20tilføjet af

Emma Gad gider du?

Hvordan har du det med at komme for sent hvis du er inviteret ud?
Hvis man skal følge den gamle etikette, skal man komme ca. 10-15 min for sent når man er inviteret på middag.
Jeg har utroligt svært ved at komme for sent til noget som helst mindst 10-15 min for tidligt til næsten alt uanset hvad.
Det er blevet bemærket af enkelte så jeg forsøger virkelig at trække den så langt jeg kan ;-) men når det fastsatte klokkeslet jeg er inviteret til er gået, ja så ringer jeg sgu`på døren og håber at værten/værterne er påklædte.
Når jeg inviterer gæster kan jeg godt lide at de kommer til tiden. D.v.s. hvis jeg inviterer til kl. 18 vil jeg meget gerne have at de er her kl. 18. Bryder mig ikke om at gæsterne kommer dryssende 1/2 time efter aftalt tid, hvis jeg står med maden klar.
Kommer i til tiden hvor i er inviteret, eller måske lidt tidligere eller senere?
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Synes det er pinligt men...

jeg kommer altid for sent! Jeg gør alt hvad jeg kan for at komme til tiden - men det lykkes mig aldrig! Tror jeg næste gang er inviteret ud, skal bilde mig selv ind, at jeg er inviteret en time før - så kan jeg vel komme til tiden!? Synes virkelig jeg er for sjusket! FY!
tilføjet af

Bogen "Takt og Tone"

har altid stået i mine forældres hjem.
Når jeg er på besøg hos mine forældre (eller generalt bare på besøg):
Jeg går ikke fra bordet før middagen er færdig. Jeg ligger kniv og gaffel til klokken halv fem, når jeg er færdig med at spise (med gaflen nederst og knivægen ind imod gaflen). Siger "tak for mad", mine forældre siger "velbekomme". Spiser alt, også det jeg ikke bryder mig om. Man ryger ikke ved bordet medens andre spiser. Mad lugter ikke godt... det dufter godt. Jeg rejser mig op når jeg giver hånd. Er generalt altid høflig og flink... OSV.
Livet bliver lidt nemmere, hvis man prøver på at følge disse regler.
Vh.
Mand 27
tilføjet af

Altid til tiden

Er jeg inviteret til en bestemt tid, så er jeg der til tiden. Det er uhøfligt at komme for sent, og måske være den som forstyrrer hele kostplanen for evt andre inviterede.
MisLissi
tilføjet af

Griner

Da jeg var gift lavde jeg faktisk det nummer med min mand flere gange, indtil han opdagede det ;-)
Han kunne simpelthen ikke få nosset sig ud af døren, så vi kom ALTID for sent. Desværre er det jo den alm. holdning at det altid er kvinderne som ikke kan blive færdige til tiden, så jeg har været pinligt berørt når det lå i luften når vi nåede frem at at var mig det var skyld i forsinkelsen. Desværre opdagede min mand mit lille nummer, så vi begyndte at komme for sent igen, efter en dejlig tid hvor vi kom til tiden.
Jeg blev vist afsløret ved at jeg var helt rolig og afslappet når vi tog hjemmefra, det var han ikke vant til *GGGG*
P.S. Men en god ide at bilde sig selv ind at man skal være der en 1/2 time før, hvis man ikke kan få snøvlet sig færdig ;-)
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Jeg gider ikke. :)

Jeg tror tiderne har ændret sig. Jeg synes det er uhøfligt at komme for sent eller for tidligt for den sags skyld. Værterne skal jo helst ikke hives ud af bruseren eller stå at vente med maden. Plus minus fem minutter og ellers ringe hvis det ikke lige kan lade sig gøre.
tilføjet af

;-)

Jeg følger skam også disse gode dyder, men siger ikke tak for mad til mine forældre mere, de kan vist ikke høre det, der hvor de er nu ;-D
Men du har da ret, gode manèrer kommer man længst med.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

vores motto

Så er det godt du ikke spiser sammen med min familie. Vores motto er nemlig, at livet bliver lidt sjovere, når man ikke følger disse regler.
;-)
tilføjet af

enig med dig

Emma Gads regel om at man kommer 10-15 min. for sent ikke havde samme betydning i dag. Før i tiden havde man tjenstefolk til at holde maden varm og parat, det har vi ikke i dag så derfor bør man ikke følge den regel mere.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Har været steder

hvor folk prutter, bøvser, piller i næse osv. ved bordet. Det er ikke særligt charmerende. Men sådan er der jo så meget.
Det værste er nok, hvis der er små børn som får lov til, af deres forældre, at rage i maden. Hvad de gør derhjemme er deres egen sag, men ude bør man tage hensyn til andre.
tilføjet af

hvordan

gør i da? smider rundt med bestikket og siger at maden smagte ad helvede til eller hvad ;-)
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

små børn

kan altså ikke spise med kniv og gaffel ;-) men undersøger maden med fingrene, det er faktisk vigtigt i deres udvikling, motorik og nysgerrighed bliver styrket.
Hvis vi snakker om større børn fra skolealderen så skal de gud dødme lære at sidde ordentligt ved et bord forstå bordmanèrer. Ofte tror jeg mere at det er forældrene som ikke forstår at deres børn er gamle nok til at lære dette.
Ellers er jeg enig næsepilning prutten og bøvseri er bare for ulækkert når man sidder og spiser.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Ok, du misforstod,

eller også var jeg ikke præcis nok. Hvad de gør med maden på deres egen tallerken er jeg ligeglad med.
Mente f.eks. når maden bliver sendt rundt, så må forældrene tage over til dem, så de ikke rager i det vi andre skal spise.
tilføjet af

Gaaaab!

... jeg tror vi er rimelig sikker på et emne her som nok ikke vil mudre stillingen på top10... bare en fornemmelse...?!?!
tilføjet af

ok ;-)

enig
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

ikke forstået?

er det da formålet med at lave et indlæg?
Så må du undskylde, jeg var ikke klar over at det var målet.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Emma Gad

er vist god nok på mange måder, men bør nok finjusteres og tilpasses enkelte steder så den passer bedre til vore dage ;o)
Jeg bryder mig ikke om at komme dryssende 10 - 15 min efter når man er inviteret, eller i det hele taget.og meget for tidligt er heller ikke godt, men sådan + - 5 min som Rimtursen skrev synes jeg er ok, og så ellers altid ringe hvis det bliver senere. Det gør jeg altid uanset hvad, også bare når jeg er på vej hjem fra job hvis jeg arbejder sent.
Men pga trafik på køgebukt motorvejen har jeg det svært når jeg skal på arbejde og møde kl 7 eller 8 i Kbh. Enten skal jeg vælge at komme rigtig meget for tidligt, eller også kommer jeg nemt for sent hvis ikke jeg er opmærksom på evt at vælge alternative veje inden det propper helt til.
Skal jeg derimod møde kl 06 eller efter kl 9 ja så er der ikke problemer da myldretiden så er overstået eller slet ikke begyndt. Synes bare det er træls at skulle tage afsted 2 . 2½ time før for at være sikker på ikke at komme for sent, men med risiko for at komme næsten en time for tidligt :o(
Kærlig hilsen
Carmen
tilføjet af

Den finte kender jeg

Efter at have oplevet at komme 3 kvarter for sent til hans mors 70-års fødselsdag, startede det arrangement op. Sjældent har jeg da været så pinligt berørt, men noget tilsvarende er aldrig sket senere, når han fulgtes med mig.
Jeg forsøger at tilpasse det, hvem mine værter er. Er det et arrangement, der holdes ude,eller er det mennesker der selv er præcise, ankommer jeg lidt mindre end 5 min. før tiden. Så er der dem der inviterer til "ved syvtiden - vi spiser, når maden er færdig" - det betyder 5 over halvsyv, for jeg skal i køkkenet og lave salaten eller sovsen.
Enkelte børnefamilier sætter pris på man kommer et kvarter over, for den tid har de altid brug for under bruseren.
Jeg har altid selv syntes det værste var, når folk kom før tiden - *GGG* og for ikke at blive udsat for det ubehagelige ved det, er jeg altid selv færdig - klappet og klar ½ time før gæsterne er inviteret.
Når alt det er sagt, så synes jeg, der er blevet en tendens til, at folk er ret ligeglade, måske ikke lige til de store middagsselskaber, men en aftale er ikke længere en aftale, som det var. DET er irriterende!!
tilføjet af

Får mig til at tænke på

for år tilbage, når vi skulle hjem til min svigermor. Det lå i luften at: "ÅH kommer i ikke lidt før" netop fordi jeg så altid lige skulle hjælpe med et eller andet i køkkenet, hvorimod svigermor stort set aldrig var nået ret meget længere end til at skulle klæde om selv.
Hen ad vejen blev jeg enig med mig selv om at vi kom præcis til den tid vi var inviteret, men ak, der var alligevel altid et eller andet der var "gemt" til at jeg lige kunne ordne det ;o) Hvorfor er det så svært at lære at sige fra i tide ??
Selv er jeg ekspert i, at være klar i sidste øjeblik når jeg skal have gæster, så jeg bliver ret stresset hvis folk kommer væsentligt tidligere end de er inviteret til, - alt efter hvem det er selvfølgelig.
Men synes din beskrivelse af de differensierede ankomsttider alt efter hvor i er inviteret ud, synes jeg er herlig ;o)
Kærlig hilsen
Carmen
tilføjet af

nej...

Nej, men man må godt gå fra bordet når man vil.
Det er også okay at se fjernsyn, imens man spiser.
Bestikket behøver man heller ikke at lægge rigtigt. Tak for mad siger jeg altid, men det er jeg vist også den eneste der gør. ;-)
tilføjet af

sjov familie du har

må jeg sige.
Det vil altså sige at når man sidder i hyggeligt selskab med familie eller venner og man keder sig, så skrider man altså bare fra bordet og sætter sig hen foran tv`et med sin tallerken?
Jeg er ret sikker på at mine gæster ville undre sig ret meget, hvis jeg pludselig rejste mig fra bordet med min tallerken og satte mig hen for at se tv.
Det med kniv og gaffel har faktisk en praktisk betydning. Når du lægger bestikket som kl.5, viser du værten at du er færdig med at spise. Lægger du bestikket som et kryds viser du at du ikke er færdig endnu. En anden praktisk ting er at før i tiden var der tjenestefolk til at rydde bordet, når de så samlede tallerkener og bestik var det nemmere at tage, da man så kan holde bestikket på tallerkenen med tommelfingeren så det ikke ryger af, på den måde kan man nemlig tage flere tallerkener af gangen. Den første holdes med den ene hånd med tomlen på bestikket, næste tallerken kommer op på armen, flytter bestikket over på den første tallerken og stavler tallerkener på nr. 2 o.s.v. Det bliver derfor lidt besværligt hvis folk ikke kan finde ud af at lægge bestikket korrekt.
Det er stadig god skik at lægge bestikket korrekt når man er til selskab eller er ude at spise på restaurant.
m.v.h.
Bulderfnis
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.