arbejdet skiller os ad

jeg er i et forhold på knap 2 år og tilsammen har vi 5 børn - dine og mine, ikke sammen. Vi bor ikke sammen, så vi er mest hos Hans.
Vi har begge to for nylig fundet arbejde, som er laaaaaaaaangt over 37 timer i ugen og det gør det svært at mødes, da vi oftes har forskellige arbejdstider. Diskussionene om at flytte sammen har været på tale, da vi ikke ser hinanden så meget, men ingen af os tager springet, da vi begge ikke har lyst til at passe, opvarte, høre på børneskrål og larm og rydde op efter børnene. For mit vedkomne gælder det også, at jeg ikke kan overskue det, da det hovedsalig altid har været mig, der har stået for de fleste praktiske gøremål og jeg orker det simpelthen ikke og så gider jeg heller ikke. Min store datter har altid været meget hjælpsom, men det er hun ikke længere, for min kærestes børn gider ikke røre en finger i hjemmet.
Har tænkt og snakket med kæresten om, at der kan komme en ung pige i huset og hjælpe til med rengøringen og børnene, men det går han ikke med til...fint siger jeg, såå laver jeg ikke en skid mere i dit store hus(vi er hos Hans næsten hele tiden)
Jeg overvejer virkelig at tage mit gode tøj og tage hjem til mig selv, jeg oan ikke overkomme alle de ting, jeg har brug for ro, brug for en mand der er forstående, brug for en mand og børn, der gider tage ansvar og hjælpe til i det daglige, da det mest er mig der hjælper ham, men ikke så meget omvendt, da hans teori er, at han jo arbejder mere end mig, så kan jeg da sagtens stå for det meste....
Jeg ved at når jeg trækker mig hjem i min egen hybel, så er vores ved at gå tabt, men så må det det, for jeg kan ikke leve på denne her måde mere....
er det bare mig der ikke kan ovwrkomme så meget? eller lyder min kæreste mere som om, at det er ham, der forlanger for meget og ikke respekterer mig og mine grænser/forståelse for mine manglende ressourcer?

At du er kæresten, og ikke bare hans nye husbestyrerinde ?
Bliv hjemme en uge og føl så om han har brug for dig og dine !

"arbejde, som er laaaaaaaaangt over 37 timer"
Hvad med børnene i den tid ?
Allerede her knækker kæden

Hvorfor gør du rent begge steder? Hvis han har den mentalitet. Og hvad med den tid der går fra dit eget barn? Når du har to husholdninger og et tidskrævende job?
hvornår brænder du ud? Og hvor hurtigt vil du blive erstattet når du ikke er til rådighed mere?
kan du være ded tbekendt over for dit barn?

jeg har før trukket mig hjem til mig selv i 1 uges tid og så kommer han rendene, men den ene dag vil han bo sammen med mig, men ikke den næste dag. Det er så grimt ikke at vide om jeg er købt eller solgt...

mor for kærestens vedkomne og hos mine børn, er de hos faderen, eller har jeg ind til videre passet hans børn. Nogle af vores hver i sær børn er så store, at de godt kan være selv hjemme i mange timer - de er 17 og 18 år.
Jeg har også en del hjemmelæsning, så nogle dage i løbet af ugen, har jeg hjemmearbejde, så det er mest mig, der er sammen med børnene.
Jeg er glade for børnene, slet ikke det, men bliver trist ved tanken om, at kæresten har den indstilling, at jeg da bare det meste af tiden kan stå for det praktiske....
I går sagde jeg til ham, at i dag gider jeg ikke lave det store og så kan du mene, hvad du har lyst til... og så kom han op ad sofaen og hjalp til...

det bekendt overfor mit barn. Mit barn har inden jeg fik arbejde hygget sig med at være hos min kæreste, men nu går det ikke længere, for hos kæresten, er der ikke ro og ingen faste sengetider og mit barn har brug for meget søvn, så derfor har jeg i dag trukket mig hjem til mig selv.
jeg har gjort rent begge steder, da vi mest var hos kæresten, kunne jeg ikke holde ud at se på det roderi, men når jeg så kom hjem til mig selv, så væltede tøjet nærmest ud af vasketøjskurven, også inden jeg fik arbejde.
Noget af det svære i det hele er, at når kæresten har nogle ting, der skal ordneti gågaden, så synes han jeg godt kan gøre de ting for ham, da jeg bor i gågaden, og han har jo ikke så meget tid, han har først fyraften hver dag efter butikkernes lukketid....han arbejder dog ikke i weekenderne, så da kunne han ordne sine ting, men det gider han ikke, han vil hellere sove længe og hygge sig med vennerne.... og han er så god til at jeg føler mig dårlig, hvis jeg ikke gør ham tilpas...

Kun ud fra det du skriver. Fornemmer jeg du føler dig som en stik i rend dreng og skal samtidig holde to huse.
Jeg foreslår du er fuldstændig egoistisk på din og dit barns vegne. Sørger for det der er godt for jer. Det gør kærsten. Hvorfor skulle du så ikke?
Jeg ville blive fuldstændig blind for hans vasketøj. Det kan han ordene i week enden. Og hans rengøring. Hvis han ikke vil, må han betale sig fra det. Til en eller anden.
Hvis de ting han skal have ordnet i gågaden, er vigtige. Så må han afsted i week enden.
Jeg har så, noget svært ved at se hvad du skal gøre rent hjemme hos ham for, når i ikke bor sammen og du har fuldtidsjob. Ihvertfald ikke når det er noget han forventer på den måde der. Jeg rørte godt nok ikke en finger hos min kærste. De gange jeg gjore var han glad for det og satte pris på det. Men jeg synes jeg havde nok i et hjem, til også at forpligte mig til at holde hans.
Så hellere drosle ned på tiden hos ham. Hvis argumentet er at jeg var der meget af tiden.😃
Jeg kan gå med til den umidelbare oprydening og rengøring, efter det man selv har været med til at genere af skidt og opvask mm. Men hans børns tøjvask og oprydning/rengøring generelt. 😃Glem det, "never gonna happens."
Men det er klart min egoistiske holdning.
hvad gør han for dig, i dit hjem?
Du skal være (dette er nemt at foreslå, når man ikke er i situationen) være egoistisk på din datters og dine vegne. Hvis du ikke har godt med det, så lad være. Hvorfor faen er det dig der skal have det skidt?
(Han gør jo heller ikke noget der genere ham,. Hanhar jo dig at sætte igang.😉)
Men som sagt, det er nemt for mig at skrive det her til dig. Jeg lider af det modsatte, med en vasketøjskurv der vælter. jeg kan sagtens se forbi den. Jeg kan sagtens lade det hele flyde og smutte en uge.
Så du skal ikke tage mine holdninger for det skrevne. Men jeg fatter bare ikke at du syunes det forventes af dig at holde to hjem. Specielt når hans børn er lade på den måde der. Lad dem bo i deres rod. Hvis han ikke har tid nok må han priotere. Arbejd eller hjem. Det andre, der ikke har en stik i rend dreng.😉
Jeg håber denne situation løses for dig på en måde hvor du ikke føler dig hevet i fra alle sider. Så du også kan have en glad dag og komme hjem uden at der hænger flere vasketøjskurve og truer i horisonten.

jeg kan blot sige, at du har fuldstændig ret(ikke fordi du behøver at få ret😉) når jeg læser dit indlæg, bliver det mig klart, hvad det er, jeg har gang i....Jeg har faktisk lyst til at lave et ekspiriment, der går ud på, at jeg som det første(har jeg dog gjort) trukket mig hjem i mit eget hjem....
Næste gang jeg besøger ham, laver jeg ikke noget som helt, overhovedet, hvorfor skulle jeg det, han hjælper da heller ikk mig i mit hjem, foruden den ene gang, hvor han tørrede af bordet, jeg troede karkludden var så råddden og var hoppet op på ham, da jeg ikke havde været hjemme længe, men han skulle lige vise sig fra sin gode side af den dag....
Jeg bliver nødt til at forberede mig på ikke at hjælpe ham, det er blevet en vane, for jeg har ikke hos tidliegere kærester hjulpet dem i deres hjem, det er en byrde han har "tvunget"mig til, for ellers var jeg doven osv....når jeg først går i gang med lidt oprydning hos ham, så springer støvsugeren i armene på mig og så går det ellers der ud af...
Ja, selvfølgelig er det klart, at jeg bør hjælpe til i hans hjem på det tidspunkt, hvor vi nærmest boede der, men det er skrækkeligt at se, hvor forkælede hans børn er, de laver ikke en skid og det kan jeg ikke tolerere.
Men inden jeg besøger ham, vil jeg lige sikre mig, at han nu ikke har ladet roddet ligge til mig, at han har tid og ro til at sidde sig hen og snakke med mig, for jeg gider ikke se på at han rydder op i nogle timer og ikke har tid til mig....så nu bliver det spændene at se, om han giver sig tid til mig, om han i det hele taget gider mig tilstrækkeligt, når det kommer til stykket, eller om jeg mest bare har været en prsktisk gris og en lolitadukke....

Knæk og bræk med eksperimentet.😉
Ja kommer du når han rydder op. Så bed ham slå på tråden når han er færdig. For så skal du liiige hente et eller andet hjemme. Eller sådan noget. 😉