Aktiv dødshjælp: For eller imod!?

Mig og en veninde lavde i slutningen af skoleåret et fremlægning om aktiv dødshjælp. Bør det blive lovligt i Danmark? Jeg mener slev at det burde vedtages. Tænk på de stakkels gamle mennesker der ligger i en seng på et sygehus og bare venter på at dø! HVorfor ikke bare lade dem dø hvis de selv ønsker det og derfor lade dem slippe for deres smerter!? Jeg forstår ikke dem der er imod det! Til jer der er imod, mener I måske at de bare skal ligge i smerter og bare vente på at dø, når der ikke er noget at gøre for at hjælpe dem!? Kan det være fair!? Jeg har fundet ud af at nogen af dem der er imod er bange for at det så ender med at man bare kan hente en pille på apoteket hvis man bliver træt af at leve og så ende livet på den måde! Tror i selv på at samfundet ville lade det ske!? Jeg spør bare! Det viser sig faktisk at hver 10. praktiserende læge HAR udført aktiv døshjælp! Min nabo var syg i lang tid og lå konstant i smerter, han fik selvfølgelig også hjælp til at dø der. Det kan da ikke være rigigt at uheldbredlige mennesker der bare venter på at dø, bare ska ligge i konstante smerter uden at der er noget at gøre. Hvorfor ikke spare dem for de smerter!? Vil meget gerne høre andres mening om dette emne!
På forhånd tak.
V.H Devil_tiger

Det er forbudt at yde aktiv dødshjælp. Og læger har rent faktisk - jf. "lægeløftet" - pålæg om at holde liv i folk, der var bedre tjent med at dø.
Når en "døende" ligger i sengen på hospitalet, med et morfindrop, kan du vist godt regne med, at der under tiden også bliver "skruet lidt op" for hanen. Officielt for at smertestille patienten - men i praksis for at forkorte finerierne, hvilket i praksis vil sige bevidst overdosering = aktiv dødshjælp. Men sig det endelig ikke til Nogen!.

med aktiv dødshjælp....men vil du rejse rundt og give folk sprøjter så de dør. Nogen er måske også bange for det bliver udnyttet, så folk der måske ikke behøver dødshjælp får sprøjten? Ja, det er et emner som er svært at besvare og tage stilling til. Ikke fordi jeg er specielt kristen, men i de 10 bud står der "Du må ikke slå ihjel"....!! Ellers mener jeg, enhver må være ansvarlig for sit eget liv og gøre det de mener er bedst.

..kære "Devil tiger", det er et utroligt omfattende aspekt af begrebet personlig frihed med så mange for og imod, at der nok aldrig - lige som med abort - kan opnås fuld enighed blandt folk.
Personligt vil jeg give dig helt ret i, at det ikke kan være rigtig og moralsk, at vi uden skæven til omstændighederne SKAL holde fast ved livet for en hver pris! Dødssyge mennesker, som du skriver, med uudholdelige smerter og uden udsigt til helbredelse burde klart have retten til at bestemme selv, hvornår livet skal ende. Har selv i mine yngre år oplevet en god ven begå selvmord, fordi han ikke kunne udholde smerterne og overskue forfaldet. Han var også uhelbredeligt syg og kunne ikke få hjælp nogle steder.
Jeg finder det så trist og umenneskeligt, at vi med vores love og regler kan være så stivsindede, at mennesker som ham tvinges ud i en så desperat handling, i stedet for han med værdighed kunne have forladt denne verden omgivet af de mennesker, der var ham mest dyrebare.
Så kom det til en folkeafstemning om aktiv dødshjælp, ville jeg sandsynligvis stemme ja. Jeg skriver sandsynligvis, for jeg har et stort MEN...!
Jeg kan nemlig godt forstå de mennesker, der frygter, at det vil blive for nemt? Skal og bør det være alle uden undtagelse tilladt at "hente en pille på apoteket", når livet bliver for svært at leve? Eller får vi herved bare en mulighed for at opgive for let?
Næsten alle har vel prøvet perioder, hvor alt var total mørke uden umiddelbar udsigt til lysere tider? Og overlevet dette mørke, kun for at opleve at alt blev bedre igen? Nogle gange er det meningen, tror jeg, at vi skal helt ned og dykke, for ellers lærer vi ikke noget om livet og os selv. Det er de mørke sider, der med sine kontraster lærer os om de lyse og gode sider af livet.
En teenagers første ulykkelige kærlighed kan føles som verdens undergang, mens et ældre og mere modent menneske ved, at "tiden læger (næsten) alle sår". Hvis denne teenager fik "lov" til at ende livet, når verden "gik under", tænk så på alt det, han/hun ville gå glip af senere hen? Eller et menneske i dyb depression, som ikke kan overskue bare en enkelt dag mere i dette liv; efter to års behandling sidder mennesket igen og glædes ved livet og kan ikke forstå, at det kunne være så dårligt?
Selv om jeg ikke er kristen, så er der en sætning, der har fulgt mig gennem årene (læste den vist i "Readers Digest" *S*): "Da Jesus blev korsfæstet, døde håbet for alle de troende. Men 3 dage senere genopstod han..." Jeg har valgt at tolke det således, at man altid skal give sig selv 3 dage, før man opgiver livet, selv når det føles værst og mest håbløst, for man ved aldrig, om bedre tider er lige om hjørnet!!!
Min pointe er, at vi skal ikke partout have friheden til at vælge døden, når livet ikke længere er tiltrækkende, for mennesket er ikke altid i stand til at tage den beslutning selv, som jeg ser det.
Så skal der være aktiv dødshjælp, må der nødvendigvis også være en instans, der kan tage stilling til de mere nuancerede tilfælde, hvor det ikke lige drejer sig om dødshjælp til uhelbredeligt syge?
Men hvem den instans skal bestå af, kan jeg ikke rigtigt gøre op med mig selv? For er en dommer eller en kommité, bestående af almindelige mennesker, der er tvunget til at sætte sig ud over almindelig medfølelse og kun reagere ud fra neutrale og sort/hvide regler, de rette til at træffe beslutninger for andre mennesker i et så gråt område? Hvad siger du selv?
Knuz D.

AFTIV Dødshjælp JA, udentvivl JA.
for dødeligt syge, som kun lyder og vil dø selv. og bare får det værre samt holdes i live af maskiner. LAD DEM FÅ FRI, og fri dem for deres smerte. når det kun går en vej.
OPFYLD DERED SIDSTE ØNSKE.

...sådan set ganske enkel. Omskriv lægeløftet.

Det er fuldt tilladt ikke at yde behandling hvis det skønnes ikke at lede nogen steder hen. Fx slukke en respirator, eller undlade at behandle diverse infektionssygdomme og liggesår hos "grønsager", hvilket vil føre til døden forholdsvis hurtigt.
Jeg synes det er tragisk at man kan blive ved at behandle mennesker, der blot venter på døden. Desværre har mange problemer med at se i øjnene at livet ender med døden, og vil derfor bliver de pårørende ved med at presse på for livsforlængende behandling...
De "grønsager" der ikke har pårørende til at presse på kan i øvrigt godt finde på at dø under "mystiske" omstændigheder (man undlader at tilføre sondemad + vand , eller hvad der nu holder dem i live).
Så aktiv dødshjælp vil altså ikke ændre noget når det gælder "grønsager"!!!
Det vil derimod være et alternativ når der er tale om folk med AIDS, cancer eller andre smertefulde, langtidsvarige sygdomme. Men igen, der er muligheden for at fravælge den behandling, der under alle omstændigheder blot forhaler det uundgåelige.
Derfor, jeg kan ikke sige jeg er for, ej heller imod aktiv dødshjælp, men jeg synes man burde stoppe med at behandle de tilfælde der alligevel ikke fører nogen steder hen... At det er dyrt for samfundet er en biting, men jeg synes ikke det er værdigt at være en "grønsag" år efter år... Og helt sikkert heller ikke behageligt. I bedste fald opfatter de ikke selv ret meget, men jeg tvivler alvorligt.

Jeg er meget for.
Men jeg mener også, at før sådan et alvorlig ting igangsættes, skal det virkelig undersøges grundigt, om personen virkelig ønsker at dø, og om grunden er "god nok".
Hvis fx. personen har depression, skal han/hun hjælpes igennem det, men hvis ønsket om at dø skyldes fx. alderdom er det okay.

Jeg syntes at aktiv døds hjælp i danmark bør være lovligt.jeg arbejder til dagligt på et plejehjem og jeg har meget ondt af de ældre som bare ligger og venter på at dø,mange af dem har så mange smerter og selv om de får deres smerte medicin er de ikke dækket for smerter og samtidig med at de har smerter så lider de også,jeg syntes ikke at det er fair for vores ældre at ligge sådan,der er nu mange ældre som ville ønske at der var aktiv døds hjælp,de b vil heller have fred end at leve i et smerte helvede.Er det fair at en mand som er hjerne skadet får lov til at ligge i 2 år før han dør ?,han får mad gennem en sonde og han ved faktis ikke at han lever,fordi vil skal holde ham i live, ER der fair NEJ det er det ikke,jeg ønsker ikke at der er nogen der skal holde mig i live . jeg håber at aktiv døds hjælp bliver lovligt i danmark,for man skal huske på at det er ikke kun de syge der lider men også de pårørne.Tak fordi i har taget fat i dette emne

Jeg mener at have oplevet en form for aktiv dødshjælp, forstået på den måde, at min mor døde for knapt et år siden. Hun døde på et hospies i Danmark, hvor man dels ikke tilførte min mor mad eller vand som hun ikke selv bad om. Min mor blev holdt fuldstændig smertefri med morfin ( hun havde cancer). Forskellen på hospitaler og hospies, som er dødshospitaler, i denne sammenhæng er kort fortalt: på hospitalet må man kun give morfin i et vist omfang, altså nøje afmålt og med et givent intervald, hvilket bliver nøje ført til protokol. På et hospies må man give alt det smertelindring der er brug for uden at tage hensyn til at det forkorter livet. Det er jo en form for aktiv dødshjælp. Hurra for hospies, som for øvrigt er blevet gratis for en hver (bare en oplysning).På hospies får man lov til at dø med værdighed og med den bedste pleje og omsorg der overhovedet er mulighed for.

Jeg tror ikke det ville vaere en god ide med aktiv dodshjaelp. Der er alt for mange forhold der skal tages hensyn til.
En af de vigtigste er, hvem skal tage beslutningen????
Skal det vaere de paarorende, som maaske vil udnytte situationen til egen fordel? - Eller skal det vaere den doende, som paa det tidspunkt er paavirket af saa meget medicin, at de maaske ikke "mentalt" er i stand til at tage den rette beslutning, idet de ikke er ved deres fulde fem.
Det er et godt sporgsmaal, men jeg gaar ikke ind for det, pga. det ovenstaaende.

Det har altid været et spørgsmål om den enkeltes etik.
Undertegnede slukkede selv sin min mors respirator da der ikke var mere at se frem til. At have set en moder lide i tre måneder og ikke se lys der fremme, hvor håbet er, er mere end hvad man kan forvente af en søn. Det må være op til den enkeltes opfattelse af mennesnelig værdighed / værd at afgøre med sig selv.

Theo skriver godt nok, at "hvem skal tage beslutningen", og det må vel - ud fra en lægefaglig vurdering - skønnes, at hvis disse konkluderer, at der intet håb er forude, men kun "ned ad bakken", ja - så er der kun en vej.
Der er jo også hensynet til den smerte, familien og de pårørende skal døje med, i en nytteløs kamp, hvis diagnosen er den uundgåelige død

Jeg håber at jeg selv vil få muligheden for aktivt dødshjælp når jeg skal den vej.
Jeg vil hellere dø, end have smerter og et måske uværdigt liv.
Hvor må det være ydmygende når man igen skal gå med ble...
Eller ikke kan komme ud .. Eller det der er værre...
Nej så vil jeg hellere dø med værdigheden i behold.

Måske man skulle overveje det lang lang tid før det bliver aktuelt...fuldstændigt som om man vil være organdonor eller ej. Vi har alle forskellige grænser for hvornår værdigheden holder op, og hvor meget vi har lyst til at være med til. Måske man kunne lave et "liv-døds-register" eller noget i den retning...
Jeg har en bedstemor i øjeblikket, uvidende om hvem hun selv er og skræmt døgnet rundt...men bortset fra det "sund og rask"...JEG har ikke lyst til at ende på den måde...ellers tak!!!
Ja, det er farligt at leve, man dør sgu af det!