Hejsa
Jeg vil ile med opfordring om at kigge ind på
www.vegetarforening.dk hvor der er en lang liste over anbefalelsesværdige kogebøger med god inspiration. På dit bibliotek finder du vegetariske kogebøger under DK5=64.15 og der er masser af muligheder: salater, supper, nøddesteg, linsepostej, grøntsagspate, tærte, lasagne, fyldte grøntsager (peerfrugt el. aubergine el. squash), frikadeller/vegetter/bøffer lavet på hirse el. kartofler el. linser el. andre kogte bælgfrugter som eksempelvis kikærter og forskellige bønner.
Delikat er palmemarv, store farserede/fyldte portebellosvampe, mexicansk mad med tortillas med chili sin carne (farsen erstattes blot med kogte linser og så laves det som sædvanligt med røde eller brune bønner) hertil serveres guacemole, majschips, kogte majskolber etc. Indisk mad er uovertruffen og der er en lang tradition for vegetarisk mad: currys, dhal, kikærtegryde, naanbrød, raita, popadums, ris, spinat, tofu etc. Wokmad er også lækker. Det samme gælder græsk mad med meze bestående af tzatiki, vinblade med ris, bønneret med grøntsager, kartofler i citron/bouillon, salater etc. Fra Marokko kan couscous med kikærteret anbefales varmt. Falafler, hummus og pita el. fladbrød er også dejlig mad.
Jeg er opvokset i et såkaldt borgerligt hjem med rigeligt kød og masser af sovs og kartofler. Jeg blev overvægtigt og det var ikke rart. Efter gymnasiet flyttede jeg hjemmefra og lavede selv min mad. Det var rimeligt let at lave fedtfattig mad. Det, jeg så oplevede var en afsky ved selv at stå med hænderne i farsen, forme hakkebøfferne, rense fisk, partere en kylling etc. Når jeg havde indkøbt eksempelvis hakket oksekød i et supermarked oplevede jeg tit, at det efter min opfattelse afgav en afskylig lugt i mødet med gryden og den varme olie. Uf! Jeg mistede virkeligt appetitten. Pølser og pålæg var ej heller så attraktivt som det jeg i sin tid fik derhjemme, hvor alt mere eller mindre var hjemmelavet. Det, der gjorde udslaget for mig var kort og godt at jeg gik fra at være hjemmeboende hvor maden blev serveret, til selv at stå med det i hænderne og dermed også med det rå kød. Jeg begyndte også at læse deklerationer og sikke forfærdelig lange de var ... - ikke rart at tænke på hvor meget der fyldes i at alt muligt i noget så enket som pålæg og leverpotej. Jeg snakkede med veninder om det her. De nikkede genkendende til det, men det var så det.
I en kort periode spiste jeg så kun kød fra min mors køkken - dvs. noget hun havde udskåret og også noget hun hakkede. Det var da bedre end det færdig-købte, af højere kvalitet og mere smagfuldt - meeeeeen (!) det var ikke økologisk eller frilands eller noget der bare lignede noget med lidt etisk tankegang.
Jeg tabte lysten til at spise det fordi jeg nu havde dårlige erfaringer. Jeg stillede mig til slut et spørgsmål somjeg synes alle skal stille sig selv: KAN JEG SELV SLÅ ET DYR IHJEL, FLÅ DET OG TILBEREDE DET - OG SPISE DET?! Mit svar var NEJ! Jeg kunne ikke selv dræbe - så hvorfor være hykler og lade andre om det?!
Mit sidste kødmåltid var tilfældigvis en take away pizza med lyserødt (!) strimlet skinke! Dét gjorde udfaldet: hvorfor spise kød fra en stakkels gris og tilmed byde min krop alle de tilsætingsstoffer og anden kemi der skal til for at skinken bliver fin rød?! Føj. Viden og information om dyrevelfærd, -trivsel og -etik blev selvsagt også oplagte emner. Al kemien i fødevarerne kom aæeligt ind i billedet da jeg belv kæreste med en kemiingeniør, der kunne give mange grufulde informationer om det maden indeholdt. På den anden side burde jeg vel nok kunne regne sagens rette sammenhæng ud når en dåse tun har en holdbarhed på flere år!
Jeg vidste trods alt mere end jeg lige gik og troede - det var måske endda sådan at jeg havde fortiet visheden om det uetiske i at spise kød fordi det var bekvemt?! Det jeg mener er, at vi alle jo har hørt, læst og set (på tv) om manglende dyrevelfærd og det spædner vidt: svin med bylder, svin med sår, drægtige kør med kalve i maven der slagtes, grise der får kuperet halen, høns der får næbbet klippet, høns der øger vægten på den halve tid af hvad der naturligt kan forekomme, dyr der spiser benmel, dyr der lider under lange dyretransporter til udlandet eller til slagteriet, dyr der stresses på slagteriet hvor man flittigt bruger el-stød-stave, dyr der tages fra deres mor alt for tideligt, dyr der forurener vor natur, dyr der ikke får frisk luft, gæs der tvangsfodres til brug til foisgrais, fisk der opdrættes i dampbrug og får foder der ikke er tilladt i menneskeføde (for at farven kan være "fin" rød) .... osv. listen er desværre endnu længere!!!
(Kig ind på
www.vegoland.dk og
www.anima.dk hvis du vil se og vide mere!)
Derpå holdt jeg selvsagt op med at spise kød. Fisk og skaldyr spiste jeg en tid qua den (naive) konstatering at det så vidt jeg kunne fremskaffe dokumentation forholdt sig således, at der ikke var klare beviser på at disse skabninger lider ved fangst og aflivning. Senere oplevede jeg at lugten blev mig mere ubehagelig. Linda Mc Cartney har jo i sin tid sagt at vi ikke skal spise noget med et ansigt - og et sådan har fisk også hvis du da ikke køber dem i bekvemt udskårne stykker! Jeg følte at det var lidt for "fake" og bekvemmeligt at købe det der hedder "frisk fisk" i pakker hvor fisken er renset og udskåret så man end ikke tænker på at det er et levende væsen, der her ligger død. (Der er en parallel til det med frisk fjerkræ i pakker hvor det belejligt er udkåret i strimler, bryst og tern - så er det ikke så ulækkert som at stå med en hel kylling, der skal renses og parteres oem de kan købes til en uhhørt billig pris på omkring 85 kroner for fem styk når der virkeligt skal være et slagtilbud; tænk så på hvilket "liv" det må have indebåret!!!)
Jeg læste om fiskeopdræt/dampbrug i stor stil, forurening i havet, ødelæggelse af havbunden i forbindelse med havfiskeri, døde marsvin (eller hvad det nu var - og hvis også enkelte sæler), skaldyr der blev skyllet i klor for at fremhæve en pæn rød farve m.v.. Det koblede jeg sammen med tanken om produktionsvejen der tit er lang. Fisk i frysedisken var mig helt imod. Mange fiskehandlere præsenterede fisk der ikke var friske - det kunne jeg jo se på gælderne og fiskenes skæl. Det var SÅ besværligt. Konserves med fisk tiltalte mig ej heller. Konsekvensen blev et totalt ophør med kød og fisk! Jeg var for hyklerisk til selv at fiske og giv en fanget fisk et gok i nøden hvorved den ville dø!
Jeg oplevede det som en befrielse (!), at jeg ikke længere skulle søge med lys og lygte efter nogle ordentlige og etisk forsvarlige produkter. Tilmed oplevede jeg at de grønne madvarer og vegetarkøkkenet skænkede mig et utal af nye og fantastisk spændende muligheder for en god og lødig kost. Herligt! Aldrig har min kost været så spændende, alsidig og smagfuld. Bælgfrugterne var og er en herlig gave til kogekunsten. Kikærter, linser og alverdens bønner er SÅ skønne i smag - glem alt om de billigste dåsebønner! Det er ikke besværligt at have med bælgfrugter at gøre! Muligheder og variatoner kender jeg ingen grænser for!!!
Jeg koger større portioner af gangen og nedfryser disse i små pakker. Lige klar til brug. Lad ikke dåseprodukterne afskrække dig hvis du er ny i vegetarkøkkenet! Der findes få gode dåseprodukter, men de er meget dyre. Et tip er dog altid at skylle dåsebønner - hvis du en dag er nødt til at ty til disse.
Jeg abonnerer på en økologisk ugentlig grønstagskasse. Det er også medvirkende til en spændende og alsidig kost. Hvor er det spændende, udfordrende og smagfuldt at få skorzonerrødder, friske asparges, majroer, frisk grønkål, kålrabie, rødbeder (der ikke er syltede!), friske rosenkål, savoykål, spinat, majskolber, fennikel og jordskokker etc. Mulighederne i det grønne køkken er uanede!!! Intet mindre!!! Opskrifter er lette at finde via internettet og så en god portion fantasi.
Senest er jeg gået fra vegetarisk til vegansk kost og i starten savnede jeg ost. Nu er det intet savn. Der er jo veganske alternativer som fx. tofutti. Jeg bruger også mange ristede nødder/mandler/kerner/frø som drys og smagsgiver i mange retter.
Halv- og helfabrikata der er vegetarisk og/eller vegansk findes der også i rigt mål. Mange er tilmed økologiske. Det oplever jeg og ser i mine helsekostforretninger og i større supermarkeder. Asiatiske og mellemøst-forretninger byder også på spædende madoplevelser.
På internettet får jeg mere inspiration og tip til nye produkter som jeg gerne vil prøve. Oftest skaffer min helsekostforretning det gerne hjem ved forespørgelse.
Kogebøger er alfa og omega synes jeg når det gælder det at omlægge kosten. Vegetariske kogebøger findes på alle folkebiblioteker under DK5=64.15 og derudover kan der hentes grønne opskrifter i bøger om sundhed, helse, kolesterolfattig kost, slankemad, allergimad og meget andet. Spørg bibliotekaren eller send mig en email - så hjælper jeg gerne. Bibliotekerne skal tilbyde fjernlån så bebyt
www.bibliotek.dk for at få flest mulige titler. Der findes også veganske kogebøger men kun få på dansk. Det er ikke et problem at få biblioteket til at fremskaffe udenlandske - primært engelske er der mange af!
På Internettet er der også en række opskrifter. Kig dem an. Søg bredt på internettet og brug flere forskellige søgemaskiner - de indekserer jo ikke efter samme kriterier så det er besværet værd at søge mange forskellige steder.
Senest har jeg som "ny" veganer haft glæde af astma- og allergiforeningens hjemmeside hvor jeg har fundet kager uden æg og mælk (smør og margarine udskifter jeg altid til et vegansk margarineprodukt).
Alt i alt har jeg mange gode oplevelser med det at blive grøn og vil gerne videregive erfaringer samt høre fra andre ligesindende. Erfaringsudveksling i en eller anden form vil være meget kærkomment!
Der er vel nok lige så mange grunde til at blive vegetar eller veganer, som der er mennesker. Nogle har fokus på sundhed, andre på dyrevelfærd og -etik, andre tænker på det globale og medmenneskelige aspekt (hvis alle spiste vegetarisk el. vegansk ville der på kloden være langt mere mad end nu hvor masser af korn og dermed kalorier går til spilde idet de skal igennem køer, svin og fjerkræ før der kommer væsenligt mindre mad ud af det), nogle har en spirituel/åndelig tankegang og atter andre bryder sig ikke om smagen. Andre mener at det er billigere at leve grønt. I relation til økologi er der flere, der fokuserer på at grøntsager og andre vegetabilske fødevarer er renere end de animalske produkter grundet deres plads i fødekæden. Sygdom spiller tit ind - personer med gigt har ofte glæde af grøn kost. Personer med for højt kolesterol eller overvægtige har generelt fordel af at spise vegetarisk el. vegansk fordi mængden af dyrefedt reduceres/fjernes. Der er utallige tilgange - den ene er for mig at se ikke mere rigtig end den anden. Jeg oplever også, at når man først er blevet vegetar el. veganer åbnes øjnene for de mange andre forskellige tilgange i en væsentlig grad. Det er berigende at være grøn - det er ikke en indskrænkning!
Til slut vil jeg sige at inspiration er der som sagt nok af. Mange befolkninger lever på et mere eller mindre helt vegetarisk grundlag og har historisk set altid gjort det. Det kan skyldes tro (som fx. hinduisme og budhisme) eller det kan skyldes dårlige opbevarinsforhold for kød i varme lande, knaphed på kød, fattigdom etc. I Mexico spises tortillas og/el. taco med bønnegryde og majs, i Indien byder man på mange ting så som dhal (linseret), kikærtegryde, ris, naanbrød, papadums, tofu m.v. Kokosmælk bruges flittigt fremfor komælk. I mellemøsten nyder man couscous med pitabrød og falafler samt hummus og dejlige bønnesalater. I Grækenland er det yndet at nyde vinblade med fyld af ris/rosiner/ristede pinjekerner, pure af bælgrugter, oliven, bønnegryde serveret med fx. kartofler i bouillon samt dejligt brød. I Italien er der dejlige risottoretter, polenta, pasta i mange fantastiske versioner - tit med en pesto med nødder i. Italienerne er også skrappe til at servere bønner i deres pastaretter. Drager vi til Kina er wokmad populært og omfatter nudler, ris, tofu og også seitan - soya er flittigt brugt præcis som cashewnødder der ristes.
Groft sagt er det sådan, at man i de fattige lande eller regioner har en langt større traditon for en ernæring, der bygger på vegetabilske fødevarer. Vi er ikke nødt til at spise baked beans på toast omen det er okay - vi har heldigvis et formidabelt stort udvalg af muligheder. Mit opråb skal være at se mulighederne i den grønne kost fremfor begrænsningerne. Glæd dig til at smage seitan, tofu, temph og lækre vegetariske/veganske suhsi med fyld af agurk/avocado/silketofu etc.
Sæt også pris på det gode gamle danske køkken og nyd i det daglige de grøntsager der har sæson. Det er der god økonomi i og så er faktum også at råvarerne smager bedst når de er i sæson.
Savner du ideer så smut straks afsted til biblioteket og und dig selv at købe et par gode vegetariske kogebøger. Eller ønsk dig dem i gave.
Er du usikker kan du til en start købe halv- og helfabrikata fra Granovita, Eden, Soyakompagniet, Tivall, Animma, Nutana, Urtekram, Naturdrogeriet, Mølleskovly og Solhjulet samt flere andre!
Tjek
www.vegetarforening.dk og benyt min grønne brevkasse - send spørgsmål til lev@indbakke.dk
Send en mail til mig på lev@indbakke.dk hvis du har brug for flere ideer!