14tilføjet af

A-kraft, hvorfor ikke?

A-kraft på fremmarch verden over
Den vestlige verden vendte mere eller mindre atomkraften ryggen efter katastrofen i Tjernobyl. Men i flere og flere lande er den ved at komme på dagsordenen igen, og samtidig foregår en teknologisk udvikling, der fører til bedre udnyttelse af uran.
Ulykken på Tjernobyl stoppede mere eller mindre enhver tanke om bygning af atomkraftværker i Europa og i USA. Men atomkraften er nu på fremmarch både i Europa, USA og Asien.
Finland er ved at bygge et kæmpe atomkraftværk, Storbritannien overvejer at sætte fut i landets aldrende a-kraftværker og Sverige, der i sin tid gik ind for afvikling af atomkraft overvejer den nye regering en udbygning. I Asien har bygningen af a-kraftværker aldrig stået stille. Kina har f.eks. allerede bygget ni værker og yderligere 30 er på tegnebrættet. Japan har hele tiden satset på atomkraft, og Indien dækker en del af sit tiltagende energibehov med atomkraft ligesom Sydkorea.
USAs præsident, George Bush, har for nylig sagt, at han gerne ser, at der igen satses mere på atomkraft, både for at undgå store udslip af CO2, der er skyld i en del af den globale opvarmning, men også for at gøre USA mindre afhængig af olie, der for en stor dels vedkommende produceres i politisk ustabile regioner.
I Frankrig har man hele tiden satset på atomkraft, mens Tysklands ene regeringspartner Socialdemokraterne helst vil have den helt afviklet.
Men at der ikke er blevet bygget nye atomkraftværker i de vestlige lande de seneste 20 år betyder ikke, at udviklingen har stået stille.
»Atomkraftværkerne er blevet bedre med tiden, de er blevet mere sikre og udnyttelsen af uranet er meget bedre end tidligere,« siger seniorforsker Erik Nonbøl, Forskningscenter Risø, der holder øje med udviklingen på verdensplan.
Kampen mod global opvarmning
I USA er der ganske vist ikke opført nye værker efter ulykken på Tremile-øen i 1979, men efterhånden har 50 værker fået forlænget deres produktionsliv med op til 20 år.
Hos vores naboland Sverige har der gennem mange år været en slingrekurs i atom-spørgsmålet. Først ville man afvikle værkerne, så ville man beholde dem, og den nye borgerlige regering har netop meldt ud, at den såmænd gerne vil udbygge atomenergisektoren.
»Bortset fra Frankrig og Finland så er der ikke skrevet kontrakter på nye atomkraftværker i Vesten i mange år, men det ser ud til, at viljen er ved at komme igen. Det gælder både Storbritannien, der har en debat om det nu, og også i et land som Holland diskuterer man at bygge nye atomkraftværker,« siger Erik Nonbøl.
En del grønne organisationer har været imod atomkraft lige siden det dukkede op. F.eks. er Greenpeace's holdning, at atomkraft, udgør en for stor trussel, og at man derfor skal satse på vedvarende energikilder i stedet og så spare på energien.
»Man kan sige, at risikoen for at der sker en a-kraftulykke er meget lille, men sker det, er konsekvensen til gengæld meget stor. Desuden har man ikke løst affaldsproblemet, og atomkraftens udbredelse giver også risiko for at atomvåben spredes. Det er den diskussion man har med Iran nu, og som kan komme andre steder,« siger Greenpeaces energi- og klimamedarbejder Tarjei Haaland.
Mens en anden miljøforkæmper, den kendte brite James Lovelock, der i sin tid formulerede Gaia-tesen om Jordens eget forsøg på at holde temperaturen, er stor tilhænger af atomkraft. Faktisk siger han, at det ikke længere er muligt at redde os ud af alvorlige problemer som følge af den globale opvarmning. Men vi kan begrænse skaderne i meget lang tid ved at gå over til atomkraft, der er den eneste af de energiformer, der ikke afgiver CO2, der i tilstrækkeligt omfang kan mætte Jordens stadigt stigende energibehov.
For han tror ikke på, at mennesket er i stand til at skrue ned for blusset.
Bortset fra den umiddelbare fare for en nedsmeltning og deraf følgende udledning af radioaktivt materiale er et af problemerne ved a-kraft, at finde et permanent sted at placere affaldet.
»I Finland har man besluttet at bore 500 meter ned i fjeldet og opbevare det permanent der, men det er også det eneste sted i verden. Alle andre steder er opbevaringen midlertidig,« siger Erik Nonbøl.
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=854884/
-----------------------------------------------------------------------------------------
Er det ikke ved at være på tide, at Danmark kommer ud af osteklokken, og satser på A-kraft?
Der hyles op om kuldioxidudvinding => global opvarmning... Her har vi muligheden for at mindske det, men vender det blinde øje til og brænder gladeligt store mængder kul af i stedet... Det virker helt tosset!
tilføjet af

Snakker du ikke imod

Bedre vidende?
Jeg kan sagtens følge dine argumenter for A-kraft, men jeg kan ikke følge argumenterne imod kulkraft! Det er faktuelt forkert at kulværker skal svine!
Iøvrigt kan vi udemærket udnytte co2 fra disse til andre formål!
Hold dig til dine argumenter FOR A-kraft, istedet for dine argumenter IMOD kulkraft!
Jeg har intet imod at bruge energi fra A-kraft, men jeg ville da foretrække at købe det af andre lande! Kan vi købe vandkraft idag, så kan vi sikkert også købe A-kraft imorgen af udlandet...
tilføjet af

A-kraft er oplagt

hvis man ønsker at nedbringe CO2 udledningen.
Hvis man vil lave strøm er der tre ting der batter:
-Kulkraft
-A-kraft
og
-Vandkraft
Kulkraft udleder CO2, Vandkraft kræver floder og dem har Danmark ingen af, A-kraft vil folk ikke have.
Så status quo er at man fortsætter med at bruge kulkraft og dermed udlede store mænger CO2. Samtidig snakker man om det danske vindeventyr. Rent forretningsmæssigt og beskæftigelsesmæssigt er det et eventyr, men det er kun omkring 10 % af det danske strømforbrug der dækkes af vindmøller.
Prøv at forestille dig det danske landskab med 10 gange så mange vindmøller som idag. Dertil er forsyningssikkerheden ringe. Det kræver selvsagt at det blæser med en vis vindstyrke før møllerne leverer varen.
tilføjet af

Kulkraft forurener rigtigt meget

og det der skal til for at gøre det mindre forurende er alt for dyrt til at det bliver gennemført forløbigt!
Læste godt din og en andens debat om det i går, og har også set noget om det i tv.
tilføjet af

Lige netop!

Som det er nu køber Danmark el af tyskland i de perioder hvor vindmøllerne ikke har "vind" nok! -Vindmøller er ikke et alternativ, men en beskeden hjælp når det blæser.
Folks frygt for A-kraft er irationel, idet sansynligheden for at blive udsat for et uheld, er tusinder gange mindre end at blive udsat for andre ting som de ikke tænker over. -Men det er jo ikke til at forklare, når nogle kører skræmmekampange på det bare tanken luftes!
tilføjet af

Kom med en pris...

På et A-kraftværk i DK, inklusive alle udgifter... også den forberedende fase med evt. folkeafstemninger, samt projektering generelt... Du må kende prisen...
Bagefter undersøger du hvad en kondensator koster til et kulkraftværk og ganger med de 4-5 stk som der er brug for...
De er allerede bygget så store til raffinaderier omkring i verden...
Den bedste løsning må da være at nedlægge kulkraft og købe A-kraft hos andre istedet...
tilføjet af

Skræmmekampanger

A-kraft tilhængerne bruger skrønen om at der ikke kan laves helt ren kulkraftenergi...
Kul tilhængerne bruger skrønen om risikoen ved A-kraft...
Alternativ tilhængerne bruger begge argumenter imod de to andre...
De to andre bruger argumentet om ikke stabil energi imod alternativ...
Bla, bla, bla...
Hvorfor ikke købe energien i sydfrankrig og ellers skide på om de kan styre deres A-kraftværker?
Nul risiko, nul investering, nul debat!
tilføjet af

...og nul prissikkerhed

Hvis vi gør os helt afhængige af udenlandsk strøm, bringer vi os selv i en pinagtig sårbar situation.
tilføjet af

Nix...

Da der er en voldsom global konkurrence på energi, så vil vi komme til at betale det samme som alle andre! Hvis franskmændene presser prisen, så handler vi bare andetsteds!
Vi sparer til gengæld dyr vedligeholdelse af vores værker i de situationer hvor vi ikke selv kan konkurrere og derfor køber i udlandet. Disse situationer er dagligdag nu!
tilføjet af

irationel frygt...

Men måske berettiget...
I dag dukker pludselig denne artikel op i sverige!
http://politiken.dk/udland/article235688.ece
tilføjet af

Meget taler

for A-kraft, mest det med forureningen fra fosile brændsel. Men for mig er der en stor risiko, det er at der skal være mennesker der skal passe på det. Kan vi ikke finde årsagen til en alarm, slår vi den fra "for så er det alarmen der er noget galt med". Det har været årsagen til at hel Sjælland har haft strømafbrydelse over det hele. Hvor mange gange "falsk alarm" skal der til for en nedsmeltning?
tilføjet af

Fossilt brændstof...

Jeg går ud fra at du primært mener kul!
Man tager som en selvfølge at kul sviner!
Det gør det også nu, men forbrændingen kan gøres ligeså ren som A-kraft.
Samtidig er en af sidegevinsterne at man kan udvinde mere olie fra boringer af restproduktet og derigennem sikre energien bedre!
At kul sviner er et dårligere argument end at A-kraft er farligt!
tilføjet af

Enig.

Når der sker en ulykke på et A-kraftværk, så sker der meget mere end ved andre kraftværker.
Jeg føler mig utryg ved et A-kraftværk, men tilhængerne skal have lov til at argumentere for det, gerne uden at komme med alle ulemper med de traditionelle, dem kender vi stort set.
tilføjet af

Argumenter...

(mine egne).
Dem vil jeg selvfølgelig forsvare!
Jeg vil henvise til mine egne ord som skulle fjerne argumentet om svineriet ved kul!
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=924075#924075
Det kræver kun en blyant at gennemregne teorien. Gider man end ikke dette, så kan man også finde ud af at sådanne anlæg fungerer i bedste velgående på de fleste raffinaderier.
Mit argument imod A-kraft er her:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=926079#926079
Jeg mener at kunne dokumenter at kulkraft er bedre end A-kraft igennem kendsgerninger!
Jeg har en smule svært ved at acceptere modargumenter opbygget på skrøner!
tilføjet af

når man spiser af kundskabens æble

må man ikke sluge kærnehuset, det er det forbudte ved frugten
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.