald mellem den ugentlige Sabbat og højhelligdagen.
Det har der ikke været i år, efter den officielle jødiske kalender.
Her varsler den officielle jødiske kalender, at:
14. Nisan (4. dag) startede Tirsdag aften,
15. Nisan (5. dag) ("Høj"Sabbat) startede Onsdag aften,
16. Nisan (6. dag) startede Torsdag aften,
17. Nisan (7. dag) (ugentlig Sabbat) startede Fredag aften,
18. Nisan (1. dag ny uge) startede Lørdag aften.

Dette er den officielle jødiske kalender for i år, som tager meget dårligt hensyn til kristendommen.
Hvad jeg foreslår der skete udfra Johannesevangeliet skulle ligge sådan dét år:
14. Nisan (6. dag)
15. Nisan (7. dag, ugentlig Sabbat og "Høj"sabbat)
16. Nisan (1. dag)

Husk at ugedagene varierer fra år til år.

mvh
billen76

Her er kalenderen for den jødiske pesach i år.
http://kosher4passover.com/calendar.htm

HUSK, at sammenligningen mellem den jødiske og Gregorianske foregår i DAGTIMERNE, hvorfor at når d. 14. Nisan her bliver omtalt som en Onsdag, så tales der om DAGTIMERNE. Om aftenen slår det jødiske døgn over i d. 15. Nisan og den Gregorianske døgn slår i Torsdag ved midnat.
Dette er bevist her ved, at instruktionen ude til højre ved d. 14. Nisan fortæller, at man først skal stoppe med at spise "chometz" (gæret brød) i den 5. time efter solopgang på d. 14. Nisan, hvorefter at man afholder 1. Seder om aftenen.

mvh
billen76
Da den Påskemåltidet er kendetegnet v

Hej billen76,
Lige kommet hjem efter en dejlig dag i solen.
Tak for dit indlæg og spørgsmål: "Hvad er det vi diskuterer nu?"
Vi diskutere det du skriver.
Nemlig, som du selv siger: 7.dag - 6.dag - og 5.dag. Vi blev enige om, at den 7.dag var lørdag.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Hej billen76,
Vi var enige om, at;
………den 7.dag - begyndte Fredag efter solnedgang og slutter Lørdag kl. 18:00 (altså når man tager udgangspunkt i, at solen ”går ned” kl. 18:00) der er således 6 timer af fredagen i vor udregning, men 18 timer i jødernes dagudregning og vi kalder derfor dagen lørdag.
………den 6.dag - begynder Torsdag aften efter solnedgang. Der er således 6 timer af Torsdagen i vor udregning, men 18 timer i jødernes dagudregning og vi kalder derfor dagen Fredag. (Langfredag)
………den 5.dag - begynder Onsdag aften efter solnedgang. Der er således 6 timer af Onsdagen tilbage i vor udregning, men 18 timer i jødernes dagudregning og vi kalder derfor dagen Torsdag. (Skærtorsdag)
……..den 4.dag - begynder Tirsdag aften efter solnedgang. Der er således 6 timer af Tirsdagen tilbage i vor udregning, men 18 timer i jødernes dagudregning og vi kalder derfor dagen Onsdag.
…….den 3.dag - begynder Mandag aften efter solnedgang. Der er således 6 timer tilbage af Mandagen i vor udregning, men 18 timer i jødernes dagudregning og vi kalder derfor dagen Tirsdag.
……den 2.dag - begynder Søndag aften efter solnedgang. Der er således 6 timer tilbage af Søndagen i vor udregning, men 18 timer i jødernes dagudregning og vi kalder derfor dagen Mandag.
…….den 1.dag - begynder Lørdag aften efter solnedgang. Der er således 6 timer tilbage af Lørdagen i vor udregning, men 18 timer i jødernes dagudregning og vi kalder derfor dagen Søndag.
Kan vi blive enige om det?
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

For solen går ned omkring otte-tiden i påskeugen i vores, den engelske og de amerikanske breddegrader. Den næste dag begynder først her, og ikke ved et fikset timetal som f.eks. kl. 18:00.
Derimod startede solnedgangen et par minutter over seks i området omkring Jerusalem. Døgnskiftet forekommer altså ca. 2 timer tidligere i Jerusalem omkring Påske, end i København.
Man skal huske at tage hensyn til dette, når man læser daglige opslag.
http://www.sunrisesunset.com/calendar.asp

Ellers er det rigtigt, hvad du skriver.

mvh
billen76

Hej billen76,
Ja, men det er helt fint. Det betyder intet i udregningens forløb. Det er kun tidspunktet der i vor udregning der flyttes.
Som jeg også skrev: ” ….. forudsat, at vi sætter solnedgang til 18:00”.
Altså kl.19:00 eller kl.20:00 er også fint.
Aftenen 8. April = Start 14. Nisan (i år Onsdag aften, altså efter solnedgang)
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1619014
skrevet af billen76

"Hvis Herrens Aftensmåltid fandt sted om aftenen til d. 14. Nisan, så er det rigtige tidspunkt at fejre dette om aftenen d. 8. April. (hvis man vil gå stringent efter den oprindelige jødiske kalender)".
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
PS. Nå, det begynder at ligne noget.

Husk, at jeg skrev dette indlæg, i forhold til kritik af JV's krav på, at gøre tingene så nøjagtigt som muligt.
Men jeg kommer til at korrigere mig selv i den del af indlægget, hvor at jeg skriver, at Zakari'as begravede Jesus d. 15. Nisan. Han burde have fuldført begravelsen inden solnedgang, altså før d. 15. Nisan.

Dette indlæg er skrevet i forhold til nymånen d. 26. Marts (den kun svagt synlige).
Man skal være opmærksom på, at den moderne jødiske kalender er baseret på en fast defineret og udregnet kalender, som indeholder skævheder i forhold til den virkelige nymåne. Denne er brugt af praktiske årsager, en udvikling der hænger sammmen med kirkemødet i Nikæa år 325, hvor at man overalt søgte at få sat kalenderen i et ordnet universelt system. Det er en historie i sig selv, men også interesant, hvis man interesserer sig.
Betydningen af dette er, at der er et 30 timers interval i forhold til den faktiske nymåne i den moderne jødiske kalender, hvor at d. 1. i måneden kan ligge dagen før, på dagen eller dagen efter den faktiske nymåne.
SAMLET set, forholder kalenderen sig til den faktiske nymåne, men reelt forekommer der "skævheder" måned til måned.
I år er intervallet sådan, at kalenderen viser en dag forud i forhold til den faktiske nymåne her i Nisan måned.

Oprindeligt forholdte man sig konsekvent til observationen af nymånen som varsel på starten af en ny måned. Det er dette, JV påstår at forhold sig til. Hvad jeg viste var, at, at JV's datosætning ligger for sent uanset.
(KAN dog forsvares i år, men ikke sidste år, hvis man anslår, at nymånen MED SIKKERHED skal have været synlig over Jerusalem. I så fald starter man 1. Nisan d. 27. Marts)
MEN, jeg fik godt nok formuleret dette i afslutningen af indlægget:
"I år afholder Jehovas Vidner verden over altså Mindehøjtid nøjagtigt een dag for sent, både i flg. den moderne jødiske kalender og den oprindelig dato målt direkte fra aftenen med nymånen."

Det er TO dage for sent i. flg. den moderne jødiske kalender og een dag for sent i forhold til den oprindelige datosætning målt direkte fra aftenen med nymånen.

🙂 Jow, jeg har også rodet lidt rundt i tingene. Det er det der med hele tiden at holde tingene adskilt og få formuleret sig korrekt.

Betydningen af dette er så også, at nogle grupper vælger deres egen datosætning, enten ud fra astronomiske tabeller eller ved lokal observation eller ved observation i Jerusalem. Her datosætter de så deres egne højtider ud fra, hvad de selv mener er det mest rigtige. Der er altså rum for uenighed, da ingen af definationerne er så klippefaste, som man kunne tro.
........og så er der JV, der ind imellem rammer rigtigt ud fra een af definationerne på skift. Jeg er ved at forsøge at finde alle (seriøse) tabeller over månens gang helt tilbage til 1970. Mangler stadig nogle af de tidlige år, men tendensen er, at der ingen konsekvens er i datosætningen for 14. Nisan hos JV.

🙂 Jeg må sige, at jeg er kommet noget omkring i studierne pga denne diskussion. Det skal du have tak for. Det er sådanne diskussioner, der motiverer dybere undersøgelser.

mvh
billen76

Hej billen76,
Tak for dit indlæg. Ja, det er jo efter min mening det det drejer sig om på debatten. At gennemgå så seriøst og ærligt som muligt og finde ud af så meget så muligt og efterfølgende beslutte sig og så lære noget af det.
Jeg husker godt din begrundelse for dit indlæg; ”….. i forhold til kritik af JV's krav på, at gøre tingene så nøjagtigt som muligt.”
For mit eget vedkommende må jeg sige, at Jehovas Vidner har absolut ingen indflydelse på hvordan jeg skal studere Bibelen.
Jeg har også lagt mærke til i mit studium af dette emne, at der er mange forskellige oplevelser af hvornår ”tingene” sker, men det skyldes både det, at vi taler om forskellige ”ting” i forbindelse med Påsken og Jesu Korsfæstelse og hele forløbet af den jødiske påske, men også forskellige (og forkerte) tidsangivelser. (det kom lidt bag på mig)
Så jeg er personlig helt tryg ved min tidsangivelse også fordi jeg er godt klar over, at mange læser det og muligvis indretter sig efter det.
Så, samles man d. 14.Nisan / i år 8.April efter solnedgang (uanset hvilket klokkeslæt) så befinder man sig på den 14.Nisan, som altså vare indtil om torsdagen d. 9.April Skærtorsdag, solnedgang.
Nu er vi så på Torsdagen Skærtorsdag; (14.Nisan begynder i år 8.april efter solnedgang og vare igennem 9.April indtil solnedgang i den jødiske kalender) og Jesus bliver begravet på den 5.dag.
------------------------------------------------------------------------------------
Så kan man forestille sig disciplenes følelser, Marias (Jesu moder) følelser, (hans søstre og brødre) og ikke mindst, Lazarus, Martha og Maria Magdalene som elskede Jesus.
De har ikke lyst til nogen fest, men befinder sig i en tilstand af chok og sorg. Ingen kan vist forestille sig det, at se et menneske blive flået af jernpiske, smadret og til sidst hamret igennem med store jernsøm på et Kors.
Ham som kun havde hjulpet og vist kærlighed, men var blevet en så stor trussel mod ”systemet”, at man hellere ville ofre én frem for at tusinder skulle dø under et muligt oprør eller blot som en frygtet straffeekspedition fra Romernes side.
Hvad man ikke tog alvorligt; Jesu ord og forudsigelse vedr. Jerusalem bekræfter blot det ulykkelige i hele situationen. At få Korsfæstet Jesus uanset én eller andet akademisk politisk motiveret beslutning viste sig at blive endnu mere fatal.
Mere end 1 million jøder og fremmede i byen Jerusalem blev dræbt 40 år senere.
------------------------------------------------------------------------------
Du skriver:
”Men jeg kommer til at korrigere mig selv i den del af indlægget, hvor at jeg skriver, at Zakari'as begravede Jesus d. 15. Nisan. Han burde have fuldført begravelsen inden solnedgang, altså før d. 15. Nisan. ”
Citat slut.
Kommentar:
Ja, det er korrekt.
--------------------------------------------------------------------------
Du skriver:
”Oprindeligt forholdte man sig konsekvent til observationen af nymånen som varsel på starten af en ny måned.”
Citat slut.
Kommentar:
Jeg her helt enig med dig i det. Det er sådan set mit eget udgangspunkt. Dog værdsætter jeg det du her efterfølgende skriver:
”Betydningen af dette er så også, at nogle grupper vælger deres egen datosætning, enten ud fra astronomiske tabeller eller ved lokal observation eller ved observation i Jerusalem. Her datosætter de så deres egne højtider ud fra, hvad de selv mener er det mest rigtige. Der er altså rum for uenighed, da ingen af definationerne er så klippefaste, som man kunne tro.”
Citat slut.
Kommentar:
Ja, billen76, især den der; ” Der er altså rum for uenighed …..”. Det giver jeg dig ret i. Hvor befriende.
-------------------------------------------------------------------------------
Min konklusion er: Jesus spiste med disciplene (i år) Onsdag aften 8.April efter solnedgang hvor Torsdagen begynder for jøderne)
Jesus følger vi så igennem aftenen, natten, morgenen, dagen og endelig eftermiddagen hvor han udånder i d. 9.time. begraves og dagen (Skærtorsdag d. 9.April) slutter ved solnedgang.
Her er så mine overvejelser derfra; Torsdag efter solnedgang begynder altså den 6.dag. Fra Torsdag efter solnedgang hvor altså jødernes 6.dag begynder er der så 24 timer til solnedgang om Fredagen hvor den 7.dag (sabbatten) begynder.
I dette tidsrum, ligger Jesus altså i graven (hulen). Nu taler vi om Høj Sabbat fordi det er Påske og Sabbat samtidig, så måske kunne vi sammen finde ud af hvad der ligger i det?
Er det sådan (vi må undersøge det) at Høj Sabbat i Påsken giver 2 helligdage ud af i alt 7? (de usyredes brøds højtid i 7 dage)
Altså både helligdag den 6. dag og helligdag d. 7.dag (som er helligdag i forvejen)? + de efterfølgende 5? Eller er den 6.dag forberedelsesdagen (Høj Sabbat), i dette tilfælde at regne for en ”helligdag”, en højtidsdag?
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Nu er det jo ikke kun nymåne eet sted i verden. Det er over hele verden på planeten Jorden (i forhold til planeten Jorden, i forhold til Solen).
http://www.universetoday.com/guide-to-space/the-moon/new-moon-2009/
New Moon for March, 2009 * March 26, 16:06
-----------------------------------------------------------------------
http://www.seasky.org/astronomy/astronomy_calendar_2009.html
Astronomisk kalender: March 26 - New Moon
------------------------------------------------------------------------
http://www.fishsniffer.com/moonphase/march09.html
26. March 2009 8:07 AM.
--------------------------------------------------------------------------------
http://www.dawnsun.net/astro/moon/
New Moon 26 March 2009, 16:08
New moon on this page means the time, in the current orbit, when the moon’s unlit side is most exactly facing the Earth. Astronomers call this a ‘conjunction’.
Sometimes this phase is referred to as a dark moon to distinguish it from the popular meaning of new moon which refers to a very thin crescent.
Så efter kl. 16:08 …………. meaning of new moon which refers to ”a very thin crescent”. Altså efter solnedgang.
-----------------------------------------------------------------------------
http://www.enchantedlearning.com/activitycalendars/2009/mar.shtml
http://www.miamiastrology.com/2009/03/first-things-first-the-march-2009-new-moon-in-aries/
http://www.opednews.com/articles/Aries-New-Moon--March-26-by-Cathy-Lynn-Pagano-090323-599.html
http://www.opednews.com/articles/Aries-New-Moon--March-26-by-Cathy-Lynn-Pagano-090323-599.html
http://www.blogtalkradio.com/Anne-Ortelee/2009/03/26/New-Moon-March-26-2009
Jeg kan godt give dig flere link til at bevise, at ny måne 26.marts 2009 er korrekt. Det vil sige, at den almindelige jødiske observation af nymåne er efter solnedgang d. 26.marts 2009
Efter solnedgang d. 26.marts 2009 = 1.Nisan år 5769. OK?
http://www.qppstudio.net/religiouscalendars/2009/jewish.htm

http://www.newadvent.org/cathen/03166a.htm
1. (Nisan) New Moon
14. (Nisan) Paschal lamb killed
15-21. (Nisan) Paschal Feast
(Firstfruits of barley offered)
-----------------------------------------------------------------
Kalender legetøj! http://www.abdicate.net/cal.aspx
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Nymånen falder ens, men SYNBARHEDEN kan være forskellig alt efter breddegrad. (og nordlig/sydlig halvkugle)
Dit link viser:
Thu Mar 26 First day of the month of Nisan

Jeps, men det er DAGEN 26. Marts. Dvs 1. Nisan er 25. Marts ca. kl. 18:00 - 26. Marts ca. kl. 18:00 (eller hvornår nu solnedgangen finder sted på den breddegrad man bor)
Dette er gældende for den officielle jødiske kalender.
Den egentlige nymåne faldt i løbet af morgenen d. 26. Marts og om aftenen d. 26. Marts var den meget svagt synlig. Aftenen d. 27. Marts vil man derimod med sikkerhed have kunnet observere en lysende kant på nymånen.
Husk. Den "astronomiske" nymåne finder sted, når månen er HELT mørkelagt. Det er den, man ser i de normale kalendere.
Jøderne startede en ny måned, når de kunne se den første kant af nymånen, altså den synlge nymåne.

Du har altså:
Den jødiske moderne kalender, matematisk baseret, 1. Nisan startede aftenen 25. Marts (dagen 26. Marts)
Astronomiske nymåne, usynlig (i år meget svag kant), 1. Nisan startede aftenen d. 26. Marts (dagen 27. Marts)
Synlige kant på nymånen, observeres med sikkerhed, 1.Nisan startede aftenen d. 27. Marts (dagen d. 28. Marts)

Den 14. Nisan falder så (i år), i forhold til, hvad man ønsker at forholde sig til som undgangspunkt for udregning af kalenderen.

mvh
billen76

....hen ad vejen.
Bemærk, at jeg anser, at man kan udlede mange betydninger og symbolikker af det skete, som dog gerne ender med en indbyrdes modstrid med andre passager i skriften. Der
Lad mig først stille tingene kort op, i forhold til Johannesevangeliet og ugens symbolske betydninger.
Sabbat betegner også "uge"
6. dag i ugen er forberedelsesdagen (til Sabbat, "aftenen" for Sabbat'en (ugen))
7. dag i ugen er Sabbat (helliget Gud, hvile)
1. dag starter en ny uge (ny Sabbat, "morgenen" på den nye "Sabbat")
Jesus er Sabbat'ens Herre
6. dag: Jesus indstifter Nadveren, dømmes, korfæstes og begraves
7. dag: Jesus legeme ligger i graven
1. dag: Jesus opstår i legemet på tredjedagen
Man kan så også sammenligne med skabelsesugen, som må forstås symbolsk.
Når Johannes beskriver forløbet til at svare til disse dage, skal man ikke forvente, at det er tilfældigt. Der ligger en overført betydning i hændelsesforløbet og dateringen.
14. Nisan er forberedelsesdagen til påsken og "Dagen for Den Førstefødte". Her forberedte Israellitterne sig på at rejse fra Egypten, og slagtede lammene. Om aftenen (15. Nisan) spistes lammene tog Gud livet af de førstefødte i Egypten, i de hustande som ikke havde lammets blod på dørstolperne. Israellitterne blev herfra udfriet af fangeskabet og vandrede afsted om dagen d. 15. Nisan.

Men vi kan tage tingene hen ad vejen.

mvh
billen76

Mht. dawnsun.net, så er den sidste del et forklarende forbehold, hvor at man prøver at forklare hvordan at begreberne gerne rodes sammen.
Det er i den FØRSTE del, at kalenderens brug og defination af nymåne klarlægges. Her er det så, at nymånen er defineret som "darkmoon" eller "conjunction", hvor at månen altså er helt mørk.
De forklarer så, at den POPULÆRE og dagligdags omtale af nymåne, gerne omhandler den tiltagende måne, hvor at man kan skime en lys kant. Dette er til forskel fra den EGENTLIGE nymåne, som er helt mørk.

mvh
billen76

Hej billen76,
Tak for dine svar. Du skriver: ”6. dag: Jesus indstifter Nadveren, dømmes, korfæstes og begraves”
I forhold til det du skriver her:
”Men jeg kommer til at korrigere mig selv i den del af indlægget, hvor at jeg skriver, at Zakari'as begravede Jesus d. 15. Nisan. Han burde have fuldført begravelsen inden solnedgang, altså før d. 15. Nisan. ”
Citat slut.
Kommentar:
Hvilken én fastholder du?
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Dengang:
14. Nisan, 6. dag, aften ved døgnets start. nadveren indstiftes.
14. Nisan, 6. dag, morgen, Pontius Pilatus og domfældelse
14. Nisan, 6. dag, eftermidag, korsfæstelse
14. Nisan, 6. dag, aften inden solnedgang, begravelse
15. Nisan, 7. dag, aften efter solnedgang, sabbat

mvh
billen76

Hej billen76,
Tak for dit indlæg. Du skriver:
”14. Nisan, 6. dag, aften ved døgnets start. nadveren indstiftes. ”
Citat slut.
Svar:
OK, du mener altså, at Jesus døde ved 15:00 tiden (den 9.time) om fredagen d. 6.dag og blev begravet inden solnedgang; hvor den 7.dag (sabbatten) begynder?
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.