Anstændighed?

"Danmark kan ikke være socialkontor for hele verden".
Den udtalelse har overvældende tilslutning i befolkningen.
Vi skal ikke hjælpe mennesker i nød, hvis det belaster os for meget.
Anstændighed begrænses af konsekvenserne.
Så er der mindst tre vurderinger, der skal på plads, før vi eventuelt løber risikoen ved at være anstændige.
Hvad er anstændigt?
Hvad er konsekvenserne?
Hvor belastende er de?
Da verden er så kompliceret, er det sjældent muligt at give dækkende svar, der gælder på længere sigt.
Når man anklager andre for uanstændighed, må det være på grundlag af vurderinger, som man ikke er kvalificeret til at foretage.
Man vil lokke andre til at løbe en risiko i blinde ved at bilde dem ind, at vurderingerne er på plads.
Det er jo uanstændigt!

Med sproget.
Danskerne er åbenbart farveblinde - idet folket bliver trynet af de forskellige folkevalgte Regeringspartier - både de blå, grønne og især de røde.
Man kan da heller ikke stole på nogen længere.

Joo dig kan man stole på-altid det samme negative pis 😃

Med sproget.
Danskerne er åbenbart farveblinde - idet folket bliver trynet af de forskellige folkevalgte Regeringspartier - både de blå, grønne og især de røde.
Man kan da heller ikke stole på nogen længere.

Det er fuldstændigt korrekt at Danmark ikke kan være socialkontor for alle andre lande.
Derfor bør vi reducere, så man ikke foregøjler at vi er et socialkontor.
Det er jo uanstændigt når vi melder ud at vi kan hjælpe, imens det viser sig at det kan vi ikke.
Det er f.eks. meget aktuelt om vi skal hjælpe præsidentens mænd og oprørernes mænd.
Samme paradoks var der for få år siden, hvor vores indblanding forværrede situationen.
Skal man år efter år efter år, hjælpe de sultende, hvor man faktuelt fastholder dem i en forfærdelig situation, udstillet for deres egentlige fjende ?
Jeg tror kun vi skal, og kan, hjælpe i akutte overskuelige situationer.
Alle andre situationer skal vi holde os langt fra.
Skulle f.eks. Danmark blive ramt af en katastrofe, så vil akut hjælp selvfølgelig blive værdsat, men det vil jo også være os selv der skal rette op og komme videre.
Jeg har kendskab til en eneste megaaktion hvor dette er lykkedes. Det var den umiddelbare nødhjælp som blev givet efter og under anden verdenskrig, som blev fulgt op af Marchalhjælp.
Det bør være eksemplet som skal følges.

En gammel tysk kejser sagde engang, at hvis man forsøger og beskytte alle beskytter man ingen. Dette gamle ordsprog gælder også idag.
Man kan ikke hjælpe folk for evigt med alt, man må give den nødhjælp som de behøver her og nu og løbende fratage dem hjælpen så de kan stå på egne ben.
Det nytter ikke noget og forsøge at hjælpe alle, det bedste man kunne gøre ville være og hjælpe nogle folk og uddanne dem og så sende dem hjem så de kan hjælpe deres egne lande igen. Og man skal holde op med og tage flere ind end der er plads til i systemet, problemet som mange danskere er utilfredse med idag er at de fremmede har brug for så meget hjælp at deres egne ikke kan få dem hjælp de har brug for.