2½ år, , skænderier, selvmord.
hej alle dejlige sol mennesker.
Jeg har virkelig brug for at komme ud med de ting jeg har i mig, da et selvmord ik er sjovt at blive provokeret med :(
det er min fødselsdag idag, og den slutter om et kvarter...
det var meningen at jeg og min kæreste som jeg bor med (vi har været sammen 2½ år nu) at vi skulle ud at spise idag og efter i bio eller bowling.
men kl 5 blev vi uvenner alvorligt fordi han nedgjorde mig, og snakkede til mig som om alle andre piger var bedre end mig. jeg er aldrig blevet så ked af det som jeg blev der, og smed ringer lige i skødet på ham, og sagde slut.
han smuttede ud med nogle venner i 2 timer og kom tilbage, hvor vi snakkede roligt til at starte med, men pludselig begynder han at angribe mig på en irriterende måde, og virkelig stille mig til regnskab med de underligste ting. altså ting jeg havde sagt, som pludselig var total surt for ham.
nu er han skredet ( midt i det hele ) for at se kessler/galzagge med nogle fra job.
så skrev jeg en sms: Jeg har aldrig ønsket mit liv så lidt som jeg gør lige nu.
Så svarede han: skal du nu til at begå selvmord????
øøøhh.. Det var ligesom ik det jeg mente. bare fordi man hader sit liv, betyder det ik man vil begå selvmord, vel...
jeg skal da ik lyve og sige jeg ik har prøvet på det tre gange før.. men er endelig kommet på bedre tanker hvad selvmord angår..
så jeg skrev: jamen det kan da godt være, du kender jo mig....
og skrev så hvor uprofessionel han var at provokere med selvmord til en som faktisk har haft det nemt med det før.. han skrev at han havde fortrudt med det samme og godt ku se det ik var smart..
altså jeg har ik tænkt mig at begå selvmord nu, rolig folkens.. men jeg er så forvirret. jeg elsker ham, men gider ik finde mig i at alle andre piger er bedre end mig i hans øjne, plus han ik støtter mig i noget som helst..
igår havde jeg købt noget rigtig flot, smukt og dejlig nattøj.. sådan kjole noget.. så da han kom hjem og jeg sad der i sofaen for at overraske ham sagde han bare: hvorfor har du det på?? jeg prøvede at bevare roen og sagde så: kan du ik bare holde kæft og nyde det.. så siger han: jo jo, hvis du kan li sådan noget!"
HVAD ??? Så jeg smuttede ind og skiftede tøj... idag sagde han at han ik er til sådan noget og slet ik kan li det. men det passer ik. for før i tiden elskede han det da jeg gjorde noget ud af mig selv, mere end normalt. og det skal jo også kun være en gang i mellem, så det ik blir kedeligt i længden.
men skal jeg virkelig leve med en som behandler mig sådan??
hvad synes i folk der ude.. giv mig nogle råd, det ku jeg virkelig bruge.
for vi er jo stadig uvenner, og han har jo sagt jeg sku tænke mens han var væk. selvom jeg er pisse sur over han tager ud, når vi er uvenner. selvf skal han hygge osv. men jeg synes ik det er i orden når vi er sååå uvenner.. eller hvad
Tusind tak for jeres tid.
Med venlig hilsen
Den kede af det
Jeg har virkelig brug for at komme ud med de ting jeg har i mig, da et selvmord ik er sjovt at blive provokeret med :(
det er min fødselsdag idag, og den slutter om et kvarter...
det var meningen at jeg og min kæreste som jeg bor med (vi har været sammen 2½ år nu) at vi skulle ud at spise idag og efter i bio eller bowling.
men kl 5 blev vi uvenner alvorligt fordi han nedgjorde mig, og snakkede til mig som om alle andre piger var bedre end mig. jeg er aldrig blevet så ked af det som jeg blev der, og smed ringer lige i skødet på ham, og sagde slut.
han smuttede ud med nogle venner i 2 timer og kom tilbage, hvor vi snakkede roligt til at starte med, men pludselig begynder han at angribe mig på en irriterende måde, og virkelig stille mig til regnskab med de underligste ting. altså ting jeg havde sagt, som pludselig var total surt for ham.
nu er han skredet ( midt i det hele ) for at se kessler/galzagge med nogle fra job.
så skrev jeg en sms: Jeg har aldrig ønsket mit liv så lidt som jeg gør lige nu.
Så svarede han: skal du nu til at begå selvmord????
øøøhh.. Det var ligesom ik det jeg mente. bare fordi man hader sit liv, betyder det ik man vil begå selvmord, vel...
jeg skal da ik lyve og sige jeg ik har prøvet på det tre gange før.. men er endelig kommet på bedre tanker hvad selvmord angår..
så jeg skrev: jamen det kan da godt være, du kender jo mig....
og skrev så hvor uprofessionel han var at provokere med selvmord til en som faktisk har haft det nemt med det før.. han skrev at han havde fortrudt med det samme og godt ku se det ik var smart..
altså jeg har ik tænkt mig at begå selvmord nu, rolig folkens.. men jeg er så forvirret. jeg elsker ham, men gider ik finde mig i at alle andre piger er bedre end mig i hans øjne, plus han ik støtter mig i noget som helst..
igår havde jeg købt noget rigtig flot, smukt og dejlig nattøj.. sådan kjole noget.. så da han kom hjem og jeg sad der i sofaen for at overraske ham sagde han bare: hvorfor har du det på?? jeg prøvede at bevare roen og sagde så: kan du ik bare holde kæft og nyde det.. så siger han: jo jo, hvis du kan li sådan noget!"
HVAD ??? Så jeg smuttede ind og skiftede tøj... idag sagde han at han ik er til sådan noget og slet ik kan li det. men det passer ik. for før i tiden elskede han det da jeg gjorde noget ud af mig selv, mere end normalt. og det skal jo også kun være en gang i mellem, så det ik blir kedeligt i længden.
men skal jeg virkelig leve med en som behandler mig sådan??
hvad synes i folk der ude.. giv mig nogle råd, det ku jeg virkelig bruge.
for vi er jo stadig uvenner, og han har jo sagt jeg sku tænke mens han var væk. selvom jeg er pisse sur over han tager ud, når vi er uvenner. selvf skal han hygge osv. men jeg synes ik det er i orden når vi er sååå uvenner.. eller hvad
Tusind tak for jeres tid.
Med venlig hilsen
Den kede af det