15tilføjet af

Anbefal en bog

Jeg har lige afsluttet "Den lukkede bog" af Kaarsbøl. Jeg vil gerne spørge jer hvilken bog du læser for tiden som hygge eller godnatlæsning, så jeg kan få et par forslag til ny bog. Go'aften.
KH
Mr.bojangle himself ved tasterne.
tilføjet af

mrbojangle

Hvad med Drageløberen, har du læst den? Det er en superbog.
Venlig hilsen
old blue eyes
tilføjet af

Stig larson

kan jeg varmt anbefale...
jeg er ved at læse hans 3 og sidste bog... super læsning og kanon gode bøger...
1. mænd der hader kvinder
2. Pigen der legede med ilden
3. luftkastellet der blev sprængt
de bedste bøger jeg nogenside har læst
Orkideen28
tilføjet af

bog

shopalcolikens serie er vildt god
tilføjet af

Hvad kan du lide?

Nu ville det være lidt nemmere, hvis du fortalte lidt om, hvad du gerne læser.
Hvis du er til krimier, så er Stieg Larssons triologi, der starter med: Mænd, der hader kvinder, helt i top. Eller Kvinden i Buret, hvis det skal være en dansk forfatter. Den er helt fantastisk og spændende.
Ellers kunne jeg foreslå Vilde Svaner, Vindens Skygge eller Hundehoved som hyggelæsning, og i den lidt lettere genre, Djævlen går i Prada - meget bedre end filmen.
God fornøjelse
tilføjet af

Anbefaler

Haruki Murakami,s "Trækopfuglens krønike" kort og godt et mesterværk :o)
tilføjet af

Thomas Block

Har for år tilbage læst "Mayday" og "Orbit" af Thomas Block. De skal læses mere end én gang. God fornøjelse
tilføjet af

Lidt forskelligt

Jeg vil anbefale Drageløbere og under en Brændende sol af Khaled Husseini. Jeg er færdig emd dem begge for længst, men det er fantastiske bøger som kan læses med stor fornøjelse...
tilføjet af

Kom lige i tanke om

Jeg kom lige i tanke om, at hvis du ikke har læst Jan Gullou´s serie om Tempelridderen Arn, så er den absolut læseværdig og særligt hvis du har besluttet at se filmen.
Carsten Jensen´s Vi de druknede er absolut læseværdig omend den har sine døde punkter. Nylig vinder af lauerbærrene Jens Smærup Sørensen´s Mærkedage er også en fin bog, som afviger lidt fra hans til tider lidt tunge forfatterskab.
Jeg kan også, hvis man har interesse i det, anbefale bogen Birkedahl - en torturbøddel og hans kvinder. Den handler om den danske Gestapo-bøddel Ib Birkedahl Hansen og er et temmelig interessant "studie" i personlighed uanset hvor utiltalende han kan virke på mange punkter.
tilføjet af

2.romaner og en biografi

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er eller hvad for en slags bøger du helst læser. Nå men det kan også være stimulerende at blive udfordret med en type litteratur man måske ikke selv ville have valgt. Jeg læser ikke selv så meget skønlitteratur, men her er alligevel nogle titler.
Alan Duff: ”Krigerhjerte”. Peter Asschenfeldts Nye Forlag, 1997.
Bogens forfatter er maori (urfolkene i New Zealand) og bogen tema og handling er netop maoriernes sociale verden. På engelsk hedder bogen ”Once Were Warriors” og den er filmatiserede og findes på DVD (men læs bogen først). Det er en meget hudløs og rå realistisk roman, om en maori families tragedie og genrejsning gennem en stærk kvindes ukuelige vilje til at overvinde: drukkenskab, vold og omsorgsvigt. Maorifolket, der engang var et stolt krigerfolk, bor nu i den værste slum og klammer sig til alkohol som det faste omdrejnings punkt i tilværelsen. Kvinder og børn betaler med deres kroppe og nogen gange med livet. I dette samfund bolter den maskuline ”ære” sig i et uoverskueligt kaos af vold. Her er ingen forskønnende overflade vi stirre direkte ind i en afstumpet og rå virkelighed. Så meget mere beundringsværdig er den sociale genrejsning og den stærke person som forfatteren tegner som gennemfører denne genfødsel til livet for sig selv og kvarterets unge og børn. Ved at genfinde maori kulturens rødder få hun kræfter til dette arbejde.
Både bogen og filmen har fået en masse priser.
Urfolk andre steder har også skrevet romaner f.eks. Nordamerikas indianere. En udmærket bog er:
N.Scott Momaday: ” Huset Bygget af Daggry”. Modtryk, 1986. Forfatteren er Kiowaindianer og med denne bog fik han Pulitzerprisen. Det er lang tid siden jeg selv har læst denne bog, men jeg husker den som meget poetisk, drømmelignende. Abel er en ung Kiowa-indianer og han lever i to verdner. Den ene verden er hans forfædres – den binder ham til årstidernes rytme, landets rå skønhed og ekstasen i den gamle rusgift, peyote. Den anden verden er det tyvende århundrede – den tvinger ham ind i n ond cirkel af seksuel kynisme, udskejelser og lede. Lige hjemvendt fra en fremmede krig er han dybt splittet og på vej mod helvede.
Måske læser du biografier? Her er en du må læse: Che Guevara: ”Dagbog fra Bolivia”. Gyldendal.
Fidel Castro skriver bl.a. i indledningen:” I sit partisanliv havde Che for vane omhyggeligt og dag for dag at nedskrive sine observationer i en personlig dagbog. Under de lange marcher gennem ujævne og vanskelige områder, midt i de fugtige urskove, når rækken af mænd, altid tynget af rygsækkens vægt, af ammunitionen og våbnene, gjorde holdt et øjeblik for at hvile, eller når kolonnen fik ordre til at standse for at slå lejer efter en anstrengende dag, kunne man se Che – som han fra første øjeblik med hengivenhed blev døbt af cubanerne – trække en lille lommebog frem og gøre sine notater med en lille og næsten ulæselig lægeskrift”.
Der er skrevet mange bøger om Che, men her er det ham selv man møder på hans sidste mission – også blev en rejse til døden. Jeg vil således ønske dig god læsning og slutte af med et citat af Che Guevara, som stammer fra et afskeds brev som han skrev til sine børn inden han forklædt tog til Bolivia. ”Vær frem for altid i stand til at føle dybt for enhver uretfærdighed, der begås mod nogen, noget sted i verden. Det er en revolutionærs smukkeste egenskab”.
tilføjet af

Arne Dahl

"Misterioso" og skal snart igen med "Rødt blod". Jeg kan vildt godt lide Arne Dahl, ham kan jeg godt anbefale.
tilføjet af

Grønland kan også være med!

Angående urfolk eller oprindelige folk der skriver romaner findes der også grønlandske sager. F.eks.: Hans Lynge: ”Den Usynliges Vilje”. Atuakkiorfik 1990.
De to brødre Ulloriaq og Saamik er stærke unge mænd. Livet har udviklet sig godt og roligt for dem. De beundret på deres boplads og lever i harmoni med deres far og mor. En dag bliver et mundret boldspil mellem bopladsens unge til bitter alvor. I ophidselsen slynger en af taberne de to brødre en frygtelig hemmelighed i ansigtet.
Ikke alene er familiens overhoved slet ikke deres far, han er også deres fars morder. De to brødre må underkaste sig den usynliges vilje, den uskrevne lov, der nu tvinger dem til at vende sig mod den mand, som de kun har kendt som en kærlig far.
Hans Lynge fortæller at han som stødte på stoffet til bogen hos Knud Rasmussen, der i det nordøstlige Canada havde beundret det usædvanlige smukke og harmoniske forhold, der bestod mellem ægtefællerne og de to sønner i en familie han besøgte. Siden hørte han imidlertid, at manden ikke var drengenes rigtige far, men havde myrdet denne for at tage deres mor til kone. Der var således lagt op til en sand tragedie, for ifølge traditionen ville drengene, når de blev voksne, være forpligtede til at hævne deres biologiske far og dermed dræbe den mand, som havde opdraget dem som sine sønner. Knud Rasmussen håbede, at kristendommen ville nå frem også til dette isolerede sted, så de alle sammen kunne nå at blive døbt og katastrofen dermed afværget, men det som optog Hans Lynge, var derimod hvad der ville ske, hvis kristendommen ikke nåede frem, og på baggrund af disse spekulationer blev bogen til.
( Knud Rasmussen omtaler episoden i bogen ”Fra Grønland til Stillehavet”. Bind 2. Heri er også 2. fotografier af stedfaren side 64, den ene af sønnerne side 187 og moderen side 155)
tilføjet af

soi

Sagaen om isfolket af Margit Sandemo.
Jeg har også læst "den lukkede bog"...(-;
tilføjet af

Gratis internet scifi-roman om Danmark

tilføjet af

GOD BOG..FED FORFATTER

hejsa....
jeg læser bøger af : STEVEN KING, DEAN KOONZT, OG SVEN HAZEL..ved ikke om det er noget der siger dig noget?? samt er jeg meget fascineret af ; Henrik nordbrandt....har alt med ham, synes han skriver ufattelig godt.
Iøjeblikket er jeg i gang med jim morisson sidste digte..🙂...(love him)
tilføjet af

Liste over gode bøger

I flere år har jeg skrevet op, hver gang jeg læste en bog, der var over "norm".
Du kan finde listen på: www.boglisten.webbyen.dk
Venlig hilsen, jar. 🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.