adhd - så er det på plads

Ustyrlige, hyperaktive og larmende børn er for mange mennesker tegn på dårlig opdragelse. Men ny forskning viser, at ADHD ikke skyldes sociale problemer. Ifølge undersøgelsen begrundes ADHD nu med en medfødt genfejl hos børnene.
Forskere ved Cardiff universitetet i Wales har undersøgt DNA-materiale fra 366 børn og unge med ADHD og afkræfter nu teorierne om, at ADHD kunne skyldes en hjerneskade, eller at moderen havde røget eller drukket alkohol under graviditeten. Derudover er det også blevet afkræftet, at børn kunne arve adfærdslidelsen fra forældrene.
Professor Anita Thapar, som var en af forskerne ved undersøgelsen håber på, at resultaterne vil være med til at overvinde stigmatiseringen, der ofte forbindes med ADHD, som tidligere gik under betegnelsen DAMP. ”Nu kan vi med sikkerhed sige, at ADHD er en genetisk sygdom, og at børn med denne lidelse har hjerner, der udvikler sig anderledes end andre børns hjerner”, siger hun.
ADHD rammer omkring 3-5 procent af alle børn, hvoraf mange vokser sig fra det. Men mange døjer stadigvæk med lidelsen, når de bliver voksne, og derfor vækker opdagelsen glæde hos flere ADHD-organisationer, da resultaterne nu kan bruges til at forbedre behandlingen på området 😉

det der er sgu da oldgammel viden
Man kan diskutere om det er en FEJL. For hvad er rigtigt? Hvem har kompetence til at bestemme hvordan mennesker skal være for at være rigtige?

...hvordan kan de så affærdige en arvelig lidelse.....?

Hvorfor får så mange genfejl❓
Måske er børnenes reaktion dybest set sund i forhold til tingenes tilstand; måske skal vi bare fjumse mere aktivt omkring ?

- men stadig uden diagnose😃😃😃

Jeg accepterer, at der kan være noget om ADHD eller "damp/ Aspherger/ autisme" eller hvad man nu vil kalde det, det er bestemt sund for de familier der virkelig er ramt af det.
M E N dermed være ikke sagt, at jeg tager det som gyldig undskyldning hver gang et barn eller nu også en voksen opfører sig dårligt.
Der er mange der har fået en dårlig opdragelse undskyldt med ovennævnte diagnose og forældre der har kæmpet med næb og kløer for at få ungen erklæret lidende af det ene eller det andet af disse "genetiske fejl". Det har de gjort fordi det var mere behageligt at stå og sige "mit barn har ADHD /- /- /-" end det ville være at skulle indrømme, at " jeg har lige glemt at opdrage mit barn".
Billig påstand!!! Nej bestemt ikke, jeg kender konkrete eksempler.

Dig ret i Kahelleriklipasta, det skulle da også være mærkeligt at ingen mere hverken børn eller voksne er dårligt opdraget, men har ADHD og så kan umuligt have genfejl, tror simpelthen slet ikke på det og forældre bliver nærmest fornærmede hvis ikke man tror på deres barn har ADHD og hvis man har den holdning, at det er forfærdeligt at fylde piller som retalin på børn. Virkelig trist udvikling.

Jeg kender op til flere både børn og voksne som er dårligt opdraget - uden ADHD diagnose. Det skal lige siges, at jo mere kendt denne diagnose bliver, jo flere har en mening uden at kende til de reelle problematikker som de ramte skal kæmpe med.
Desuden vil jeg også gerne understrege, at det ikke er alle som har hjælp fra medicin - det er ikke alle som har en positiv effekt af medicinen - og slet ikke mennesker uden ADHD. Dvs. at man kan ikke bare give en uopdraget barn eller voksen ritalin og så kan vedkommende "opføre sig ordentligt". Dermed bestemt ikke sagt, at dem som ingen effekt har af medicin ikke har ADHD!!!
Når der skal stilles en diagnose er det ud fra en række undersøgelser, udtalelser fra forældre, lærere og pædagoger. Altså ikke noget man bare får stanget ud.
Jeg tror, at fordi man er blevet bedre til at "fange" disse børn tidligt, bliver systemet helt naturligt belastet. Vi kender jo alle klassekammerater fra vores skoletid som altid sad forrest i klassen eller ude på gangen og aldrig fik lært noget overhovedet. Dem, som efterfølgende er endt i misbrug osv. (selvmedicinering).Det er den slags børn som nu bliver fanget og får professionel hjælp.
De virkelige problemer opstår når medicin er den eneste behandling. For medicin må ikke være det eneste tiltag - der skal pædagogisk indsats. Men som forældre skal man selv være tovholder i hele processen og det er svært. ISÆR hvis man selv har ADHD - ADHD har længe været påvist at være arveligt (genfejl!!!!????). Desuden oplever man som forældre at pædagoger ofte har en anden dagsorden. BUPL har i lang tid kørt en hetz imod medicin og jeg har oplevet flere pædagoger, som ikke har haft lyst (eller evner) til et samarbejde pga medicinen. Skal dog bemærke, at der naturligvis også findes pædagoger og lærere, som i den grad lægger hele deres sjæl i arbejdet - tak for det.
Jeg vil igen opfordre til at kigge forbi ADHD-foreningens hjemmeside hvor man kan se, hvad ADHD ramte og deres familier kæmper med og imod.
God dag....

end læger her på solen 😮
jeg lægger ikke skjul på at jeg selv har et adhd barn med autisme og jeg er bare så træt af at skulle forsvare mit barns lidelser . derfor lægger jeg ikke skjul på at jeg er glad for denne artikel der er helt ny - ( kommet via lægeside igår )
men kan godt se jeg kæmper med jeres uvidenhed - i er åbenbart klogere end forskere og læger

du har et ADHD-barn som er autist ?
Disse 2 diagnoser er direkte modsatte af hinanden, jeg har haft med autister at gøre og er der noget autister IKKE er, så er det impulsive og hyperaktive, de lever i deres helt egen verden, alt efter hvor hårdt de er angrebet, hvor ADHD er en opmærksomhedsforstyrrelse og og hyperktivitet http://da.wikipedia.org/wiki/ADHD
At disse 2 diagnoser skal rummes i en og samme person er mig uforståelig.
Jeg vil ikke påstå, at ADHD-børn kun er uopdragne børn, men jeg har en mening om, at børn med den diagnose har fået den, fordi de ikke passer ind i de rammer samfundet stiller op for borgerne, hyperaktive børn og børn der søger opmærksomhed kan i mange tilfælde være helt "normale" børn, som blot ikke lader sig fastlåse i samfundets rammer, de har deres eget livsmønster som de forfølger og de er faktisk lige så intelligente og behagelige mennesker som dem der ikke har fået diagnosen.
Hvis jeg skal tolke diagnosen ADHD, lider begge mine drenge af det, de har altid være uhyggeligt aktive, fuld fart på hele tiden, man bliver forpustet af at skulle følge med, de er impulsive (som deres far) og deres tankegang foregår i et tempo som kun de færreste kan følge.
Sjovt nok, så er de fleste af deres venner nøjagtig lige så "angrebet" af hyperaktivitet, men det er ikke et problem for dem og har aldrig været det for mig og deres mor, de har blot fået lov til at "brænde deres krudt af" og så har de fundet deres ståsted, de er blevet ledere begge.
Jeg vil påstå, at det største "problem" for ADHD-ramte er, at samfundet ikke kan acceptere deres opførsel, samfundet er ikke gearet til mennesker der tænker anderledes/hurtigere end flertallet og impulsivitet er en forbandelse for vores samfund, da ingen ved hvad de finder på, bedst som man tror man har dem her, er de der og jeg tror det har noget at gøre med, at ADHD-ramte tænker mere abstrakt en de såkaldt "normale".

kæmper selv guderne forgæves Tiffany....
Men det er jo ikke første gang man oplever det - bare ikke altid man har kræfter til at tage kampen op.[:*(]

Hvis dine drenge er "almindelige" drenge med krudt i rumpen med mod på at opleve verden kan de ikke have ADHD.
Børn med ADHD - ikke at forveksle med ADD som er opmærksomhedsforstyrrelse UDEN hyperaktivitet - kan IKKE opleve verden på "normal vis". Grunden til den meget udadreagerende adfærd er, at de ikke kan styre de impulser de får fra verden omkring dem - hjernen "sover" og de reagerer kraftigt på alle stimuli. Derfor er de også urolige - for at "holde hjernen i gang" og kender ikke den "naturlige" måde at reagere på, for de er ikke i stand til at sortere alle de impulser de får. Derfor hjælper medicin som ritalin da det giver hjernen den energi den skal bruge for at fungere. Prøv om du kan sætte dig stille hen og lyt til alle lydene - der er masser som de fleste kan sortere fra. Det kan ADHD'ere ikke altid. Alle lyde er lige høje og man får ALT med. Puha - man kan blive helt rundtosset.
Det er almindeligt kendt, at ADHD, autisme, OCD, tourette osv. er beslægtede lidelser. Intet udelukker det andet - tværtimod. DET burde en person som arbejder med autisme vide. ADD - altså den stille form - bevirker, at den ramte lukker sig inde i sig selv og vender frustrationerne mod sig selv hvor en ADHD'er er meget udadreagerende hvis han/hun ikke har fået lært de rigtige værktøjer til at styre impulserne. Det er ofte piger som har ADD og de bliver ofte opdaget meget sent, da de ofte bliver overset "hun er da en sød og stille pige".
MEN jeg tror at du har ret i, at samfundet i mindre og mindre grad accepteret ADHD'ere (eller alle de andre med den form for dysfunktion) - der stilles efterhånden så store krav til mennesker i dagens Danmark, at livet bestemt ikke bliver nemmere. ADHD'ere tænker faktisk meget konkret - men tankerne flyver fra Herodes til Pilatus....
Hvad hjertet er fyldt med flyder munde over med..... det har denne ADHD-forældre det lige overskud til i dag.🙂

Nu lyder du altså lidt for hellig her. Fordi du lige har opdaget det her er det ikke ensbetydende med at ingen andre ved det i forvejen. Du er sgu da ikke den eneste i hele verden der har et adhd barn! Jeg har da også et, men han er altså voksen nu, så jeg har da vidst en hel bunke om det i årevis. Ja - og fra man slog DAMP-diagnosen sammen med adhd-diagnosen selvom der pr. definition er forskel på de ting OG at man sagtens kan have add uden h osv osv
Og at man før i tiden kaldte det MBD (Minimal Brain Dysfunction) - same thing! At der er en masse afarter der alle handler om opmærksomhedsproblemer, koncentrationsvanskeligheder og empatiforstyrrelser.
Jeg har bla. været på et 2-dages kursus med Christoffer Gillberg som jo "opfandt" diagnosen http://sv.wikipedia.org/wiki/Christopher_Gillberg
Jeg er ikke klogere end lægerne, for de ved en masse jeg slet ikke har brug for at vide, men jeg er fucking meget forstand på adhd-børn.
Det vigtigste jeg har at fortælle dig er, at DU skal have respekt for alt det ANDRE ved, for ellers bliver DU aldrig klogere. Samtidig skal du gøre dig dine egne erfaringer, for dit barn er helt specielt og den eneste der har en problematik der ser sådan ud. For der er ikke to ens tilfælde.

"Man" har jo i mange år vidst, at ADHD kunne være arveligt.
Det som med denne undersøgelse er sket er, at man nu har videnskabeligt bevis for det og DET er da dejligt. Så kan vi måske undgå alle misforståelserne omkring dårlig opdragelse osv.
Undersøgelsen giver jo ikke ny viden - den beviser bare en viden man altid har haft. DET skal man da ikke slå hinanden oven i hovedet for - undskyld "anonym" jeg synes altså du "lyder" lidt hård. Håber ikke du misforstår😉.
I bund og grund er jeg fuldstændig ligeglad med, hvad man kalder det. ADHD er efterhånden blevet et skældsord og bruges frit af mennesker, som ikke ved bedre. Er det ved at være på tide at man finder et nyt navn som er mindre slidt😃.
Det er lige så stor forskel på ADHD-ere som på alle andre mennesker og det tror jeg ofte bliver overset i behandlingen - her mener jeg den pædagogiske behandling. Men hvis det ikke var så svært, havde der nok heller ikke været så mange meninger!!!
Fortsat god dag - vejret er jo herligt. Lige til en frisk gåtur!!!

Passer efterhånden ind i det her samfund. Kald det Adhd eller kald det hvad som helst. Det er sku trist

dejligt at møde mennesker der har sat sig en del ind i emnet 😉 jeg ved søremig godt jeg ikke er den eneste med et barn med adhd + andet men man er tit og ofte nødt til at starte med sig selv - jeg har desværre gang på gang læst her på solen , hvor dårlige forældre vi er siden barnet opfører sig dårligt, hvor onde vi er at vi kan finde på at medicinere osv osv. jeg vil stædigt og til den dag jeg skal herfra påstå at de børn der opdrages allemest på er adhd børn [:|] og jeg ville til enhver tid finde mig i at blive kaldt en dårlig mor , for medicinen skal mit barn have for at få en tålelig dag ( til gengæld er har kun medicineret mens han er i skole )
det jeg blev så glad for da jeg postede mit første indlæg var om alle disse poder måske alligevel kunne blive accepteret af omverdenen . at de ikke bare er uartige men derimod kæmper 365 dage om året for at kunne begå sig og føle sig som en i flokken .
måske en har ret - måske er ordet adhd et forkert ord måske vi skulle finde på et mere sigende ord for lidelsen . 🙂

Måske skulle man læse lidt om hvad det egentlig er at undersøgelsen har bevist
Forskerne har undersøgt 1400 børn og fandt ud af, at en tilstand, hvor små dele af DNA duplikeres eller helt mangler, ses dobbelt så ofte hos ADHD børn som hos andre.
MED ANDRE ORD...
Den samme duplikeringsfejl eller mangel ses også hos andre - der IKKE har ADHD.
Så det store spørgsmål er vel egentlig:
Hvad er det så der er årsagen til at der faktisk er nogen der har genfejlen/duplikeringsfejlen, der ikke har ADHD?
Og hvad med dem, der har ADHD, der ikke har genfejlen/duplikeringsfejlen skal man så bare konkludere at det er en opdragelsesmæssig fejl 40 fra forældrenes side (det er jo helt hen i vejret)
..
Mht at ADHD er arveligt, så viser denne undersøgelse ikke noget der peger i den retning, for man har jo kun undersøgt børnene og ikke deres forældre, så der er jo ingen oplysninger eller datamateriale på om forældrene også har den genfejl eller duplikeringsfejl på DNA'et og så kan man jo ikke konkludere således på det grundlag.

Hvorfor er adhd et forkert ord?
Det nye ord vil da bare ende som adhd og det betyder jo intet i forhold til børnene deres diagnose, behandling eller syn på dem alligevel.
Selv dværgene er gået fra væksthæmmede tilbage til betegnelsen dværg igen.

men bare en helt almindelig ADHD-mor som har læst ufatteligt meget om ADHD..
Jeg må igen henvise til ADHD-foreningens hjemmeside hvor der står, at ADHD er arveligt. Det er ikke det eneste sted. Jeg kan ikke gå ind i en lang diskussion om gener og arvelige sygdomme, men jeg synes at kunne huske fra skolen, at gener er noget man arver fra sine forældre!!! og at nogle kan være bærere af genetiske sygdomme uden at have sygdommen. Måske er det der, du skal søge Justplainandsimple.. Læs også på hjemmesiden om alle de forældre som kommer med indlæg, der har børn med ADHD og efterfølgende har fået diagnosen selv. Så der ER altså noget om snakken.
Grunden til at jeg - indrømmet lidt i sjov/frustration - foreslog et andet navn til lidelsen er faktisk, at jeg synes, at ADHD efterhånden er blevet et skældsord. Det er jeg ked af..... Var faktisk engang til et show med Kirsten og Søs som gjorde nar med DAMP - så var den aften ødelagt. DET gik altså bare for tæt på min dengang meget frustrerende hverdag, hvor angsten for, hvad jeg NU skulle hjem til var overvældende... Men som sagt var det lidt i sjov og lidt i frustration. Men på den anden side, skal man også tage tingene som de kommer - det vigtigste er vel, at der findes rigelig med ordentlig og sober oplysning om ADHD, så man ikke misforstår hinanden....

Om det hedder det ene eller det andet, er mig underordnet. Jeg kunne herover læse at ADHD åbenbart ikke giver forstyrrede unger med krudt i røven, så det nogen af de jeg kender "fejler" er sikkert Autisme eller noget der ligner, påstår de ihvertfald, men det er simpelt hen dårlig opdragelse og opførsel.
Lad os dog engang imellem være ærlige over for hinanden og ikke mindst os selv og indrømme, at ikke alt hvad der går skævt for os her i livet har et fint navn på en sygdom som undskyldning, men der også er almindelige svigt der spiller ind.
Hvis man ikke vil indse det, bliver vi jo også nødt til, at tage de utilpassede unge og meget af ungdoms og bandekriminaliteten ind under samme paraply, da det jo så også må kunne henføres under en af disse sygdomme/ lidelser, så kan jeg kun sige glæd dig Danmark, om få år har man sikkert fundet en pille der løser alle problemerne.
Nej sådan er og bliver det ikke.
Selvfølgelig er der nogen der lider af ADHD, Autisme,Damp og hvad det ellers hedder, det skal og vil jeg slet ikke benægte, men jeg er også realistisk nok til at kunne se, at der også er nogen der udnytter situationen groft. Bekæmp dem, så vil de virkeligt ramte blive taget mere alvorligt og forhåbentlig få det lettere.

.. er altså ikke bare noget man får.... Der er laaaaang venetid på de steder som kan udrede for eksempelvis ADHD. Ellers må man selv betale for en privatpraktiserende psykiater.
Det kan godt være at nogle føler sig overvældet af at ADHD efterhånden fylder så meget i medierne. Det kan til dels være fordi man er blevet mere opmærksomme!! på problematikken og har mere viden. Og så bliver man nødt til at forholde sig til det og ikke afvise og fordømme. Det er desværre det, man som ADHD-ramt oplever. Faktum er, at der er en overvægt af ADHD-ramte i de danske fængsler og blandt utilpassede unge. Og det er der jo faktisk ikke noget at sige til jvf. hele ADHD problematikken. DERMED HAR JEG IKKE SAGT AT FOLK SOM HAR BEGÅET NOGET STRAFBART IKKE SKAL STRAFFES.... Men hvis man nu trådte til på et tidligere tidspunkt med støtte til børn og familier og den rette diagnose uden en ventetid i det offentlige på nogle gange over 1 år (½ år hvis det er "akut") så tror jeg faktisk, at man kunne spare en masse penge i sidste ende - og sikkert også penge inden for kriminalforsorgen.
Fik i øvrigt af vide af en "klog" PPR psykolog, at vi skulle forvente, at vores søn var kriminel når han var 15 år - ikke kunne lære at læse og i det hele taget ville få et dårligt liv. Nu vil jeg ikke påstå, at livet er nemt for ham, men han har da fået lært at læse og kriminel bliver han aldrig... Men det har da også kostet en masse arbejde og mange søvnløse nætter at komme så langt - og ikke uden en utrættelig kamp for hele tiden at råbe et system op, som ofte tænker mere på pengepung end mennesker. Men det gælder jo ikke kun inden for børnepsykiatrien.....
God dag - sikke et dejligt vejr i dag igen.. DET kan vi vel være enige om 😉

Engang kendte man ikke sygdommen kræft. Man mente, at folk - som set i bakspejlet tydeligvis har haft cancer - døde af "tæring".
Da cancer så blev kendt, var der "pludselig" masser af mennesker med sygdommen, og det har der som bekendt været lige siden. Endvidere kunne man fastslå, at de mange, der var døde af "tæring" førhen, reelt havde haft kræft.
Præcis på samme måde forholder det sig med ADHD. Det er indlysende, at en relativt ny diagnose resulterer i en del fund af lidelsen. Endvidere er det klart, at vi alle har kendt børn med ADHD i vores skoletid, blot vidste man ikke, at det var det, der var tale om.
Hvis du tror, man kan gå ind fra gaden med et dårligt opdraget barn og få det diagnosticeret uden videre, tager du alvorligt fejl. Jeg ved ikke, hvorfra din mistillid til psykiaternes kompetencer stammer - er du generelt skeptisk over for lægers evne til at stille de rette diagnoser, eller gælder det kun psykiaterne? Og tror du på psykiaterne, når de giver diagnoser som skizofreni, bipolar lidelse etc.? - så det udelukkende er på ADHD-området, de fejler?

Jeg kender mindst 2 konkrete eksempler, hvor det er sket.
Det ene vil jeg næsten påstå, at de burde have givet forældrene, især moderen, diagnosen.
I det andet tilfælde, ville mange læger ikke godtage moderens formodninger om at deres uopdragne unger ikke var autistiske, så kørte hun på damp, så på asphergers, så på noget helt andet. Hvergang med samme resultat, ja der var enddog et enkelt behandlingssted, der sagde det rent ud, at de børn ikke hørte hjemme der, men så længe de fik hvad de skulle have for det og de havde plads, var det da for dem i orden.
Moderen var utrættelig og buldrede ud ad skinnerne som et damplokomotiv med skyklapper. Snart til den ene snart til den anden og så fremdeles. Hvergang med samme resultat dit barn kan ikke diagnosticeres som ..... osv. Men så endelig en dag kom hun i kontakt med en læge fra den anden ende af landet, vistnok via sit arbejde. Hos ham fik hun et strå at holde sig til og slog straks kløerne i ham, rejste den ene gang efter den anden tværs over landet med ungen og fik så til sidst den vej igennem sin vilje. Om det var fordi også han var ved at have fået nok og gav efter ved jeg ikke. Men ét er jeg sikker på. Hvis ikke moderen via sit arbejde havde haft omgang med folk som denne læge var ungerne aldrig blevet erklæret "syge", men alene et socialt tilfælde som tusinder af andre på kommunen.
Det andet af de nævnte tilfælde forholder sig på en lignende måde.
Så du har nok ret i man ikke kan komme fra gaden og få diagnosen, men man kan måske kæmpe/ fedte sig til den. Tilbage står så: Det er Fandeme (undskyld) synd for de unger der skal have ondt i livet ganske uden grund, fyldes med medicin (ikke helt uden bivirkninger, f.eks vægten) og sat hindringer for deres udvikling og fremtid, herunder kørekort mv.
Til sidst jeg ved godt de fleste, måske, der får en af disse diagnoser er berettiget dertil og skal hjælpes så godt som muligt, men nogen sygdomme behandles blandt folk som vitaminpiller, man tager den slags der er på mode lige nu. At det så går ud over dem der er reelt syge tager man ikke småligt hensyn til.
Under alle omstændigheder: Jeg håber det bedste for alle jer der har den ene eller anden lidelse og gid i trods alle forhindringer og bekymringer må få et godt liv.

Børn ... og voksne med ADHD er faktisk til tider bedre opdraget end børn uden denne lidelse fordi hvis forældrene og den voksne sætter grænser og tager en ting ad gangen så kan de faktisk leve et ret godt liv uden at opføre sig som forkælede snothvalpe.... at forældre bruger ADHD som undskyldning for at deres unge hopper rundt i butikken og hiver alt ned fra hylerne gør kun folk mere sure over denne undskyldning, for mange ved godt at hvis de børn med ADHD bare får sat grænser og regler så har de det fint.
Jeg har selv gennem 10 år levet i et forhold med en ADHD mand så jeg ved hvad det er og gør ved folk.
Så jer med uopdragne børn la vær med at bruge ADHD som undskyldning...... det er kun et ansvarsflugt.

Tidligere var f. eks. ordblinde bare "dumme" og "gad ikke læse og skrive". Jeg havde en (nu afdød) morbror, der hele sin barndom igennem var "dum" men hvor forældrene (mine bedsteforældre) tvivlede på det.
Han var blot ordblind, det ved man hvad er nu, men havde store kreative evner og klarede siden at være en dygtig og nytænkende arkitekt.
Da jeg selv hører toner lidt for godt er jeg også sat i en bås, nok et emne, der ikke har så meget almeninteresse.
Nok ikke så mærkeligt, at ADHD og autisme forveksles. Så vidt jeg ved kan autister og apergere blive tirret så meget at de går amok, faktisk som psykopater, men af andre grunde, eller hvis de er "verdensfjerne" kunne de måske være opmærksomhedsforstyrrede i skolen ganske som ADHD-erne. Alt dette kun noget jeg gætter på.

Nu er jeg ikke psykiater eller psykolog, men hvis nogen af slagsen læser med her kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ikke det kunne være noget bipolart (i stil med maniodepressivitet), at børn skiftevis kunne have ADHD og autisme-agtig adfærd.
De er dem, der kan være fredelige, men pludselig uvarslet går bersærk på¨alt og alle.
Det kunne også være meget tænksomme børn af "professor-typen", der blot hele tiden rives ud af tankerne, når andre hele tiden vil have dem på andre tanker.