Aldrig mere finanskrise

Jeg undrer mig over, at der ikke findes et handledygtigt verdenspolitisk råd til at tage hånd om økonomiske problemstillinger i verden? 😕
FN er en oplagt kandidat til at tage sig af finansielle problemer. Det er almenkendt, at det er verdens fattigste, der er de største tabere, når globale kriser forstærker hinanden negativt. Vesten trækker sine investeringer til sig, og befolkningen i den vestlige verden holder op med at købe luksusvarer i samme mængde.
Et sådan økonomisk råd skal koordinere den økonomiske politik og komme med løsningsforslag til at forbedre den globale struktur. [f]
Det er jo ikke nyt at vi har økonomiske kriser. Så det er på tide, at der var flere om at tage ansvar i stedet for at den enkelte står overfor usikre tider. 😉

igennem verdensbanken. Den varetager fastsætningen af en udlånsrente, der bliver reflekteret igennem alle verdens nationalbanker, på forskellig vis (de enkelte nationers nationalbankers rente kan godt ligge anderledes end verdensbandens rente, fordi nationalbanker også skal tage sig af inflation osv.) Ved justering af denne globale rente, kan man indirekte justere op og ned for væksten. Dette system fungerer meget godt. Man kan holde økonomien i kort snor, når det går godt, og efterfølgende kan man gøre lån billige i krisetider.
Problemet med denne finanskrise er nok at der er rigtig mange nation (vigtigst af alt USA), der har prioriteret de offentlige regulative instanser ned, under ideologien om total liberalisering. Finanskrisen kan ses som (endnu) et bevis på at denne type økonomisk politik er alt for ustabil til at fungere i praksis.
De regulative midler har det med at holde økonomien tilbage i fremgangstider, og gøre faldet nemmere i krisetider.

og hvis politikere holdt snotten væk kom problemerne aldrig til at starte med.

Tanken er på grænsen til det horrible. Og det minder mig om noget der har med planøkonomi at gøre. Selvfølgelig skal vi have økonomiske kriser. Det er en del af det kapitalistiske system, hvor usunde elementer renses ud.
Når nogle taber, er der nogle andre der vinder. Jeg tror ikke, at de fattigste lande får det bedre, hvis de pålægges samme handlinger og regler, som rigere lande. Lad dem have muligheden for at navigere på egen hånd. Nøjagtig som vi i Danmark/ Europa ønsker at navigere i det økonomiske brændpunkt uden at være tvunget ind i en Amerikansk kontekst.

problemerne kommer hvis politikerne holder snotten væk. Uanset hvor problematisk det kan være i fremgangstider er statslig regulering et nødvendigt nde. En total liberalisering fører altid til meget ustabile konjunkturer. Altså Enorme fremgange, efterfulgt af katastrofale krak...
Dette frembragte bla. krakket i oktober 1929, og det står også bag finanskrisen.
Havde der været bedre regulering vedrørende pengeinstitutters risikovillighed, havde vi ikke haft dette problem.

er jo ikke det samme som planøkonomi...
regulering, er erkendelsen af at en stærk stat indimellem er en nødvendighed for at det private erhverv kan blomstre.
Skidt skal altid nok blive renset ud alligevel. Under en hård krise (som denne), kan også ellers sunde virksomheder, gå under.

Krakket i 1929 skyldtes udelukkende den amerikanske centralbank. Et frit markedet balancerer sig selv.

Hvor er du syg. Aldrig har alt været så centralt styret, som det er i dag. Kontrol, tvang og ufrihed og statskontrolleret pyramidespoil har ikke en skid med frie markedskræfter at gøre. Hold dog kaje for en gang ævl.
Islandsk geyserøkonpomi indførte regeringen ved lov og tvang og som følge af korrupte tendenser, og en knækket kommer kun udefra fordi det stigende lånoptag i udenlandske banker blev stoppet. Der er intet i dansk økonomi der balancerer. Vi-kan-købe-hele-verden Thors idioti er udstillet til spot.

For hvis der ikke er nogen regulering, bliver det private marked alt for risikosøgende. Det er jo ikke for sjov at der eksisterer et stort regulativt system.
Et totalt liberaliseret marked er tilmed ultra følsomt. En offentlig sektor, og et regulativt system, stabiliserer det private marked.
Det er almen viden at uden det regulative system bliver konjunktursvingninger mere voldsomme. Det giver også god logisk mening hvis du tænker over det. Under en krise ville der intet være til at skabe øget købekræft. en nation kunne gå fra tocifret vækst, til tocifret recession over nat.
Det hele bunder faktisk i keynes økonomiske teorier, der idag er basis for al makroøkonomisk finanspolitik.

De har klappet af dansk økonomi selvom størsteparten af BNP har været holdt oppe for lånte midler. Toget trak med 100 km i timen mod afgrundens rand. Først i det øjeblik filmen knækkede kunne de se noget.
Gamle grå mænd i jakkesæt skal bare ud af alle de organisationer. De ser intet, de hører intet, og de føler intet.

Jeg vil gerne se de tal du bygger det her på, for så vidt jeg ved er udenlandsgælden formindsket siden 2000...

bliver skabt fra centralbankerne monopol over pengemængden (og dermed inflationen) og likviditeten. Jeg siger ikke at der ikke skal være fælles spilleregler i økonomien, jeg siger at politikere og centralbanker er årsagerne til at vi har de kriser som nu. Politikerne blander sig i hvordan markedet skal opføre sig, og det hverken kan eller skal de. Hver gang politikerne og centralbankerne forsøger at påvirker markedet reagerer det med en krise på et eller andet tidspunkt. Markedet er udemærket i stand til at regulere sig selv INDEN FOR de fælles spilleregler. Den krise vi har nu stammer tilbage fra '01 krisen hvor politikerne forsøgte at regulere markedetssituationen og krisen i '01 blev skabt af centralbankernes lemfældige politik. Og sådan er det hele vejen tilbage og frem for de har intet lært. Der kommer en krise pga. af nuværende indblanding.

Tak igen vores politikere.

Det at økonomien har vendt, er sådan set meget naturligt. Huspriserne vendte allerede i midten af 07, og der var flere andre indikatorer på en kommende lavkonjunktur. Grunden til at vi er landet så ufatteligt hårdt er at der siden 01 er blevet skåret en hel del i reguleringen, og sen politisk reaktion på nedturen. Risikovilligheden var (grundet manglende regulering) blevet for høj i den private sektor. Havde reguleringen været på plads, havde risikovilligheden været lavere, og lavkonjunkturen havde være en mere blød landing. Det siger sådan set sig selv.
Lad os tage et hjemligt eksempel. Idag har vi et voldsomt fald i boligpriserne.
-Hvad skyldes dette?
At priserne de sidste par år, før krisen, steg ufatteligt voldsomt.
-Hvad skyldtes denne stigning i boligpriserne?
At kreditinstitutionerne fik åbnet op for at lave afdragsfrie lån. Dette betød at folk kunne komme til at sidde i boliger de ellers ikke havde råd til, og i det hele taget leve over evne, på lånte penge. Forretningsidéen er genial for kreditinstitutionerne, men kan være en fælde for den enkelte boligejer. Hvis hans bolig falder i værdi, kan han blive stavnsbundet i sin bolig, og den kan i værste fald ende på tvangsauktion, når den afdragsfrie periode ophører.
Boligmarkedet kom til at fylde alt for meget af økonomien, og vi kan godt regne med at priserne kan ryge helt ned på 2001 niveau (løbende priser).
Det er et glimrende eksempel på hvad der ske når det frie marked får for meget spillerum. Det var en politisk hjerneprut at tillade de afdragsfrie lån.

Det er altså helt normalt at have en national gæld. Det kan være nødvendigt for at lade hjulende køre rundt. Det er der ikke noget farligt i, sålænge gælden ikke er større end en vis procentdel af bnp. (mener det er 60%, der sat som benchmark).
Det er nu engang nogle folk med meget lange uddannelser der står for overvågningen af dette, så tror du kan sove trykt, på det punkt...

For helvede da, for det første er de lånte midler privatlånte midler, der har holdt samfundsøkonomien og BNP oppe, ikke offentlige lån. De lån der blev´btaget i udenlandske banker på interbankmarkedet har holdt et aktivitetsniveau på bristepunktet, men ak ov ve når bankerne ikke har sikkerhed i boliger, der ikke er noget værd, så krakker biksen.
Er det så svært at forstå? Åbenbart for OECD, IMF, og folk ¨med laaange uddannelser.
Fjolseparadis.

kunne man også kalde det.
Det har ikke en skid med markedsmekanismer at gøre.

Afdragsfrie låne var ikke årsagen til at inflationen i boligpriserne kom ud af kontrol.
Det blev til gengæld skabt af centralbankerne der, som jeg har skrevet, har monopol på pengemængden og dermed inflationen. Centralbankerne forsynede/forsyner banker med kredit og den var alt for billig/gratis alt for længe og centralbankerne lod alle disse banker gå ud og suge dem op.

var præcis grunden til eskallerende boligpriser, uden nogen form for sammenhæng mellem købernes købekraft og udbudspriser. Den gamle historie om konen med æggene. Den menige boligejer blev et øjeblik på papiret mangemillionær og næste dag falleret og dybt forgældet. Værdierne består ikke, men det gør derimod gælden.

du snakker om som tilføres boligmarkedet fra?

en masse lande som ikke har nogen nævneværdig statsgæld og de fungerer glimrende.

af kreditinstitutterne, med sikkerhed i boligerne...
Altså det er kreditinstitutternes samlede udlån der er steget voldsomt, som følge af de afdragsfrie lån.

fra nationalbanken som har været nærmest gratis og i overflod og pumpet den videre ind i økonomien og givet gudoghvermand mulighed for at låne billig penge. Det er jo ikke låntypens skyld, men prisen og muligheden for at optage lånet der er afgørende - og afdragsfrie flexlån har bare været billigst for folk og dermed mest tillokkende. Havde bankerne haft en anstændig kreditpolitik havde de holdt igen med at tillade for risikable investeringer i boligerne, altså tilladt for høje udlån til private og dermed presset priserne op. Afdragsfrie lån er tilladt af politikerne og gjort muligt at udbrede fra nationalbankens lemfældige politik. Hvor mange pct. det eventuelt har påvirket boligpriserne i både positiv og negativ retning kan diskuteres.

det er ret indiskutabelt hvordan det har p[virket boligpriserne. Det kan ses ret præcist.
Og jeg vil ikke mene du skal bebrejde nationalbanken. De har jo udelukkende fulgt den politisk vedtagede finanspolitik. Så kan man jo mene at den politik har været for lemfældig (hvilket jeg til dels er enig i). Men nationalbanken har fulgt de internationale renter, og forsvaret vores krone. Ville være nemmere med euroen, men det er en anden diskution.

for selv under lavkonjunkturer havde boligpriserne en komplet stabil lineær stigning. Lige frem til at de afdragsfrie lån blev tilladt altså. Her bryder stigningen med det lineære, og har pludseligt en højere hældningskoefficient. Altså har der fra 2002 til og med 2007 været en abnorm stigning, og det er blandt andet denne der bliver korrigeret for nu. Derudover bliver der jo også korrigeret for den manglende købekraft, men denne effekt er langt mindre.

uden introducering af afdragsfrie lån, ville prisboblen ikke have eksisteret i Danmark, som et af de få vestlige lande?
Det er en sammenhæng med rigtig mange variable end blot pris og dato.

Ikke i samme dur, og ikke så permanent som man kan forvente dette prisfald. Og desuden er der andre lande end blot Danmark der har haft en lemfældig politik på området. Blandt andet USA.
Det der ellers havde drevet priserne ned, havde blot været det mindskede udbud, pga manglende købekraft, som jeg allerede har nævnt.

Det er den massive sammentrækning af kredit som jeg har nævnt der er med til at presse priserne. Bankerne holder igen og opfører sig efterhånden anstændigt (som de burde have i stedet for at drive priserne op). Det er stadigvæk flexlån mm. som udgør størstedelen af nye udlån fordi de er billigst men størrelsen bliver mindre fordi bankerne stiller større krav. Og hvis national og centralbankerne ikke havde gjort det så let og billigt for bankerne at skabe boblen, ved at gøre prisen for penge billig og lettilgængelig, så havde den aldrig eksisteret.
Bankerne har en stor del af skylden, men national og centralbankerne den største og politikerne er bare fjolser der ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge hele fortovet.

at det er manglen på regulering der er problemet? At et organ burde have forhindret pengeinstitutterne at lave de omtalte problematiske udlån? Du kan sagtens argumentere for at politikkerne har sovet i timen (der er jeg enig), men det er slet slet ikke det samme som at de helt skal holde sig væk. Tværtimod. De problemer vi har nu er jo netop et symptom på at de ikke har gjort nok.

opgave.

prisforskellen imellem afdragsfrit lån og lad os bare sige et alm fastforrentet lån er signifikant i forhold til boblen?
Jeg tror ikke at folk ville afholde sig fra at købe bolig selvom der ikke var afd.frie lån. Og hvis de havde valgt alm lån i stedet ville det være interessant at se om der er en sammenhæng.

ikke kunnet sidde i ligeså dyre boliger, og havde ikke stiftet ligeså høj gæld, for at købe bolig. der er ingen grund til at tro at boligudlånene ikke havde fulgt en almindelig let stigninge, som i årene op til de afdragsfrie lån. Den store stigning kommer først efter de afdragsfrie lån bliver tilladt.

Der findes allerede idag en del forskellige internationale forummer, hvor statsledere kan indbyrdes diskutere og komme med forslag til økonomisk politik. Før i tiden var det mest på G8 møder den slags blev diskuteret, men i den seneste tid og i fremtiden bliver det nok mest i G20 forummet at man diskutere den slags, da nye spillere på den økonomiske scene som Indien, Kina og Brasilien ikke er med i G20. Hvad der så kommer ud af disse møder kan så dog være lidt hip som hap. På mødet i April i London var der en del store ord om at ville lave koordineret økonomisk hjælp til at genskabe vækst, mens det største håndgribelige der kom ud, var flere penge til IMF, som deler lån ud til lande i særlig nød (som Island). Måske ville man kunne håbe på noget større ville ske, men man må nok også indse at der nogen forskel på hvordan de forskellige lande og kulture betragter økonomisk politik. Hvor nogen lande som USA, Japan og Kina har lettere ved at gøre det rigtige og hjælpe økonomien med budgetunderskuder i en økonomisk krise, er det sværere for et land som Tyskland hvor man stadig husker hyperinflationen fra 20'erne. Det betyder godt nok at nogen lande får lov til at ride gratis med på bølgen fra den hjælp andre lande giver, ved at eksportere sig ud af problemerne. Men det er i alle tilfælde bedre end alternativerne, som ville være enten at gøre intet eller at komme op med nogen former for handelssanktioner der kunne presse snylterne til at hjælpe.
Men den anden ting som du hentyder til at der mangler, er et eller andet form for internationalt økonomisk ekspertråd, der ville kunne give råd til økonomisk politik og råbe vagt i gevær hvis de ser noget der kunne udvikle sig til en krise. Det er en opgave som man kunne forestille sig at OECD kunne vare tage, men noget de som i realiteten sjældent gør. Hvad de for det meste gør er at de sammenligner dets medlemslandes præstation på forskellige områder og kommer op med hvilket land der kører den bedste politik på det område. De kigger sjældent på det store billed og ser om der nogen steder hvor det private marked skaber så store uligevægt det kunne udvikle sig til at globalt problem. En del økonomer har allerede foreslået nogen skulle tage denne rolle på sig, da vi idag er blevet så afhængige af hinanden internationalt, med mere handel og udenlands investering, at et problem et sted nemt udvikler sig til et globalt problem. Det kunne være en rolle OECD tog på sig, eller måske et råd af folk fra de vigtigste centralbanker, eller måske den amerikanske "systemic risk regulator" som der tale om at lave i USA kunne forgrene sig i også at kigge på globale risiko faktorer. Jeg ved ikke hvad af det der er mest realistisk, men det er i hvert fald vigtigt hvad end det ender med, ender med at være nogen som politikere og regeringschefer lytter til.