Jeg har tidligere på andre fora'er været i debatter med moderne feminister, så jeg har allerede dannet mig et overblik over hvad det er der er gået galt med bevægelsen.
Patriarkatet
Centralt for moderne feministisk teori, også kaldet den tredje bølge af feminisme er konceptet om patriarkatet. Basalt set går det ud på at det er en samfundsmæssig struktur der undertrykker kvinder og fremhæver mænd, og at vi alle sammen er en del af det.
Problemet er måden konceptet er formuleret på. Når der er områder af samfundet hvor kvinder bevisligt bliver diskrimineret er dette en del af patriarkatet, men når man kan påvise at mænd også bliver kønsdiskriminerede har man jo et problem. Derfor har man som en del af patriarkat hypotesen indført at patriarkatet også kan skade mænd som en slags rekyl fra al den diskrimination kvinder lever under.
Dette gør konceptet komplet ubrugeligt, nu er det nemlig en ufalsificerbar hypotese. Der findes intet stykke af data du kan smide efter den model som ikke i modellen bliver fortolket som dokumentation for undertrykkelse af kvinder. Selv hvis du kan vise felt efter felt hvor mænd har det værst vil det stadig komme ud med resultatet "mandsdomineret samfund" fordi modellens navn er patriarkat og det ikke indgår nogen steder i modellen aft det kunne være kvinder der var ovenpå.
Så altså ifølge partriakat-modellen: Kvinder bliver undertrykt pga. patriarkatet. Mænd bliver undertrykt lige så meget? Stadig patriarkatet! Og den eneste løsning er stadig kun at forsøge at løse kvindernes problemer, og så skulle de andre forsvinde som dug for solen. Ethvert rationelt tænkende menneske kan se at dette koncept er helt i stykker.
Voldtægtskultur
Et andet koncept er at vi lever i en voldtægtkultur, der ser med milde øjne, eller måske endda opfordrer til voldtægt. Det lyder jo som lidt af en påstand, så hvilken dokumentation præsenteres der for dette koncept? De to jeg til stadighed har hørt er eksistensen af jokes om voldtægt fra bla. komikere, og det andet er at kvinder bliver mistænkeliggjorte når de anmelder en voldtægt.
Begge argumenter giver ingen logisk mening. Mht. voldtægtsjokes, så findes der jokes om alt. Vi lever i en verden hvor intet er helligt fra komedie, og gudskelov for det. Du kan ikke komme med et tragisk emne der IKKE bliver lavet jokes om. Der findes jokes om terrorisme, om AIDS, sult, krig, død, og naturkatastrofe. Det betyder jo ikke at vi som samfund ønsker at nogle af disse skal ske, så argumentet omkring jokes er pinligt dårligt.
Det andet argument var at kvinder blev mistænkeliggjorte når de anmeldte en voldtægt. Dette argument må være fremført af en person der ikke forstår hvordan et retssystem fungerer. Naturligvis skal en forsvarsadvokat stille kritiske spørgsmål til ofret for en voldtægt! Fordi enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist, og det gælder også for forbrydelsen voldtægt. Moderne feminisme så gerne at vi bare altid tog kvindens ord når der var blevet råbt voldtægt og så dømte en mand uden retssag, men i en retsstat fungerer det naturligvis ikke på den måde. Her bliver anklagen jo altid anfægtet så meget som muligt for at se om den er robust nok til at dømme en person. Så er det ligegyldigt om det handler om voldtægt, tyveri, røveri, eller underslæb.
Ligeløn for alt muligt forskelligt arbejde
Jeg tror ikke der er mange der idag vil være uenige med mig hvis jeg begyndte at argumentere for ligeløn for LIGE arbejde. Altså hvis en mand f.eks. producerer 10 spande i timen, skal han have samme timeløn som den kvinde der også producerer 10 spande i timen.
Moderne feminisme er dog gået helt ned på at de basalt set ikke forstår hvordan lønninger bliver reguleret. For feminister argumenterer nemlig tit for "ligeløn" uden at det betyder lige løn for lige arbejde, men snarere ligeløn for
forskelligt arbejde.
Arbejdsmarkedet fungerer som alle andre markeder ved udbud og efterspørgsel. Vi har også nogle fagforeninger der er med til at hæve det generelle lønniveau, men den bagvedliggende mekanisme er stadig basalt set udbud og efterspørgsel. Så når folk i én fagsektor konsekvent får mere i løn end personer i en anden fagsektor er det altså fordi efterspørgslen i forhold til udbud i den ene sektor er havnet i en højere ligevægt end det er tilfældet ved den anden sektor.
Indenfor moderne feminisme mener man at hver gang man kan finde sådan en forskel mellem forskellige faggrupper, og hvis der er flere mænd end kvinder i den faggruppe der tjener mest, så er det pga. kønsdiskrimination. Dette er bare grundlæggende forkert.
Men hvis ikke diskrimination, hvad kan så forklare at der er flere kvinder end mænd i job-typer der ikke hiver den højeste indkomst hjem? Faktum er at kvinder og mænd statistisk har forskellige prioriteter gennem livet! Mænd prioriterer indtægt højere end kvinder, statistisk set. Mænd går efter jobs med længere arbejdstid, skævere timer, og uddannelser der kan maksimere deres fremtidige indkomst. Kvinder prioriterer generelt set anderledes og vælger jobs hvor får bedre balance mellem arbejde og job, og vælger gerne uddannelser hvor de kan være sikret jobs hvor man har med mennesker at gøre. En revisor og en HR manager har en lige lang uddannelse, men revisoren vil typisk være mand, og Hr manageren vil typisk være kvinde. Dette er et faktum, og der er intet der tyder på at nogen af dem er blevet diskrimineret.
Selv blandt selvstændige tjener mænd signifikant mere end kvinder! Her er der ellers ingen chef der kunne bebrejdes for kønsdiskrimination.
Det bringer os til det næste problem med moderne feminisme:
Køn er en social konstruktion
Selv ikke den mest hårdnakkede feminist ville påstå at der ikke var fysisk forskel på mænd og kvinder, men størrelsen på forskellen er tit blevet debatteret i en mærkelig "feminister mod videnskab" diskussion. F.eks. er forskelle i udviklingen af mænds og kvinders stamina omkring puberteten af feminister på et tidspunkt blevet tilskrevet at drenge i den alder bliver tilskyndet at løbe, mens det modsatte er tilfældet for piger. Dette er noget komplet sludder hvor biologer hurtigt satte dem på plads, men det at diskussionen fandt sted synes jeg er værd at bemærke.
Uanset det fysiske holder størstedelen (estimering fra egen erfaring) af moderne feminister på at der i hvert fald ikke er nogen kønsforskel mellem mænd og kvinder i hjernen, og at samtlige forskelle der er i vores måde at tænke og agere på kan tilskrives internaliserede kulturelle mønstre.
Dette er bare også forkert. Vores adfærdsmønstre er tilstede helt fra spæd og bliver nok skabt af forskellige niveauer af kønshormoner i hjernen allerede i fosterstadiet.
Jeg vil ikke skrive vanvittigt meget om dette, men linke til den her udmærkede norske video der udforsker netop dette (der er tekster, hvis i får hovedpine af norsk, eller whatever):
http://vimeo.com/19707588
Som en kort bemærkning vil jeg medgive at kulturelle normer godt kan være med til at forstærke allerede biologisk eksisterende trends, men den grundlæggende fejl feminister har begået er at de tror at de kan måle succes på at der er 50/50 af alle køn alle vejne, og det er helt helt forkert.
"Tjek dit privilegie"
Dette er på min top ti over mest provokerende sætninger i verden. Konceptet er at hvis man er priviligeret, hvilket feminister hævder at mænd som gruppe er, så kan man ikke selv få øje på det privilegie, og derfor er det feministers opgave at gøre os opmærksomme på det. I praksis bliver sætningen "Tjek dit privilegie" brugt til at forsøge at lukke munden på mænd der taler imod forskellige koncepter indenfor feminismen. Problemet er åbenlyst at det er et ad hominem. Der kigges ikke på det der bliver sagt, men på hvem der siger det, og ethvert logisk argument er intet værd hvis det bliver sagt af den forkerte person. Noget andet er at det jo går direkte imod feministernes erklærede mål om ligestilling at nogle argumenter er mindre værd, hvis en person af det forkerte køn har udtalt dem. Det er i sig selv kønsdiskrimination.