at føle sig presset af en anden mand

Jeg har på et tidspunkt prøvet at føle mig presset til at være sammen med en anden mand, end min kæreste.
Manden (37 år) flirtede helt vildt med mig, og spurgte mig flere gange om jeg ikke ville i seng med ham, hvilket jeg afslog. Det var som om at han havde en eller anden magt over mig. Bl.a lod jeg ham også kysse mig og røre ved mig, selv om jeg inderst inde ikke ville det. Jeg var bange for hans reaktion over at sige fra. Og jeg fik en eller anden mærkelig følelse af at jeg var forpligtet til tilfredsstille ham, da han jo havde sagt en masse pæne ting om mig. Jeg prøvede på at finde undskyldninger for ikke at ville i seng med ham, men til sidst var han lige ved at få mig overtalt til det... Jeg er lykkelig for at jeg sagde fra..
Det er sådan at jeg virkelig elsker min kæreste, og jeg i dag ikke kan fatte, hvordan en anden person kunne få mig til at overskride så mange grænser.
Jeg har talt med min læge om det, da jeg tror det kan være noget psykisk.
Hvad mener I om min historie?
Og har nogen prøvet noget lignende?
ps. jeg er 20 år

Jeg er en pige på 18 år som står lidt i det samme problem bare af en anden grad..
Jeg har en kæreste som jeg holder af, men samtidig er der en på 35 der er sød ved mig og fortæller en masse ting til mig.. Dog ikke at han lige frem vil i seng med mig..
Forskellen er dog at jeg har en form for gensidig interesse i ham....
Det er aldrig nemt i sådanne situationer, m.h.t hvad man skal gøre.. Andet end at være stærk..
Lurer han stadig i baggrunden efter du afslog ham..??
Og har du fortalt din kæreste om det..??

at det er lidt af det samme som jeg har oplevet.
Til at starte med syntes jeg da også at manden på 37 år var meget sød, f.eks til en flirt, men heller intet andet.
Jeg arbejde for en kort periode det samme sted som ham, og efter jeg er holdt med at arbejde der, har han ringet til mig og sagt at han elsker mig, osv.. Jeg har så fået fortalt ham at jeg har en kæreste, men han insisterer stadigvæk på at ville ringe til mig en gang i mellem.
Derfor stifter jeg snart mobilnummer, jeg er nemlig ved at væmmes over ham.
Jeg har talt med min kæreste om det, uden at gå alt for meget i detaljer. Vi har ikke kommet sammen særlig længe og kender derfor ikke hinandens psyke helt endnu, men han havde på fornemmmelsen af at jeg var forholdsvis svag og ikke god til at sige fra, hvilket jeg nok også er.
Derfor sagde han at jeg skulle passe på en anden gang.
Mit råd til dig vil være ikke at lade dig overtale til at gøre noget af manden. Som jeg selv er blevet klar over, vil mange mænd forsøge at udnytte unge piger.

Men han prøver ikke at få mig til noget.. Han ved jeg har kæreste på, og respektere hvis jeg siger noget til ham, men han kender godt grænsen og har på ingen måde overgået den..
Det eneste der er i det er at jeg føler tiltrukket af ham og hans personlighed..
Samtidig har jeg problemer med min kæreste som absolut ikke hjælper på det, og ham har jeg lige som dig heller ikke haft så længe..
Det er en god ting at din kæreste er så forstående, det lyder det i hvert fald til.. :-)
God idé med det nye nr, men det er jo ikke sværere for ham på 37 at gå ind på nettet og finde det hvis han virkelig er sådan, desuden virker det også til at han lige frem er på kanten til at tvinge dig til noget, hvilket han jo skal stoppes i....
Så jeg håber du kan stå for presset i sidste ende..