7tilføjet af

tilbehør til oksemørbrad?

Er der nogen der har gode erfaringer med noget "anderledes" tilbehør end det der ses allevegne.??
tilføjet af

oksemørbrad

Du kan bruge mandler, hvidløg og champignon som bliver lagt indeni oksemørbraden og så ind i ovnen som du plejer og lad den trække med staniol over i 20 min bagefter. Server med bagte kartofler, sovs af skyen fra mørbraden. Salat bestående af salat, peberfrugter, lange bønnespirer, tomater, ananas, feta. Det smager himmelsk.
tilføjet af

Tilbehør til OM

friske let blancherede slikærter på siden sammen med hakkede rødbeder. kogte mosede kartofler tilsat friske krydderurter og krydret m. salt og peber udsprøjtes i "dessertpose" til golfkulge store "toppe" pensles og bages ved høj temp. - hertil sauce fra mørbraden der sies og tilsættes en passende mængde rødvin... koges af og røres op med fløde.
tilføjet af

Tilbehør til oksemørbrad

Bacon i tern steges sprøde i gryde, når de har fået, hvad de skal have kommes hele grønne bønner i. Husk at skrue ned for varmen, når bacon-en er som den skal være, bønnerne skal jo kun varmes.
Yderst nemt og lækkert til oksemørbrad.
Jeg laver tit flødekartofler til, særligt hvis jeg skal have gæster. Det kræver ikke at jeg er så meget i køkkenet når gæsterne er kommet og kan fint gøres klar få timer forinden.
tilføjet af

Tilbehør til oksemørbrad

Lav en marianade af:
3 spsk. olivenolie, 1 spsk. soya, 2 spsk. tomatpure, 2 spsk. vand, 1 spsk. mørk farin og 1-2 fed presset hvidløg.
Dette røres sammen og tilsættes 1 bakke friske champignon. Det skal marineres ca 2 timer. Kommes i ovnen med evt. andet tilbehør og steges til det er tilpas. Tiden afhænger af varmen. (Hvis du ikke skal bruge ovnen til andet, kan du med godt resultat bruge mikroovnen)
Hilsen frulotte
tilføjet af

Prima tilbehør

Du kan evt. lave den indbagt med hakket scalotteløg og hakkede, brune markchampignon. Lav hvidvinsdampede bønner og forkogte, smørstegte kartofler. Rør en smørbolle og lav en hvidvinssauce. Det er superlækkert.
tilføjet af

Tilbehør til oksemørbrad

Det er altid en god idé at følge årstiderne... Jeg kan klart anbefale Bergholts nye opskrift på pocheret oksemørbrad, som kan læses her:
http://www.bergholt.net/oksemorbrad_okseskank_foraarsloeg_gulerodder_lys_sauce.html
/Combeau
tilføjet af

Tilbehør til oksemørbrad.

Jeg blancherer en pose fine grønne bønner. Omvikler dem med bacon og steger dem ved god varme til baconen er sprød. Hertil kartoffelbåde der er iblandet masser af hvidløg, oregano og basilikum, røres med olie og salt.Steger i ovnen ca. 45 min. Udstenede dadler i baconsvøb stegt i ovn smager også skønt til - skønt det lyder lidt specielt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.