39tilføjet af

Absurde arveregler

er resultatet af absurde familiemønstre med dine, mine, og vores børn.
Ægtefælle A = 63år
Ægtefælle B❓73 år
Ægtefælle B har aldrig sparet noget op og er blevet forsørget af ægtefælle As indkomst, har et barn som B ikke har set i 50 år (siden Barnet var 1/2 år. Ægtefælle B er flyttet ind i As fuldt møblerede bolig og har aldrig investeret i et møbel selv.
Ægtefælle A har to børn og en god pensionsopsparing.
A og B har været gift i 5 år.
Ægtefælle A dør og arvereglerne er nu at B kan hive 600000 ud af formuen inden der opgøres deling med As børn. Ved ægtefælle Bs død går hele formuen på de 600000 videre til til det "uægte barn" og bohavet fra A går også til denne.
Hvem helvede har lavet de regler????????
Det er resultat af de syge familiemønstre, som danmark har været plaget af siden 60erne, men fuldstændigt vanvittigt at reglerne er skruet så sygt sammen.
Hvad mener I?
Er familiens rolle udspillet, og er ingen ansvarlig for at give noget videre til deres børn?
tilføjet af

Det er da mere sygt at der render unger rundt

og næsten ikke kan vente på vi andre kratter af, for de kan få fingere i arven.
Her har vi skrevet testamente så hans særbarn kun får tvangsarven.
Det er sgu mere sygt der stadig er tvangsarv.
Hvis vi kan nå det så bruger vi hele lortet inden vi kratter af.Så der ikke er en krone.😃
tilføjet af

Ja, det er resultatet, hvis

- man lader 7 og 5 være lige. Når nu reglerne er tilgængelig og åbentlyse "tumpede", så har man jo altså den mulighed at "gøre noget".
tilføjet af

Ja, det er holdningen

blandt de ældre medborgere. Fuldstændigt afsindigt, at de yngre gider at betale for de ældres efterløn, når holdningen blandt de ældre er at deres børn og børnebørn er ligegyldige personer, som man kan skide et stykke. Skid de ældre et stykke!!!!!! de tænker alligevel og har altid kun kæret sig om sig selv.
tilføjet af

Jeg forstår ikke dit svar

hvad mener du med at man kan lade 7 og 5 være luge? og at "gøre noget"❓Hvad kunne det for eksempel være?
tilføjet af

Du betaler sgu ikke min efterløn,

Den er afskaffet når det bliver min tur.
Læs din indlæg din griske *Bib* en gang til.
Hvor fanden står der du skal komme sovende til alt?
Næ, du du kan betale for den velfærd du forbruger , så skal jeg nok selv betale for min alderdom🙁
tilføjet af

de ældre havde ret travlt

med at rage det hele til sig dengang deres egne forældre døde, og de havde travlt med at bruge alt, så deres børn ingenting skulle have. De nuværende arveregler er lavet af en selvoptaget generation, der ikke regner begrebet familie for noget som helst. De ældre har altid levet efter devicen : øjeblikkelig tilfredsstillelse og ingen ansvar for nogen eller noget.
Arvereglerne bør laves om, så det viser noget om familiefølelse og ansvar for andre end lige den nuværende midlertidige kæreste eller ægtefælle - også et uanstændigt menneskesyn, når de nærmeste ikke er nærmere end bare en nu-og-her tilfredsstillelse af egne behov, som man prioriterer højest ved en afkradsning af livet.
tilføjet af

Forklaring

- det er da et ganske umage par, der har giftet sig med hinanden.
- Man skal selvfølgelig sørge for at få skrevet et testamente. Ligesom det kunne være smart - for den ene part - at sidde i uskiftet bo.
tilføjet af

Testamente

Hvis du skriver et testamente, kan du råde over en meget stor del af arven og begrænse tvangsarven til et minimum. Dvs. du kan bestemme over en meget stor andel af den arv du efterlader, og om det er din nye ægtefælle, dine børn eller en helt 3. juridisk person (Kattens Værn, Kræftens Bekæmpelse) der skal tilgodeses.
tilføjet af

Kunne den ansvarlighed

- ikke udleves i levende live? Jeg har da ligegodt aldrig forventet, nogen skulle suge på lappen for at puge sammen til MIG. Hvad i himlens navn er det for en forventning at have? Har du budgetteret med en arv?
tilføjet af

Har du hørt om testamente?

Ægtefælle A kunne jo bare have skrevet testamente hvor ægtefælle B kun fik minimum.
Arvereglerne er gamle og forældede, og der arbejdes faktisk hele tiden på at forny dem, så de passer bedre til det familiemønster vi har i dag.
Dernæst: Ægtefælle As børn har ret til at få deres arv udbetalt. Ægtefælle A kan ikke umiddelbart hensidde i uskiftet bo, når der er særbørn. Kun hvis særbørnene har fraskrevet sig retten til at skifte...
Som svar på dit sidste spørgsmål: NEJ! Ingen forældre er ansvarlig for at give noget videre til deres børn. I hvert fald ikke forældre der har opnået pensionsalderen, og hvor børnene må formodes at være voksne selvstændige mennesker, med egen indkomst.
Og det har så intet at gøre med om familiens rolle er udspillet eller ej. Kernefamilien er vel mere eller mindre udspillet, men det at en "ældre" person vælger at gifte sig igen, er set før, også længe før skilsmissen blev moderne.
tilføjet af

Det skulle selvfølgelig være

"Ægtefælle B kan ikke umiddelbart hensidde i uskiftet bo, når der er særbørn..."
tilføjet af

Testamentereglerne er også absurde

Idet også her bliver familietraditionerne revet i stumper og stykker.
Man kan testamentere sig væk fra forældreansvaret helt op til en begrænsning af arven til 1/16 del - altså når de 600000 er revet ud af regnestykket og tildelt den sidste i rækken af ægtefæller. Det med at efterlade sig andet end gæld til sine arvinger er blevet umoderne. Det er et udtryk for manglende ansvar og familiefølelse, at reglerne er skruet sammen som de er, og ofte er de bare en posthum hævnagt mod sit eget afkom.
Det er sådan loven er tænkt og det er sådan loven udleves, og det er set fra et afkoms synspunkt en uanstændig og usympatisk tankegang der ligger bag den lovændring der fandt sted i 2008.
tilføjet af

Du har vist ikke fortjent en krone

Din mor (eller far) der nu er død kunne have testamenteret hele lortet til kattens værn.
Din tvangsarv kan nedskrives til 10% af det samlede bo. Og det er hvad griske børn som du skal nøjes med.
tilføjet af

Hvormeget er du igang med at spare op til dine

arvinger?
Når de har krav på så meget så er du formodentlig selv tidligt ude?
tilføjet af

De forældrde arveregler

blev altså lavet om i 2008, men de er måske også allerede forældede?
Familien som begreb og ansvarsfølelse over for andet end egen behovstilfredsstillelse og evt. vendetta mod efterlevende kommer i høj grad til udtryk gennem arvereglerne.
Har man f.eks. opnået en friværdi i sit hus - mod selvfølgelig at yngre mennesker har betalt urimeligt meget mere for en bolig end en selv, ja, så sidder man pludselig med et magtmiddel, i og ud over egen levetid, som er aldeles uacceptabelt, hvis man ellers synes at ordet familie har en mening. Derfor bør arvereglerne revideres, så de i højere grad tilgodeser arvinger i traditionel forstand.
tilføjet af

Hvor meget er du blevet snydt for?

😃😃😃
tilføjet af

arvereglerne som hævnagt

er ikke en særligt juridisk eller konfliktløsende konstruktion, men det modsatte.
Griskhed er sandsynligvis et af elementerne der er bevæggrundene for ændringerne i arveloven, blandet med en nidkærhed og nærighed, der kendetegner de nuværende ældre, og en manglende familiefølelse. Hvis det er sådanne motiver man ønsker som basis for lovændringer og regeljusteringer, ja så virker loven, der egentlig skulle være konfliktløsende og retfærdig i sin substans komplet modsat og bliver i stedet uretfærdig og konfliktskabende.
og lede ældre der ønsker at køre vendetta mod deres egne børn efter deres død vil blive forbandet langt væk resten af børnenes levetid. Eftermælet bliver grumt for de hævn-testamenterende fedtsyle.
tilføjet af

jeg har ikke tænkt mig at følge ..

mine forældres eksempel ved at splitte min egen familie ved at bolle til højre og venstre. Jeg har tænkt mig at bryde den negative sociale arv, som blev påbegyndt af 68-generationen. F.eks har jeg oprettet en børneopsparing til mine børn - noget der var utænkeligt for 68generationen at tænke på over for deres børn.
Jeg har tænkt mig at hjælpe mine børn gennem uddannelsestiden - noget 68generationen ikke prioriterede, da de hellere så at deres børn havde job i fritiden, så de slap for at betale lommepenge. Jeg har betalt mine regninger og oprettet en pensionsopsparing med forsikring, der betænker mine børn i tilfælde af min tidlige død. Derimod er det noget de ældre i dag ikke har følt som deres forpligtelse, og arvereglerne og de ældres posthume prioriteringer er IKKE noget der kommer familien til gode.
tilføjet af

Host

de ældre og ordet ansvarlighed er diamentrale modsætninger så at bede dem udleve anstændighed i levende live er vist dagens vittighed. Ingen har bedt dem puge penge sammen til mig, men at arvereglerne er skruet tåbeligt sammen og er aldeles uretfærdige, familiefjendtlige, og anvendes som magtmiddel og hævnagt mod efterlevende - og har et X på 600000, der kan tilsidesættes af papægtefællen for at gå kun til et af tre særbørn er direkte vanvid.
Men hvad andet kan man forvente af regler, der er spundet af ældresagen og deres nævenyttige medlemmers uanstændige levevis?
tilføjet af

Der tager du igen helt fejl

Arvereglerne er tudsegamle, og blev opfundet årtier før ældresagen.
tilføjet af

Kun delvist lavet om

Arvereglerne blev kun delvist lavet om. Det er stadig ægtefællen der har 1. prioritet, og det vil det formentlig blive ved med at være.
Således kan din rige mor gifte sig med en fattiglus, og dø 2 måneder efter, hvorefter ægtefællen pr. automatik arver halvdelen.
"Familien som begreb og ansvarsfølelse over for andet end egen behovstilfredsstillelse og evt. vendetta mod efterlevende kommer i høj grad til udtryk gennem arvereglerne."
Det lyder som om din afdøde mor/far bevidst har besluttet at du ikke skulle have mere end højst nødvendigt. Det kan man jo ikke fortænke hende/ham i, når man nu læse hvor forurettet du føler dig.
Du har ikke betalt urimeligt meget mere for din bolig end dine forældre har. Du har jo en (urimeligt) langt højere løn end de havde, da de skulle købe hus.
Arven som magtmiddel er kun anvendelig, når potentielle arvinger indretter deres økonomi efter en arv... som de ingen anelse har om de får.
Din afdøde mor/far kunne jo også have solgt huset og rejst jorden rundt for pengene. Eller testamenteret hele dynen til ældresagen.
tilføjet af

sludder!

arveloven blev ændret i 2008
http://www.djoef.dk/Udgivelser/Juristen/Juristen2008/Juristennr12008/Nyarvelovogaendringer.aspx
Det er direkte resultat af "bolle til højre og venstre kulturen" repræsenteret og forherliget ved ældresagen og udmyndiget i de ændrede arveregler og et billede på nok en demolisering i forhold til familiebegrebet.
tilføjet af

regulering af beløbsgrænser og brøker

er en rimeligt stor ændring.
Nej, jeg føler mig rimeligt overbevist om, at den afdøde i det angivne eksempel ikke handlede ud fra et bevidst ønske om at gøre sine børn arveløse til fordel for en ukendt joker, der så kommer til at endevende den afdødes private papirer og ejendele ved As død - og kaste ting med affektionsværdi på lossepladsen. Afdøde kendte ikke de nuværende regler, da beslutningen om et ægteskab blev truffet og var ikke i stand til at ændre egne prioriteringer efter ændringen i arveloven.
For hvorfor nedprioritere de børn, der var en naturlig del af familielivet og tilmed tog plejeorlov for at passe den døende i eget hjem, hjalp med indkøb, havepasning, kørsel, rengøring, deltog ved lægebesøg og meget andet godt - til fordel for en komplet fremmed uden nogen tilknytning til afdøde eller dennes ægtefælle.
tilføjet af

Gad vide hvem der mon har betalt for dig indtil nu

Da det af gode grunde ikke kan være dem der kommer efter dig, så er det kun dem der kommer før dig til at have bidraget til din barndom, ungdom og en stor del af dit yngre liv.
Ikke at jeg mener at vi skal beholde efterlønnen, men lidt respekt og taknemlighed for de generationer som har betalt for dig, er vel på sin plads.
tilføjet af

Du er vel nok fantastisk

At du sådan sørger for dine børn. Tiderne idag er væsentligt anerledes end da dine forældre skulle etablere sig.
Mine forældre blev gift i 1959. De fik 3 børn - jeg er den yngste. I min opvækst var der bestemt ikke råd til børneopsparing, vi fik det tøj der var nødvendigt, og ferierne var på camping og familiebesøg. En tur til udlandet fik de først råd til, 10 år efter at jeg var flyttet hjemmefra.
I 1973 havde mine forældre sparet sammen til udbetalingen på et lille bitte hus på 109 kvm - inkl. udhus! Det hus bor min mor stadig i (min far er desværre død). Huset er næsten betalt ud.
Min mor har overvejet at sælge, og flytte i lejet lejlighed. Det bliver hendes husleje ikke mindre af, og hendes pension... ja den rækker altså ikke særligt langt. Ser du - hun har ikke været en forkælet 68'er med det hele forærende (hvem er det egentlig der har fået det hele forærende??). Så hun er endt med en folkepension og en lille bitte enkepension, og hende indtægt har aldrig været særligt stor. Der er således ikke råd til de store armbevægelser, hvis hun flytter i lejet bolig. Ja, altså medmindre hun vælger at spise "min" arv op.
Det skal være hende vel undt. Huset er hendes, det er hende og min far der har knoklet og undværet i årevis, for at kunne købe og bo i huset. Men det vil hun ikke! For der skal også være noget til hendes børn. Sikke en gang pladder!
Jeg har rent faktisk formået at skabe mig mit eget liv, helt uden børneopsparing, og helt uden arv(eforskud).
Ser du - de af os der har lært, at vi selv skal skabe vores lykke, vi klarer os, også uden at vi behøver budgettere med en forventet arv.
Hvor er du sølle, at du sådan tror du har ret til at arve noget som helst, ud over familiebillederne. Jeg vil fanme håbe at dine forældre spiller hele dynen op på lotto eller de enarmede i tivoli - du fortjener ikke så meget som en udslidt lænestol.
tilføjet af

Komplet fremmed?

Det er afdødes ægtefælle du taler om!
Og hvis ægtefælle B ikke har noget som helst med sit barn at gøre, og du ellers er på god fod med vedkommende - så er det vel dig der skal arve der?
tilføjet af

Når man ser bort fra den personlige

vinkling og det personlige i det konkrete eksempel, så har det, at jeg har gjort mig bekendt med reglerne, afstedkommet nogle generelle betragtninger om en bestemt generations ønske om at retfærdiggøre deres egne brudte ægteskaber og deres ønsker at starte på en frisk uden belastende forpligtelser over for børn og børnebørn, afstedkommet ønsker om ændrede arveregler, der måske ikke helt fungerer hensigtsmæssigt set ud fra en anden synsvinkel end ældresagens.
Hele forvridningen af formuefordelingen gennem regeringsbestemte lovændringer på kreditområdet har flyttet ganske betragtelige summer mellem generationer, og derfor er formuerne uforholdsmæssigt større hos den ældre del af befolkningen. Det er en separat tråd værd, men boligpriserne har ikke fulgt den almindelige inflation grundet ændringerne i kreditbetingelserne.
Derfor er en friværdi egentlig blot en omvendt arv, hvor der er taget forskud på forventninger om børnenes betalingsevne, og det er derfor ikke nogen ublu forventning at de ældre efterlader noget til deres efterlevende børn og børnebørn. Som reglerne er nu kunne de såmænd have overbelånt langt op over skorstenen for blot at efterlade sig gæld og efter at have forbrugt langt mere end de nogensinde har tjent, hvilket mange også gør!
Når så (udenfor eksemplet i trådstarter) testamenter bliver brugt som magtmiddel, pression og posthum hævnagt (det er ikke sjældent man hører om, at ældre diskuterer testamenternes indhold med både ægtefælle og børn, og får dem til at underskrive forhåndstilsagn betinget af de testamentariske ønsker afstedkommet af værdier, der er tilkommet dem på basis af ændringer i kreditlovgivning= så mister man fornemmelsen for jura og retfærdighed.
Den ændrede arvelov er ikke blot en tilpasning til ændrede familiemønstre. Det er også et resultat af nogle mentale forskydninger i ret og rimeligt, familiebegreber - og -familieforståelse, og den er et resultat af nogle forskudte formuefordelinger, der er opstået som konsekvens af uansvarlig kreditgivning og kreditlovgivning.
Den store arv efter 68erne er finanskrisen, der rammer bredt og dybt, så de fromme ønsker om at råde over egen arv til de formål eller personer man finder værdige lugter fælt, når man begynder at grave ligene i lasten op.
tilføjet af

komplet fremmed

er ægtefællens "uægte barn", ikke set i 50 år eller mere, der arver majoriteten og overtager bohave.
Dette har ikke noget med god fod at gøre, det er ren jura, der stinker!
tilføjet af

De småændringer har kun lille betydning

Men en af ændringerne betyder, at forældre rent faktisk kan gøre deres børn stort set arveløse.
Det kan jo være gavnligt, når det viser sig, at man har opfostret små grådige egoistiske individer, der tror de har ret til nogen som helst del af den formue forældrene har sparet sammen.
tilføjet af

ja, tænk

de fleste af din mors generation rejser eller spiser hele den værdistigning op i boliger, som de har opnået. At de så heller ikke vil give noget videre og loven virker uhensigtsmæssig har man vel lov at sige, men i de fleste tilfælde bliver man svinet til for at gøre opmærksom på sandheder og usympatiske regelsæt. Spørgsmålet om børneopsparinger er en prioritering som kan vælges frem for f.eks at investere i en havestue eller et nyt køkken....
Du kan selv være sølle, når du ikke formår at kommentere om ændringerne i arveloven er hensigtsmæssige eller ej. I øvrigt er værdistigninger i boliger ikke egen fortjeneste men en lovskabt værdistigning, der nu har skabt en finanskrise.
tilføjet af

de små gråde egoistiske individer

er dem hvor mor og far er udearbejdende begge to, hvor børnene tilbringer 10 timer i institution, hvor bedsteforældre kun føler sig som pyntegenstande uden medansvar og ikke deltager i hverken samfundsøkonomien eller familiens økonomi og hvor boligudgiftsbyrden er 10 gange højere end i de glade 68eres ungdom.
Der er noget helt galt i byrder og formuefordeling, -- og i arveloven.
tilføjet af

Du har ret!, men der er mere i det.

Er det efter de gamle eller de nye arveregler, har det 3" "barn", været adopteret væk?.
Venlig Hilsen poul jørgensen
tilføjet af

Det er efter de nye regler

... og 3. barn har ikke været adopteret væk.
tilføjet af

Så er du lidt gal på den

B., er arving efter A., med 50%, de sidste 50% skal deles i 50% til B., de sidste 50% skal deles i 50%, som skal deles mellen deres 2 børn, de sidste 50% skal deles i 3 dele, 1/3 del til alle 3 børn.
Det er hvad jeg får ud af arveloven, men om det er rigtigt?, det aner jeg ikke, selvfølgeligt er der en undtagelse?, 3" barnet?, har/er det /været/ "indlagt"?, "anbragt" på en psykiatrisk afdeling?, eller på anden måde i det offentliges varetægt, for så er der igen andre regler der gælder, da så staten går ind som arving på lige fod med B.,?.
Men det er vel noget i den retning der er galt?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

Du er da helt ude af propertioner

Husk lige lønne! Din løn er også 10 gange højere end i de glade 68'ere.
Der er intet som helst galt i byrde og formuefordeling. Den danske lønmodtager har aldrig haft så mange penge som i dag.
Du er tydeligvis et forsømt barn, med ubehandlede issues. Kontakt en psykolog, så du kan få styr på dit had til dine forældre. Og husk: Dine børn er DINE børn og DIT ansvar. Ikke dine forældres.
tilføjet af

Det er da noget værre sludder

Værdistigningerne i boliger er lige som værdistigningerne i lønninger, eller prisstigninger på dagligvarer. Det kaldes inflation.
Det kan godt være at din økonomi er til prioritering mellem børneopsparing eller havestue. Det var den ikke for mine forældre.
Din bitterhed over at dine forældre ikke efterlader dig hele friværdien, må du have for dig selv. At du er så indskrænket at du ikke kan se, at det IKKE er dine penge, og at dine forældre kan gøre med dem hvad de vil - det er jo dit problem.
Og arveloven? Den er såmænd helt fin. Der er mulighed for at testamentere langt størstedelen (90%) af sin formue i en (eller flere) bestemt(e) retning(er). Har man ikke skrevet testamente, så er det nok fordi man er tilfreds med den fordeling arveloven foreskriver. Og du kan altså ikke bestemme hvem der skal arve dine forældre!
Men du er godt nok bitter! Kom over det - det kan faktisk ikke betale sig at være sur over at miste noget man aldrig har haft.
tilføjet af

Igen er du ude i noget sludder

Ægtefælle B er ikke død endnu. Han kan jo skrive testamente til fordel for dig. Me med den opførsel du lægger for dagen, så har han sikkert ikke lyst.
tilføjet af

DET ER IKKE DINE PENGE!!!

Det er altså ikke dine penge. Du har ikke ret til noget som helst. Du skal bare være glad hvis der er noget til dig.
Og dine issues med forældre der åbenbart ikke har været der for dig, og som åbenbart heller ikke har været der for dine børn (hvordan kan du overhovedet forvente det, når de ikke har været der for dig?) - få dem løst et andet sted, end i arvelovens bestemmelser.
Der er meget stor forskel på hvordan den generation opfører sig. Mine forældre - åbenbart - har været temmelig meget modsat dine. De er hverken blevet skilt, har bollet/avlet til højre og venstre, og de har ikke bygget hverken udestuer, samtalekøkkener eller rejst friværdien væk. De har ikke engang villet høre tale om at udsætte ejendomsskatterne - selvom jeg har prøvet at overbevise dem om, at det skulle de gøre, så de kunne få nogle gode oplevelser, mens de stadig kunne gå selv.
Og sådan er din og min generation - åbenbart - også så forskellige. Jeg har ingen forventninger om at arve noget som helst fra min mor (min far jo er som bekendt død). Hvis hun har lyst til at spille formuen op (små 3 millioner) på de enarmede i tivoli - så fred være med det. Det er hendes penge - ikke mine.
tilføjet af

Hvad er problemet?

"Er ingen ansvarlig for at give noget videre til deres børn?" Øh jo - det er da derfor der findes tvangsarv. På den måde har A's to børn fået 25% hver af A's formue (med mindre der var testamente) og det må da også siges at være en betydelig del.
I dette tilfælde har A tilsyneladende ønsket at B skulle arve - ellers skulle han/hun jo ikke have giftet sig med B. Hvis A virkelig ønskede at hans børn skulle arve det hele, skulle han enten ikke have giftet sig med B, eller også i det mindste lavet et testamtente, der fastsatte B's arv til mindst muligt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.