"At bygge en bro"

En skovhugger og en rebslager boede på et bjerg. Selvom de kun boede et stenkast fra hinanden tog et simpelt besøg en halv time hver vej i bil. En sprække i bjerget sørgede for at landsbyen, hvor rebslageren boede, var adskilt fra skoven. Men de to venner tog ofte genvejen over et væltet træ, som lå kilet fast som en bro over afgrunden.
En dag mødte de hinanden ved overgangen. Det havde regnet, og stammen var slimet og glat. "Man kunne egentlig sagtens bygge et gelænder og gøre træet mere til en bro". Én af dem fik utvivlsomt ideen, men i denne sammenhæng er det ligegyldigt hvem. Det centrale er, at det var en god ide.
Én mand havde planker. Den anden havde reb. Imellem dem havde de et halvt Bauhaus og ingen tvivl om at gutterne havde hænderne skruet rigtigt på. Det var man simpelthen nødt til at have deroppe i bjergene, hvor der ikke er arbejde til svæklinge. At bygge en primitiv bro ville være en smal sag for de to.
De aftalte at mødes klokken syv og hver især medbringe byggematerialer og værktøj.
Da de mødtes ved afgrunden senere havde ingen af dem .
Rebslageren havde rationaliseret sig frem til, at man godt kunne bygge et gelænder af planker, og at det vigtigste var at få noget arbejde gjort end at de begge havde materialer med. Skovhuggerens var kommet til at drikke et par øl og ville ikke køre bil - og han kunne jo ligesom ikke slæbe alle plankerne hele vejen uden hjælp. "Desuden kan man vel lige så godt lave et gelænder af reb som af træ, hvis det endelig skulle være." smed han tilbage i hovedet på kammeraten.
Så der stod de altså uden bro.

Det viste sig at skovhuggeren var en herboende statsløs palæstinenser - han var på dagpenge og måtte således IKKE påtage sig nogen form for arbejde - og havde dybest set heller ikke lyst..
Hans motivering for deltagelse i broprojektet var alene et spørgsmål om at kunne komme lidt hurtigere ned til byen og tjene lidt sorte gysser i fætterens pizzaria.....

Hvad rebslageren angår, så viste det sig at han stammede fra Rumænien - men dalrede rundt i sin søgen efter lykken, og på helt tilfældig vis var havnet ved kløften -
Tilstedeværelsen af de mange dejlige byggematerialer - og en doven og ikke-tilstedeværende med-bygger - var naturligvis mere end den rumænske brobygger kunne stå for...
Han stjal en mellemstor pickup på en nærliggende gård og forlod herefter pastoratet - medbringende samtlige byggematerialer.....

Fortsættelse følger desværre - især hvis de røde kommer til fadet....😮

tyveriet, og det blev straks meldt til de rette autoriteter.
Landsbyen havde nemlig et sindrigt system, der sikrede at alle havde en stilling. De havde fundet ud af, at arbejdsløsheden kan afskaffes, hvis man bare ansætter alle i byens offentlige administration.
Godt nok fik de næsten ingen løn da ingen jo producerede noget, og ingen lavede noget da de jo ikke blev betalt noget synderligt. Men arbejdsløsheden var afskaffet.
Tyveriet blev meldt til betjentassistenten, som efter morgenmaden lagde et notat herom til overbetjentens sekretær. Denne havde taget en omsorgsdag, og da hun kom dagen efter lå notatet jo nederst i bunken.
Ugen efter så sekretæren notatet og underrettede overbetjenten. Denne mente ikke at have kompetence til selv at tage affære, men måtte spørge byrådet til råds. For at en sag kan komme for byrådet, skal den igennem en udvælgelsesproces - man skal jo sikre at byrødderne ikke spilder tiden på uvæsentlige sager.
Men systemet var jo yderst effektivt, så allerede 2 måneder senere, kom sagen for byrådet.
Byrådet tog straks affære, og nedsatte en undersøgelseskommision. Denne havde til formål at undersøge, om der virkelig havde været et tyveri eller om det bare var borgerlig sladder. Hvis der virkelig var tale om tyveri, skulle kommisionen komme med oplæg til en handlingsplan, som så skulle forelægges byrådet.
Formanden for kommisionen var ingen ringere end.....

Hun sørgede for at kommisionene handlede hurtigt - sjældent set. Men når det er selveste dronningen, der tager affære, så kan kommisioner godt arbejde hurtigt.
Det viste sig, at det var Frederik, der havde nappet bilen og materialer til at bygge bro mellem ham og Mary. De var nemlig kommet lidt langt fra hinanden på det sidste.
Frederik bestilte straks de ypperligste håndværkere til at bygge. Han havde selv tegnet broen, og han havde gjort sig umage, fordi han ville jo rigtig gerne tilbage til Mary igen.
Det var mageløst dygtige håndværkere, som arbejdere med det bedste håndelag og værktøj med guldbeslag.
Snart havde de en idé til, hvordan de ville gribe arbejdet an. Solen stod højt på himlen og det så ud til at blive en rigtig dejlig arbejdsdag, hvor de kunne nå langt med det vigtige bygningsværk.
Men som vi jo alle véd, så kan der om sommeren pludselig komme voldsomme tordenvejr. Og det var netop sådan en dag.
Pludselig slog et voldsomt lyn ned i den næsten færdige bro og håndværkerne nåede kun i sidste øjeblik at komme væk. De løb hen mod bilen, som i mellemtiden var blevet byttet ud til en rød Ferrari - fordi som vi véd Frederik elsker hurtige biler. De startede og kørte med lynets hast til.........

Man kalder en vandrerhistorie, den bliver bedre og bedre hvergang den bliver fortalt (fantasifuld) ... Kunne godt lide den med Dronning Margrethe ... Så FIK hun da lavet lidt den dag .. 😃

Den røde Ferrari hvinede i dækkene da den i høj fart drønede mod afgangshallen i Kastrup....
Mary hvinede som en anden Hyacint, men Frede satte sikkert bilen halvt oppe på fortorvet foran skydedørene under skiltet 'Departure'...
'Ihh, skal vi på sejlerferie igen Frederick?' spurgte den mørkhårede kvinde, med en let australsk accent...
'IGEN?' - spurgte den lidt drengede mand.. - 'det er da mere end en måned siden vi har været afsted sidst!'

I en blå kassevogn på polske nummerplader sad en mand og en ældre kvinde og så det royale par forsvinde ud og op over Øresund i en hale af u-forbrændt jetbrændstof......
- havde vi ikke set den varevogn før?.....

Var der 1 æg, der blev til 5 høns...

Fortsæt selv

🙂[s]😉 ;-)

Bubber og B. S. havde brugt sidst de var på vildmarkstur i Lapland.
Ved nærmere øjesyn VAR det sørme Bubber, der havde klædt sig ud, som polsk vaskekone. BS gjorde den som polsk minearbejder.
De var i gang med forberedelserne til nye Æventyr 😉.
Deres nye program skulle hedde "Med Bubber og BS i Sydpolen". Nu havde ingen af dem været så meget med, når der stod geografi på skemaet; så de var taget til syd-Polen for at researche og havde netop lavet en aftale med et filmhold om at flyve til syd-Polen.
Da filmholdet kom til lufthavnen undrede Bubber og BS meget over de store dunjakker, skiudstyr mv, som filmholdet havde med.
"Nåh, I skal nok på skiferie, tænker I" sagde BS. "Men jeg har altså lavet nogle meget spændende opgaver til Jer i nogle gamle miner i syd-Polen". "Jamen, syd-Polen siger du? Vores aftale med TV2 er, at vi skal komme hjem med friske billeder fra et skitrek i Sydpolen!"
Forvirringen var total. De besluttede sig for at køre i den blå kassevogn i stedet for at flyve; nu da BS havde fået alle overbevist om, at de skulle til syd-Polen - man er jo ikke gammel jægersoldat for ingenting.
Nu startede optagelserne på en meget spændende TV2serie på 8 afsnit "Med Bubber og BS i syd-Polen".
I første afsnit så vi hvordan......