Så blev det den 2. januar, første arbejdsdag i det nye år. For nogle 😉
Jeg har heldigvis fri helt til den 5. januar. Og jeg ved faktisk heller ikke, hvordan jeg skulle ha’ klaret at være på arbejde i dag [:|] Batterierne er flade. Min krop arbejder stadig på højtryk for at komme sig helt efter nytårsfesten... Eller måske arbejder den i virkeligheden mere på at komme sig efter et hårdt arbejdsår?
Jeg sætter stor pris på min fridag i dag. Men jeg kan alligevel ikke slippe tankerne omkring mit arbejde. Hvorfor kan jeg ikke bare holde fri – både fysisk og mentalt? 😖
Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad det nye arbejdsår mon bringer. Vil finanskrisen fortsat – eller måske endda i højere grad – sætte dagsordenen? Vil det betyde, at vi skal arbejde mere for færre penge? Kan jeg risikere, at mine arbejds-opgaver og –gange bliver anderledes? Hænger jeg i en tynd tråd, hvis det viser sig, at virksomheden skal spare endnu mere end den allerede gør? 😮
Skal man i virkeligheden bare være dybt taknemmelig for overhovedet at have et job i disse afmatnings-tider?
Er der andre end mig, der bekymrer sig om arbejdsåret 2009?
Jeg vil se frem til bunken af arbejdsopgaver, der venter mig på mandag 😉
Men lige nu, vil jeg altså nyde min fridag, tage en lur, få ladet batterierne op og lade arbejde være arbejde...
God arbejdslyst til jer derude der ikke har fri i dag 🙂
Og godt nytår!
tilføjet af Snedkeren
Døde år
Tror ikke du er den eneste der bekymrer dig om det nye arbejdsår. Jeg var i et firma som endte med at gå kunkurs for 2½ måned siden, dog ikke kun pga finanskrisen, men også intern med det firma vi bygger for (yourhouse). Har dog arbejde i firmaet endnu indtil vore sidste projekt er bygget færdig. Men 14 dages arbejde fra mandag er heller ikke sjovt at se frem mod. For så snart det er færdigt står den på dagpenge. Og hvem kan leve for det i disse tider, hvor man er ene om udgifterne.
Mit personlige gæt på hvor længe der går før byggebranchen er på vej op igen er nok en 2½-3år minimum. Har hørt andre sige at det er medierne der har den største skyld i det da de blæser alle historierne op. Og vi ved jo alle at der skal mere end en succes historie til for at vende en negativ stemning.
Så mit år vil nok indeholde en masse arbejdsløs tid. Da min branche er fuldstændig død.
tilføjet af bd.eh
Bekymring
Jeg tror også at der er grund til en vis bekymring.
Især hvis man i de forgangne år har levet over evne
og glemt at spare op til dårligere tider.
Det er jo når man har råd til det man skal spare op
så man har lidt ballast når man tvinges til at spænde livremmen ind.
Min far lærte mig, at jeg altid skulle have 3 mdrs lønninger stående i banken.
Dette har gjort mig stærk i krise situationer. 😉
Jeg får nu en førtidspension (pga 3 blodpropper i hjernen [:*(]) den svarer til understøttelsen, og det kan godt løbe rundt, men jeg har jo så heller ikke sat mig selv hårdere boligmæssig end jeg ville kunne overleve på en understøttelse.
tilføjet af Carsten43
Arbejder i luftfartsbranchen
og der har vi en fyreseddel hængende over hovedet hvert halve år.
Jeg kom til at sige noget til ledelsen, som de mente var en rigtig dårlig ide, så jeg har nu fået en advarsel. Man må intet sige, man må ikke spørge om noget, man må ikke være kritisk.
Jeg søger snart andet arbejde. Gider ikke have mundkurv på og gider ikke vide om jeg er købt eller solgt hvert halve år. Totalt pres😕
Håber det går bedre for jer andre. Jeg ønsker jer alt det bedste🙂
tilføjet af martin-på ferie
Bekymrer sig nej overhovedet ikke.
Der er helt sikkert nogen der bekymrer sig om arbejdsåret 2009.
Det burde jeg osse da mit job er lort og da vi reelt ikke ved om denne finanskrise kan betyde en lukning af min arbejdsplads.
Men ellers skal jeg på en 3 ugers ferie til Sydamerika om 5 dage herefter en lille smut omkring New York og ose lidt. Så skal der slappes af i 3½ dage måske med en lille dags arbejde. Så smutter jeg på skiferie.
Når jeg kommer hjem er jeg spændt på om der ligger en jobsamtale til et fantastisk job med en god chef og venter. Jeg burde have gode odds.
Vh Martin
tilføjet af Just do it
det er ikke alle der bliver ramt
Jeg har lige startet mit eget firma for 2 måneder siden og har kun vÆgst i vente. Jeg ansÆtter 3 nye medarbejder i start januar og forventer at skulle ansÆtte flere hen over året så det er altså ikke alle der bliver ramt. Jeg har måtte sige nej til flere kunder da jeg ikke helt kan fØlge med med at få ansat personale m.m. Jeg blev også mødt af skepsis da jeg ville start og spurgt om hvordan jeg ture i disse tider men jeg er nok en af dem der bare går mod strømmen og så har tiden bare været den rette for at starte op. 🙂
tilføjet af K33
Hej, ja Carsten43
Det lyder helt umenneskeligt, at man aldrig nogensinde må komme med en kritik-
og
risikerer at blive fyret hver 2. år.
Hvis jeg var dig, ville jeg skifte branche...
Held og lykke med din jobsøgning.
Jeg er også jobsøgende! Indenfor kontorområdet på Vestegnen!! Jeg har mailadr. jobivrig@forum.dk, hvis nogen kender til et ledigt kontorjob med få arbejdsarbejder
pr. dag- jeg har nemlig desværre lav stresstærskel, men elsker at lære nye ting og at arbejde og have et ansvar!
VH.
K33.
tilføjet af Hende*44
Bare gå mod strømmen??
Du får det til at lyde så enkelt!
Det kan da umuligt være sjovt for dem, der ikke ved om de er købt eller solgt!
Jeg har selv en ledende stilling og står ikke overfor at blive fyret, da jeg arbejder kommunalt. Min mand derimod er for en måneds tid siden ansat i en nyopstartet virksomhed, som allerede nu er i tvivl om, om de bliver nødt til at dreje nøglen om, pga mangel på ordrer. Det kan betyde meget økonomisk for vores familie. Prøver at lade være med at tænke pessimistisk, for at støtte min mand, men det er da svært!...
tilføjet af just do it
gå mod strømmen
Jeg nævner ikke noget om at det har været let. jeg har skam arbejdet med 2 fultidsjob i min første måned og måneden efter arbejde jeg nok 60 timer om ugen så let har det ikke været. grunden til at jeg skrev dette indlæg var at der i en tidliger tråd blev efterlys0 noget positivt og det vil jeg da mene at dette er. jeg prøver bare at vise at det ikke er alle brancher der bliver ramt eller også har krisen ikke brædt sig i nu. 🙂
tilføjet af Hende*44
Optimisme eller pessimisme?...
Jeg ved godt at du prøver at være optimistisk. Det går jeg som regel også ind for.
Men du skriver så også til sidst, at måske har krisen ikke bredt sig endnu. Det er netop denne balancegang mellem optimisme og pessimisme, det her handler om. Det er frustrerende. Jeg forstår godt, at mange bliver utrygge i denne tid...😖
tilføjet af Charlotte mikkelsen
hvad kan vi gøre nu
Det er lidt synd for flittige folk på arbejdsmarkedet at deres firma går ned fordi det ikke kan låne penge af banker der kun tænker på profit til deres aktionærer. I stedet for burde staten låne penge ud direkte til firmaerne og ikke gennem banker, eller kun banker der tjener samfundets ve og vel. Vi skal være glad for vores arbejdsliv og ikke se folk der snyder andre borgere ved hjælp af banker, der hjælper dem med at snyde penge ved at låne til luftkasteller.
Lad staten konkurrere med disse banker for at få gang i samfundsøkonomien.