14tilføjet af

Af - et dyrt bekendskab!!!

AF BESTEMMER OG HAR DET SIDSTE ORD!!!!
Jeg vil blot til skræk og advarsel fortælle min historie, som har kostet mig dyrt. Det er nemlig dyrt at være ærlig i Dagens Danmark.
Jeg har sammenlagt været ledig i 4 mdr. i de 15 år på arbejdsmarkedet, hvor jeg har været ekstrem effektiv med arbejdsuger på op til 100 timer om ugen. I 2004 gik jeg kun ledig fra 21. marts til 22. maj 04, og jeg fandt selv hurtigt et ønskejob.
Her i 2006 - 1. marts blev jeg desværre opsagt og var til informationsmøde på AF d. 23. marts '06. Fik at vide at AF gerne var behjælpelig med en konsulentsamtale om, hvilke planer jeg havde for fremtiden.....måske andet erhverv end dét, som jeg havde lavet de sidste 15 år.
Jeg havde lagt mit CV ind på AF - JobNet og søgte selv lederjobs, men tænkte også i andre baner som f.eks. voksenlærling med en uddannelse indenfor en anden branche.
Jeg bliver kontaktet af AF d. 21. april '06 med bud på 3 stillinger.
1. stilling SKULLE jeg søge, de 2 andre var eventuelle muligheder. Jeg havde selv set stillingerne på JobNet, som jeg besøgte hver dag og havde afskrevet stillingerne, da jeg ikke har kørekort, og der ikke var offentlige transportmuligheder efter arbejdstidsophør.
Jeg kontakter AF d. 24. april '06 og siger, at jeg desværre har transportvanskeligheder for at kunne opfylde kravene. Fluks bliver den krævede 1. stillings arbejdstidsophør ændret, og jeg bliver bedt om at kontakte virksomheden.
Jeg kører derud til det aftalte tidspunkt og venter alligevel ½ time på arbejdsgiveren, inden denne endelig dukker op.
Under, hvad der skulle være 1 times jobsamtale, ender med en enetale, hvor jeg kun hører på kritik omkring andre medarbejdere i virksomheden. Om arbejdsgivers egen situation gennem dennes arbejdsliv. Med 3 forstyrrende afbrydelser i det som skulle være en jobsamtale!!
Da jeg til sidst indfletter og forklarer, at jeg søger lederstillinger og ikke en stilling som denne (AF har anvist mig,) og forklarer, at jeg har flere ansøgninger ude til lederstillinger, bliver jeg næsvist affærdiget med svarene:" her er det mig, som bestemmer, og du er da for gammel til at være leder" ….!!! Hvor megen frækhed skal man finde sig i?
Jeg forlader efter 2 timer arbejdsstedet - rystet over stedets manglende rengøring, tilstand....burde efterses af Levnedsmiddelkontrollen....hvis de ellers har tid, og med en følelse af, at jeg var totalt malplaceret på dette sted. Beslutter, at det er første og sidste gang, jeg er her. På min foranledning skal vi ringe sammen onsdag morgen inden kl. 10, når arbejdsgiver har fået de øvrige ansøgninger ind fra de anviste ansøgere.
Jeg kontakter AF den følgende morgen og spørger, om de har besøgt arbejdsstedet, inden de anviser ansøgere derud. "Nej, det har vi ikke tid til". Jeg beder om en konsulentsamtale om mine fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet som leder eller måske i en mulig plads som voksenlærling, men bliver hermed også afvist. "Så må vi jo bare håbe, at arbejdsgiver ikke vælger dig", siger hun flabet på AF. Jeg får oplyst, at der er anvist 12 personer til jobbet.
Onsdag ringer jeg til arbejdsgiver igen og får at vide, at de tilsendte ansøgninger(- det viser sig, at der ingen var)lige skal gennemgås, og jeg vil blive kontaktet, når der er truffet en beslutning.
Jeg bliver ringet op af arbejdsgiver om torsdagen, hvor jeg bliver fortalt, at ingen vil ha' det anviste arbejde, så jeg skal møde fredag til en ikke i forvejen oplyst vagtplan.
Jeg forklarer, at jeg fredag har en aftale med en studievejleder på Handelsskolen (hvilket jeg havde aftalt flere dage i forvejen) om en handlingsplan, hvis jeg skulle under uddannelse. "det har du lige fundet på, fordi du ikke vil herud!!!"....var kommentaren.
Jeg blev herefter indberettet af AF til min A-kasse, som netop har trukket kr. 10.000,- af min understøttelse.
Jeg kunne forstå det, hvis jeg havde været arbejdsløs MEGET længe, var tilbageholdende med at søge jobs selv, hvilket jeg ihærdigt har gjort, siden jeg blev ledig....(7 uger) eller har været indadvendt og arbejdssky, hvilket man ikke kan være som selvstændig leder.
Forrige uge var jeg til en meget veltilrettelagt og positiv jobsamtale om et godt lederjob, jeg havde søgt, og i går fik jeg den dejlige besked, at de havde valgt mig. Tænk engang: jeg var ikke for gammel, må gerne lede og fordel i det kommende nye job, jeg kan mit kram og ved, hvad jeg står for.

Jeg kan klage over A - kassens beslutning om karantænen til Arbejdsdirektoratet. Klagen skal først gå gennem A-kassen men med de paragraffer og kapitler, som de opremser om "selvforskyldt ledighed" og "selvvalgt ledighed", bliver det ikke nemt at finde argumenter imod. At man bliver dårlig behandlet af en arbejdsgiver og AF, som er i panik, tages der ikke hensyn til.
Der er utrolig mange, som oplever denne hetz fra AF, som skal præstere et flot tal i statistikkerne omkring deres virke, men jeg må som ledig betale dyrt for at være ærlig. Både overfor arbejdsgiver men også overfor mig selv....jeg vil meget gerne arbejde med noget, som jeg brænder for, og det er arbejdsgiveren også bedst tjent med, mener jeg.
Jeg har aldrig udnyttet systemet og mener ikke, at jeg har fortjent denne behandling.
Er der flere, som har prøvet at stå i samme situation som mig?
Jeg kan oplyse, at INGEN af de 12 anviste ansøgere søgte jobbet, og jobbet blev ikke besat denne vej gennem AF, hvortil chefen for AF ingen kommentar havde overfor A-kassen.
M. v. h.
En fattig ledig men snart arbejdende leder
tilføjet af

tillykke

Tillykke med dit nye job.
Også stor forskel på, hvordan A-Kasserne vurderer i denne slags sager.
Hilsen en, som også lige selv har fundet nyt job og heller ikke fik hjælp hos AF
tilføjet af

Tak - også stort tillykke til dig

- tak og også et stort tillykke til dig. Vi kan nemlig selv og behøver ikke flabet "hjælp" fra AF.
Undrer mig bare, at A-kassen DANA, som er a-kasse for ledere, accepterer, at deres medlemmer blir' behandlet på denne måde. Jeg har altid været selvstændig og leder og behøver ikke at sættes i gang eller fortælles, hvad jeg skal gøre. Jeg har en go' følelse, hvad der er rigtig for mig og vil ikke dikteres.
At man har en god dialog med AF om de mange muligheder, som jeg troede, at de var inde i, er en helt anden sag. Men den dialog ønsker AF åbenbart ikke. Jeg vil gerne informeres og oplyses om alt, hvad jeg kan blive klogere af.
M.v.h.
tilføjet af

Lyder låddent

der er noget galt i den her historie. Som A-kassemedlem er du ikke via AF "tvunget" til at søge et bestemt job. Så allerede her er der en fodfejl i sagen.
Du skal på den igen. Få din A-kasse til at ombehandle denne sag. Mislykkes det at få afgørelsen omstødt, skal du videre med den i systemet. Nok er meget ikke som det skal være, men du er behandlet som kontanthjælpsmodtager ikke som A-kassemedlem og det skal du gøre noget ved.
Tillykke med dit nye job.
tilføjet af

Forklar venligst forskellen?

Hej....og tak for dit positive svar. Jeg har tænkt mig at benytte mig af klagemuligheden over DANA's beslutning om karantæne, men tror det er meget svært at omstøde en sag, der er hængt op på paragraffer og kapitler....8 sider i alt.
Forklar mig venligst forskellen på kontanthjælpsmodtager og A-kasse medlem, når A-kassen forklarede mig, at jeg bare havde at ta' det anviste arbejde, som AF havde givet mig besked på. Jeg undrer mig meget, at jeg allerede efter 7 ledighedsuger skal presses ud i anvist arbejde fra AF på så flabet en måde, når jeg selv er effektiv jobansøger.
m.v.h
tilføjet af

Også tillykke fra mig

jeg har heller ikke posetive oplvelser med AF,men hvad søren,det er der jo heller ikke nogen der har lovet os.Jeg har ALTID fundet arbejde selv,bare alene ved at chekke avisen,og siden hen,da jeg endelig fik det lært,internettet.SÅ vi behøver dem IKKE,vi kan bedre selv,ja for min skyld kunne de godt blive SPARET væk
tilføjet af

undskyld,men det må du

lære,altså ikke at undre dig,for man bliver fluks umyndig-gjort når man træder inden for i de forskellige systemer,de skal nok fortælle os,og det er bare at parreder ordre,ellers lukker kassen,BANG.Kom ikke og tro du er og kan NOGET
tilføjet af

Tak for din konklusion, mormor

ja....jeg har i al fald ikke brug for AF mere denne omgang, men det var et dyrt bekendskab. De faste udgifter skal betales, men der er skåret kr. 10.000 af min understøttelse. Men mange vil sikkert tænke: det var hun jo selv ude om. At jeg har ofret kr. 10.000 og spilt 2 timer, er AF og arbejdsgiver da fuldstændig ligeglade med. Jeg mener ikke, at konsulenten på AF bestrider sit job ordentligt, når hun ikke gennemlæser mit CV grundigt, inden hun anviser mig arbejde. Jeg vil gerne samarbejde men ikke på denne måde. Jeg har hørt om flere, som har oplevet dette fra AF.
Det kan ikke være rigtigt, at der ikke kan gøres noget?
tilføjet af

Prestigiøs skrankepave "præstationsevne"

Det er sgu synd for dig at du løber ind i en karantæne !
Jeg er sikker på at debatten om AF, kontra alle de private aktører er årsagen
Hvis jeg var dig ville jeg gå til arbejsgiveren for lige at få bekræftet om det ikke forholder sig således, at sagsbehandleren har meldt ud " Kan du ikke få andre, så bare sig til hende at du vil have hende!! "
Jeg håber du vil gå videre med din sag, 10.ooo er sgu mange penge
Held og lykke
tilføjet af

Fattig, ledig eller leder?

Hej Anonym,
Ja, shit happens.
Der er noget jeg blot ville spørge dig om i din interessante beretning. Du skriver:
"Jeg får oplyst, at der er anvist 12 personer til jobbet.
Onsdag ringer jeg til arbejdsgiver igen og får at vide, at de tilsendte ansøgninger (- det viser sig, at der ingen var) lige skal gennemgås, og jeg vil blive kontaktet, når der er truffet en beslutning.
Jeg bliver ringet op af arbejdsgiver om torsdagen, hvor jeg bliver fortalt, at ingen vil ha' det anviste arbejde, så jeg skal møde fredag til en ikke i forvejen oplyst vagtplan".
Citat slut.
Du fortæller, at "...det viser sig, at der ingen var" ,,,altså 12 anviste personer til jobbet. Hvor får du oplyst, at der er 12 ansøgere til jobbet og hvem fortæller dig, at der ingen ansøgere er til jobbet?
Du skriver videre:
" Jeg kan oplyse, at INGEN af de 12 anviste ansøgere søgte jobbet, og jobbet blev ikke besat denne vej gennem AF, hvortil chefen for AF ingen kommentar havde overfor A-kassen".
Citat slut.
Hvem fortæller dig, at "....ingen af de 12 anviste ansøgere søgte jobbet"?
Så skriver du følgende:
"Jeg kan klage over A - kassens beslutning om karantænen til Arbejdsdirektoratet. Klagen skal først gå gennem A-kassen men med de paragraffer og kapitler, som de opremser om "selvforskyldt ledighed" og "selvvalgt ledighed", bliver det ikke nemt at finde argumenter imod. At man bliver dårlig behandlet af en arbejdsgiver og AF, som er i panik, tages der ikke hensyn til".
Citat slut.
Det ser ud til, at der er mange følelser involveret. Nogen gange er det "måden" og "kemien" der afgør udfaldet at sådanne sager.
Nogle gange kan det betale sig, at skrive en tilbagemelding hvor man klart og tydeligt siger, at man er interesseret i jobbet, men at der kan komme "ting" ind som kan vanskeliggøre et fremmøde, kender vi alle til.
Det kan være sygdom og sygdom, så man kan blive nød til at henvise til sin læge.
I en evt. tilbagemelding, kan man fastslå, at man er parrat til jobbet og parrat til at møde frem og skrive en ansættelseskontrakt og man kan endda rådføre sig med sin A-kasse og evt. tage dem med på råd, så du derved skaffer dig dokumentation på, at du er både villig til at tage jobbet, men at du også er motiveret og vælger det.
Hvad der så sker ind imellem eller bagefter er så en ganske anden sag.
Så rådfør dig med din A-kasse og klag. Du har alt og vinde og intet at tabe. Du skal blot formulere et personligt brev om det hændelsesforløb du her skitsere og fortælle din egen personlige mening og villighed til at tage ethvert tilbudt job uanset, men at det ikke var det der var problemet.
Problemet var ikke fra din side, men fra den anden side altså arbejdsgiveren og så en misforståelse med Arbejdsformidlingen.

Du slutter af med følgende:

"Der er utrolig mange, som oplever denne hetz fra AF, som skal præstere et flot tal i statistikkerne omkring deres virke, men jeg må som ledig betale dyrt for at være ærlig. Både overfor arbejdsgiver men også overfor mig selv....jeg vil meget gerne arbejde med noget, som jeg brænder for, og det er arbejdsgiveren også bedst tjent med, mener jeg".
Citat slut.
Ja, et sådan politisk manifest kommer du ikke ret langt med. Det ved du nu. Hvad du mener og synes og tænker "for de andre", skal du blande dig fuldstændig uden om.
Det ved du nu af dyrekøbt erfaring. Husk det.
Klag nu og gør som jeg har skrevet til dig her. Fasthold din villighed og iver for at komme i arbejde også selv om du kun var arbejdsledig i kort tid.
Fortæl om alle de jobs du har søgt, dine telefonsamtaler og fortæl om den oplevelse af det pågældende sted. Fortæl om, at du var parrat til at tage jobbet, men der opstod en misforståelse med hensyn til den pågældende dato.
Held og lykke.
Venlig hilsen
Enok
tilføjet af

Det var så lidt,og

af Skade bliver man KLOG men sjældent RIG!
tilføjet af

JA,både for din egen skyld

og også for andre,for så kan de lære det,kan de.DET er jo helt forrykt det system,der mener de er berettet til at behandle os efter devisen: DE KAN OG GIDER IKKE SELV;VI ER DE BEDSTE,osv.JA, jeg kan virkelig blive så vred,og man tror jo, man er helt alene,hvor skal man gå hen og blive behandlet retfærdigt osv,ØV;ØV ogØV
tilføjet af

Go' morn, Enoch

Tak for dine kommentar til mit indlæg, og jeg vil gerne svare dig på dine spørgsmål.
Omkring de 12 anviste til jobbet fortalte både arbejdsgiver og Af-konsulenten mig, at der var 12 anviste til jobbet. Da jeg forklarer, at jeg har ansøgninger ude til lederstillinger, og at jeg har store problemer med transporten efter arbejdstidsophør, siger Af-konsulenten:"så må vi jo bare håbe, at du ikke blir' valgt til jobbet"
I afgørelsen fra DANA står der i kommentaren fra AF-chefen til DANA, at der var 12 anviste til jobbet, hvor de 7 havde gyldige grunde til ikke at tage jobbet, og de sidste 5 ikke ønskede eller ikke søgte jobbet. Mine argumenter stemte altså ikke overens med de andre ansøgeres, da ingen af dem havde brugt tid og energi på at besøge arbejdsstedet ligesom jeg.
Jeg havde ikke afskrevet arbejdet før min oplevelse omkring samtalen(kemien var overhovedet ikke tilstede), som var en enetale fra arbejdsgivers side og stedets tilstand - en standard, som jeg overhovedet ikke vil lægge navn til!!
Omkring dit råd med at forklare mig ud af situationen, var DANA ganske vist lydhør og kunne forstå mit transportproblem, men jeg måtte ikke fravælge et job på grund af f. eks. uddannelsesplaner, og da jeg var ærlig omkring AF-konsulentens manglende evne i at kombinere arbejdstager og arbejdsgiver ud fra CV'et, var det mit eget valg at fravælge jobbet. Derfor fik jeg karantæne.
Jeg VIL GERNE arbejde og har knoklet hele mit liv, men få mig til at "lyve" omkring min holdning til tingene, får ingen mig til. Flere har beskrevet mig som en ildsjæl i arbejdssituationen og alt, hvad jeg gør, og at enhver arbejdsgiver ville være lykkelig for en medarbejder som mig. SÅ JEG VIL ARBEJDE. Jeg er bundløs ærlig, og det koster penge at være det i vores samfund. Jeg kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade.
Jeg ville gerne i dialog om situationen med AF, men "det havde de ikke tid til"....stik imod deres links på deres hjemmeside. "du er altid velkommen på AF" ????
AF og arbejdsgiver har her gjort en stor fejl - de vil ikke indrømme det - og jeg skal betale.
Jeg har heldigvis fået et job nu, hvor der er respekt for den enkeltes holdning og personlighed...noget jeg sætter stor pris på.
Jeg vil ikke "spille" syg for at undgå karantæne men spiller med åbne og ærlige kort.
Jeg har skrevet min mening i et brev til AF-chefen og skrevet en klage til DANA, men det er formålsløst at klage i dette land. Du skal sende klagen over de respektive instanser.....til dem selv!!!
Flot at du har studeret og gennemlæst mit indlæg og endnu engang tak for dine gode råd.
M.v.h.
tilføjet af

Skønsmæssig formulering.

"......................og at jeg har store problemer med transporten efter arbejdstidsophør, siger Af-konsulenten:"så må vi jo bare håbe, at du ikke blir' valgt til jobbet........".
Citat slut.
Svar: Ja, nogen gange skal man ikke "forklare" alt, eller fortælle alle eens "problemer". Ofte kan "tiden arbejde" for een.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
"Mine argumenter stemte altså ikke overens med de andre ansøgeres, da ingen af dem havde brugt tid og energi på at besøge arbejdsstedet ligesom jeg".
Citat slut.
Svar: Ja, det viser sig mange gange, at dersom man fortælle "alt" i en given situation, bliver man "kørt af i svinget".
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
"Jeg havde ikke afskrevet arbejdet før min oplevelse omkring samtalen(kemien var overhovedet ikke tilstede), som var en enetale fra arbejdsgivers side og stedets tilstand - en standard, som jeg overhovedet ikke vil lægge navn til!! "
Citat slut.
Svar: Ja, hvem kan tåle, at blive "opdraget" på af en udefra kommende? Ingen. Det ligger ligesom i luften, at man har en direkte modsat holdning. Det mærker "arbejdsgiveren" med det samme og det skal "hævnes".
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
"Omkring dit råd med at forklare mig ud af situationen, var DANA ganske vist lydhør og kunne forstå mit transportproblem, men jeg måtte ikke fravælge et job på grund af f. eks. uddannelsesplaner, og da jeg var ærlig omkring AF-konsulentens manglende evne i at kombinere arbejdstager og arbejdsgiver ud fra CV'et, var det mit eget valg at fravælge jobbet. Derfor fik jeg karantæne".
Citat slut.
Ja, som sagt, man skal ikke forklare alt. Noget skal man gemme til en bedre lejlighed eller lade stå "åbent" i luften. Det kan andre godt li` idet de så får en lejlighed til, at "hjælpe" en tilsyneladende hjælpeløs person.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
"Jeg VIL GERNE arbejde og har knoklet hele mit liv, men få mig til at "lyve" omkring min holdning til tingene, får ingen mig til. Flere har beskrevet mig som en ildsjæl i arbejdssituationen og alt, hvad jeg gør, og at enhver arbejdsgiver ville være lykkelig for en medarbejder som mig. SÅ JEG VIL ARBEJDE. Jeg er bundløs ærlig, og det koster penge at være det i vores samfund. Jeg kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade".
Citat slut.
Svar: Ja, igen pas på med at være for ærlig. Det kan godt give problemer. Andre misforstår "hudløs ærlighed" og bliver "små" overfor en der er "hudløs ærlig".
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
"Jeg ville gerne i dialog om situationen med AF, men "det havde de ikke tid til"....stik imod deres links på deres hjemmeside. "du er altid velkommen på AF" ????
AF og arbejdsgiver har her gjort en stor fejl - de vil ikke indrømme det - og jeg skal betale".
Citat slut.
Ja, igen, hvem vil indrømme sådan en fadæse? Ingen og slet ikke dem. Derfor kan det nogen gange betale sig ikke at være for "dygtig", så er der næsten ingen grænser for hvor meget folk vil hjælpe dig.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
"Jeg har heldigvis fået et job nu, hvor der er respekt for den enkeltes holdning og personlighed...noget jeg sætter stor pris på".
Citat slut
Svar: Tillykke.
"Jeg vil ikke "spille" syg for at undgå karantæne men spiller med åbne og ærlige kort.
Jeg har skrevet min mening i et brev til AF-chefen og skrevet en klage til DANA, men det er formålsløst at klage i dette land. Du skal sende klagen over de respektive instanser.....til dem selv!!!".
Citat slut.
Nej, de vil ikke give dig medhold. Personlig ville jeg fortsætte klagen og følge spillets regler på det område. Du kan antage den rolle jeg anbefaler, at du kan godt have misforstået situationen og at det var forkerte udsagn og de var formuleret forkert af de og de grunde.
Derfor kan du komme op på overfladen igen og de formularer og klager du kan skrive kan blive efter "bureaukraternes ordbog og muligvis kan du få medhold alene af den grund, at man kan have begået en fejl fordi du formulerede dig skønsmæssigt fejlagtigt.
Det behøver ikke være usandt, men som du ser, er dit resultat grundet en fejlformulering fra din side. Det kan du godt rette op på.
Venlig hilsen
Enoch
tilføjet af

helt alm.

Alt hvad du skriver her er helt alm fremgamgs måde og tonen er også helt alm..
Du kan faktisk være glad for du ikke er syg og ikke skal søge førtidspension eller værre bistandshjælp...

så havde du været på den ...
for kan din oplevelse skræmme dig så meget så har du ikke læst din avis ordentlig..
Held og lykke med dit nye job..det er altid dejligt at høre en negativ oplevelse få en posetiv afslutning..
TILLYKKE!!!!!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.