12tilføjet af

Arbejdspladser og straffeattester?

Nu er jeg studerende og har forskellige småjobs. Indenfor det seneste år, har jeg pludselig skulle sende straffeattester afsted til alle virksomheder.
Nu har jeg aldrig lavet noget og er også ligeglad med om de skal have den, men er det noget arbejdspladser oftere er begyndt på?
Synes ikke jeg har oplevet det før nemlig.
Hilse Majken
tilføjet af

Fisker du efter

en debat om dette emne, eller er du bare komplet uvidende om ganske almindelig viden?
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/10/26/061335.htm
tilføjet af

Ja.

Nogle steder må attesten heller ikke være over tre måneder gammel.
I butikker f.eks bliver 25 % af tyverierne begået af personalet, så det er klart at de vil have folk der er ærlige.
tilføjet af

mine oplevelser

Står uden job grundet krisen, så kender godt det der med at virksomhederne vil have straffeattester lige meget hvad man søger.
Mange steder vil de have børneattest selv om det er et job hvor børn slet ikke indgår på nogen måde.
Fra 4 virksomheder har jeg, efter de har modtaget min ansøgning, fået et skema retur hvor jeg blandt andet skal give min accept af at de indhenter en børneattest på mig og får lavet en komplet søgning i strafferegistret der går helt tilbage til mit 15 leveår!
I mine øjne er det endog meget svært at se hvad disse skal bruges til når jobbet der søges er i gruppen kontor/regnskab i virksomheder der intet har med børn at gøre. Virker som om de bare vil tjekke og gøre brug af muligheden for lige at ydmyge jobsøgerne lidt ekstra.
De virksomheder der har indhentet børneattest på mig har fået en blank attest.
Har sendt masser af ansøgninger, har været rundt og snakke med en masse virksomheder, resultatet har ikke været opmuntrende.
Langt over halvdelen vil have en kopi af min straffeattest før end de overhovedet gider læse min ansøgning.
Har aldrig været i konflikt med loven, bortset fra en parkerings bøde helt tilbage i min studietid i 1990érne.
Føler mig mistænkeliggjort, det er som om nogen virksomheder ikke helt tror på en ren straffeattest.
Et par steder har de bedt om en straffeattest og direkte sagt, ved telefonisk henvendelse, at får de den ikke sammen med ansøgningen, ja så ender min ansøgning i skraldespanden uden at blive læst.
Andre virksomheder vil have en straffeattest der er under 14 dage gammel og ikke er en kopi, det giver en del ture til politistationen for at få en ny straffeattest. Lige i denne måned (oktober 2010) har jeg her d. 26 hentet 5 friske straffeattester.
Hver eneste gang er det en køretur på 34 km, spild af tid og brændstof, for slet ikke at nævne spild af tid hos politiet der jo ellers har mere end rigeligt at gå i gang med af andet arbejde.
tilføjet af

straffeattest

Ja det bliver mere og mere almindeligt at skulle fremvise en forholdsvis ny straffeattest når man skal ansættes et sted.
Der har været meget debat om hvorvidt det egentlig er relevant og lovligt i mange af de stillinger hvor virksomhederne kræver det, men de har altså lov at kræve at se din straffeattest og det er så op til dig at vælge om du vil lade dem se den, uanset om den er plettet eller ikke.
det er fuldt lovligt at bede om den almindelige straffeattest, men i mange tilfælde helt unødvendigt på grund af jobbets art og derfor meget misbrugt, især af vikarbureauer og det er meget kritisabelt og derfor også blevet kritiseret både af fagforeningerne, jurister og folketingets retsudvalg at man beder om straffeattest hvis jobbet er af en art hvor det kan være ligegyldigt.
derimod de såkaldte børneattester og den udvidede straffeattest er det udelukkende og KUN lovligt at bede om tilladelse til at indhente hvis man skal være i en stilling hvor man kommer til at arbejde med børn og unge under 18 eller i forbindelse med sit arbejde har meget nær omgang med dem, udover disse tilfælde er det ulovligt.
tilføjet af

4 stk

Ja så er der mindst 4 danske virksomheder og en offentlig instans som ikke overholder lovgivningen hvad børneattester angår.
Er der noget at gøre ved det? Eller er det "bare ærgeligt" for mig at jeg er blevet tjekket i alle ender og kanter?
Skal lige siges at jeg ikke fik nogen af de job hvor virksomhederne indhentede børneattest på mig. Afslagene har intet at gøre med den blanke børneattest, kun min relativt korte erfaring min alder taget i betragtning, 37 år og kun 8 års erfaring inden for området.
En anden grund til afslag er at jeg ikke har arbejdet inden for det offentlige tidligere og derfor måske ikke vil finde mig tilpas i det system, er begrundelserne.
tilføjet af

Latterlige begrundelser

men sådan er det tit, desværre.
Man skal kunne mange underlige ting i stillinger i dag. Altså ifølge jobopslagene. Men når man først kommer ind i arbejdet, skal man aldrig bruge meget af det de efterspørger. De kan bare godt lide at glamourisere stillingen.
tsk tsk tsk
tilføjet af

Tak for uddybende svar

Jeg synes også det virker irrelevant i mange situationer. Eller i forhold til mange stillinger.
Især den med børneattester. Den har jeg aldrig forstået. Jo, hvis man har med børn at gøre. Jeg arbejder frivilligt med børn og der indsamles der børneattester.
Men jeg underviser voksne på en skole og skal vise børneattester. Jeg kommer slet ikke i nærheden af børn på den skole. Mest fordi der ikke er nogen.
Tror bare godt de kan lide at ulejlighe én.🙂
tilføjet af

Det er også hvad jeg tænker

Politiet gider da ikke skulle udskrive alle de straffeattester hele tiden.
Jeg har været oppe på min politistation 4 gange i år.
Heldigvis bor jeg i byen, så det er ikke så slemt med kørset, men det er da irriterende for jer der bor langt væk.
tilføjet af

Det var mange

25%? Men jo, det var vist i nyhederne forleden. Synes godt jeg genkender tallet.
Jeg kan godt forstå de butikker gerne vil se en straffeattest.
Men de steder hvor jeg har skulle sende straffeattester hen, er steder hvor de slet ikke er plaget af den slags med tyverier.
Tak for svar🙂
tilføjet af

få dog undersøgt tingene inden du udtaler dig

Der er en del der skal rettes. Først og fremmest er der 3 forskellige attester, den private som gælder i 2 eller 5 år alt afhængigt af hvilke paragraffer der er overtrådt. Denne attest kan hentes af alle arbejdsgivere og er relavant hvis man har domme for eks vold, det ville jo ikke være rart at have en voldelig medarbejder der arbejder med børn. Tror godt de fleste er enige, især dem der selv har børn. Så er der den offentlige straffeattest, hvor der står i 10 år hverken mere eller mindre. Den kan særlige offentlige myndigheder og politi indhente mod underskrift. Det kan være dagplejer, pædagog offentlig ansat, men selv selvejende institutioner kan indhente den off. straffeattest fordi de er bundet af driftsoverenskomst med kommunen og mange andre offentlige instancer. Så er der under paragraf 22 en børneattest også kaldet pædofiliattest, den kan alle få krævet at indhænte, hvis man arbejder med børn under 15 år og ikke 18. Hvis der står noget sædeligt, står den der indtil du er 80 år, for børnepornografi i 40 år.
Det skal også nævnes at man må indhente den off. hvis man arbejder med voksne som handikappede samt sosu'er der arbejder med ældre, så det er heller ikke rigtigt.
Debatten i medierne handler om at flere og flere kræver den offentlige, hvori der kan være tale om tyveri af slikpind til en krone. Det er ikke lovligt for private virksomheder at indhente den off, herunder vikarbureauer.
til sidst skal det skal det nævnes at fagorganisationerne kæmper for sikkerhed i arbejdet og er glade for stramninger, bare kontakt BUPL.
tilføjet af

halllooo

børneattester er det bedste der er indført, hvis man vil børn det bedste. At en skole kun for voksne kræver en børneattest er vel kun skolens og din egen fejl og ikke børneattestens skyld. Du læser vel hvad du skriver under på for så ville du læse at det står stort, sort og tydeligt at det indebærer kontakt til børn under 15 år. Jeg er faktisk forarget over din uvidenhed, især hvis du underviser. Gad vide hvad du lærer andre på den der skole? Jeg har aldrig stødt på en før der ikke går ind for børneattsten, som kun har til hensigt at beskytte vores børn
tilføjet af

fagforeninigsmand min bare..

Har du trukket uddannelsen i en automat eller lyver du bare?
Du kan ikke navnene på attesterne. De hedder privat og offentlig straffeattest. Du kender ikke til hvor gamle børn skal være før der indhentes børneattest, som i øvrigt er paragraf 22. Du skriver 18 år. Pinligt, sidder og krøller tæer på dine vegne, det er selvfølgelig 15 år. Øvrigt alm viden. Selv debatten er du forkert på. Hvis straffeattesten er plettet, kan du ikke få den udleveret. Ydermere er det sådan at hvis du arbjder med børn, kan den offentlige straffeattes kræves. Der står alt på i de seneste 10 år.
Så lærte du også noget i dag
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.