Ja, det er sådan ca. det beløb, en arbejdsgiver betaler for at have os arbejdsløse i job med løntilskud.
Hvordan kan det overhovedet være med til at genopbygge vores i forvejen ødelagte selvværd grundet arbejdsløshed, at virksomheden ikke engang gider investere noget som helst i en næsten gratis arbejdskraft?
Jeg forstår ikke meningen.
tilføjet af Anonym
De rige er ligeglade.
De griner hele vejen til banken.
tilføjet af Jesper H Juel
det er dig, der er centrum
Jeg forstår ikke hvorfor det er vigtigt for dig, hvor meget virksomheden betaler dig i løn? du får jo din fulde løn.
Grunden til det, er at du nu har været uden for arbejdsmarkedet i noget tid, og skal derfor "oplæres" igen. Den tid det tager, giver staten så et tilskud til din løn. Dette betyder ikke at du er mindre værd eller lign. Det betyder kun at du har større mulighed for at få et arbejde.
Hvad er problemet i at du har nemmere ved at komme i arbejde?
tilføjet af Anonym
Måske jeg har misforstået
Hvorledes hjælper det mig med at komme i arbejde? Jeg har forstået det sådan, at man blot bliver udnyttet i de 6 måneder, og derefter smidt videre til det næste løntilskudsjob.
Mener du, at den erfaring man tilegner sig i løntilskudsjobbet kan være med til at sikre en arbejde et andet sted?
Hvis man som arbejdsgiver sidder med en til samtale der er i løntilskudsjob, giver det så ikke et dårligt indtryk? "Nå, hun er for dum til selv at finde arbejde, hvorfor skulle vi dog bruge tid på hende?"
Som ansat i løntilskud får man i øvrigt ikke løn, men blot dagpenge sats. For mit vedkommende er det 7000,- efter skat om måneden.
For mig er det "vigtigt" fordi jeg er, eller var af den opfattelse, at du netop ikke bliver oplært, men bare udnyttet til det værste arbejde, fordi du netop næsten ingenting koster.
tilføjet af dandegn
Det kan jeg godt forstå
At han får sin fulde løn og derfor kan være ligeglad.
Nej for af den fulde løn som han får skal betales skat, som bl.a. går til at betale virksomhedens offentlige "hjælp" til at ansætte ham !
Det er det der kaldes at fodre hunden med sin egen hale !
tilføjet af tromlen
Ikke helt rigtigt ..
I offentligt løntilskud får man kun sine dagpenge plus pension. I privat løntilskud får man fuld løn. Men i ingen af de to ordninger optjener man nye rettigheder.
offentligt løntilskud er en begrænset succes, hvis man ser på chancen for at blive ansat samme sted. Privat løntilskud noget bedre.
tilføjet af tromlen
Til din næste jobsamtale
fortæller du bare, at du har en tidsbegrænset ansættelse og forklarer om dine erfaringer. Du behøver ikke sige ngoet om løntilskud, medmindre de spørger, vel?
tilføjet af City-pigen
Det kommer jo ikke an på penge
men på ansvarligt arbejde.
tilføjet af Anonym
Uddyb venligst
Kunne du ikke lige uddybe hvad du mener med "ansvarligt arbejde"? :)
tilføjet af City-pigen
Det er da mere tilfredstillende at lave ansvarligt
arbejde for færre penge end omvendt.
tilføjet af Anonym
Ikke forstået
Hvis jeg læser dit indlæg rigtigt, så er underbetalt arbejde mere ansvarligt, end man f.eks. får et lederjob?
tilføjet af ananasipyjamas
er helt enig
jeg vil give dig fuldstændig ret tromle - jeg har haft en hel del af den slags "dum-i-arbejde" beskæftigelse uden nogensinde at blive fast ansat , og man kan simpelthen ikke efterlade store blanke huller på CVet . Istedet for at skrive at man var i "praktik" fra maj til november (eller endnu kortere) så skriver jeg bare årstal og en FULDGYLDIG arbejdstitel , ikke kun "blæksprutte" , men kassemedarbejder eller kunderservice og lign. Jeg syntes nemlig ikke selv det pynter at have haft 2-3 arbejde på et år ("Bliver de hele tiden fyret eller hvad sker der dér ?") Bliver der spurgt nærmere til et specifikt job eller generelt kan man jo sige det var vikariater.
Jeg er fuldt enig med trådstarter at det virker som hul i hovedet fordi vi ikke får arbejde ud af det (direkte ansættelse i firmaet ved kontraktens udløb) og et eller andet sted udnyttelse af billig arbejdskraft. Jo bevares vi får erfaring , men vi ville da hellere have fået FULD løn som alle de andre og vi er stemplede bagefter på vore CV som virkende uegnede til at holde et job i længere tid.
For guds skyld find dog aldrig på at svine nogen til, til en jobsamtale , og sig " Ja de ville jo ikke give en ung person en chance for at bevise sit værd efter et par måneder" Behold den slags snak til vennerne, for en ny arbejdsgiver tænker på sit eget ry om du mon vil omtale dem dårligt fremover / være illoyal. Det fortæller klart mere om DIG end om de forrige firmaer.
Og jeg ved det lyder kliche ,tråd-starter, men hæng i , bliv ved med at kæmpe , vis at du tager de dumme 6 mnds job seriøst og en dag finder du nok det perfekte job , sikkert på egen hånd men så har du gjort hvad du kunne i "vente-tiden" 😉 Jeg er ligesom dig , og venter stadigvæk , men tror fast på at det kommer lige om lidt.
tilføjet af ananasipyjamas
hvad mener du ?
jeg tror vi er forvirrede over det ord "ansvarligt" .. mener du ærligt arbejde❓Altså at være avisdreng er også et 'ærligt' arbejde, men ikke noget vi kan vokse af hverken på lønkontoen eller arbejdserfaringen / jobmuligheder bagefter.
tilføjet af Anonym
Tak
Tak for din vinkel og for at dele dine erfaringer..
Det er netop lige det jeg mener, det er et stort hul på ens CV at man har været dum i arbejde i XX antal måneder.
Måske må vi ikke lyve på vores CV, men så må vi pynte på sandheden og skrive vikariat? Det er jo trods alt en stilling med begrænset varighed, chancen for at blive ansat er jo så lille.
Mit spørgsmål er, hvordan sluger jeg den kamel, så at sige, at jeg skal ud og finde et job med løntilskud? Hvordan i alverden siges det til en virksomhed?
"Hej, jeg er så så dum, at jeg ikke kan få arbejde, gider i babysitte mig i 6 måneder for 20.000,-"?
En helt anden ting er, at man for evigt vil være stemplet i den virksomhed. "Nå, det er jo hende i job med løntilskud". Hvordan kan man rejse sig efter sådan et nederlag?
Ja, som i kan høre kæmper jeg meget med selvtilliden i forbindelse med det hér. :(
tilføjet af Gæst
pladder
pladder at høre på!!!!. Efter 7 måneders ledighed er der ikke brug for ny oplæring.