angst, depression eller konstant nervøsitet?
Hej,
Jeg ville høre, om der er nogen af jer der kender dette fænomen!?
Jeg er en pige på 20 år. ALting har altid gået som smurt, og jeg har haft et fantastisk liv indtil nu. Jeg har masser venner og en rigtig dejlig familie. Men for indtil omkring halvanden måned siden begyndte jeg, efter at have rejst med en veninde, at udvikle en form for konstant nervøsitet.
Det snurrer i mine fingre, og hele min krop er konstant anspændt og ryster nærmest lidt hele tiden.
Jeg har ikke lyst til at se eller tale med mine venner, fordi jeg er bange for at de skal se mig opføre mig så mærkeligt hér.
Når jeg ser folk nu er jeg helt stille, jeg tør nærmest ikke at sige noget, og ved ikke rigtig hvad jeg skal sige. Jeg tænker at det har noget at gøre med, at jeg hele tiden er opmærksom på hvad det er der foregår inde i mig, så at jeg ikke kan koncentrere mig om noget andet.
Jeg har gået og tænkt på, om dette kunne være socialangst, men jeg har nu fundet ud af, at det jo faktisk også er når jeg er alene, at jeg er anspændt. Det ved jeg så ikke om er fordi at jeg tænker på at jeg er blevet mærkelig eller angst, at jeg er det.
Når jeg er alene, har jeg kun lyst til at ligge ned og sove - jeg kan slet ikke tage mig sammen til noget som helst - ikke engang at se fjernsyn..
Det er simpelthen en forfærdelig følelse, og jeg ved snart ikke hvad jeg dog skal stille op. Er der nogen der kender til det? - og er det noget man kan komme ud af igen?
Hilsener fra Lei
Jeg ville høre, om der er nogen af jer der kender dette fænomen!?
Jeg er en pige på 20 år. ALting har altid gået som smurt, og jeg har haft et fantastisk liv indtil nu. Jeg har masser venner og en rigtig dejlig familie. Men for indtil omkring halvanden måned siden begyndte jeg, efter at have rejst med en veninde, at udvikle en form for konstant nervøsitet.
Det snurrer i mine fingre, og hele min krop er konstant anspændt og ryster nærmest lidt hele tiden.
Jeg har ikke lyst til at se eller tale med mine venner, fordi jeg er bange for at de skal se mig opføre mig så mærkeligt hér.
Når jeg ser folk nu er jeg helt stille, jeg tør nærmest ikke at sige noget, og ved ikke rigtig hvad jeg skal sige. Jeg tænker at det har noget at gøre med, at jeg hele tiden er opmærksom på hvad det er der foregår inde i mig, så at jeg ikke kan koncentrere mig om noget andet.
Jeg har gået og tænkt på, om dette kunne være socialangst, men jeg har nu fundet ud af, at det jo faktisk også er når jeg er alene, at jeg er anspændt. Det ved jeg så ikke om er fordi at jeg tænker på at jeg er blevet mærkelig eller angst, at jeg er det.
Når jeg er alene, har jeg kun lyst til at ligge ned og sove - jeg kan slet ikke tage mig sammen til noget som helst - ikke engang at se fjernsyn..
Det er simpelthen en forfærdelig følelse, og jeg ved snart ikke hvad jeg dog skal stille op. Er der nogen der kender til det? - og er det noget man kan komme ud af igen?
Hilsener fra Lei