44 ansøgere pr. rengøringsjob hos ISS...

http://epn.dk/samfund/arbmarked/article1596428.ece?partner=pol
For et par dage siden skrev jeg et indlæg, hvor jeg sagde at jeg ikke kunne drømme om at søge ufaglærte jobs, da det ikke vil gavne mit CV som akademiker og der desuden ikke er mangel på ufaglærte og aldrig har været det i københavnsområdet.
Det var der mange der synes var højrøvet. Nu står det så i avisen i dag at der ikke mangler ufaglærte og der er masser af ansøgere til de jobs. Hvorfor så søge de ufaglærte stillinger som akademiker - man ryger da nederst i bunken og spilder sin tid. I stedet søger jeg stillinger med langt færre ansøgere indenfor det akademiske område. Det er sgudda smartere for at komme i job.
Så endnu en gang - drop ideen om at det er smart at akademikere wøger ufaglærte stillinger som tillægsstraf. I stedet så vil jeg foreslå flere og bedre ordninger, hvor akademikere hjælper fx (nystartede) virksomheder med at vokse og organisere sig.
Som konsulent ved siden af dagpengene har jeg været med til at skabe 3-4 virksomheder og skabt fuldtidsjobs til 4 personer og et par stykker på deltid. Det er da langt mere gavnligt for alle i længden at akademikerne hjælper med overblik og organisation, markedsføring og alt muligt andet end at de gør rent.
Selv om det selvfølgelig vil glæde mange åbenbart at se akademikere med kost og spand uagtet at det har kostet samfundet og akademikere en lille million i tabte indtægter i studietiden + et par hundretusinde at give personen en lang uddannelse.
Et sidespor: Akademikere er forresten - måske med undtagelse af naturfaglige fag som kræver dyrt laboratorieudstyr - billigere at uddanne end fx folkeskolelærere. En humanist koster kun 40,000 kr. + SU om året, hvorimod seminarielæreruddannelsen koster 100,000 om året +SU, fordi de har langt mere undervisning.
Der har så været meget snak i medierne om at humanister er mere ledige end andre. Jamen lad os gøre som Bertel Harder gjorde i 80'erne så. Skær antallet af pladser ned der og skru op for antallet af ingenører og økonomer - "de nyttige fag". Det flyttede bare ledigheden fra humanister og skolelærere til økonomer og ingenører dengang.
Det handler om at der generelt er for mange ledige hænder i forhold til antallet af jobs, som disse hænder kan bestride.

er et flygtigt begreb da prisen for hver enkelt studerende ikke kan gøres op i eksakte kroner og øre. Man kan snakke om den samlede pris for uddannelsessystemet, men hovedparten af udgifterne er løn til ansatte og mange af disse har funktioner udover undervisning og derfor ikke bliver fyret hvis der et givet år ikke kan oprettes hold.
Uddannelse handler i bund og grund om at sikre et udbud af kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, og da arbejdsmarkedet fungerer bedst med ca. 5-7% arbejdsløshed vil der altid være et spild.

Personen kan helt sikkert hjælpe dig med et relevant arbejde.
Desuden skal du bruge utraditionelle metoder, hvis drømmejobbet
skal komme inden for din rækkevidde.
Ansøgninger er gode, men på nogle punkter er de ren stenalder. 😮

...som avisbud, rengøringshjælp og taxachauffør!
Det er kun et spørgsmål om at ville forsørge sig selv!
Det er da glimrende at du "ikke vil spilde din tid" på nytteløse jobs, men så vil vi andre altså også gerne "undgå at spilde vores skattekroner" på nasserøve, som føler sig for fine til at deltage i samfundets lavere lag.
Men er pudsigt nok ikke fin nok til at kunne ansættes i "sine egne lag?" 😉

M47

Et tænkt eksempel
To fagligt ens akademikere (hvis man kan forestille sig det) forlader universitetet til junieksamen.
Den ene finder straks et rengøringsjob. Det er jo ferietid, så det går endda, selvom chefen ved, at han næppe bliver hængende og normalt helst ville have en ufaglært.
Den anden melder sig ledig. Som ledig har han pligt til at søge job og kan komme i fire ugers ulønnet praktik (dvs. for sin kontanthjælp). De fire uger i praktikvirksomheden bruger han måske til at skrive artikler om sit fag, holde foredrag eller træne andre akademiske sportsgrene. Han beder dig om praktikplads, M47. Du vil gerne se ham an. Insisterer du på at betale løn i de fire uger, eller lader du statskassen spise manden af med kontanthjælp?
På samme tidspunkt leder du, M47, efter en ac'er til din virksomhed. Hvem tager du til samtale af de to? Ham med eller ham uden erhvervserfaring indenfor sit fag?
Hvis du virkelig betaler løn til den uddannede praktikant, skønt du ikke behøvede det, og hvis du virkelig tager rengøringsmanden og ikke ham med praktisk erfaring til samtale, ja, så er du nok en af få principfaste virksomhedsejere, som sætter idealer højere end virksomhedens trivsel. Hatten af for det - Ellers beholder jeg den på denne gang😉
God søndag til dig.

God ide - har også tænkt på det med mentor. Har fået en af universitetet, men vedkommende ved en masse om arbejdsmarkedet, bare ikke lige om "mit" mest oplagte område. Har du nogen mere konkret erfaring med, hvor man finder sådan en god mentor? Er det noget, du har forsøgt dig med selv?
God søndag til dig🙂

...og det vidner jo også lidt om, hvor teoretisk verden ser ud inde fra et uddannelsessted! 🙂
Hvis du virkelig tror at en ansættelse af en højtlønnet akademiker sker på grundlag om et ja/nej til 4 ugers praktik - så har du en del at lære endnu! 😖
I min egen virksomhed har jeg en fast tilknyttet konsulent, som foretager udvælgelse af kandidater til mig, når behovet er til stede! Han vil tage alle egnede kandidater til indledende samtaler, og det tager ham blot et splitsekund at afgøre, hvorvidt en praktikperiode har givet en faglig ballest - eller om det er et blålys! Så den ene persons praktikperiode i dit særdelses tænke tilfælde - vil i praksis være helt uden betydning. 4 ugers beskæftigelsesterapi (holde foredrag uden erfaring? [:*(]) er stort set uden betydning!
Så tak du blot hatten af, den bedste ender med jobbet alligevel!
Men at du kan se "idealer" og "virksomhedens trivsel" som modsætninger - viser nok bare alt for tydeligt, hvor langt der er fra et forkælet studentermiljø til en virkelig arbejdsplads, hvor der både skal tjenes penge, udvikles medarbejdere, investeres i fremtiden og drives seriøs virksomhed!

M47

alle de akademikere som efter endt uddannelse IKKE har taget praktik/frivilligt arbejde/bla.bla. og som HELLER IKKE har taget noget job - rengøringsjob eller ej.
Og det er altså de fleste iflg. min erfaring (jeg arbejder med at få ledige akademikere i job).
Som M47 skriver, kan en praktik være supergodt men også spil for galleriet.
De fleste arbejdsgivere jeg er i kontakt med (og andre i øvrigt) har fuld forståelse for, at det kan tage lidt tid at få foden indenfor i sit fag. Derfor er en kortere periode hvor der kun står "Jobsøgning" (læs: arbejdsløs) helt ok.
Men jo længere denne periode bliver, jo mere skeptiske bliver arbejdsgiverne. Og i de tilfælde vælger arbejdsgiveren altså den kandidat, der har vist mest selvstændigt initiativ og arbejdsiver.
Og det er altså ikke den, der KUN har lavet jobsøgning.
Selvfølgelig giver det mest mening, at akademikeren ender i et akademikerjob. Alle har dog et ansvar for at forsørge sig selv. Så hvis man ikke lige kan finde akademikerjobbet, må man nok finde noget andet indtil, at akademikerjobbet dukker op.
Staten giver uddannelsen. Hvordan den bruges er altså ikke statens ansvar - det er den enkeltes. Staten skal og kan altså ikke garanterer jobs efter endt uddannelse.
Så hvis man er biokemiker og der ikke er behov for biokemikere, så må biokemikeren finde noget andet at lave.
Der skal der ikke bare hovedsløst smides dagpenge i hovedet på vedkommende, så han/hun kan søge biokemikerjobs der ikke findes.
Sidst men ikke mindst. Det er blevet en sport at sige, at akademikere skal tage rengøringsjobs. Efterhånden tror mange akademikere selv, at hvis de ikke lige kan få drømmejobbet, så synes omverdenen, at de skal skure lokummer.
Det er jo noget fis. En af fordelene ved en akademisk uddannelse er jo netop, at man kan søge mange forskellige akademikerstillinger. Mange arbejdsgivere leder efter en "akademiker" - ikke nødvendigvis en speciel retning.
De vil nemlig have akademikeren for hans/hendes akademiske metode.
Så lad jer ikke provokerer - findes drømmejobbet ikke lige nu, så søg noget beslægtet. Og det er altså ikke rengøringsjobs.
Ultimativt kan man jo af økonomiske grunde (og forhåbentlig også på grund af selvforsørgelseslysten) blive nød til at tage ikke-akademiske jobs. Og dem er der altså også mange af - som ikke har noget med rengøring at gøre.

er nok ligeså virkelig som din. Så længe du tro, at virkelighedens verden kun findes i din virksomhed, forbliver min studenterhat nu på.
Men ja, jeg understregede jo, at det var et tænkt eksempel. I disse finanskrisetider kunne du let udvide de to kandidaters løbebane efter eksamen til et år: Altså - den ene gør rent i et år. Den anden har først fire ugers praktik i en virksomhed, hvor han afprøver sit eksamensbevis i praksis.
Det er muligt, at du ikke ville lade nogen holde foredrag uden erfaring, det viser jo så mest om din mistillid.
Han prøver altså teorien af i praksis. Herefter bliver han måske ansat på løs basis - måske ikke. Er han stadig ledig, opsøger han måske frivilligt arbejde. Han arbejder som rådgiver, korrekturlæser, i sin fagforenings bestyrelse, som underviser, og med journalistisk arbejde - det er de ting, jeg selv har beskæftiget mig med frivilligt i min studietid. Således går et år!
Vil du stadig hellere have rengøringsmanden? Eller overlader du valget til din konsulent? Mon ikke han så får sparket, hvis han tager rengøringsmanden??
Ja, jeg tror da gerne, at du har mulighed for kun at ansætte ac'ere med flere års reel joberfaring.
Men nu ved jeg altså fra mit eget fagforeningsarbejde udmærket, at en hel del før deres første lønnede studiejob - som ganske ofte senere fører til kandidatjob - vha praktik eller studiejob. Og ja, jeg har forsøgt at få job som vikar i børnehave, det kunne dog altid give smør på brødet og pædagogisk erfaring. Det første, de spørger om, er om man påtænker at tage uddannelsen? Jeg argumenterede med min interesse for undervisning og børnekultur, som jeg har arbejdet en del med. Men mon dog ikke de ender med at tage en pædagog? Det er slet ikke så nemt at få ufaglært job, hvis de skal være bare en smule kvalificerende.
Ps - folk synes ikke, at man har "mere ret" bare fordi man er nedladende. Du behøver ikke at fortælle, at jeg har en del at lære. Det ved jeg skam godt. Til forskel fra dig!

har du ret.. Men de fleste af os søger altså gerne udenfor vores umiddelbare fagområde! Det ved du vel også alt om? Det med de mange ikkeakademiske, men fagligt kvalificerende job hører jeg meget gerne mere om. Eftersom jeg har indtryk af, at det ikke er så nemt endda - fx søgte jeg forleden job som børnehavevikar, jeg har en del erfaring med undervisning og formidling til børn. Men standardspørgsmålet - som også kom her - er "Tænker du på at tage uddannelsen"? Og her må jeg så svare nej, da jeg har uddannelse allerede, og argumentere med min interesse for børnekultur, undervisning og formidling.. som er rigtig nok, men næppe så rigtig som en "rigtig" pædagog😉

der i dag,er al for mange akademikere.Blikkenslagere og elektrikere er dem der kan lave flest sorte penge og man er aldrig arbejdsløs.

Det er altid svært at sige, om der er "for mange" af nogen, fordi behovet svinger. Mht akademikere har de den fordel, at de kan bruges i mange forskellige job, og de ofte skaber jobs til andre. Jo bedre kendskabet til akademikere i virksomheder bliver, des flere vil også blive ansat.
Hvis du virkelig synes, at det næsten er en borgerdyd at lave sorte penge, kan du godt stoppe dit sorte arbejde nu, for du må have en del til gode i skolepenge.

være at du syntes jeg skulle styre mig,men fakta er,at det er mig som griner hele vejen hen til banken og trådstarteren må tage sig en rengøringsjob han er for overuddannet til at tage!

Se at skrubbe ud og gå igang, i stedet for at sidde herinde og harcellere mod andre uden arbejde.

M47 sidder her kun for at få andre til at opponere mod hans forældede bedsteborgersludder.

Men din mangel på moral er nu nærmest sørgelig[:|]

så blev vi alligevel enige om noget tuttelut. Det glæder mig😉

Et gammelt ordsprog siger skomager bliv ved din list.
Hvis man er akademiker,eller har anden højere uddannelse skal man selvfølglig ikke på tage sig rengøringsarbejde,mange af os har det man kalder,fagligstolthed.
Fagforeninger har efterhånden udspillet deres rolle her i samfundet.Især inden for det offentlige er det blevet et problem at man pålægger de forskellige faggrupper andet arbejde end det de skal.
Nattevagterne på bl.a plejehjem vasker tøj og lægger tøj på plads,og det gør de ene og alene fordi fagbevægelsen laver sær aftaler,og derved mister andre deres job.
Og sådan er det sikkert inde for mange fag.
Og det er vel osse sådan at hvis man har taget en uddanelse er det vel for at bruge denne,når der så ikke er arbejde,må man gå på understøttelse.
Rengøringsjobbene er der massere andre der kan tage,alt for manger unge går rundt uden overhoved at have et job,men lever på overførelsesindkomst fra dag et hvor de skal ud på arbejdsmarked.
Nu er der krise og man bruger det som våben,og beklager sig.problemer et at de samme unge osse var på overførelses indkomst før krisen.😉